Ældste H. Aldridge Gillespie
De Halvfjerds
»Sidste dages hellige må føre an i at helligholde denne fastsatte dag hver uge.«
Til alle jer trofaste hellige denne søndag eftermiddag: Vi roser jer for jeres respekt for sabbatsdagen ved at deltage i konferencen denne eftermiddag, hvor end I er.
Vi er blevet belært, opbygget og åndeligt næret ved disse fem møder til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges storslåede generalkonference. Vi er blevet belært om, »hvorledes [vi] skal forholde [os] med hensyn til de forskellige punkter i [Herrens] love og befalinger,«1 og er blevet »helliggjort ved det, [vi] har fået.«2
Det er nu tid til at »forpligte [os] til at handle i al hellighed for [Herren].«3 Med andre ord har vi brug for at beslutte os for, baseret på denne konference, konkrete handlinger for at tilvejebringe nogle nødvendige ændringer i vores tilværelse. Denne handlemåde kaldes tro, og ændringerne er omvendelse. Velsignelser følger altid disse to principper. Hvis vi ikke handler hurtigt, så vender det, som kunne have helliggjort os, sig måske til vores fordømmelse.
I dag er det sabbat. Den slutter ikke, når vi forlader dette møde; den slutter ikke, hvis nogen ringer til os eller banker på vores dør og inviterer os til at komme ud at lege, køre en tur, tage til en sportskamp eller købe ind; den slutter ikke fordi vi er på ferie eller nogen er på besøg hos os, hvad enten det er medlemmer eller ikke-medlemmer.
Herren befalede: »Gå ud fra de ugudelige. Red jer. Vær rene, I som bærer Herrens kar.«4 Et afgørende element i at være opmærksom på denne befaling er: »Husk sabbatsdagen og hold den hellig.«5
Sabbatten varer hele dagen! I en åbenbaring især anvendelig »på de hellige i Zion«6, erklærer Herren, at sabbatten er givet for, at vi kan holde os selv »uplettet af verden«.7 Det er en dag, hvor vi skal nyde nadveren, en dag, hvor vi skal »tilegne den Allerhøjeste [vores] andagt«8, en dag med »faste og bøn«9, en dag til at ofre vores tid, talenter og midler i Guds og vore medmenneskers tjeneste,10 en dag til at »bekende [vore] synder for [vore] brødre og for Herren.«11 Det er også en god dag til at betale vores tiende og fasteoffer, en dag der præges af, at vi oprigtigt ofrer verdens gøremål og fornøjelser. Det er en dag til at holde sabbatspagten,12 en dag med »glæde og bøn«13, en dag »med et glad hjerte og et venligt ansigt«.14
Esajas lovede: »Hvis du tager dig i vare . . . og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og . . . ærer den ved ikke at gøre, som du plejer . . . så skal du glæde dig over lykken hos Herren.«15
Vores opmærksomhed er helt klart fæstnet på at gøre Herrens vilje og ikke på at fortsætte med at arbejde eller hengive os til vores kødelige lyst til fornøjelser og driveri.
Præsident Spencer W. Kimball har lært os: »Sabbatten er en hellig dag, på hvilken man bør udføre gode og hellige gerninger. Afholdelse fra arbejde og underholdning er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt. Sabbatsdagen kræver konstruktive tanker og handlinger, og hvis man blot tilbringer den dag med ingenting at gøre, så bryder man den. For at holde den må man ned på sine knæ i bøn, forberede lektioner, studere evangeliet, meditere, besøge de syge og sorgfulde, sove, læse god litteratur og deltage i alle den dags møder, som man forventes at deltage i. At undlade at gøre disse passende ting er overtrædelse i form af undladelse.«16
Vores elskede profet Gordon B. Hinckley har lovet: »Hvis I er i tvivl om visdommen, guddommeligheden ved at overholde sabbatsdagen . . . bliv hjemme og saml din familie omkring dig, undervis dem i evangeliet, nyd at være sammen på sabbatsdagen, kom til vore møder, deltag. I vil vide, at sabbattens principper er sande principper, der bringer store velsignelser ,med sig.«17
Jesus sagde: »Sabbatten blev til for menneskets skyld.«18 Hvad betyder det? Det betyder, at for at man skal få den glæde og lykke, som evangeliet lover på denne dag, skal man ofre verden, tilsidesætte sit arbejde, hvor det er muligt, og holde sabbatsdagens evige pagt. Herren befalede: »Israelitterne (hvilket omfatter alle sidste dages hellige) skal holde sabbatten . . . slægt efter slægt som en eviggyldig pagt. Den er et tegn mellem mig og israelitterne til evig tid.«19
Af alle folk på jorden, så må sidste dages hellige føre an i at helligholde denne fastsatte dag hver uge. »Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes,« siger Herren »kommer I slet ikke ind i Himmeriget.«20
Til denne dag »forbliver spørgsmålet om at overholde sabbatten en af de store udfordringer, som skiller de retskafne fra de verdslige og onde,« sagde ældste Bruce R. McConkie.21
Herrens løfter til dem, der holder sabbatsdagen hellig, er så vidunderlig tydelige i skrifterne, at de får en til at spørge: »Hvorfor vil nogen smide sådanne velsignelser væk til fordel for verdens billige, midlertidige fornøjelser.« Hør atter Jahves ord, som de kommer ned fra Sinajs bjerg: »I skal holde mine sabbatter, og I skal nære ærefrygt for min helligdom. Jeg er Herren!
Hvis I vandrer efter mine love og omhyggeligt følger mine befalinger,
vil jeg give jer regnen til rette tid, så landet kan give sin afgrøde . . .
. . . I skal spise jer mætte i jeres eget brød og bo trygt i jeres land.
Jeg vil give jer fred i landet . . . Sværd skal ikke hærge jeres land . . .
Jeg vender mig til jer og gør jer frugtbare . . . og jeg opretter min pagt med jer . . .
Jeg vil opslå min bolig (dvs. tempel) iblandt jer . . .
Jeg vil vandre midt iblandt jer, og jeg vil være jeres Gud, og I skal være mit folk.«22
Jeg elsker sabbatsdagen! Den har velsignet min familie på utallige måder. Jeg bærer udfra personlig erfaring vidnesbyrd om, at Herrens befalinger er »sande og trofaste.«23
Jeg ved, at I vil blive lykkeligere, få mere fred og opdage, at jeres liv bliver glædeligt, når I er vidne til de mirakler, som kommer til enhver person og familie, som yder det offer at holde denne evige pagt.
Jeg elsker vor Herre og Frelser. Jeg ved, at han lever, og at dette er hans kirke og rige på jorden. Jeg ved, at han både er en retfærdig og barmhjertig Gud, der elsker sine børn med al den ømhed, en god og kærlig fader har. Må vi til gengæld »bringe Herren, [vor] Gud, et offer i retfærdighed, nemlig et sønderknust hjerte og en angergiven ånd.«24 Det beder jeg om. I Jesu Kristi navn. Amen.
NOTER
1. L&P 43:8.
2. L&P 43:9.
3. L&P 43:9.
4. L&P 38:42.
5. 2 Mos 20:8.
6. L&P 59, overskriften.
7. L&P 59:9.
8. L&P 59:10.
9. L&P 59:14.
10. I L&P 59:12, står der: »[Du] skal . . . ofre dine gaver«, hvilket vil sige, at ofre sin tid, talenter eller midler.
11. L&P 59:12.
12. L&P 59:12.
13. L&P 59:14.
14. L&P 59:15.
15. Es 58:1314.
16. Tilgivelsens mirakel, s. 9192.
17. Teachings of Gordon B. Hinckley, 1997, s. 559.
18. Mark 2:27
19. 2 Mos 31:1617.
20. Matt 5:20.
21. Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 658.
22. 3 Mos 26:212.
23. L&P 71:11.
24. L&P 59:8.