Vælg I derfor Herren, Kristus

ANNE C. PINGREE
Andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab

Når en kvinde vælger at have Kristus som midtpunkt i sit liv ... vil hun bringe Herren ind til kernen i sit hjem og i sin familie

ANNE C. PINGREE Søstre, for mig er det en smuk lære, at vi kan vælge at give Kristus hele vores hjerte – at vi kan vælge at gøre vor Frelser og Forløser til midtpunktet i vores liv. I os alle kan Jesu Kristi genoprettede evangelium »skrives ikke med blæk, men med den levende Guds ånd; ikke på stentavler, men på kødets tavler i hjertet«.¹ Vi valgte at følge Kristus i vores første prøvestand. Hvor er det en glædelig nyhed, at vi hver dag kan vælge Kristus i vores liv på jorden.

Som pagtskvinder i hele verden, er det en ubetinget nødvendighed at have Kristus som midtpunkt i vores liv. I disse »hårde tider«² har vi virkelig behov for ham! Han er vores kilde til styrke og tryghed. Han er lys. Han er liv. Hans fred »overgår al forstand«.³ Som vor personlige Frelser og Forløser inviterer han os med udstrakte arme én efter én til at »komme til ham«⁴ på de mest personlige måder. Søstre, når en kvinde tager imod Frelserens invitation, bliver hun styrket individuelt, og andre bliver velsignet ved hendes retfærdige indflydelse.

Jeg tror på, at når en kvinde vælger at have Kristus som midtpunkt i sit liv, som centrum i sin personlige verden, vil hun bringe Herren ind til kernen i sit hjem og i sin familie, om så familien består af én eller af mange personer. Uanset hvor hun bor, og uanset hendes omstændigheder, så er hun hjertet i hjemmet og i familien, og det, som findes i hver enkelt kvindes hjerte, reflekteres i hendes omgivelser og i ånden i hendes hjem.

Da vi var på en opgave i Japan inviterede en lokal kirkeleder os til at besøge sit hjem. Vi følte os beærede over denne mulighed, men undrede os over, hvad hans hustru mon ville synes om hans invitation i sidste øjeblik til at tage gæster fra Salt Lake City med hjem. På vejen hjem ringede manden til sin hustru og gav hende, hvad der for mig syntes omkring 15 minutter, til at forberede sig til dette uventede selskab.

Fra det øjeblik, hvor vi trådte inden for døren, og tog skoene af, blev vi varmt modtaget af en ung, stille hjælpeforeningssøster. Jeg fornemmede en ånd af orden, fred og kærlighed. Små børn forsvandt hurtigt ovenpå bærende på deres legetøj. I denne familie med otte børn, hvor de syv stadig boede hjemme, var det tydeligt, hvad familien satte højst. Hele hjemmet vidnede om Herren – billeder af Frelseren hang på væggen, et familiefoto og et billede af templet stod på et iøjefaldende sted, og eksemplarer af de meget brugte skrifter samt Kirkens videoer stod i en lige række på en hylde. »Åndens frugt ... kærlighed, glæde, fred ... venlighed, godhed, trofasthed«⁵ syntes at bo i dette hjem. Jeg forestillede mig det lille værelse fyldt med børn i alle aldre siddende omkring det lave bord, mens forældrene »taler om Kristus ... glæder [sig] i Kristus ... prædiker om Kristus ... profeterer om Kristus ... for at [deres] børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder.«⁶ Jeg fornemmede det svar, som børnene i dette hjem ville give på ældste Jeffrey R. Hollands spørgsmål: »Ved [jeres] børn, at vi elsker Gud af hele vores hjerte, og at vi længes efter at se hans Enbårne Søns ansigt – og falde ned for hans fødder?«⁷ Jeg tror, at svaret på det spørgsmål i dette japanske hjem ville blive et rungende ja!

Når en kvinde vælger at have Kristus som midtpunkt i sit liv, så vælger hun ikke kun dagligt at praktisere kristuslignende adfærd, men hun lærer også sin familie at gøre det samme. Som I ved, kære søstre, det er ved denne form for daglig praksis af kristuslignende adfærd, at vi får nogle af vore største udfordringer.

Én mor gjorde sit bedste for at undervise i omvendelse i sit hjem. Dagen opstod, hvor hun måtte hjælpe sin 5årige søn med at efterleve principperne, da hun tog ham tilbage til forretningen for at gøre regnskab for noget slik, han havde stjålet. Denne oplevelse er en oplevelse, som drengen aldrig glemmer. Han lærte på første hånd om at tage ansvar for sine handlinger. Med frygt i sit hjerte returnerede han slikket, sagde undskyld til forretningsbestyreren og lovede, at han aldrig igen ville stjæle. Jeg er glad for at kunne rapportere – at han har holdt sit løfte. Jeg ved det – fordi jeg var moderen, og min søn var den 5-årige.

Oplevelser som denne kommer til alle familier, selv når vi arbejder ihærdigt for at sikre vore elskede børn, børnebørn, niecer og nevøer i evangeliet. »Jeg prøver at bli' som Jesus«⁸ kræver øvelse, som senere bliver til en vane. At vælge at gøre Kristus til midtpunkt i vores liv, hjælper os på så mange måder i vore bestræbelser på at lære andre, at tage Herren med i deres liv. Sommetider føler vi, at vi står stille, men på disse nedslående dage husker jeg Frelserens trøstende ord: »Bliv derfor ikke trætte af at gøre godt, thi I lægger grundvolden til et stort værk.«⁹

Når vi vælger den gode del og sætter Frelseren som midtpunkt i vores liv ved dagligt at bede om hans vejledning og hjælp, giver Gud os »magt og visdom«.¹⁰ Vi bliver velsignet med åndelig indsigt og kan styrke vores familie. Da Doug, som er far til tre små børn, uventet mistede sit arbejde, var hans arbejdsløshedsunderstøttelse samt deres lille opsparing og lidt hjælp fra den øvrige familie de midler, hvorved han kunne forsørge sin familie. Hans hustru, Lori, prøvede at være positiv, da de begge måtte tage forskellige småjobs som hjælp til at dække deres udgifter. De fortsatte med at gøre alle de rigtige ting – de bad, læste i skrifterne, gik i templet og betalte tiende. Og på trods af hundredvis af ansøgninger og mange jobforespørgsler, var der kun få jobinterviews og intet tilbud om arbejde.

En dag – efter at have søgt arbejde i næsten seks måneder – ringede Lori til sin mor. Grådkvalt og med nogen vrede i sin stemme sagde hun: »Jeg tror ikke på, at vor himmelske Fader lytter til os. Jeg tror ikke, at jeg kan bede længere, for det hjælper ikke noget.«

Under telefonsamtalen modtog Loris mor nogle inspirerede ord og tanker, mens hun bar vidnesbyrd og mindede sin datter om noget, som hun allerede vidste: »Lori, du ved bedre. Du ved, at vor himmelske Fader elsker dig og er opmærksom på dine behov. Men sommetider må vi vente. Måske er dette din renselses ild. Det ved jeg ikke. Men jeg ved med sikkerhed: Du har behov for omgående at gå ind i dit soveværelse og knæle ned og bede Herren om at trøste dig og give dig fred. Doug vil finde et arbejde, men det tager måske lidt tid endnu. Husk på alle, som elsker jer, og som beder for jer, og som hjælper jer. I er meget velsignede.«

Det, som Lori blev klar over, da hun knælede i bøn – fordi hun fokuserede på Herren – var, at hun tænkte i nye baner. Hun bragte Frelserens kærlighed ind i sit eget liv og ind sit hjem.

Kære søstre, jeg har ofte følt Herrens kærlighed i mit liv. På gode dage og på dage, hvor jeg har følt mig ude af stand til at klare de udfordringer, der lå foran mig, har jeg henvendt mig til Herren om hjælp. Jeg vidner om, at han altid er til stede. Hans barmhjertige, kærlige arme er udstrakt til mig og til jer. Med hele mit hjerte erklærer jeg, at Jesus Kristus er min styrke. Han er mit håb. Han er min Frelser og Forløser. Med jer siger jeg: »Jeg og mit hus vil tjene Herren.«¹¹ I Jesu Kristi navn. Amen.

NOTER

1. 2 Kor 3:3.

2. Gordon B. Hinckley, »De tider, vi lever i«, Liahona, jan. 2002, s. 83.

3. Fil 4:7.

4. Omni 1:26.

5. Gal 5:22.

6. 2 Nephi 25:26.

7. »En bøn for børnene«, Liahona, maj 2003, s. 87.

8. »Jeg prøver at bli' som Jesus«, Børnenes sangbog, nr. 40.

9. L&P 64:33.

10. Alma 31:35.

11. Jos 24:15; fremhævelse tilføjet.