Herrens åbenbaringer er forunderlige Ældste M. Russell Ballard De Tolv Apostles Kvorum Vi bør modtage, studere og påskønne de åbenbarede sandheder, som vi har fået. Vi bør rundhåndet og venligt forkynde evangeliet for alle vor Faders børn. En af de mest bemærkelsesværdige begivenheder i menneskehedens historie fandt sted en forårsdag i 1820, da Joseph Smith jun. gik ud i en lund ved sin families hjem for at bede Gud om vejledning, lys og sandhed. Han sagde ifølge sin egen beretning om begivenheden, at da han knælede i ydmyg, oprigtig bøn, »så jeg en lyssøjle lige over mit hoved, stærkere end solens glans, og den dalede gradvis ned, indtil den hvilede på mig . . . . . . Da lyset hvilede på mig, så jeg to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, idet han pegede på den anden: Denne er min elskede Søn. Hør ham!«1 I det øjeblik blev verden en anden. Himlen, som længe havde tiet, var atter åben og åbenbarede det lys og den sandhed, som blev udgydt, og som efterhånden resulterede i organiseringen af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på jorden. Dette var utrolige tider, da åbenbaringens ånd kraftigt påvirkede profeten Joseph Smith. Der var ofte andre til stede sammen med ham, når der blev givet åbenbaringer, og de bar vidnesbyrd om Ånden og de ydre tilkendegivelser, der var til stede ved disse lejligheder. De talte typisk om et hvidt skær eller et lys, der omgav Joseph. Da for eksempel afsnit 76 i Lære og Pagter blev givet, skrev Philo Dibble, at Joseph »syntes at være omhyllet af et prægtigt hvidt lys, og hans ansigt skinnede klart.«2 Og Brigham Young bevidnede, at »de, som kendte [Joseph], vidste, når åbenbaringens Ånd var over ham, for hans ansigt havde et ganske særligt udtryk, når han var under denne påvirkning. Han prædikede gennem åbenbaringens Ånd og belærte i sit råd om den, og de, som kendte ham, kunne straks se det, for på disse tidspunkter var der en sælsom klarhed og åbenhed i hans ansigt.«3 Nogle, der overværede denne forunderlige begivenhed, når der blev givet åbenbaring, var imponerede over, hvor let disse åbenbaringer fra Herren flød, og hvordan de, med undtagelse af nogle mindre rettelser såsom stavning og tegnsætning, ikke skulle rettes. Parley P. Pratt sagde: »Hver sætning blev udtalt langsomt og meget tydeligt, og med en pause mellem hver, lang nok til, at den kunne skrives ned af en gennemsnitlig skriver, hvor ordene blev skrevet helt ud . . . Der var aldrig nogen tøven, ændringer eller oplæsning fra skriverens side for at kunne holde emnet flydende. Ej heller gennemgik disse udtalelser revision, tilføjelser eller rettelser. De blev skrevet, som han dikterede dem, alle dem, som jeg har overværet; og jeg var til stede og bevidnede dikteringen af adskillige udtalelser på flere sider hver.«4 Interessant nok var det dem, der kendte Joseph bedst, som var mest forundrede over denne proces. De kendte bedre end nogen andre hans formelle uddannelses og naturlige evners begrænsning. Derfor fik de det klareste billede af den mirakuløse måde, hvorpå Gud talte gennem sin levende profet. Josephs hustru Emma bar et lignende vidnesbyrd som Parley P. Pratt, derved at hun stadig forbløffedes over den måde, hvorpå åbenbaringerne kom. Adskillige år efter profetens død sagde hun: »Jeg er sikker på, at intet menneske kunne have dikteret manuskripternes indhold, medmindre han var inspireret. For når jeg var [Josephs] skriver, dikterede han for mig time efter time, og når han kom tilbage efter at have spist eller at være blevet afbrudt, kunne han straks begynde der, hvor han havde sluppet, uden hverken at se manuskriptet eller få noget af det læst op.«5 Mine kære brødre og søstre, påskønner vi åbenbaringens forunderlige mirakel? Vi har fået Mormons Bog, Lære og Pagter samt Den Kostelige Perle gennem åbenbaring, hvilke indeholder Guds ord til os, hans børn. Hvor er de åbenbaringer, som vi har modtaget fra Herren, forunderlige! Jeg har ofte sagt, at enten var Joseph Smith Herrens redskab, gennem hvem oprettelsen af Jesu Kristi evangelium i dets fylde er blevet tilvejebragt, eller også var han det ikke. Der er ikke noget kompromis muligt i denne lære. Jeg oplader min røst til hele verden for at vidne om, at jeg uden forbehold eller tvivl ved, at profeten Joseph Smith indledte denne uddeling gennem guddommelig åbenbaring og påbegyndte Jesu Kristi Kirkes genoprettelse på jorden. Blandt de mest forunderlige åbenbaringer, som mennesket nogensinde har fået, er afsnit 76 i Lære og Pagter, der ofte blot omtales som »Synet«. Dette syn er måske en af profeten Josephs mest kraftfulde og betydningsfulde åndelige oplevelser. Da han og Sidney Rigdom bad for at få en forståelse af de retfærdiges og de uretfærdiges opstandelse, vældede dette prægtige syn frem ­ eller faktisk en række af seks syner. Joseph og Sidney talte bogstavelig talt med Herren i omkring halvanden time, mens Frelseren viste dem det, som Joseph senere beskrev som »evigheden skitseret i et syn fra Gud om det, som var og nu er, og som vil komme.«6 Da det begyndte, så de to mænd Sønnens herlighed, ved Faderens højre hånd, og blev bevæget til at udbryde: »Og nu, efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet om ham, er dette det sidste vidnesbyrd, som vi giver om ham: at han lever! Thi vi så ham ved Guds højre hånd, og vi hørte røsten, som vidnede, at han er Faderens Enbårne . . . «7 Derefter så Joseph og Sidney Lucifer i forudtilværelsen, da han faldt fra Guds nærhed på grund af sin opstand. Dernæst så de fortabelsens sønner, og hvad der vil ske med dem i de evige verdener. Derefter fik de syn af de celestiale, terrestriale og telestiale riger, og de lærte kravene at kende for at kunne opnå hvert af disse riger og forskellen på herligheden i hvert rige. De lærte, at de, som kvalificerer sig til celestial herlighed, »skal bo i Guds og Kristi nærhed fra evighed til evighed.«8 Hvilken vidunderlig oplevelse for profeten Joseph og Sidney. I mere end en time viste Herren dem vores forudtilværelse, livet på jorden og livet efter døden. Som resultat af denne åbenbaring øgedes og forbedredes menneskehedens forståelse af vor himmelske Faders plan for vores evige lykke og fred i meget høj grad. Det bør selvfølgelig bemærkes, at Joseph fik besked på ikke at skrive alt, som han så i synet. De hellige var på den tid ikke klar til at modtage al den nye viden, som han havde fået. Men når vi ser på profetens lærdomme senere hen, ser vi, at der bliver belært om, hvad der viser sig at være små stykker af denne store åbenbaring ­ lidt her og lidt der ­ efterhånden som de helliges åndelige forståelse voksede. Derfor fremhæver Herren konstant undervisning ­ især åndelig undervisning. Vi kan ikke blive frelst i uvidenhed,9 men Herren kan kun åbenbare os lys og sandhed, når vi er klar til at modtage det. Og derfor påhviler det os hver især at gøre alt, hvad vi kan for at øge vores åndelige viden og forståelse ved at studere skrifterne og de levende profeters ord. Når vi læser og studerer åbenbaringerne, kan Ånden i vores hjerte bekræfte sandheden af det, som vi lærer. Således taler Herrens stemme til os hver især.10 Når vi tænker over evangeliets lærdomme og anvender dem i vores hverdag, bliver vi bedre beredt til at modtage yderligere lys og sandhed. Jeg håber, at vi i dag er beredt og ivrige efter at forstå det, som præsident Hinckley lærer os, for han vil sammen med de andre apostle lære os, hvordan vi skal klare tingene, og hvordan vi skal leve i disse svære tider. Som skrifterne lover: »I . . . har endnu ikke forstået, hvor store velsignelser Faderen har i sine hænder i beredskab for jer. I kan ikke tåle alle ting nu, men vær dog ved godt mod; thi jeg vil lede jer frem. Riget er jeres, og dets velsignelser er jeres, og evighedens skatte er jeres.«11 Hvor er jeg taknemmelig for åbenbaringer, der har fremmet min forståelse for vor himmelske Fader og hans elskede Søn Jesus Kristus og evangeliet. Denne viden har været en velsignelse i mit liv og i min families liv. For flere år siden sad vi sammen i templet i Kirtland og prøvede at forestille os, hvordan det har været for profeten Joseph og Oliver Cowdery i den åbenbarede sandhed at se »Guds strålende trone, hvorpå Faderen og Sønnen sad,«12 eller at se »Herren stå på talerstolens brystværn« og høre ham sige: »Jeres synder er tilgivet jer, I er rene for mig, løft derfor jeres hoveder og fryd jer.«13 Brødre og søstre, kan I forestille jer, hvad Joseph og Oliver må have følt, da Moses, Elias og profeten Elias viste sig for dem og overdrog nøgler, uddelinger og beseglingsmagt ­ i lighed med det, som fandt sted på Forklarelsens Bjerg omkring 2.000 år tidligere. Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan læse den åbenbaring, som præsident Joseph F. Smith modtog i oktober 1918, og ikke mærke ånden og kraften i den åbenbarede sandhed. Afsnit 138 i Lære og Pagter er fyldt med læren om menneskets evige natur og denne Kirkes store værks formål. Præsident Smith sagde: »Min forstands øjne [åbnedes], og Herrens ånd kom over mig, og jeg så de døde skarer, både store og små. Dér var samlet en utallig skare af retfærdige ånder, som havde været trofaste i Jesu vidnesbyrd, mens de levede på jorden. Alle disse var døde med et sikkert håb om en herlig opstandelse, ved Gud Faderens og hans enbårne Søns, Jesu Kristi nåde. Jeg så, at de var fyldt med lykke og glæde, og de frydede sig sammen, fordi deres forløsnings time var nær. Mens denne store skare ventede og samtalede og glædede sig til deres forløsningstime fra dødens lænker, viste Guds Søn sig . . . og han forkyndte det evige evangelium for dem, læren om menneskehedens opstandelse og forløsning fra faldet og fra egne synder på betingelse af omvendelse. Og de hellige glædede sig til deres forløsning og knælede ned og priste Guds Søn som deres Forløser og Befrier fra døden og helvedes lænker. Deres ansigter lyste, udstrålingen fra Herrens nærvær hvilede på dem, og de sang lovsange til hans hellige navn. Således blev evangeliet forkyndt for dem, der var døde i deres overtrædelse uden kundskab om sandheden eller i synd, idet de havde forkastet profeterne. Disse blev undervist om tro på Gud, omvendelse fra synd, stedfortrædende dåb til syndernes forladelse, håndspålæggelse for Helligåndens gave, samt alle andre evangeliske principper, det var nødvendigt for dem at kende . . . Og således forkyndtes evangeliet blandt de døde, både store og små, de uretfærdige såvel som de trofaste, samt at forløsning var blevet tilvejebragt gennem Guds Søns offer på korset.«14 Præsident Smith så profeternes værk, både fordums og i vor tid, »bebude det store arbejde, der skal gøres i Herrens templer i tidernes fyldes uddeling, for at forløse de døde og besegle børn til deres forældre, for at ikke hele jorden skal blive slået med band og fuldstændig lægges øde ved hans komme.«15 Han »så, at denne uddelings trofaste ældster fortsætter med at forkynde omvendelsens og forløsningens evangelium ved Guds Enbårne Søns offer, når de forlader det jordiske liv, og de prædiker blandt dem, der er i mørke og under syndens åg i de dødes store verden. De døde, der omvender sig, vil blive forløst ved lydighed mod Guds hus' forordninger, og efter at de har lidt straffen for deres overtrædelser og er vasket rene, vil de modtage en belønning i overensstemmelse med deres gerninger, for de er arvinger til frelse.«16 Hvilket stort og evigt lys og kundskab der kommer til os fra de forunderlige åbenbaringer fra Gud til hans trofaste profeter. Hvor bør vi være taknemmelige for den forståelse, der kommer til os som resultat af alle de åbenbaringer, som er givet os i denne sidste, store uddeling. Over alt, hvor jeg kommer i verden, er der trofaste medlemmer af Kirken, der, ligesom jeg, ved, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er sand, fordi det er blevet os åbenbaret gennem Åndens kraft. Alle, der oprigtigt ønsker at vide, kan også få bekræftet disse sandheder gennem den samme Ånds kraft. Mine brødre og søstre, vi bør modtage, studere og påskønne de åbenbarede sandheder, som vi har fået. Vi bør rundhåndet og venligt forkynde evangeliet for alle vor Faders børn, så at enhver sjæl kan gå i Jesu Kristi genoprettede evangeliums sandheds lys. Må Herren velsigne hver enkelt af os med større viden og vidnesbyrd, og må vi være åbne og modtagelige for åbenbaringens Ånd, som har virket på vores profeter førhen, og som den endnu vil virke på vores profeter i fremtiden. Dette er min ydmyge bøn i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Joseph Smith-Historie 1:16-17. 2. »Early Scenes in Church History,« Four Faith Promoting Classics, SLC: Bookcraft, 1968, s. 81. 3. Journal of Discourses, 9:89. 4. Autobiography of Parley Parker Pratt, s. 48. 5. Uddrag fra »Testimony of Sister Emma,« Saints Herald, 1. okt. 1879, s. 289. 6. Times and Seasons, 1. februar 1843, s. 82. 7. L&P 76:22-23. 8. L&P 76:62. 9. Se L&P 131:6. 10. Se L&P 18:34, 36. 11. L&P 78:17-18. 12. L&P 137:3. 13. L&P 110:2, 5. 14. L&P 138:11-12, 14-15, 18-19, 23-24, 32-35. 15. L&P 138:48. 16. L&P 138:57-59.