Lær vore børn at elske skrifterne Søster Anne G. Wirthlin Førsterådgiver i Primarys præsidentskab Ved hjælp af kærlige forældres og hengivne læreres vejledning kan små børn blive kendt med skrifterne og den ånd, der følger med dem. Mens Frelseren underviste nephiterne, stadfæstede han profeten Esajas' ord, som profeterede om Israel i de sidste dage: »Jeg forlod dig et lidet øjeblik, men favner dig i stor barmhjertighed . . . Thi bjergene viger og højene rokkes, men min kærlighed viger ikke fra dig, ej heller skal pagten med mit folk rokkes, siger Herren, din Forløser« (3 Nephi 22:7, 10). Derpå åbenbarede Frelseren en af de måder, hvorpå hans fredspagt ville blive bevaret til de retskafne i de sidste dage: »Alle dine børn bliver oplært af Herren, og stor bliver børnenes fred« (3 Nephi 22:13). Disse ord fra Frelseren er Primarys tema og bliver opfyldt med Primarys fastslåede formål: At undervise børnene i Jesu Kristi evangeliumog hjælpe dem med at lære at efterleve det. Mens vi er vidne til de begivenheder, der finder sted i de sidste dage, kan vi ikke tvivle på, at Herrens skrifter taler direkte til os. Vi er det sidste dages Israel. Vi er dem, som skal belære vore børn om ham. Den fred, der varer ved, er ikke afhængig af ydre kræfter, som er uden for vores kontrol. »Lær af mig og lyt til mine ord. Vandre i min Ånds sagtmodighed, så skal du have fred i mig« (L&P 19:23). Herrens ord, som blev udtalt for århundreder siden, er ord med håb og forvisning, som giver trøst til retskafne forældre, som belærer deres børn om ham. De taler til os på et tidspunkt, hvor fred i vore børns hjerter kan synes som en flygtig drøm, men Frelseren har forsikret os om, at den kan blive virkelig, hvis vi underviser vore børn. Primary støtter forældre i dette betydningsfulde ansvar. Mens jeg havde en opgave med at oplære ledere i Brasilien, fik jeg mulighed for at besøge en børnehaveklasse i Primary. Der var omkring otte børn, der sad rundt om et bord sammen med deres lærer. Jeg så med ærefrygt til, mens disse små, som var to eller tre år gamle, et øjeblik sad og så med fordybet koncentration på et billede af Frelseren og børnene, som læreren holdt. Jeg hørte hende fortælle dem, hvordan han elsker børn, og hvordan han elsker hver eneste af dem. Hun underviste dem i, at vor himmelske Fader også elsker dem. Jeg så dem lytte, og jeg følte, at de forstod meget mere, end jeg havde troet muligt. De hørte hendes ord og følte hendes kærlighed. I dette øjebliks skønhed og enkelhed blev disse børn belært om svaret på livets vigtigste spørgsmål: »Hvem er jeg?« I deres rene, barnlige tro var deres ånd modtagelig for de sandheder, de blev undervist i. Denne oplevelse vil blive gentaget for dem i deres børnehaveklasse søndag efter søndag. Dette er betydningsfulde undervisningsøjeblikke i disse små børns liv på et tidspunkt, hvor de er rede til at lære. Nye undersøgelser af udviklingen af et barns hjerne har givet ny indsigt i, hvordan og hvornår et barn lærer. Jeg citerer fra en nylig undersøgelse: »Fra fødslen formerer et barns hjerneceller sig hurtigt, danner forbindelser, som kan forme et helt livs erfaringer. De første tre år er afgørende« (Madeleine Nash, »Fertile Minds,« Time, 3. feb. 1997, s. 49). Er det overraskende, at vor himmelske Fader formede små børns sind, så de var således egnede til at lære på et tidspunkt, hvor de skal belæres om, hvem de er, og hvad de skal gøre? Årene fra fødslen til 10-årsalderen er tiden, hvor de lærer mest af det sprog, som vil blive grundlaget for forståelse af fremtidig kundskab og sandheder. Dette grundlag dannes af de ord, de hører, og de indtryk, som kommer til dem fra verden omkring dem. Det er et ideelt tidspunkt for forældre at læse skrifterne for deres børn. De begynder at lære skrifternes sprog. I har måske lagt mærke til børn på vej til Primary med deres skrifter i hånden. Primarybørn bliver i år undervist ud fra skrifterne, og de lærer at bruge dem. Vores tema for fællestiden er »Jeg ved, at skrifterne er sande.« En søndag formiddag besøgte jeg Primary i fællestiden, og jeg lagde mærke til, at børnene havde skrifterne liggende åbnet i deres skød. Primarypræsidentskabet og lærerne hjalp dem med at finde historier om profeterne i deres skrifter. Jeg blev bedt om at læse et yndlingsskriftsted for børnene. Da jeg var færdig, holdt en fire-årig pige, som sad på første række, sine skrifter op og sagde: »Det skriftsted er også i mine skrifter.« Ved hjælp af kærlige forældres og hengivne læreres vejledning kan små børn blive kendt med skrifterne og den ånd, der følger med dem. En primarylærer fortalte om, hvor taknemmelig hun var for dette fokus i Primary. Hun sagde, at hun og hendes mand læser skrifterne for deres børn ­ på to, tre og fire år ­ hver aften før de går i seng. Jeg bad hende om at fortælle mig mere. Jeg må indrømme, at jeg satte spørgsmålstegn ved, om så små børn kunne forstå skrifternes sprog. Hun sagde, at hun og hendes mand også tvivlede, da de begyndte at læse sammen med deres børn. Men hun sagde, at efter den første uge var sproget ikke længere noget problem. Børnene elsker at læse sammen og føle Ånden, og det er forbløffende, hvor meget de forstår. Et meget lille barns muligheder for at lære er meget større, end vi er tilbøjelige til at mene. Den spændende mulighed er, at mens børnene dagligt lærer nye ord, kan de lære skrifternes sprog. Med tiden vil de, ved hjælp af forældres og læreres vejledning, vokse i deres forståelse af, at vor himmelske Fader taler til dem gennem skrifterne, og at skrifterne kan hjælpe dem med at finde løsninger på deres problemer. En ven fortalte om en oplevelse, hun havde med sin søn, Alex, da deres familie flyttede til et nyt sted. Flytningen var ikke let for Alex. Det var svært for ham at komme i en ny skole. Han var så bekymret for at være borte fra sit hjem og sin familie, så han ville ikke gå i skole. En dag læste hans mor et skriftsted, der står i 2 Timotheus 1:7 for ham: »Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.« Hun sagde: »Jeg fortalte Alex, hvordan dette vers havde hjulpet mig mange gange, når jeg følte mig bange.« Ved hjælp af hendes kærlighed og ved at fortælle om en personlig oplevelse med skrifterne, hjalp hun Alex med at overvinde sin frygt, men endnu vigtigere, hun gjorde det muligt for ham at få en oplevelse med skrifterne og forstå, hvordan de kan være en kraft i hans tilværelse. Nephi sagde: »Thi min sjæl fryder sig over skrifterne, og mit hjerte overvejer dem, og jeg nedskriver dem til mine børns lærdom og nytte« (2 Nephi 4:15). Hvordan kan vi engagere vore børn i at lære fra skrifterne, så profeternes vidnesbyrd vil få betydning i deres tilværelse? Vi er blevet rådet til at læse skrifterne sammen som familie. Når læsning i skrifterne og drøftelse af dem bliver en tradition i vores familie, vil vore børn højst sandsynligt gøre det til en vane i deres egen tilværelse. Da vore børn var små, følte vi, at det var vigtigt at grundlægge denne tradition i vores familie. Vi besluttede os til at læse Mormons Bog med det mål at afslutte bogen ved slutningen af skoleåret. Hver morgen læste vi et kapitel før morgenmaden, og vi nåede vores mål. Selv om jeg ikke ønsker at nedgøre de fordele, vi alle fik af denne oplevelse, overvejede vi mod slutningen, at vi måske fokuserede mere på vores mål end på det, vi lærte i processen. I den tidlige morgens travlhed, som sluttede ved morgenmaden, havde vi kun lidt tid til at udveksle erfaringer eller overveje betydningen af Guds ord i vores tilværelse. Da Frelseren underviste nephiterne, sagde han: »Gå derfor til jeres hjem og overvej det, som jeg har sagt, og bed Faderen i mit navn, at I må kunne forstå det og bered sindet for morgendagen, så kommer jeg atter til jer« (3 Nephi 17:3). Frelseren har givet os et forbillede at følge, når vi studerer skrifterne. Vi hører ordet, vi overvejer dets betydning, vi beder vor himmelske Fader om at hjælpe os med at forstå, og derpå er vi i vores sind og hjerte beredt til at modtage de lovede velsignelser. Overvejelse er mere end at læse ordene, det er en søgen efter betydninger, som vil hjælpe os i vores indbyrdes forhold, og når vi træffer valg i vores tilværelse. Det giver ordet mulighed for at gå fra vores sind til vores hjerte. Ånden bærer vidnesbyrd for vore hjerter, når vi bønsomt søger at få kundskab om det, som hører vor himmelske Fader til. Når vi har dette vidnesbyrd og denne kundskab, tænker og lever og forholder vi os til hinanden på mere kristuslignende måder. Vore børn ser på os som forældre og som eksempler, der skal vejlede dem. Når vi hele tiden efterlever det, skrifterne belærer om, giver vi dem et anker, som vil vejlede dem til at skelne sandheden i en verden med modstridende værdier. Med skrifterne som fast holdepunkt kan vi hjælpe dem med at håndtere deres erfaringer og konsekvenserne af deres valg. Ved at gøre dette hjælper vi dem med altid at fokusere på det evige perspektiv, så de aldrig glemmer, hvem de er, og hvor de skal hen. Profeten Joseph Smith var forberedt til det værk, han skulle udføre, ved hjælp af hengivne, vise forældre, som elskede Herren. De læste fra skriften og underviste deres børn ud fra dem. Og da den unge Joseph så var forvirret og behøvede vejledning, var det naturligt for ham at vende sig til skrifterne. Han sagde: »Omkring tolvårsalderen gjorde alle de vigtige anliggender vedrørende min udødelige sjæls velfærd stort indtryk på mit sind, hvilket fik mig til at søge i skrifterne, idet jeg troede, som jeg havde lært, at de indeholdt Guds ord« (The Personal Writings of Joseph Smith, Dean C. Jessee, s. 4-5). Præsident Hinckley har rådet forældre: »Læs for jeres børn. Læs beretningen om Guds Søn. Læs for dem fra Det Nye Testamente. Læs for dem fra Mormons Bog. Det vil tage tid, og I har meget travlt, men det vil vise sig at være en stor velsignelse i jeres tilværelse såvel som i deres tilværelse. Og i deres hjerter vil der vokse en stor kærlighed til verdens Frelser, det eneste fuldkomne menneske, som vandrede på jorden. For dem vil han blive en meget virkelig person, og hans storslåede sonoffer vil, når de vokser op og bliver mænd og kvinder, få en nyere og meget herligere betydning i deres tilværelse« (Regionalkonferencen i Montevideo i Uruguay, 10. august 1998). Brødre og søstre, dette herlige løfte fra vores profet kan blive vores, hvis vi læser i skrifterne for vore børn. Der findes ingen større glæde end at vide, at vore børn elsker Herren, ingen større fred end den, der kommer, når vi føler hans kærlighed og forstår betydningen af hans sonoffer. Den ånd, der kommer, når vi udveksler hellige følelser, vil knytte os sammen som familier. Johannes udtrykte det godt: »Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden« (3 Joh 1:4). Det er mit vidnesbyrd, at dette vil blive vores velsignelse, når vi følger vores profets råd. I Jesu Kristi navn. Amen.