Lykkelige i al evighed Søster Coleen K. Menlove Primarys hovedpræsidentinde Frelseren Jesus Kristus har vist os vejen til lykke og fortalt os alt, hvad vi har brug for at vide for at blive lykkelige. Børn elsker historier. Som barn blev jeg straks opslugt af historier, der begyndte med ordene »der var engang«. Disse historier endte ofte med »de levede lykkeligt til deres dages ende«. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke kun er børn, der ikke kan stå for disse ord. Vi længes hver især efter at få vores livs »der var engang« fyldt med så megen lykke, at det bliver vore håb og drømmes »de levede lykkeligt i al evighed«. Vi lever i vores »der var engang«. Vi lever nu i jordelivets prøvestand, mens det er vores tur på jorden. I vores førjordiske tilværelse råbte »alle gudssønner . . . af fryd« (Job 38:7), mens vi tog imod saliggørelsens store evige plan. Vi så med glæde frem til at kunne komme til jorden for at få muligheder for at vokse åndeligt. »Menneskene er til for at kunne nyde glæde« (2 Nephi 2:25). Muligheden for at opnå den lykke, der rækker ud over vores jordiske liv, er her og nu, men vi må vide, hvad lykke er, og hvor vi kan finde den. I Mormons Bog forklarede Lehi sin søn Jakob, at lykke er resultatet af lydighed. Han fortalte Jakob, at evige love både har straffe og muligheder for lykke knyttet til sig. Når vi ikke adlyder Guds love, lider vi straffene, men når vi adlyder, høster vi lykken (se 2 Nephi 2:10). Noget af det, der giver lykke, er, når vi er fri for anger, skyldfølelse og synd. Profeten Joseph Smith belærte: »Lykke er formålet og hensigten med vort liv og vil blive det endelige resultat, dersom vi vandrer ad den vej, der fører dertil, og denne vej eller sti er dyd, oprigtighed, trofasthed, hellighed og efterlevelse af alle Guds bud og befalinger« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 306­307). En af mine unge venner ved navn Emily fandt selv ud af dette. Emily havde endnu ikke selv et vidnesbyrd om evangeliet og overvejede, om hun skulle forblive aktiv i Kirken eller forsøge at finde lykken andre steder. Mens hun søgte efter svar, begyndte hun at lægge mærke til, at de mennesker og familier omkring hende, som var mest lykkelige, var dem, der var aktive i Kirken. Efter den opdagelse besluttede hun sig for, at selv om hun endnu ikke havde et fuldstændigt vidnesbyrd om sandheden af evangeliet, ønskede hun at være en del af noget, der var med til at gøre folk så lykkelige. Ordet evangelium betyder »glædeligt budskab«, og som Emily fandt ud af, så er det glædelige budskab det, at evangeliet kan gøre os meget lykkelige. Men, tænker I måske, selv i Kirken er der mennesker, som ikke er lykkelige, eller mennesker som for det meste er lykkelige, men som ind imellem har stunder med stress, bekymringer, udfordringer og modløshed. Det er også en del af den store plan for lykke. Det jordiske liv er en tid med prøver og prøvelser, hvilket betyder, at der nødvendigvis må være tidspunkter, hvor vi føler smerte og følelsesmæssigt ubehag. Men når vi tålmodigt sætter vores lid til den evige plan, kan vi dagligt føle lykke og have et håb om lykke i al evighed. Ældste Boyd K. Packer har forklaret: »Det måtte nødvendigvis være sådan, at livet var en udfordring. At være bekymret, nedtrykt, skuffet, ja, endog at få nogle nederlag er normalt. Lær vore medlemmer, at hvis de har en rigtig elendig dag en gang imellem, eller flere af dem i træk, da at stå fast og se dem i øjnene. Alt vil ordne sig. Der er et vigtigt formål med vores livs kampe« (That All May Be Edified, 1982, s. 94). Historien om vores søgen efter lykke er skrevet på en sådan måde, at hvis vi fortsætter med at stole på Gud og følge hans befalinger i vanskelige stunder, så vil selv disse stunder bringe os nærmere den lykke, som vi søger. Frelseren har sagt: »I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden« (Joh 16:33). Frelseren Jesus Kristus har vist os vejen til lykke og fortalt os alt, hvad vi har brug for at vide for at blive lykkelige. Når vi studerer Frelserens lærdomme og derved forstår formålet med vores liv, føler og udtrykker vi vores lykke. I Lære og Pagter har Herren sagt, at vi skal tilbede ham »med et glad hjerte og et venligt ansigt« (L&P 59:15). Vi kan opleve en hurtigere og mere sikker kurs til vores »lykkelig i al evighed« ved at udvikle visse vaner og holdninger, som bringer større lykke. Vores profet Gordon B. Hinckley er indbegrebet af et glad hjerte. Han har skrevet: »Jeg er optimist! . . . det er min bøn, at vi holder op med at søge efter uvejret og i højere grad nyder solskinnet. Jeg henstiller til, at vi, mens vi går gennem livet, ›fremhæver det positive‹« (Standing for Something, 2000, s. 101). Børn er som regel gode eksempler på nogen, der har »et glad hjerte og et venligt ansigt«. De har en fornemmelse for lykke og optimisme, der indbyder andre til at glæde sig sammen med dem. Min mand og jeg inviterede vores barnebarn til frokost på hans fireårs fødselsdag. Efter frokosten satte vi ham på bagsædet, gav ham sikkerhedssele på og begav os hjem. På forsædet begyndte vi at tale om dagens gøremål, men jeg hørte denne fireårige tale med sig selv. Han sagde igen og igen: »Jeg er sådan en heldig dreng. Jeg er sådan en heldig dreng.« Han gav udtryk for sin glæde over for alle, som ville lytte. Vi kan af disse små lære, hvor enkel lykke kan være, og jeg vil gerne citere nogle udtalelser fra nogle primarybørn, som lærer os, hvad lykke er, og hvor vi kan finde den. Et barn bemærkede: »Lykken er som et smil, man kan se i andres øjne, så man ved, at de virkelig er lykkelige.« Dette barn ved, at lykken er så enkel som et smil. For nylig standsede jeg ved en forretning for hurtigt at købe et par ting til middagen. Da jeg kom rundt om hjørnet stod jeg ansigt til ansigt med en ældre herre. Jeg smilede, fordi jeg var lettet over at vi ikke var stødt ind i hinanden. Han smilede og sagde: »Tak for dit smil. Det havde jeg brug for.« Jeg havde også brug for hans smil. Smil ­ det betyder noget for jer og for andre. Hvad ville livet være værd, hvis vi ikke kunne give og modtage smil? Lykken er ikke blot enkel, men vi kan føle den hver dag. Lykken er overalt omkring os. Den kan være så umiddelbar som nu. Nogle børn har sagt: »Lykken er et stort ord med blomster hele vejen rundt omkring.« En anden har sagt, at den ligner »en regnbue.« »Den ligner solen.« Vi skal huske på, at på trods af alle livets udfordringer er vores tid til at være lykkelige nu. For et par måneder siden havde jeg mulighed for at gå en morgentur på en bjergsti sammen med fire af mine børnebørn. Vi havde hver især en pose med, så vi kunne samle nogle af naturens skatte sammen. Mens vi gik der og ledte efter ting, som vi kunne føje til vores samling, fandt vi mange forskellige farver, former og strukturer i bladene og stenene. Det var svært at vælge. Jeg lagde hurtigt mærke til, at børnenes poser var ved at blive fulde. Hvert eneste blad, som børnene valgte, var enestående, men fordi det var sent på efteråret, så havde de fleste blade mørke skjolder efter vejret, uregelmæssige former og falmede eller farveløse dele. På grund af dette holdt jeg igen med at lægge ting i min pose. Jeg ledte efter et blad, der havde de klareste farver og ingen fejl. Hvis det ikke var perfekt, ville jeg ikke holde af det. Men det betød, at der ikke var særlig meget i min pose. Senere, mens jeg tænkte på denne oplevelse, indså jeg, at jeg havde snydt mig selv for megen fryd og lykke, som kunne have været min. Jeg skønnede ikke på, hvor enestående hver ting var, fordi jeg ledte efter det, som jeg anså for at være fuldkomment. Mine børnebørn havde været klogere, end jeg havde været. De havde nydt de underlige former og pletter på bladene. De fnisede af og nød de hendøende blades sprødhed, og de glædede sig over de bløde, falmende farver. De fyldte deres poser med glade skatte, de kunne tage med hjem. Vi kan gå glip af hverdagens glæder og skønhed, hvis vi er så fokuserede på vores ønske om, hvad vi vil have, i stedet for hvad Herren har udtænkt til os. Lykken er kundskab om Jesu Kristi evangelium. Et barn har sagt: »Lykken ser fredfyldt ud, ligesom Jesus og vor himmelske Fader.« For nylig var jeg i Primary og havde et 14-måneder gammelt barn på skødet, da hun så op og fik øje på et billede af Frelseren på væggen. Hendes ansigt strålede, mens hun med sine nyligt erhvervede sprogkundskaber sagde: »Jesus«. Måske forstår dette lille barn glæden ved at kende Frelseren. Det er det at kende og føle Kristi rene kærlighed, der bringer inderlig glæde i vores sjæl. Det er det at vide, at det er muligt at få tilgivelse for vores fejltagelser. Det er gennem Frelserens forsoning, han som opfyldte retfærdighedens krav og tilbyder os barmhjertighed, at det er muligt at føle håb og glæde. Når vi holder os nær til Frelseren, er vi fri for tvivl og forvirring. Ældste Richard G. Scott har sagt: »Jeres glæde i livet afhænger af jeres tillid til vor himmelske Fader og hans hellige Søn; af jeres forvisning om, at deres plan for lykke virkelig kan bringe jer glæde" (»Find glæde i livet", Stjernen, juli 1996, s. 25). Gennem Frelseren kan vi finde vores vej tilbage til Gud. Vi kan finde fred og lykke i dette liv og evig glæde i den kommende verden. Alene denne tanke varmer mit hjerte og får mig til at smile. Når vi får en forståelse af lykkens store plan, vil vi udstråle et glad hjerte og et venligt ansigt, som hele verden kan se. Vi vil vise, at vi ved, at Jesu Kristi evangelium er en enkel og altid tilgængelig kilde til sand lykke i dag og for altid i evigheden. Det er efterlevelsen af Jesu Kristi evangelium, der er vores garanti for lykke i al evighed. Om dette vidner jeg i Jesu Kristi navn. Amen.