Søster Sharon G. Larsen
Andenrådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab
Hvad vil det sige at stå som et vidne for Gud? Det betyder, at vi ikke vil bøje os ned eller give efter eller lade os overtale til at gøre noget som helst, der er i modstrid med Guds vilje.
Mine meget kære unge søstre, I har netop rejst jer op og med jeres egen røst indgået en forpligtelse over for jeres himmelske Fader. Hvad tænkte I på, mens I sagde Unge Pigers valgsprog? Hvad betød det, som I netop sagde, for jer?
Kan I huske beretningen om tre unge mænd, som indgik en lignende forpligtelse? De boede i Babylon, hvor folket ikke fulgte Herren. Disse unge mænd, Shadrak, Meshak og Abed-Nego, stod som vidner for Gud, selv om det var med fare for livet. De levede under kong Nebukadnesars herredømme, hvor det ved et dekret krævedes af dem, at alle mennesker i riget på en bestemt dag skulle knæle, når musikken begyndte at spille, og tilbede en massiv 27 meter høj guldstatue af en mand, som repræsenterede kongen. Enhver, som nægtede at gøre det, ville blive kastet i »ovnen med flammende ild«. Der må have befundet sig tusindvis af mennesker i Babylon den dag i forbindelse med disse festligheder og for at være vidne til indvielsen af denne strålende, gyldne afgud.
Da musikken begyndte at spille, og herolden bekendtgjorde, at alle skulle knæle ned, adlød alle. Det vil sige alle, undtagen disse modige hebræere. De nægtede at fornærme deres Gud. Kan I forestille jer disse unge mænds mod? Ingen trusler fra kongen kunne overtale dem til ikke at adlyde deres Gud. De stod sammen i deres tro på deres Gud og bad, da de blev bundet og ført væk for at blive brændt. Den flammende ovn var så varm, at de mænd, som kastede dem ind, døde. Kong Nebukadnesar stod ved siden af for at overvære disse tre vantros død. Mens han kiggede ind i ovnen, spurgte hans sine rådgivere: »Var det ikke tre mænd, vi kastede bundne ned i ilden?« De forsikrede ham, at det var sket. Den foruroligede konge troede ikke sine egne øjne og sagde: »Jamen, jeg ser fire mænd gå frit omkring i ilden. [Og hvad der er mest forbløffende] De har ikke lidt nogen skade, og den fjerde ser ud som en gudssøn« (se Daniel 3:2425).
Nebukadnesar kaldte derpå på hebræerne, at de skulle komme ud fra ovnen, og erklærede at de var den højeste Guds tjenere. Han udsendte et andet dekret, der satte Shadrak, Meshak og Abed-Nego under beskyttelse (se Dan 3:26-30).
Hvad vil det sige at stå som et vidne for Gud? Det betyder, at vi ikke vil bøje os ned eller give efter eller lade os overtale til at gøre noget som helst, der er i modstrid med Guds vilje. Det betyder, at vi har mod til at tale lige ud, selv når vi er bange. Det betyder, at vi vil lytte til og følge Helligåndens stille, sagte stemme.
Lad os kigge på et nutidigt eksempel på et andet heroisk budskab fra Bibelen.
En ung pige var på vej fra sit skab på skolen ned til spisesalen og faldt i hænderne på røvere, som røvede hendes selvtillid og selvagtelse, da hun hørte dem gøre grin med hende og den måde, som hun klædte sig på, hvorefter de efterlod hende alene og venneløs. Tilfældigvis kom derefter en anden pige, som var fint klædt på, den samme vej, hun så hende, men gik forbi hende.
Det samme gjorde en pige fra kredsen af de populære piger, der kom til stedet. Også hun så hende og gik forbi hende uden at sige noget.
Men en anden pige kom ned ad gangen, hvor denne pige stod, og da hun så hende, fik hun medlidenhed med hende og gik hen til hende og forbandt hendes sår og sagde: »Vil du spise sammen med mig?« (Tilpasset efter lignelsen om den barmhjertige samaritaner).
Når vi ser nøjere på denne kendte lignelse, hvorfor standsede de andre piger så ikke op for at hjælpe til? Er vi så fokuseret på vores egne problemer, at vi ikke lægger mærke til eller tænker på, at også andre har problemer. Bedømmer vi den trængende pige som værende ringere socialt stillet end os, og er vi bange for, hvad de populære piger vil tænke, hvis vi standser op for at hjælpe? Måske venter skolens »drømmefyr« på at følge dig hen til din klasse, og du kan da slet ikke lade ham vente!
Hver eneste af disse piger, som passerede den trængende pige, havde et spørgsmål: »Hvad vil der ske med mig, hvis jeg standser op?« Den pige, som standsede op for at hjælpe, havde også et spørgsmål: »Hvad vil der ske med hende, hvis jeg ikke standser op?« Når vi nærer tillid til vor himmelske Faders uendelige kærlighed, kan vi række hånden ud til andre.
Vi kan være et vidne for Gud, når vi kender ham, når vi stoler på ham, og når vi føler os trygge i hans kærlige omsorg. Der findes ingen nye eller lette måder at gøre os fortjent til dette forhold. Det er de gamle og afprøvede måder, som altid er sande og altid virker: Studium af skriften, bøn og efterlevelse af det, som du lærer ved dit studium og gennem dine bønner. Når du læser skrifterne, lærer du det at kende, som din himmelske Fader ønsker for sine børn, og hvordan han hele tiden rækker hånden ud for at opretholde, velsigne og tilgive os.
Når du beder om personlig vejledning, ved din himmelske Fader allerede, hvad dit hjerte er fuldt af, men han ønsker, at du fortæller ham om dine håb, dine drømme og dine behov. Kun når du taler med vished i dig selv om, at du virkelig ønsker at være et vidne, vil du vide, hvad du skal gøre ved det. Lad Gud tale til dig, og lad nadveren få en dybere betydning. Hør disse kendte ord: ». . . og vidne for dig, o, Gud, du evige Fader, at de er villige til at påtage sig din Søns navn og altid erindre ham og holde hans bud, som han har givet dem «(L&P 20:77).
Vi har modtaget mange breve fra unge piger, som alvorligt prøver på at stå som et vidne og sige det, som han ønsker sagt, og gøre det, som han vil gøre.
Cathy skrev et brev til os om en »barmhjertig samaritaner« ved navn Michelle. Cathy havde måttet ligge længere på hospitalet, end hun havde regnet med. Nogle af hendes venner forsvandt, fordi de havde så travlt med deres eget liv, men Michelle kom ofte og bragte glæde og opmuntring med. Hun udsmykkede det kedelige hospitalsværelse med mormonplakater, balloner og andre sjove ting. En dag da Cathy var meget ked af det, tænkte Michelle på at bringe sine skrifter med. Cathy sagde: »Det at hun kom med sine skrifter og læste dem for mig, fik mig til at ønske det, som hun havde. Jeg ønskede at komme til at elske skrifterne, som Michelle gør. Uden denne venlighed og omsorg fra Michelle ville mit vidnesbyrd ikke have været, hvad det er i dag.«
At stå som et vidne betyder, at du med sikkerhed ved, at du ønsker at gøre det, som er rigtigt og derpå lade følgerne komme. At stå som vidne betyder, at du vedbliver med at være fast og urokkelig, selv når (eller især når) du er den mindste, den yngste eller den sidste, som holder fast. Du kan blive den, som hjælper andre med at stå fast. Du må være stærk!
Hvordan tror du selv, at du kan være et vidne? Hvilken plan har du? Abrey er den, som altid bliver bedt om at bede for sit basketballhold. Jenelle har mod til at forlade en fest, hvor der vises vulgære film. Marcie smed sit usømmelige tøj ud.
At være et vidne er gennem vores opførelse at vise, hvad vi tror på, og det kan vi begynde på i vores egen familie. Med hvor stor glæde bidrager vi til vores familie? Hvor hårdt arbejder vi på at have succes med vores studier? Hvor trofast reagerer vi på kaldelser til at tjene? Hvor villige er vi til at tilgive nogen, som har såret os?
Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har modigt erklæret, hvor de står. Deres vidnesbyrd om den levende Kristus, som er bekræftet med deres egen underskrift, kan læses af hele verden, som derved kan kende deres overbevisning.
I kan også være et tillidsfuldt og magtfuldt vidne for Gud. Efterlev standarderne i Jesu Kristi evangelium. Gå ikke på kompromis. I må ikke gå på kompromis.
Læg mærke til dem, som findes i jeres omgivelser, og som giver jer mod og styrke. Mine forældres vidnesbyrd har været en styrke for mig gennem hele mit liv. Den første linie i deres testamente beskriver det, som de har efterladt til deres børn, efter deres død »Vi efterlader jer, vores børn, vores vidnesbyrd om, at Gud lever, og at Jesus Kristus, den Enbårne i kødet, også lever.«
Deres vidnesbyrd om tro på Herren fyldte det meste af den første side i deres testamente, og derpå fulgt en enkel sætning: »Del det materielle, og giv det, som I ikke ønsker til dem, som trænger til det, eller smid det ud«. Der var ikke meget at dele, men den rigdom, som deres vidnesbyrd var udtryk for, gjorde os i sandhed rige!
Mor og far gav os deres mest værdifulde ejendel deres vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium og sluttede af med disse ord: » Må jeres hjerte altid være åbent og jeres følelser altid ømme overfor disse store sandheder, det er vores ydmyge bøn.«
Den måde, I lever på hver dag, de ord, som I siger og ikke siger; de mennesker, som I hjælper; det tøj, som I går i og jeres valg af underholdning vil vise jeres styrke og mod. Det vil give jer tillid til at række ud til andre.
I besidder ikke magten til at skabe en regnbue eller et vandfald, solnedgange eller roser, men I besidder magten til at velsigne mennesker med jeres ord, smil og jeres oprigtige interesse for dem. Tænk på det I besidder magten i jer selv til at gøre verden til et bedre sted for en eller anden hver dag! Det er at være et vidne for Gud.
Jeg ved med alt det, som er i mig, at der ikke findes nogen anden hverken i tid eller evigheden, som kan tage din plads i vor himmelske Faders hjerte. Du kan stole på ham og regne med ham. Der findes ikke noget, som du har gjort eller kan gøre, der kan skille dig fra hans kærlighed (se Rom 8:35, 3839). Han vil aldrig svigte dig eller lade dig stå alene. Så med taknemlighed over hans kraft, fred og lykke, vil du modstå verdens fristelser og ydmygt sige: »Med min himmelske Faders hjælp vil jeg stå som Guds vidne . . . til alle tider, i alle ting og på alle steder.« I Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
