Glæden ved at være kvinde Søster Margaret D. Nadauld Unge Pigers hovedpræsidentinde »Guds døtre ved, at det er kvinders omsorgsfulde natur, der kan give evige velsignelser, og de lever for at udvikle denne guddommelige egenskab.« Det er en enestående velsignelse at være Guds datter i dag. Vi har fylden af Jesu Kristi evangelium. Vi er velsignede ved at have præstedømmet gengivet til jorden. Vi bliver ledet af en Guds profet, som besidder alle præstedømmets nøgler. Jeg elsker og ærer præsident Gordon B. Hinckley og alle vore brødre, som værdigt bærer præstedømmet. Jeg bliver inspireret af gode og trofaste kvinders liv. Fra tidernes begyndelse har Herren vist betydelig tiltro til dem. Han har sendt os til jorden på denne tid for at udføre en storslået og herlig mission. Lære og Pagter lærer os: »Ja, før de fødtes, modtog de sammen med mange andre deres første belæringer i åndernes verden og forberedtes til at komme frem i Herrens bestemte tid for at arbejde i hans vingård for menneskesjælenes frelse« (L&P 138:56). Hvilken vidunderlig vision det giver os for vores formål på jorden. Hvor der bliver givet meget, kræves der meget. Vor himmelske Fader beder sine døtre om at vandre med dyd og leve retskaffent, så vi kan opfylde vores livs mission og hans formål. Han ønsker, at det lykkes for os, og han vil hjælpe os, når vi søger hans hjælp. At kvinder blev født på jorden som kvinder, blev bestemt lang tid før den jordiske fødsel, ligesom de guddommelige forskelle på mænd og kvinder. Jeg elsker tydeligheden af Det Første Præsidentskabs og De Tolvs Kvorums lærdomme i proklamationen om familien, hvor der står: »En persons køn er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og hensigt.«1 Ud fra denne udtalelse lærer vi, at enhver pige var kvindelig og hunkøn i ånden, længe før hendes jordiske fødsel. Gud sendte kvinder til jorden med nogle egenskaber i ekstra kapacitet. Præsident Faust bemærkede, da han talte til Unge Piger, at kvindelighed »er menneskehedens guddommelige pryd. Den kommer til udtryk gennem jeres . . . evne til at elske, jeres åndelighed, finfølelse, udstråling, følsomhed, kreativitet, charme, elegance, mildhed, værdighed og stille styrke. Den kommer til udtryk på forskellig måde i hver enkelt pige eller kvinde, men [enhver] . . . besidder den. Kvindelighed er en del af jeres indre skønhed.«2 Vores ydre fremtræden er en afspejling af, hvordan vi er indeni. Vores liv afspejler det, som vi søger. Hvis vi med hele vores hjerte i sandhed søger at komme til at kende Frelseren og blive mere som ham, vil vi komme til det, for han er vores guddommelige, evige bror. Men han er mere end det. Han er vor dyrebare Frelser, vor kære Forløser. Vi spørger ligesom Alma fra gammel tid: »Er hans billede prentet i jeres bevidsthed?« (Alma 5:14). I kan genkende kvinder, som er taknemmelige for at være Guds datter, på deres fremtoning. Disse kvinder forstår den forvaltning, de har fået over deres legeme og behandler det med værdighed. De drager omsorg for deres legeme, ligesom de ville med et helligt tempel, for de forstår Herrens belæring: »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?« (1 Kor 3:16). Kvinder, som elsker Gud, ville aldrig mishandle eller skænde et tempel med graffiti. Ej heller ville de åbne dørene til den hellige, indviede bygning på vid gab og indbyde verden til at se på. Hvor meget mere helligt er legemet så ikke, for det er ikke skabt af mennesket. Det er skabt af Gud. Vi er forvalterne, vogterne over den renhed, som det kom med fra himlen. »Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I« (1 Kor 3:17). Guds taknemmelige døtre vogter omhyggeligt deres legeme, for de ved, at de er kilden til liv, og de ærer livet. De blotter ikke deres legeme for at vinde yndest i verden. De er sømmelige for at vinde yndest hos deres Himmelske Fader. De ved, at han elsker dem meget højt. I kan genkende kvinder, som er taknemmelige for at være Guds datter, på deres holdning. De ved, at kvinder har fået englenes opgave, og de ønsker at være i Guds tjeneste ved at elske hans børn og betjene dem; at lære dem frelsens lærdomme; at kalde dem til omvendelse; at redde dem i farlige omstændigheder; at vejlede dem i udførelsen af hans værk; at fortælle hans budskab.3 De forstår, at de kan velsigne deres Faders børn i deres hjem og nabolag og ud over det. Kvinder, som er taknemmelige over at være Guds døtre, bringer hans navn ære. I kan genkende kvinder, som er taknemmelige for at være Guds datter, på deres evner. De opfylder deres guddommelige potentiale og ærer de gaver, som de har fået af Gud. De er dygtige, stærke kvinder, som velsigner familier, tjener andre og forstår, at »Guds herlighed er intelligens« (L&P 93:36). De er kvinder, som favner varige dyder for at kunne være alt det, som vor Fader har brug for, at de er. Profeten Jakob talte om nogle af disse dyder, da han sagde, at de »nærer meget ømme, dydige og rene følelser for Gud, hvad der er ham behageligt« (Jakobs Bog 2:7). Man kan genkende kvinder, som er taknemmelige over at være Guds døtre, på deres ærbødighed for moderskab, selv når denne velsignelser er blevet tilbageholdt for dem en tid. I disse omstændigheder kan deres retskafne påvirkning være en velsignelse for børn, som de elsker. Deres eksemplariske undervisning, kan også runge med røsten fra et trofast hjem og genlyde med sandhed i børnene, som har brug for et andet vidne. Guds taknemmelige døtre elsker ham og underviser deres børn i at elske ham uden forbehold og uden bitterhed. De er som mødrene til Helamans unge hær, som havde så stor tro og var blevet belært »af deres mødre, at dersom de ikke tvivlede, ville Gud udfri dem« (Alma 56:47). Når man ser venlige og blide mødre i funktion, ser man kvinder med stor styrke. Deres familier kan føle kærlighedens, respektens og sikkerhedens ånd, når de er nær hende, når hun søger Helligåndens ledsagelse og vejledningen fra hans Ånd. De bliver velsignet af hendes visdom og gode dømmekraft. Ægtemænd og børn, hvem de velsigner, vil bidrage til samfundenes stabilitet i hele denne verden. Guds taknemmelige døtre lærer sandheder af deres mødre og bedstemødre og tanter. De lærer deres døtre den glade kunst at skabe et hjem. De søger gode uddannelser til deres børn og tørster selv efter kundskab. De hjælper deres børn med at udvikle evner, som de kan bruge, når de tjener andre. De ved, at den vej, de har valgt, ikke er let, men de ved, at det absolut er deres bedste indsats værd. De forstår, hvad ældste Neal A. Maxwell mente, da han sagde: »Når menneskehedens virkelige historie engang helt afsløres, vil den så indeholde ekkoet af geværild eller den inspirerende lyd af vuggesange? De store våbenstilstande, skabt af militærpersoner, eller de fredsskabende kvinder i hjemmene og i lokalsamfundet? Vil det, der skete i vugger og køkkener, vise sig af større betydning end det, der skete i de lovgivende forsamlinger?«4 »Guds døtre ved, at det er kvinders omsorgsfulde natur, der kan give evige velsignelser, og de lever for at udvikle denne guddommelige egenskab.« Det er helt sikkert, at når en kvinde har ærbødighed for moderskabet, vil hendes børn rejse sig og prise hende (se Ordsp 31:28). Guds kvinder kan aldrig blive ligesom verdens kvinder. Verden har kvinder nok, som er hårde; vi har brug for kvinder, som er blide. Der er kvinder nok, som er grove; vi har brug for kvinder, som er venlige. Der er kvinder nok, som er uhøflige; vi har brug for kvinder, som er dannede. Vi har kvinder nok, som er berømte og rige; vi har brug for flere kvinder, som har tro. Vi har grådighed nok; vi har brug for mere godhed. Vi har forfængelighed nok; vi har brug for mere dyd. Vi har popularitet nok; vi har brug for mere renhed. Og hvor vi beder til, at hver ung kvinde vil vokse op og blive alt det vidunderlige, som hun er bestemt til at blive. Vi beder til, at hendes mor og far vil vise hende den rette vej. Må Guds døtre ære præstedømmet og opretholde værdige præstedømmebærere. Må de forstå deres egen store evne til at være stærk i de evige dyder, som nogen vil håne i kvindernes moderne, liberale verden. Må mødre og fædre forstå det store potentiale for godhed, som deres døtre har arvet fra deres himmelske hjem. Vi skal nære deres mildhed, deres omsorgsfulde natur, deres medfødte åndelighed og følsomhed og deres kloge sind. Pris det faktum, at piger er forskellige fra drenge. Vær taknemmelig for den stilling, som de har i Guds store plan. Og husk altid, hvad præsident Hinckley har sagt: »Først efter at jorden var blevet dannet, efter at dagen var blevet adskilt fra natten, efter at vandene var blevet delt fra landet, efter at der var blevet skabt planteliv og dyreliv, og efter at manden var blevet anbragt på jorden, blev kvinden skabt; og først da blev værket erklæret at være færdigt og godt.«5 Fædre, ægtemænd, unge mænd, må I få en forståelse af, hvad kvinder er og kan blive. Vær værdige til Guds hellige præstedømme, som I bærer, og ær det præstedømme, for det velsigner os alle. Søstre, uanset jeres alder må I forstå alt, hvad I er og skal blive, alt, hvad Gud selv forberedte jer til at blive, mens I levede i kongelige sale i det høje. Må vi med taknemmelighed bruge de uvurderlige gaver, som vi har fået til at opløfte mennesket til at tænke større og stræbe efter det ædle, beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER 1. Stjernen, juni 1996, s. 10. 2. »Kvindelighed: Ærespladsen«, Stjernen, juli 2000, s. 118. 3. Se Bruce R. McConkie, Mormon Doctrine, 2nd udg., s. 35. 4. »Guds kvinder«, Den danske Stjerne, okt. 1978, s. 16. 5. »Vort ansvar over for vore unge piger«, Stjernen, jan. 1989, s. 88.