The Christus statueThe Church of Jesus Christ of Latter-day Saints Search | Feedback | Site Map | Help | Country Sites |
Home Broadcast General Conference Archives
Conferences
oktober 1998
Bær vidnesbyrd om ham

Bær vidnesbyrd om ham

Søster Susan Lillywhite Warner
Andenrådgiver i Primary

I et samfund med skiftende værdier og forvirrende stemmer kan et vidnesbyrd være det middel, hvorved forældre giver deres børn et anker for deres tro.

Søster Susan Lillywhite Warner

Eftersom vor himmelske Fader ønsker, at vi skal kende ham og mærke hans kærlighed, har han beredt en verden fuld af vidunderlige skabninger, som bærer vidnesbyrd om ham og hans Søn, Jesus Kristus. Har I nogensinde talt alle de ting, der bærer vidnesbyrd om Frelseren? Der er solnedgange og muslingeskaller, syrener og søer, insekter og dyr, vidunderlige morgener og en stjernebestrøet himmel.

Herren selv sagde til Moses: »Alt er skabt til at bære vidnesbyrd om mig, ja, både de ting, som er timelige og de ting, som er åndelige, det, som er i himmelen oventil, og det, som er på jorden, og det, som er i jorden, og det, som er under jorden, både oventil og nedentil, alt bærer vidnesbyrd om mig« (Moses 6:63; fremhævelse tilføjet).

Hvor vi end bor i verden, ser vi den herlige solopgang, som bærer vidnesbyrd om Kristi lys, som fylder vores hjerte og oplyser vores sind. De mægtige floder og snoede vandløb bærer vidnesbyrd om, at Frelseren er kilden til det levende vand, som kan slukke vores tørst efter åndelige ting. Markens liljer og selv den mindste spurv bærer vidnesbyrd om hans overvældende og personlige omsorg.

Men af alle Guds bemærkelsesværdige skabninger er kun vi, hans børn, skabt i hans billede og lighed. Kun vi, hans børn, har evnen til at udvikle vore egne åndelige overbevisninger. Og kun vi, hans børn, kan give udtryk for vores vidnesbyrd om ham. Vi, hans børn, glæder os over vores privilegium og hellige pligt til at vidne om ham og hans evangelium.

For ikke så længe siden fik vores barnebarn, Susie, sine egne skrifter. Hun bor i et område, hvor hendes klassekammerater og lærer ikke er medlemmer af Kirken, så hun ønskede at fortælle dem om trosartiklerne, som står i hendes nye skrifter. Hun besluttede, at det ville være passende at gøre det i skolen i den tid, der var afsat til at fortælle om interessante nyheder. Da tiden var inde, stillede den otteårige Susie sig op foran sine klassekammerater og begyndte: »Vi tror på Gud, den evige Fader, på hans Søn Jesus Kristus og på Helligånden« (1. Trosartikel). Hun fortsatte, men da hun kom til den syvende trosartikel, brokkede en klassekammerat sig højlydt: »Det er ikke nogen aktuel begivenhed!« Læreren svarede hurtigt: »Nå, det er nu nyt for mig!«

Vi kan hver især fortælle andre om evangeliets gode nyhed og ytre vores overbevisning. Hvis vi er opmærksomme på Åndens hvisken, kan vi finde muligheder for ydmygt at give udtryk for vores tro. Selv et genert otteårigt barn nærede ønske om at fortælle om sin religions trosartikler.

Når vi bærer vidnesbyrd om evangeliets gode tidender, indbyder det vidnesbyrd, som vi bærer, Helligånden til at bære sit vidnesbyrd om budskabets sandhed. Kraften ligger ikke i vore ord, men i Guds Ånd, som ledsager os i vore ord og bekræfter dem i tilhørernes hjerte. Nephi forklarede i Mormons Bog: »Thi når et menneske taler ved den Helligånds kraft, overfører denne kraft det til menneskehjertet« (2 Nephi 33:1).

Når vi meddeler, hvor vi står, og ydmygt ytrer det, som vi tror på og føler, bærer Ånden ligeledes vidnesbyrd til vores egen sjæl om, at det, som vi siger, er sandt. Præsident Boyd K. Packer sagde det enkelt: »Et vidnesbyrd er noget, man opdager, når man bærer det!« (»Herrens lys«, Stjernen, dec. 1988, s. 36).

I et samfund med skiftende værdier og forvirrende stemmer kan et vidnesbyrd være det middel, hvorved forældre giver deres børn et anker for deres tro. Vi gør det i vores familie ved at vidne om Jesus Kristus og hans evangelium gennem vore handlinger og vore ord. Vi gør det, når vi beder sammen, studerer skrifterne og regelmæssigt holder familieaften. Ved middagsbordet kan forældre og børn fortælle om, hvad de lærer til Kirkens møder og aktiviteter, og deres oplevelser i hverdagen med at anvende de evangeliske principper. Inden for denne hellige familiekreds kan børn lære at udtrykke deres kærlighed til og taknemmelighed for vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, og for de velsignelser, som vi får, når vi lever sammen i familier på denne vidunderlige jord.

Børn har deres egne åndelige følelser, og de foretager deres egne iagttagelser af vor himmelske Faderes skabninger. De er fra naturens side interesseret i ormen, som kryber i vandpytten, henrykkes over havets brusen i en konkylie, fortrylles af de magiske mønstre, som skyerne danner på deres færd. Det er et dejligt privilegium for os alle at tage et barn ved hånden og gå sammen med det, når det opdager denne smukke verden. Men det er et endnu større privilegium at hjælpe et barn med at lære denne verdens Skaber at kende og bære vidnesbyrd om den kærlighed, som han har til alle sine børn.

Når vi fortæller vore små om vore følelser og bærer vidnesbyrd om ham, åbner vi døren for dem til at fortælle om deres oplevelser og udtrykke deres egne åndelige forståelse og følelser. Og når vi hjælper børn med at finde frem til disse følelsers guddommelige kilde, vil deres forståelse for og kærlighed til Frelseren vokse linie på linie og bud på bud.

Når små børn hører skriftens ord og senere selv læser skrifterne, bliver de fortrolige med et ordforråd, som sætter dem i stand til at udtrykke deres åndelige følelser. Selv meget små børn kan, længe inden de kan læse, fornemme skrifternes budskab og begynde at forstå Guds kærlighed til dem.

Bradley elskede at være med til familiens studium af skriften, selv om han kun var to år gammel. Da det blev hans tur, holdt han sine skrifter og vendte forsigtigt hver side, idet han sagde: »Min himmelske Fader elsker mig, min himmelske Fader elsker mig.« At føle vor himmelske Faders og Jesu Kristi aldrig svigtende kærlighed er grundlaget for et vidnesbyrd.

Jeg kender en bedstefar, som for nylig til en familiesammenkomst i bjergene tog sine børnebørn med ud at gå en tur. Da de kom til en rydning i træerne, bad han de små børn om at sætte sig ned på en træstamme, mens han fortalte dem om en 14-årig dreng ved navn Joseph Smith, som ønskede at stille vor himmelske Fader nogle spørgsmål, som bekymrede ham. Bedstefaderen forklarede, at drengen Joseph gik ud i en lund i nærheden af sit hjem for at bede og havde tro på, at Gud ville svare ham. Børnebørnene lyttede stille, men den fire-årige Johnny, der tit har svært ved at sidde stille, kunne ikke nære sig: »Den historie har jeg hørt før,« røg det ud af munden på ham.

Bedstefaderen fortalte om Josephs oprigtige bøn, og hvordan den blev besvaret med et herligt besøg af vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Da han blev færdig, greb lille Johnny sin bedstefars hånd og sagde: »Det var et godt vidnesbyrd, bedstefar.« Han elskede at høre historien igen.

Selv om bedstefaderen havde gentaget denne hellige beretning mange gange i sit liv, sagde han: »Aldrig før har Herrens Ånd båret stærkere vidnesbyrd, end da jeg bar mit vidnesbyrd om Joseph Smith for mine børnebørn.« Bedstefaderen og børnene havde mærket Helligåndens vidnesbyrd. Ligesom Johnny kan vore børn have hørt skrifternes historier før, men har de hørt os bære vores eget vidnesbyrd om sandheden i de beretninger og principper, som de belærer os om?

Hvem kan måle påvirkningen af et vidnesbyrds enkle og hellige ord? Hvem kan udregne virkningen af Ånden, som bekræfter disse ord? Vidnesbyrdets sæd, som plantes i børns hjerte, når de er små, næres hele deres liv ved at høre vidnesbyrd fra dem, der elsker dem nok til at vidne om sandheden.

Forældre har fået et helligt ansvar. Men forældre har brug for hjælp. Onkler, tanter, venner, ledere og lærere føjer deres vidnesbyrd til, når de bærer vidnesbyrd for børn og unge. Skrifterne fortæller os adskillige gange, at »ved to eller tre vidners mund skal hvert ord stadfæstes« (L&P 6:28).

Det er let for os, hvis børn er voksne, at føle os modløse og ønske, at vi havde gjort mere for at bære vidnesbyrd, da vore børn var små. Men det er aldrig for sent. Min far, som døde sidste år, var et levende vidnesbyrd for mig gennem hele sit liv. Men ved slutningen af sit liv, skrev han også sin personlige historie for at kunne bære vidnesbyrd, ikke blot for sine børn og børnebørn, men for alle sine efterkommere i kommende generationer. Han kunne ikke have efterladt sin familie noget mere værdifuldt end optegnelsen om sit vidnesbyrd og kærlighed.

Jeg mindes, hvordan min far lærte mig om sit vidnesbyrd med fingrene på sin hånd.

1. Gud er vor kærlige Fader i Himmelen.

2. Hans Søn, Jesus Kristus, er vor Frelser og Forløser.

3. Joseph Smith var Guds profet, og han var redskabet, hvorigennem Jesu Kristi evangelium blev genoprettet på jorden, og Mormons Bog blev oversat.

4. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Herrens kirke på jorden i dag.

5. Denne kirke ledes af en levende profet, som modtager åbenbaringer.

Mine brødre og søstre, dette er mit vidnesbyrd. Jeg bærer ydmygt vidnesbyrd om, at disse ting er sande. Må vi alle sammen med alle Guds skabninger vidne om ham. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.

 
© 2008 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.   Rights and use information.  Privacy policy