Præsident Gordon B. Hinckley
»Hvad angår jeres lykke, hvad angår det, som gør jer stolte eller kede af det, vil intet jeg gentager intet påvirke jer mere, end jeres børns skæbne.«
De unge mænd, som er her i aften, har fået nogle fremragende råd. Jeg håber, at de har lyttet godt efter, og at deres liv som følge deraf vil blive bedre.
Jeg har valgt at tale til fædrene. I ved allerede, hvad jeg vil tale om. Jeres hustruer har sikkert mindet jer om, hvad der er mit emne i aften. Jeg fortalte dem det ved Hjælpeforeningskonferencen for to uger siden. Jeg siger nok noget af det samme til jer, som jeg sagde til dem. Jeg vil minde jer om, at gentagelse er indlæringens lov.
Det er et emne, som jeg tager meget alvorligt. Det er en sag, som ligger mig meget på sinde. Jeg håber ikke, at I vil tage let på det. Det vedrører det mest dyrebare aktiv, I har. Hvad angår jeres lykke, hvad angår det, som gør jer stolte eller kede af det, vil intet jeg gentager intet påvirke jer mere, end jeres børns skæbne.
I vil enten glæde jer og prale af deres præstationer, eller græde med ansigtet i hænderne, sørgende og sønderknuste, hvis de bliver en skuffelse eller skam for jer.
Mange af jer overværer dette møde sammen med jeres sønner. Jeg lykønsker jer inderligt. Jeg beundrer også dem. I er begge i det allerbedste selskab. Jeg er stolt af mange af vore unge både drenge og piger. De er kvikke. De har selvdisciplin. De lægger langsigtede planer. De tænker fornuftigt. I aften befinder de sig der, hvor de burde være. Nogle af dem synger i dette kor. De sidder i forsamlinger over hele verden. De er på mission. De kæmper med deres uddannelse og giver afkald på stakkede glæder for at kunne sikre deres fremtid. Jeg beundrer dem. Jeg elsker dem. Og det gør I også. De er vore sønner og døtre.
Jeg håber, beder og trygler om, at de må fortsætte på den sti, som de nu følger.
Men sørgeligt nok er jeg vis på, at der er nogle af vore unge mænd, som er sunket eller synker ned i umoralens, narkotikaens, pornografiens og fiaskoens tågede sump. Jeg håber, at de udgør en minoritet blandt de unge, men selv tabet af én er for meget.
Fædre, I og deres mødre har et ansvar, som I ikke kan flygte fra. I er jeres børns fædre. Jeres genetiske mønster står uudsletteligt indskrevet i deres genkode.
Jeg er klar over, at mens vi sidder her, drøner nogle af dem rundt i byen. De eller deres venner har biler, de kører i. I mange tilfælde har deres far købt dem. De har givet dem nøglerne og sagt, at de bare skulle more sig.
De vil have spænding. De tror ikke, at det ønske kan opfyldes af sunde interesser. De er rodløse og søger efter noget, der kan få dem til at føle sig seje.
Min ven i politiet fortalte mig for nylig om to unge mænd, der sad på bagsædet af en politibil iført håndjern. Aftenen var ellers startet uskyldigt nok. Fire af dem var kørt rundt på udkig efter spænding. De fandt det. Og der opstod slagsmål. Så dukkede politiet op. Drengene blev tilbageholdt og lagt i håndjern.
Det var gode unge mænd. De var ikke af den type, der regelmæssigt sidder i fængsel. Den enes mor havde, inden han gik, sagt: »Der sker slemme ting efter kl. 23.«
Han fandt hurtigt ud af, hvad det betød. Han var flov. Han skammede sig over at skulle se sin mor i øjnene.
Jeg fortalte Hjælpeforeningen om hemmelige narkofester, der går under navnet »rave«. Her danser og svajer unge mænd og kvinder til blinkende lys og larmende musik, hvis man da kan kalde det det. De køber og sælger narko. Stoffet kaldes Ecstacy. Det er en afart af metaamfetamin. De dansende har sutter i munden, fordi stoffet får dem til at skære tænder. Den høje musik og sensuelle dans fortsætter til kl. 7.30 søndag morgen. Hvad fører det til? Ingenting. Det er en blindgyde.
Nu er der opstået en ny skik på grund af denne søgen efter noget nyt, anderledes og farligt. Unge kværker hinanden. Drenge kværker piger, indtil de besvimer. På en lokal skole blev en pige med helbredsproblemer forleden kværket, indtil hun var bevidstløs. Kun hurtig lægeindgriben reddede hendes liv.
Er de drenge, der giver sig af med den slags latterlige lege, klar over, at deres tåbeligheder kan føre til manddrab? Hvis det skulle ske, ville deres liv være ødelagt for stedse.
Hvis de vil kigge på pornografi, kan de let gøre det. De kan tage telefonen og ringe til et nummer, som de er bekendt med. De kan sidde ved computeren og svælge i Internettets smuds.
Jeg frygter, at det foregår i nogle af jeres hjem. Det er afskyeligt. Det er lavt og beskidt. Det er tillokkende og vanedannende. Det fører unge mænd og kvinder i fordærv, så sikkert som noget andet. Det er beskidt smuds, der gør bagmændene rige, og dets ofre fattige.
Jeg er ked af at måtte sige, at mange fædre også lytter til sirenesangen fra dem, der sælger dette smuds. Nogle af dem søger også på Internettet efter det nedværdigende og vellystige. Hvis der skulle være nogen mand inden for min stemmes rækkevidde, som giver sig af med den slags, eller som er på vej ud i det, så bønfalder jeg jer om at få det ud af jeres liv. Vig bort fra det. Hold jer fra det. Ellers bliver det en besættelse. Det vil knuse jeres familieliv. Det vil ødelægge jeres ægteskab. Det vil fjerne det gode og det smukke i jeres familieforhold og erstatte det med hæslighed og mistro.
Jeg beder jer unge mænd og de unge kvinder, som I omgås, om ikke at besmitte jeres sind med det hæslige og afskyelige snavs. Det har til hensigt at pirre jer, at suge jer ind i dets net. Det vil fjerne det smukke fra jeres liv. Det fører jer ind i det mørke og hæslige.
For nylig var der en artikel om en 12-årig pige, som blev grebet af Internettet. Hun mødte en beundrer i et såkaldt chat-room. Det ene ord tog det andet, indtil samtalen blev meget erotisk. Mens hun kommunikerede med fyren, troede hun, at det var en dreng på hendes egen alder.
Da hun traf ham, opdagede hun, at det var »en høj, overvægtig, gråhåret mand«. Han var et ondt rovdyr, en beregnende pædofil. Med hjælp fra FBI lykkedes det pigens mor at redde hende fra noget, der kunne være endt som en tragedie af værste slags (se Stephanie Mansfield, »The Avengers Online,« Reader's Digest, jan. 2000, s. 100104).
Vore unge finder dette fristende materiale overalt omkring sig. De har brug for deres forældres hjælp til at modstå det. De har brug for en enorm selvbeherskelse. De har brug for gode venners styrke. De har brug for bønner, der kan værne dem mod denne flodbølge af smuds.
Problemer med forældres opsyn med sønner og døtre er ikke noget nyt. Det er måske mere påkrævet i dag end tidligere, men enhver generation har haft lidt af problemet.
I 1833 revsede Herren Joseph Smith og hans rådgivere samt den præsiderende biskop. Til profeten Joseph sagde han, ligesom han havde gjort til andre, i et sprog, der var tydeligt og ikke til at misforstå:
»Du har ikke holdt befalingerne, og du må være strafskyldig for Herren.
Din familie må omvende sig og afstå fra visse ting samt give alvorligere agt på dine ord. Ellers må de fjernes fra deres plads« (L&P 93:4748).
Jeg ved ikke, hvad det præcis var, der medførte denne revselse. Men jeg ved, at situationen var alvorlig og den fremtidige udvikling farefuld nok til, at Herren selv talte klart og advarende.
Jeg tror også, at han taler klart og advarende til os. Jeg føler med de af vore unge, som i mange tilfælde må vandre en meget ensom vej. De befinder sig midt i disse onder. Jeg håber, at de kan dele deres byrde med jer, deres fædre og mødre. Jeg håber, at I vil lytte, at I vil være forstående og tålmodige, at I vil drage dem til jer og trøste og støtte dem i deres ensomhed. Bed om vejledning. Bed om tålmodighed. Bed om styrke til at elske dem, selv om de har begået alvorlige ting. Bed om forståelse og venlighed, og frem for alt, visdom og inspiration.
Jeg tror, at dette er den mest fantastiske tid i verdenshistorien. Af en eller anden årsag har I og jeg fået lov til at komme herned på denne tid, hvor der er en voldsom opblomstring af kundskab. Hvor er det dog tragisk, hvor er det sørgeligt og forfærdeligt at se en søn eller datter, som I har regnet med, vandre den smertefulde vej, der fører ned til helvede. På den anden side, hvor er det herligt og smukt at se jeres ønskebarn vandre med opløftet pande, rank og frygtløs og selvsikker og drage fordel af de fantastiske muligheder, som findes omkring ham eller hende. Esajas sagde: »Alle dine børn bliver oplært af Herren, og stor bliver børnenes fred« (Es 54:13).
Led jeres sønner og døtre, vejled og rådgiv dem fra de er helt små, lær dem om Herrens veje, så de må have fred som deres ledsager hele livet igennem.
Jeg nævnte adskilligt for kvinderne i Hjælpeforeningen, som de burde belære deres sønner og døtre om. Jeg gentager dem kort, måske med andre ord.
For det første skal I opmuntre dem til at udvikle gode venskaber. Enhver dreng eller pige længes efter venner. Ingen kan lide at være alene. Den varme, trøst og det kammeratskab, som man har med en ven, betyder alt for en dreng eller pige. Den ven kan enten påvirke til det gode eller til det onde. De uhyggelige gadebander er eksempler på venskaber, der er gået helt skævt. På den anden side vil de unges venskaber i Kirken og i skolen, hvor de omgås deres egne, føre til et ønske om at gøre godt og yde sit bedste. Byd jeres børns venner velkommen i jeres hjem. Hvis I synes, at de har en voldsom appetit, så luk øjnene og lad dem spise. Gør jeres børns venner til jeres venner.
Lær dem betydningen af en uddannelse. Herren har pålagt dette folk ansvaret for at opøve deres forstand, så de kan være rustet til at virke i det samfund, som de er en del af. Kirken bliver velsignet på grund af deres virke. Desuden vil de selv blive rigt belønnet for deres indsats.
Jeg læser fra et udklip, jeg fandt forleden: »Tallene fra 1997 viser, at årslønnen for en person uden nogen uddannelse lå på omkring 16.000 dollars [i 1997]. Springet var ikke meget højere for en, der havde folkeskolens afgangsprøve 22.895 dollars om året i gennemsnit. Men lønnen øges i takt med uddannelsesniveauet. Den, der havde taget en bachelorgrad, tjente i gennemsnit 40.478 dollars det år. Og endelig øgede de, der havde en højere uddannelse deres indtægt med næsten 20.000 dollars og tjente i gennemsnit 63.229 dollars« (Nicole A. Bonham, »Does an Advanced Degree Pay Off?«, Utah Business, sep. 2000, s. 37).
Lær jeres børn selvrespekt. Lær dem, at deres legemer er den Almægtiges skaberværk. Hvor er menneskekroppen dog mirakuløs, vidunderlig og smuk.
Som det er blevet sagt her i aften skrev Paulus i sit brev til korintherne og erklærede: »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?
Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I« (1 Kor 3:1617).
Og så er der den forrykte skik med at lade sig tatovere. Jeg fatter ikke, hvorfor en ung mand, eller en ung kvinde for den sags skyld, vil gennemgå den smertefulde proces med at skamfere kroppen med forskellige kulørte tegninger af mennesker, dyr og symboler. Med tatoveringerne er det permanent, medmindre man gennemgår en anden smertefuld og kostbar proces for at få dem fjernet. Fædre, fraråd jeres sønner at lade sig tatovere. De vil måske protestere nu, men dagen vil komme, hvor de vil takke jer. En tatovering er graffiti på legemets tempel.
Og så er der al denne piercing af kroppen, hvor man sætter ringe i ører, næse og sågar tungen. Kan de virkelig mene, at det er pænt? Det er en forbigående mode, men følgerne er permanente. Nogle er gået så vidt, at ringen måtte fjernes ved et operativt indgreb. Det Første præsidentskab og De Tolvs Kvorum har udtalt, at vi fraråder tatoveringer og også »perforeringer af kroppen af andre end lægelige årsager«. Men vi tager ikke stilling til »de minimale huller, som kvinder får lavet til et sæt ørenringe«.
Lær dem at holde sig fra narkotika. Det er blevet omtalt storartet her. Jeg har allerede talt om Ecstacy. Ønsker I, at jeres børn skal have den fred, som Esajas talte om? De får ikke den fred, hvis de roder sig ud i noget med stoffer. Disse ulovlige rusmidler ødelægger deres selvbeherskelse og driver dem til et punkt, hvor de vil gøre hvad som helst, lovligt eller ulovligt, for at få endnu en dosis.
Lær dem at være ærlige. Der findes intet på denne jord, som kan erstatte en ærlig mand eller kvinde, dreng eller pige. Ingen løgne besmitter hans eller hendes ry. Intet bedrageri sværter hans eller hendes samvittighed. Han eller hun kan gå med opløftet pande og er hævet over hoben af mindre sjæle, der konstant griber til løgn og snyderi og undskylder sig med, at en lille løgn jo ikke gør nogen skade. Men det gør skade, for små løgne fører til større løgne, hvilket landets fængsler er de bedste beviser på.
Lær dem at være dydige. Man opnår ingen fred ved seksuel urenhed. Vor himmelske Fader har givet os længsler, der gør os tiltrækkende for hinanden, drenge og piger, mænd og kvinder. Men den trang skal tøjles med streng og urokkelig selvdisciplin.
Lær dem at se frem til den dag, hvor de kan blive viet i Herrens hus og komme til altret uden nogen plet på deres samvittighed. Hele deres liv vil de være taknemlige for, at de blev gift værdigt i templet ved det hellige præstedømmes myndighed.
Lige en sidebemærkning til jer mænd.
Vær på vagt over for omvæltninger i jeres liv, som kan få jer ud i situationer, der medfører sorg, anger og i sidste ende skilsmisse. Skilsmisse er blevet så almindeligt. Der er så mange, som overtræder de højtideligt pagter, de har indgået med Gud i hans hellige hus.
Brigham Young har engang sagt: »Når man er gift, bør man, i stedet for at prøve at slippe af med hinanden, erkende, at man har truffet sit valg og bestræbe sig på at ære og holde fast ved det. Giv ikke udtryk for, at I har handlet uklogt, eller at sige, at I traf et dumt valg, eller at lade andre vide, at I mener, at det er tilfældet. I har truffet jeres valg. Hold fast ved det og stræb efter at trøste og støtte hinanden« (Deseret News, 29, maj 1861, s. 98).
Hvordan man end vender og drejer det, så er en skilsmisse udtryk for et ødelagt ægteskab.
Mange mænd bliver utidigt kritiske. Hvis de bare ville se på deres hustruers dyder, i stedet for på deres fejl, ville kærligheden blomstre, og hjemmet ville være trygt.
Lær jeres børn at bede. Der findes ingen anden ressource, der kan sammenlignes med bøn. Tanken om, at vi hver især kan henvende os til vor himmelske Fader, som også er universets store Gud, og bede ham om personlig hjælp og vejledning, er et mirakel i sig selv. Han indbyder os til at komme til sig. Lad os ikke ignorere den mulighed, som han har givet os.
Må Gud velsigne jer, mine kære fædre. Må han velsigne jer med visdom og dømmekraft, med forståelse, med selvdisciplin og selvbeherskelse, med tro og venlighed og kærlighed. Og må han velsigne de sønner og døtre, som er født i jeres familie, at I må være en beskyttende, styrkende og vejledende hånd, der leder dem på deres farefulde vej gennem livet. Må I, som årene går, og de går meget hurtigt, opleve den »fred, som overgår al forstand« (Filip 4:7), når I ser på jeres sønner og døtre, der også har kendt den hellige og vidunderlige fred. Det er min ydmyge bøn. I Herren Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
