»Hjælp min vantro« Ældste L. Whitney Clayton De Halvfjerds »Vi fremmer den proces at styrke vores tro, når vi gør det, som er rigtigt – som konsekvens følger altid en øget tro.« På et tidspunkt mødte Frelseren en stor menneskemængde, som lyttede til en diskussion mellem disciplene og nogle skriftkloge. Han spurgte da de skriftklo-ge: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« En mand, som knælede ned ved hans side, svarede, at han havde bedt disciplene om at kaste en ond ånd ud af sin søn, »men det kunne de ikke«. Faderen bønfaldt ham og sagde: »Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os. Jesus sagde til ham: Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror. Straks råbte drengens far sorgbetynget: ðJeg tror, hjælp min vantro.Ð Frelseren irettesatte derpå den onde ånd og pålagde den: ðFar ud af ham, og far aldrig mere ind i ham! Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud.Ы1 Vi har alle sammen stået over for nogle vanskelige, ja endog desperate stunder, med tårer løbende ned ad kinderne og bønfaldt på samme måde som denne far gjorde: »Jeg tror, hjælp min vantro.« På samme måde som Frelseren stod klar til at hjælpe denne far, hvis søn led »slemt«2, således er han også rede til at hjælpe os i vores vantro, så vi med tro kan overleve vores kampe i livet og »vinde sejr.«3 Tro på Herren Jesus Kristus er evangeliets første princip, og det er langt mere end blot tro.4Tro er »håb om det, som ikke ses, men som er sandt.«5»Tro bevæger altid sin besidder til . . . fysisk og mental gerning.«6»At have tro på Jesus Kristus betyder, at vi har en sådan tillid til ham, at vi adlyder alt, hvad han befaler os. Der er ingen tro, hvor der ikke er lydighed.«7 Tro kommer ved at høre Guds ord og er en åndelig gave.8Troen øges ikke blot, når vi hører, men også handler udfra Guds ord i lydighed mod de sandheder, som vi er blevet undervist i.9 Marias svar til englens bekendtgørelse udgør et strålende eksempel. Englen Gabriel fortalte Maria: »Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn.« Maria sagde derpå lydigt til Gabriel: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!«10 Ved en anden lejlighed gik »Jesus langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Han sagde til dem: ðKom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.Ð De lod straks garnene være og fulgte ham.«11 Efter Frelserens opstandelse tog Peter og de andre disciple ud for »at fiske«. »Den nat fangede de ingenting. Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus.« Han sagde til dem: »ðKast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.Ð De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der.«12 Vi finder en lignende trosudviklende lydighed i profeten Joseph Smiths liv. Efter at englen Moroni havde besøgt Joseph Smith flere gange i løbet af hele natten i september 1823, gik han om morgenen på arbejde med sin far. Han havde været vågen næsten hele natten, »men i forsøg på at arbejde som på andre dage, følte jeg mig så afkræftet, at jeg slet ikke var i stand dertil.« Hans far sagde, at han skulle vende tilbage, og han »begyndte at gå i den hensigt at gå hjem til huset, men . . . (da) svigtede kræfterne (ham) fuldstændigt, og (han) faldt hjælpeløs til jorden og lå bevidstløs en tid.« Da han vågnede, »slog (han) . . . øjnene op og så det samme sendebud stående over (sit) hoved, omgivet af lys som før.« Joseph fik befaling om at »gå til (sin) fader og fortælle ham om det syn, (han) havde set, og de befalinger, (han) havde fået.« Selv om han forståelig nok var meget træt adlød han lydigt »og gik tilbage til (sin) fader på marken og gengav det hele for ham. Han(s far) svarede (ham), at det var fra Gud, og sagde til (ham), at (han) skulle gå og gøre som han havde fået befalet.« Så »forlod Joseph marken og gik til det sted, hvor sendebudet havde sagt (ham), at pladerne lå forvaret«, en tur på flere kilometer.13 Vi beslutter hver dag blandt tusindvis af alternativer, hvad vi vil gøre, og hvad vi ikke vil gøre. Når vi vælger at adlyde befalingerne med glæde som vores første prioritet, og ikke knurrer eller afmåler det, som han befaler, bliver vi Herrens tjenerinder og menneskefiskere, og kaster nettet ud på højre side af vores båd. Vi går ganske enkelt ud og gør det, som Herren har befalet, selv om vi er trætte, i tillid til, at han vil hjælpe os med at gøre præcis det, som han beder os om.14Når vi gør det, hjælper Herren vores vantro, og vores tro bliver magtfuld, levende og urokkelig. Profeten Joseph Smith skrev fra Liberty-fængslet: »Lad os derfor, inderligt elskede brødre, gøre alt, hvad der står i vor magt; da kan vi med større vished vente at se Guds frelse og hans arm åbenbaret.«15 Uanset, hvem vi er eller hvor vi bor, så er det meget af vores daglige liv, som er rutine og som gentager sig. Når vi tager os af vores dagligdag, så må vi bevidst gøre det, som betyder mest. Det, som skal gøres omfatter at gøre plads for et minimum af daglige krav i form af trofast adfærd: Sand lydighed, ydmyg bøn, virkelig studium af skrifterne og uselvisk tjeneste over for andre. Der findes ikke andre vitaminer, som styrker vores tros muskler så meget som disse gerninger. Vi må også huske at ægte faste fremkalder en stærk tro. Det er især vigtigt, når vi trofast søger at rette på dybtliggende karakterbrister, for »(d)en slags fordrives kun ved bøn og faste.«16 At udvikle tro på Herren Jesus Kristus er en skridt for skridt, linje på linje og forskrift på forskrift-proces. Vi fremmer den proces at styrke vores tro, når vi gør det, som er rigtigt – som konsekvens følger altid en øget tro.17Hvis vi dagligt udøver vores tro med bøn, studium og lydighed, hjælper Frelseren os med vores vantro og vores tro bliver et skjold, som »vil kunne slukke alle den ondes gloende pile.«18Alma lærte os, at vi må modstå enhver fristelse fra djævlen med vores tro på Herren Jesus Kristus.19Men vi kan hverken ignorere eller forkaste de afgørende tros-ingredienser og derpå forvente at høste en rig høst. Vi ser utallige eksempler på voksende tro hos Kirkens medlemmer i dag. Ligesom de unge mænd og kvinder og modne ægtepar accepterer kaldelser til at udføre en mission, så forbereder par sig i dydighed på at blive gift i det hellige tempel, og forældre opdrager deres børn i den vej, de skal gå,20og styrker deres tro på Herren Jesus Kristus. Når vi holder sabbatten hellig, ærer vore kaldelser, betaler vores tiende og offerydelser, byder nye medlemmer velkommen i Kirkens cirkel og indbyder venner og naboer til at lære evangeliets sandheder, styrker vi vores tro. Når vi vælger at opgive vores synd og villigt omvender os, og når vi falder ned på vores knæ i bøn i gode tider så vel som i turbulente tider, udvikler vi en stærk tro. Vi vil så gentagne gange opleve det i vores liv, som er beskrevet i Mormons Bog: »Ikke desmindre fastede og bad de ofte og blev stærkere og stærkere i deres ydmyghed, så at sjælen opfyldtes af glæde og trøst, ja, så at deres hjerter blev renset og helliggjort, hvilken helliggørelse kom på grund af deres hjerters hengivenhed for Gud.«21 Jeg ved, at Frelseren lever, og at han hjælpe vore vantro. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER 1. Se Mark 9:14-29; se også Matt 17:14-21. 2. Matt 17:15. 3. L&P 10:5. 4. Se 4. trosartikel; Bible Dictionary, »Faith,« s. 669-670. 5. Alma 32:21; se også Hebr 11:1; Ether 12:6. 6. Bible Dictionary, s. 670. 7. Gospel Principles1997, s. 118. 8. Se Rom 10:17, Moroni 10:11, Bible Dictionary, s. 669. 9. Se Bible Dictionary, s. 669-670. 10. Luk 1:31-32, 38. 11. Matt 4:18-20. 12. Joh 21:2-4, 6. 13. JS – H 1:47-50. 14. Se 1 Nephi 3:7. 15. L&P 123:17. 16. Matt 17:21; se også Mark 9:29. 17. Se Bible Dictionary, s. 669. 18. L&P 27:17. 19. Se Alma 37:33. 20. Se Ordspr 22:6. 21. Helaman 3:35.