Vi er Guds børn Ældste Russell M. Nelson De Tolv Apostles Kvorum Hvem er vi? Vi er Guds børn. Vi har ubegrænsede muligheder. Vi har en hellig arv. For nylig lagde jeg mærke til nogle unge mænd, der vakte opsigt med deres aparte påklædning og udseende. En af dem kom med en afslørende bemærkning, da han sagde: »Jeg prøver at finde ud af, hvem jeg er.« Oplevelsen fandt sted, lige efter at jeg var kommet fra et møde i Kirken, hvor nogle primarybørn havde sunget »Jeg er Guds kære barn«.1 Det er den slags oplevelser, der viser betydningen af at vide, at vi bogstavelig talt er Guds børn. Vi er dobbeltvæsener. Hver eneste sjæl består af et fysisk legeme og en ånd,2 som begge stammer fra Gud. En solid forståelse af legemet og ånden vil tilskynde os til at gøre godt i tanke og gerning. LEGEMET Vi glemmer ofte, hvor fantastisk vores fysiske legeme er. Hvem har ikke haft mindreværdsfølelser på grund af deres fysik eller udsende? Mange mennesker ville ønske, at deres legeme var mere sådan, som de gerne ville have det. Nogle med glat hår fra naturens side ønsker krøllet hår. Andre med krøllet hår ønsker sig glat hår. Nogle kvinder, der tror, at »gentlemen foretrækker blondiner«, vælger at blive blondiner. Dit legeme er, med de gaver, som den nu engang besidder, et af Guds storslåede skaberværker.3 Den er et jordisk hylster ­ din ånds tempel.4 En gennemgang af dit legeme vidner om dets guddommelige hensigt. Legemets tilblivelse begynder med, at to forplantningsceller smelter sammen ­ en fra faderen og en fra moderen. Sammen indeholder disse to celler alle det nye menneskes arvelige egenskaber, der rummes i små strenge, der ikke kan ses med det blotte øje. 23 kromosomer fra hver af forældrene forenes i én ny celle. Disse kromosomer indeholder tusinder af gener, der afgør det ufødte menneskes fysiske træk. Omkring 22 dage efter, at disse to celler er smeltet sammen, begynder et lille hjerte at slå. Efter 26 dage begynder blodet at cirkulere. Cellerne formerer sig og deles. Nogle bliver til øjne, der kan se, andre bliver til ører, der kan høre. Hvert eneste organ er en vidunderlige gave fra Gud. Øjet har en linse, der selv stiller skarpt. Nerver og muskler styrer de to øjne, der sammen danner et tredimensionelt billede. Øjnene har forbindelse til hjernen, der opfanger synsindtrykkene. Og det helt uden batterier og ledninger. Hvert øre er forbundet med kompakt udstyr, der omdanner lydbølger til toner, der kan høres. En trommehinde fungerer som en membran. Små bitte knogler forstærker lydvibrationerne og overfører via nerver lydsignalerne til hjernen, som opfatter og genkender lydene. Hjertet er en enestående pumpe. Det har fire fintfølende ventiler, der styrer blodcirkulationen. Disse ventiler eller hjerteklapper åbner og lukker sig mere end 100.000 gange om dagen ­ 36 millioner gange om året. Og medmindre de svækkes af sygdom, vil de kunne udholde dette pres næsten uendeligt. Intet menneskeskabt materiale, som vi kender til i dag, kan bøjes så hyppigt og så længe uden at gå i stykker. Hver dag pumper et voksent menneskes hjerte nok væske til at fylde en beholder på 2.000 gallon.5 Den præstation svarer til at hejse en voksen mand6 op til toppen af Empire State Building uden at anvende mere energi end fire watt. Øverst i hjertet findes en elektrisk generator, der overfører energi via særlige linjer, som får myriader af muskelfibre til at samarbejde. Der kunne siges meget om hvert eneste af legemets dyrebare organer. De fungerer på forunderlig vis, men min tid og mine evner forhindrer mig i at beskrive det. Legemet har andre forbløffende egenskaber, som er mindre synlige. For eksempel råder den over sit eget nødsystem. De organer, som der findes to af, kan erstatte hinanden. De organer, som der kun findes et af, såsom hjerne, hjerte og lever, næres af to blodbaner. Det beskytter organet, hvis der skulle opstå fejl i den ene blodtilførsel. Tænk også på legemets forsvarsmekanismer. Legemet opfatter smerte for at beskytte den mod overlast. Som værn mod infektioner fremstiller den antistoffer. Ikke alene er de med til at bekæmpe det øjeblikkelige problem, men de sørger også for at styrke modstandsdygtigheden over for infektioner i fremtiden. En dag fik jeg øje på nogle tre-årige børn, der havde drukket vand fra rendestenen. De må have indtaget et enormt antal bakterier, men ikke et af børnene blev syge. Så snart det snavsede vand nåede ned i hver af de små maver, gik mavens saltsyre i gang med at behandle vandet og redde barnets liv. Huden yder også beskyttelse. Den advarer også om de skader, som voldsom varme eller kulde kan forvolde. Den sender endda signaler, som fortæller os, at der er noget galt et sted. Når vi får feber, sveder huden. Når man bliver bange, blegner den. Når man bliver flov, rødmer den. Legemet reparerer sig selv. Brækkede knogler vokser sammen og bliver stærke igen. Sår på huden heler sig selv. En lækage i blodomløbet kan lukke sig selv. Legemet fornyer sine udslidte celler. For eksempel har en almindelig rød blodcelle en levetid på små 120 dage. Så erstattes den af en ny celle. Legemet regulerer sine egne vitale ingredienser. Vigtige elementer og kemiske sammensætninger tilpasses konstant. Og trods store temperatursvingninger i omgivelserne holdes legemets temperatur inden for meget snævre grænser. Hvis disse normale funktioner, så som immunforsvar, reparation, regenerering og regulering, ville vare ved, kunne livet fortsætte uden ende. Men heldigvis har vores Skaber sørget for ældningsprocessen og andre processer, der fører til den fysiske død. Vi betragter ofte døden som for tidlig eller tragisk. Men ligesom fødslen er døden en del af livet. Skriften fortæller os, at »det var ikke til gavn, at mennesket blev befriet for denne legemlige død, thi det ville tilintetgøre saliggørelsens store plan«7. At vende tilbage til Gud gennem dødens port er en glæde for dem, der elsker ham.8 Når døden henter et menneske i dets bedste alder, kan vi finde trøst i kundskaben om, at de samme love, som ikke tillader livet at fortsætte uendeligt her, vil træde i kraft ved opstandelsen og sikre, at legemet skænkes udødelighed. ÅNDEN Jeg vil nu tale om ånden. Før vores jordiske tilværelse her levede hver eneste af Guds åndelige sønner og døtre sammen med ham. Ånden er evig; den eksisterede i uskyldighed i forudtilværelsen9 og vil leve videre, efter at legemet dør.10 Ånden giver legemet liv og personlighed.11 »Ånd er stof . . . men er finere og renere.«12 »Menneskets ånd er i dets persons lignelse.«13 Da Jareds bror så Herrens førjordiske legeme, forklarede Jesus: »Ser du, at du er skabt i mit eget billede? Ja, alle mennesker blev i begyndelsen skabt i mit eget billede. . . . dette legeme, som du nu ser, er min ånds legeme, og jeg har skabt mennesket efter min ånds legeme, og som jeg ser ud for dig i ånden, således skal jeg vise mig for mit folk i kødet.«14 Det er af evig betydning, at vi udvikler vores ånd. De egenskaber, som vi en dag vil blive dømt efter, er åndens egenskaber.15 Og de omfatter dyder som pålidelighed, medfølelse, kærlighed og meget mere.16 Ved at have bolig i dit legeme kan din ånd udvikle og udtrykke disse egenskaber på måder, som er afgørende for din evige udvikling.17 Når ånd og legeme forenes, bliver det til en levende sjæl af guddommelig værdi. Ja, vi er børn af Gud både fysisk og åndeligt. FYSISKE BEGRÆNSNINGER Af årsager, der normalt er ukendte, fødes nogle mennesker med fysiske begrænsninger. Måske er dele af deres legeme deforme. Legemets reguleringssystemer fungerer måske ikke. Og alle legemer er underkastet sygdom og død. Ikke desto mindre er det fysiske legeme en uvurderlig gave. Uden den kan vi ikke opnå en fylde af glæde.18 Der kræves ikke et fuldkomment legeme for at opnå vores guddommelige mål. Faktisk bor nogle af de dejligste ånder i svagelige legemer. De, der døjer med fysiske udfordringer, udvikler ofte stor åndelig styrke, netop fordi de bliver udfordret. Sådanne mennesker har krav på alle de velsignelser, som Gud har lovet sine trofaste og lydige børn.19 Med tiden kommer den stund, da »ånden og legemet (atter) skal . . . forenes i deres fuldkomne skikkelse; både lem og led skal komme på rette plads igen.«20 Da skal vi, takket være Jesu Kristi forsoning, blive fuldkommengjort i ham.21 PERSONLIG ADFÆRD Hvordan bør disse sandheder påvirke vores personlige adfærd? Vi bør taknemligt anerkende Gud som vores Skaber. Ellers er vi ikke bedre end guldfisk, der svømmer rundt i deres akvarium uden at ænse deres ejers godhed. »I skal i Ånden takke Gud,« sagde Herren, »for alle velsignelser, hvormed I er velsignede.«22 Og vi kan altid øve dyd og hellighed for ham.23 Vi vil da betragte vores legeme som vores private tempel.24 Vi vil ikke lade det vanhellige eller besmittes på nogen måde.25 Vi vil spise sundt og dyrke motion. Bør vi ikke i lige så høj grad tage vare på åndens sundhed?26 Ligesom fysisk styrke kræver motion, kræver også åndelig styrke en indsats. Bøn hører til de vigtigste åndelige øvelser. Den skaber harmoni med Gud og et ønske om at holde hans bud. Bøn er en nøgle til visdom, dyd og ydmyghed. Vi bør tage os i agt for, hvis råd vi følger. Mange såkaldte eksperter giver råd om legemets sundhed ­ uden tanke for ånden. Enhver, der for eksempel følger råd, som er i modstrid med visdomsordet, svigter en lov, der er åbenbaret for at give os både fysiske og åndelige velsignelser.27 Nogle råd med hensyn til brugen af vore kønsorganer bygger udelukkende ­ og derfor fejlagtigt ­ på fysiske betragtninger. Pas på sådanne ensidige synspunkter! Paulus sagde, at »hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.«28 Den advarsel gælder pornografi, som er utrolig vanedannende. Skriftens advarsel er klar: »Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.«29 Med tiden trælbinder vaner både legeme og ånd. En fuldstændig omvendelse fra afhængighed opnås bedst i dette liv, mens vi stadig har et fysisk legeme til hjælp. Som Guds børn bør vi ikke tillade noget skadeligt at komme ind i vores legeme. At lade vores sanseorganer, som syn, følesans og hørelse, forsyne hjernen med urene erindringer, er vanhelligt. Vi bør værne om vores kyskhed og undgå »tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter (os) i undergang og fortabelse.«30 Vi vil »holde (os) fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed«31 ­ egenskaber, som opbygger hele sjælen. Hvem er vi? Vi er Guds børn.32 Vi har ubegrænsede muligheder. Vi har en hellig arv. Må vi altid ære den arv ­ i tanke og handling ­ beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Se Salmer og sange, nr. 195. 2. Se L&P 88:15. 3. Se Russell M. Nelson, »The Magnificence of Man«, Ensign, januar 1988, s. 64-69. Salmisten skrev: »Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det? . . . Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det« (Sl 8:3-5; se også Hebr 2:7, 9). 4. Se 1 Kor 6:19. 5. Omkring 7570 liter. 6. Med en vægt på 68 kilo. 7. Alma 42:8; se også Alma 12:24-27. 8. Salmisten udtrykte Guddommens synspunkt: »Dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv« (Sl 116:15). 9. Se L&P 93:38. 10. Se Alma 40:11; Abraham 3:18. 11. Se Job 32:8. 12. L&P 131:7. 13. L&P 77:2. 14. Ether 3:15-16. 15. Det er ånden, ikke legemet, som er sjælens aktive, ansvarlige bestanddel. Uden ånden er legemet død (se Jak 2:26). Det er derfor ånden, der vælger godt eller ondt, og den vil blive draget til ansvar for både de positive og de negative egenskaber, som den besidder ved den endelige dom (se Alma 40:3-7). 16. Såsom »tro, dyd, kundskab, mådehold, tålmodighed, broderlig kærlighed, gudsfrygt, gavmildhed, ydmyghed og flid« (L&P 4:6). 17. Se 2 Nephi 2:11-16, 21-26; Moroni 10:33-34. 18. Se L&P 138:17. 19. Se Abraham 3:25-26. 20. Alma 11:43; se også Alma 40:23; Præd 12:7; L&P 138:17. 21. Se Moroni 10:32. 22. L&P 46:32. 23. Se L&P 46:33. 24. Se 1 Kor 3:16. 25. Med hensyn til det menneskelige legeme sagde Paulus: »Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I« (1 Kor 3:17). 26. Se 1 Kor 9:24-27; Hebr 12:9. 27. Se L&P 89:18-21; se også Rom 8:6; 2 Nephi 9:38-39; L&P 29:34-35. 28. Rom 8:13. 29. Rom 6:12. 30. 1 Tim 6:9. 31. 1 Tim 6:11. Vers 12 fortsætter: »Strid den gode strid, grib det evige liv.« Det er vores valg. 32. Da jeg slog skriftstedshenvisninger op, hvor både ordene »skabe« eller »danne« og »menneske«, »mennesker«, »mand« eller »kvinde« optrådte i samme vers, fandt jeg 55 steder, som omhandler vores guddommelige skabelse. Et af dem kan repræsentere de mange, der udtrykker samme budskab: »Og Guderne rådførte sig med hinanden og sagde: Lad os gå ned og danne mennesket i vort billede . . . Så gik Guderne ned for at organisere mennesket i deres eget billede; for at danne ham i Gudernes billede, for at danne dem som mand og kvinde« (Abraham 4:26-27). Beslutningen om at tro på, at vores skabelse var guddommelig, må bygge på åndelige vidnesbyrd og ikke kun på fysiske beviser, for »et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for et sådant menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok« (1 Kor 2:14).