Vor Faders plan Ældste Christoffel Golden jun. De Halvfjerds »[Vor himmelske] Faders ønske er at give os alle mulighed for at modtage en fylde af glæde, ja, den fylde, som han har modtaget.« I en åbenbaring, som blev givet profeten Joseph Smith engang i juni 1830, hører vi om vor himmelske Faders erklærede mål: »Thi se, dette er min gerning og herlighed – at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.«1Ifølge dette dekret er det Faderens ønske at give os alle mulighed for at modtage en fylde af glæde, ja, den fylde, som han har modtaget i sin fuldkommengjorte og forherligede tilstand.2 I disse skæbnesvangre sidste dage erklærer vi, at Gud vor evige Fader lever. Vi bærer vidnesbyrd om, at vi levede i hans nærhed som hans åndelige børn inden dette liv. I forudtilværelsen blev vi oplært under forhold, som gav os mulighed for at udvikle vore talenter og evner. I denne velsignede førjordiske bolig blev det »overladt [os] at vælge enten godt eller ondt«. Alma fortæller, at vi valgte det gode ved at udøve »meget stor tro« og udføre »det gode«. Sådan bestod vi vores første prøvestand, mens vor Fader til gengæld forudordinerede os til at modtage visse privilegier i dette liv.3 Åbenbaringer i de sidste dage afslører ligeledes, at vor himmelske Fader indstiftede saliggørelsens store plan for alle sine åndelige børn, som havde bestået deres første prøvestand.4Den omfattede mulighed for, at vi en dag kunne blive ligesom vor himmelske Fader og besidde alle de egenskaber og rettigheder, som han nu besidder. Apostlen Peter mindede de hellige om, at »alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os . . .«5Peters udtalelse kan virke frimodig, og vi indrømmer, at det vil tage et helt liv, og mere, at nå, men hans tanker vinder genklang i Frelserens opfordring: »Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!«6 Faderens plan krævede også, at alle, som havde bestået deres første prøvestand, blev prøvet i en anden, jordisk prøvestand. I disse omgivelser skal vi handle selvstændigt og bevise over for os selv og Gud, at vi vil holde alle hans bud og overvinde synd og modgang.7 Lige siden Adams fald og som følge af det dødelige menneskes natur har mennesket udviklet tendens til at bryde Guds love og bliver derved underkastet lovens krav. Men på grund af vor himmelske Faders forudviden og saliggørelsens store plan tilvejebragte han nådens plan. Den tilvejebragte en udvej til, at retfærdighedens strenge krav kunne blive mildnet gennem en uendelig forsoning.8 Jesus Kristus, som blev udvalgt af Faderen fra begyndelsen,9besad alle de kvalifikationer og egenskaber, der skulle til for at afstemme retfærdighedens og barmhjertighedens love ved hans forsoning.10 Kong Benjamin belærte om, at forsoningen giver mennesket mulighed for at aflægge det naturlige menneske, når vi lytter til Helligåndens hvisken.11Det er derfor vores vidnesbyrd, at alle, som kommer til Kristus gennem lydighed mod evangeliets love og ordinancer, kan udøve tro til »evigtvarende frelse og evigt liv.«12 Vi bærer ligeledes vidnesbyrd om, at betingelserne for at overholde saliggørelsens plans betingelser efter det store frafald ikke eksisterede, før vor himmelske Fader og hans Søn Jesus Kristus genoprettede evangeliet ved profeten Joseph Smith.13 Vor kære profet, præsident Gordon B. Hinckley, har sagt: ». . . profeten Josephs beretning om disse begivenheder er sand, at Faderen her vidnede om sin Søns guddommelighed, at Sønnen instruerede den unge profet, og at der fulgte en strøm af begivenheder, som førte til organiseringen af ðden eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade.Ы14 Det er alle de trofastes inderlige ønske at bestå deres anden prøvestand. Vi skal ikke finde vej hjem alene. Herren har oprettet sit rige på jorden, hvor Guds udvalgte kan samles. Herren har i sin kærlighed givet os alle de nødvendige midler til at kæmpe os gennem de mange faldgruber, som den onde lægger ud for os.15 Disse uerstattelige midler omfatter evangeliets ordinancer og pagter, hvori forsoningens kraft manifesteres.16Vi har også de hellige skrifter, som tilvejebringer os en standard til at skelne mellem sandhed og vildfarelse.17 Det er vigtigt at bemærke, at vi leve i en velsignet tid, hvori Herren har sat sine vægtere, nemlig de levende apostle og profeter i vores midte. De har alle nøglerne og al myndigheden, som er nødvendig for at udføre frelsens ordinancer og opnå frelse.18 Og frem for alt har vi som døbte medlemmer af Kristi Kirke en uforlignelig gave i form af Helligånden. Frelseren sagde til sine disciple den aften, han led for vore synder, at »sandhedens ånd skal . . . vejlede jer i hele sandheden.«19 Johannes Åbenbarer så i et himmelsk syn opfyldelsen af vor Faders plan og nedskrev deres tilstand, som havde gennemgået store prøvelser og havde vasket deres klæder hvide i Lammets blod. Han så, hvordan de, som havde overvundet verden, stod foran Guds trone og tjente ham i hans tempel. Herren stod i deres midte, og de trofaste hungrede og tørstede ikke længere, og Gud tørrede alle tårerne fra deres øjne.20 Vi behøver ikke at frygte, men følge vor himmelske Faders saligheds plan i tro. Vi opfordrer alle til at komme og modtage af Herrens gunst og nåde, for han har magt til at frelse og vil aldrig svigte os!21 Jeg beder til, at Herren må velsigne os i denne store bestræbelse. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER 1. Moses 1:39. 2. Se Moses 7:67; L&P 76:69-70. 3. Se Alma 13:3-13; 1 Pet 1:20. 4. Alma 42:8. 5. 2 Pet 1:3-4. 6. Matt 5:48; se også 3 Nephi 12:48. 7. Matt 7:21; Åb 3:21; L&P 98:14-15. 8. Se Alma 42:15. 9. Se Moses 4:2. 10. Evangeliets lærdomme:Elevens hæfte, s. 22. 11. Se Mosiah 3:19. 12. Mosiah 5:15; se også Moroni 10:32. 13. Se 1 Nephi 11:13-36; 2 Nephi 3:5-11. 14. L&P 1:30; »Særlige vidner om Kristus,«Liahona,apr. 2001, 24. 15. Se Moses 4:3-4; L&P 93:39. 16. Se Joh 3:5; Mosiah 5:1-2; L&P 76:50-54. 17. Se Alma 4:19; 31:5. 18. Se Matt 10:1-15; L&P 1:14-15; 21:1-8. 19. Joh 16:13. 20. Åb 7:14-17. 21. Se 5 Mos 7:7-18.