»Led, milde lys« Virginia U. Jensen Førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab »Jesu Kristi lys er stærkere end noget andet mørke, som vi står over for i vores tilværelse, hvis vi har tro på ham, søger ham og adlyder ham.« Da Joshua Dennis var blot ti år gammel, tilbragte han fem dage indespærret i totalt mørke i en forladt mine. Da redningsmandskabet endelig hørte hans svage råb om hjælp og trak ham ud af det frygtelige mørke, frøs han og var desorienteret og udmattet. Men til deres store overraskelse var han ikke bange. Josh havde tilbragt sin tid med at sove, råbe om hjælp og bede. »Nogen beskyttede mig,« forklarede han. »Jeg vidste, at folk nok skulle finde mig.« Joshuas enkle, men dybe tro var blevet næret af hans forældre, som havde lært ham, at han havde en himmelsk Fader, som altid vidste, hvor han var. De havde lært ham, at han var blevet født med Kristi lys indeni sig. Josh var i sandhed blevet opdraget i lys og sandhed (se L&P 93:40), så da han krøb sammen på en afsats 600 meter nede i en mineskaft, havde han stolet på det lys til at holde ham oppe og trøste ham og til at give ham mod og håb. Josh oplevede det, som Abinadi belærte om, da han talte om Kristus: »Han er verdens lys og liv, ja et lys, som er evigt, som aldrig kan formørkes« (Mosiah 16:9). Hvor er det passende, at hans fødsel i Betlehem blev ledsaget af mirakuløse tilkendegivelser af lys på den vestlige halvkugle. Da han blev født, blev der »ved solnedgang . . . intet mørke, og folket blev forbavset, fordi . . . der [ikke blev] noget mørke den hele nat« (3 Nephi 1:15, 19). Denne udgydelse af lys stod i stærk kontrast til det, som skete, da han blev korsfæstet, da »der lå et tæt mørke over hele landet, så at indbyggerne . . . kunne føle tågen, som forårsagede mørket« (3 Nephi 8:20­23). Der er alle former for mørke i denne verden: Mørke, som kommer af synd, mørke, som kommer af fortvivlelse, skuffelse og opgivelse, mørke, som kommer af ensomhed og utilstrækkelighedsfølelser. Ligesom det lys, der brændte i Josh Dennis' hjerte, var stærkere end det kvælende mørke, der omgav ham, så er Jesu Kristi lys stærkere end noget andet mørke, som vi står over for i vores tilværelse, hvis vi har tro på ham, søger ham og adlyder ham. For ligesom profeten Joseph Smith åbenbarede, at hvis »I kun har øje for min ære, skal jeres hele legeme blive opfyldt med lys, og der skal intet mørke være i jer« (L&P 88:67). Kristi lys og evangeliets budskab om lys og frelse kan kun blive formørket i vores egen tilværelse ved ulydighed og mangel på tro. Omvendt øges Frelserens lys i vores tilværelse, når vi holder Herrens befalinger og bestandigt stræber efter at være som han. For ». . . det, der er af Gud, er lys; og den, der modtager lyset og forbliver i Gud, får mere lys, og det lys bliver klarere og klarere« (L&P 50:24­25). Når Jesu Kristi lys og hans evangelium stråler tydeligere i vore øjne og vores hjerte, bliver det lettere for os at skelne, hvad der i sandhed er værdifuldt i forhold til de efterligninger, som verden tilbyder. Kundskaben om, at Kristus elskede os nok til villigt at bære byrden af vore synder, fjerner behovet for stolthed og en uberettiget lid til en arm af kød. Tro på, at forsoningen gengiver til os alle, hvad vi mister til synd og fejltrin på livets vej, skaber et håb, der er større end enhver timelig fornøjelse eller enhver midlertidig, verdslig spænding. Tænk over kong Lamonis oplevelse. Selvom han havde uindskrænket magt, store, jordiske skatte og tjenere til at opvarte ham i alle ender og kanter, levede han i åndeligt mørke. Da han var villig til at lade Ammon belære sig om evangeliet, skete der noget højt bemærkelsesværdigt: Lamoni »styrtede . . . til jorden, som om han var død« (Alma 18:42). »Ammon vidste, at kong Lamoni var under Guds magt; han vidste, at vantroens mørke slør var blevet fjernet fra hans sind, og at det lys, der oplyste hans forstand, var Guds herligheds lys . . . havde indgydt hans sjæl sådan fryd« (Alma 19:6). Kun Guds herlighed og det evige livs lys skaber en glæde, der er inderlig nok til at overvælde en fuldstændigt og fjerne »vantroens mørke slør«. I alle skrifterne og også i det, som eftertænksomme kristne har skrevet i løbet af århundrederne, finder vi eksempler på, hvordan Kristi budskab om lys og frelse åndeligt og fysisk kan holde os oppe. Da englænderen John Henry Newman som ung præst rejste rundt i Italien i 1833, kom han ud for følelsesmæssigt og åndeligt mørke, da sygdom opholdt ham der i flere uger. Han blev meget mismodig, og en sygeplejerske, som så hans tårer, spurgte, hvad der tyngede ham. Det eneste, han kunne svare, var, at han var sikker på, at Gud havde noget arbejde til ham, som han skulle udføre i England. Da han længtes efter at komme hjem, fik han til sidst plads på en lille båd. Ikke lang tid efter, at skibet havde stævnet ud, kom der en tyk tåge, der skjulte de farlige klipper, der var omkring dem. Da Newman havde siddet fast i en uge i den tætte, grå tåge, fordi skibet var ude af stand til at sejle frem eller tilbage, bad han om sin Frelsers hjælp, da han nedskrev de ord, som vi nu kender som salmen »Led, milde lys«. Led milde lys, når mørket mig omringer i mørke nat jeg næppe vejen finder, Led du min fod . . . et skridt er nok for mig. (Salmer og sange, nr. 50). Denne salme udtrykker en sandhed, som vores hjerte bekræfter: Selv om prøvelser slukker andre lyskilder, vil Kristus altid oplyse vores vej, »lede vores fod« og vise os vejen hjem. For som Frelseren har lovet: »Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørke« (Joh 8:12). Vi kan alle fra tid til anden finde os selv på mørke steder. Vi kan endda vandre ind i huler med åndeligt mørke, når vi træffer tåbelige valg, tillader skadelige påvirkninger i vores liv eller vender os væk fra evangeliets lys for at antage verden blot et lille stykke tid endnu. Det kan virke uskadeligt i starten ­ man vil bare lige undersøge det lidt, det er alt. Før vi ved af det, bliver vi adskilt fra lyset og efterladt alene i mørket. Hvorfor bliver vi i mørket, når et sådant frelsende lys venter os? Lad os sole os i det varme og oplysende lys, som Jesu Kristi evangelium giver. Lad Frelserens milde lys lede os et skridt af gangen. Lad pagter og befalinger beskytte os, når vi følger evangeliets sti til vores himmelske hjem. Husker I lille Josh Dennis? Han er nu ældste Dennis og er på mission langt væk fra den mørke mine, som holdt ham fanget. Nu finder ældste Dennis vej langs de snævre, ukendte stier i Honduras, hvor han bringer dem et budskab om håb, frelse og lys. Det, som han underviser i hver dag, er det paradoks, som han oplevede som lille dreng, der var forsvundet i en mine: At selv når mørket omringer en, når man er midt i de mørkest mulige omstændigheder, så er det muligt at føle håb, fred og trøst ­ alt dette takket være det lys, som er stærkere end alt mørke, Jesu Kristi lys. Jeg ved fra min egen erfaring, lige så sikkert, som Josh ved fra sin, at det storslåede lys ­ vor Frelser ­ er virkelig. Må vi antage hans lys og leve, således at det vil oplyse vores vej og lede os tilbage til vores himmelske hjem. I Jesu Kristi navn. Amen.