Ældste Keith Crockett
De Halvfjerds
Kong Benjamin belærte om tre grundlæggende principper, som kan hjælpe os med at bevare tilgivelse for vore synder: »For det første: At forblive ydmyge. For det andet: At påkalde Herrens navn dagligt. Og for det tredje: At forblive urokkelig i troen.«
Det var i kong Benjamins sidste tale til sit folk, at han gav dem en opskrift på, hvordan de kunne bevare tilgivelse for deres synder. Han havde set deres villighed til at indgå en pagt med Gud om at gøre hans vilje og være lydig overfor hans befalinger i alt. Ville det ikke være til gavn for os, at gennemgå den opskrift, så vi også kan nyde denne store velsignelse?
Efter at have modtaget den store glæde, som kommer ved at kende Guds godhed og have smagt hans kærlighed, underviste kong Benjamin sit folk i tre grundlæggende principper, som ville hjælpe dem til at bevare tilgivelse for deres synder: For det første: At forblive ydmyge. For det andet: At påkalde Herrens navn dagligt. Og for det tredje: At forblive urokkelig i troen på det, som skulle komme (se Mosiah 4:11).
Lad os gennemgå hver af disse tre punkter, så vi ligeledes kan styrkes i vores beslutning om at bevare tilgivelse for vores synder.
FORBLIV YDMYG
Ældste Bruce R. McConkie lærte os følgende: »Al udvikling i åndelige ting er betinget af forudgående ydmyghed«.1 Ydmyghed er blevet beskrevet som »ønsket om at underkaste os Herren«; »ønsket om at søge Herrens vilje og herlighed« samt »ønsket om at fjerne stoltheden.«2 Kong Benjamin fortalte sit folk, at de : ». . . altid [skulle] bevare i erindringen Guds storhed og jeres egen intethed samt hans godhed og langmodighed imod jer, uværdige skabninger, og ydmyge jer i største ydmyghed« (Mosiah 4:11). Herren har i Lære & Pagter rådet os således: »Og når de var ydmyge, at de måtte blive styrket og velsignet fra det høje og få vejledning fra tid til anden« (L&P 1:28).
Må vi alle udvikle vores ydmyghed ved at underkaste os Herrens vilje i alt, så vi kan bevare tilgivelse for vores synder.
PÅKALD HERREN DAGLIGT
Bøn er en af de største velsignelser, som vi modtager, mens vi er her på jorden. Vi kan gennem bøn kommunikere med vor himmelske Fader og dagligt søge hans vejledning. Jesus lærte os: »Derfor skal I altid bede til Faderen i mit navn« (3 Nephi 18:19). Vi bør bede hver dag om kraft til at modstå fristelse. Amulek belærer os om, at vi bør bede morgen, middag og aften, og at vores hjerte bør »være fyldt og opløftet i bøn til Gud bestandig« (Alma 34:21, 27). Vore daglige bønner påvirker vore tanker, vore ord og vore gerninger. Det er af afgørende betydning, hvis vi skal bevare tilgivelse for vore synder, at vi beder vor himmelske Fader hver dag om at måtte forblive på den lige og snævre sti.
Præsident James E. Faust sagde ved aprilkonferencen sidste år: »For at fastholde troen må vi hver især være ydmyge og barmhjertige, venlige og gavmilde over for de fattige og trængende. Tro styrkes endvidere af daglige doser af åndelighed, som vi får ved at knæle i bøn.«3
Et smukt eksempel på bøn blev givet af præsident Gordon B. Hinckley i hans indledende bemærkninger ved oktoberkonferencen i 1996. »I har bedt om, at I må høre det, der vil hjælpe jer med jeres problemer og føje styrke til jeres tro. Jeg forsikrer jer om, at vi også har bedt. Vi har bedt om inspiration og vejledning. Der er en stadig bøn i vores hjerte om, at vi ikke vil svigte den store tillid, som Herren har vist os, og den tillid, som I har vist os. Vi har bedt om, at vi måtte blive tilskyndet til at sige de ord, som vil opbygge tro og vidnesbyrd, og som vil være svar på bønner for dem, som vil høre.«4
Jeg vidner om, at de, som påkalder Herren dagligt, vil have større kraft til at bevare tilgivelse for deres synder.
FORBLIV UROKKELIG
Jeg stod for nylig sammen med missionærerne fra den vestlige mission i Montevideo, Uruguay, mens de citerede afsnit 4 i Lære og Pagter højt: »Se derfor til, o, I, der indtræder i Guds tjeneste, at I tjener ham af jeres hele hjerte, sjæl, sind og styrke, så I kan stå ulastelige for Gud på den yderste dag« (L&P 4:2). Jeg fornemmer ånden i deres kaldelse, fordi de forbliver urokkelige i deres ansvar for at bringe sjæle til Kristus. De sidste dages hellige har fået denne befaling: »Glæd jer derfor i jeres hjerte, fryd jer, omgjord jeres lænder og tag min fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt« (L&P 27:15). Kong Benjamin underviste sit folk om at »være bestandige i troen på det, der skal komme« (Mosiah 4:11). De råbte højt med en stemme og sagde: »O, vær barmhjertig og anvend Kristi forsonende blod, så at vi kan få tilgivelse for vore synder, og at vore hjerter kan renses, thi vi tror på Jesus Kristus, Guds Søn . . . som skal komme ned blandt menneskenes børn« (Mosiah 4:2).
Herrens ånd »kom over dem, og de fyldtes med glæde, eftersom de havde fået forladelse for deres synder og fred med samvittigheden ved den særdeles stærke tro, de havde på Jesus Kristus, som skulle komme« (Mosiah 4:3).
Vi kan i dag forblive urokkelige i vidnesbyrdet om den levende Kristus, som de levende apostle har givet os: »Vi bærer vidnesbyrd om, at han en dag vil vende tilbage til jorden. ðHerrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se denÐ (Es 40:5). Han skal herske som Kongernes Konge og regere som Herrernes Herre, og hvert knæ skal bøje sig og hver tunge skal tilbede ham. Enhver af os skal fremstilles for Gud for at blive dømt efter vore gerninger og vores hjertes ønsker.«5
Brødre og søstre, disse velsignelser kan blive vore, hvis vi vil anvende disse tre principper i vores liv. De hellige på kong Benjamins tid blev lovet, at hvis de ville gøre dette, ville de altid være glade og være fyldt med Guds kærlighed. Det gav dem styrke til at bevare tilgivelse for deres synder. De blev lovet, at de ville vokse i kundskaben om Herren og i kundskaben om det, der er ret og sandt. De ville ikke være tilbøjelige til at forurette hinanden, men til at leve fredsommeligt. De ville disciplinere deres børn med kærlighed og lære dem at vandre på sandhedens og dydens veje. De ville lære dem at elske og tjene hinanden. De ville dele med hinanden af de midler, de havde, og klæde den nøgne, bespise den sultne, og bringe den syge lindring. De ville bringe deres næste lindring, både åndeligt og timeligt. Hvilken større velsignelse kan vi bede om?
Må Gud give, at vi ligeledes må bevare tilgivelse for vores synder. Jeg vidner om, at Gud lever, og at hans enbårne Søn i sandhed er vores Frelser og Forløser. I Jesu Kristi navn. Amen.
NOTER
1. Mormon Doctrine, 2. udg., s. 370.
2. Håndbog i evangeliske principper, s. 3.
3. Liahona, juli 2000, s. 20.
4. Stjernen, jan. 1996, s. 4.
5. »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, Stjernen, apr. 2000, s. 2.
Previous
