Skriv evangeliets principper i jeres hjerte Ældste Walter F. González De Halvfjerds »Kundskab alene er ikke nok. Vi skal tage os tid til at anvende principperne i vores liv.« Engelsk er gengivelsens sprog, og ved dette generalkonferencemøde er engelsk talt med en accent symbolsk for Kirkens vækst verden over. Jeg kommer fra Sydamerika, hvor Kirken har oplevet en enorm vækst. Da jeg blev medlem af Kirken for 30 år siden, var vi 108.000 medlemmer i seks stave. Dengang havde vi ingen templer på vores kontinent. Nu har vi 2.600.000 medlemmer og 557 stave. Vi har elleve templer i funktion, og der er to under opførelse. Nephi, Lehis søn, sagde: »Men jeg, Nephi, har skrevet, hvad jeg har skrevet, og jeg regner det for at være af stor værdi, især for mit folk. Thi jeg beder uophørligt for dem om dagen, og mine øjne væder min hovedpude om natten for deres skyld« (2 Nephi 33:3). Dette hjertegribende råb bliver besvaret i vor tid ved Mormons Bog. Nephi bad for, at de ord, som han havde »skrevet i svaghed vil blive gjort kraftige for« os; »thi de overtaler dem til at gøre godt, de giver dem kundskab om deres fædre, og de taler om Jesus og formaner dem til at tro på ham og at holde ud til enden, hvad der er det evige liv« (2 Nephi 33:4). Jeg har set, hvordan læren og de evangeliske principper i højere og højere grad leder medlemmerne i Sydamerika. I Sydamerika og alle andre steder er det fortsat vores opgave at søge de principper, som findes i skrifterne og profeternes lærdomme og at skrive dem, »ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod« (2 Kor 3:3). Det kræver tid at finde frem til evangeliets principper på denne måde. Det kræver tid at lære evangeliets sandheder at kende såvel som at anvende dem i vores liv. For de fleste sydamerikanske medlemmers vedkommende er de begyndt at lære evangeliets principper at kende ved at tage sig tid til at høre missionærernes lektioner og vidnesbyrd. Vi har taget os tid til at lytte, og nu kan vi ikke andet end at føle en inderlig taknemmelighed for de missionærer, som har tjent i vore lande. Vores inderlige taknemmelighed gælder ikke kun missionærerne, men også de familier som de kommer fra. (Nu sender tusindvis af sydamerikanere deres egne børn på mission for at fortælle om det genoprettede evangeliums glade budskab). De af os, som er første generation i kirken, nærer ligeledes stor taknemmelighed for vore forældre, som ikke har været medlemmer, men som tog sig tid til at belære os om retskafne principper, hvilket har forberedt os til at vedkende os og tage imod evangeliets budskab. Missionærerne fik os til at begynde at lære lærdommene og de evangeliske principper at kende; men det er en vedvarende opgave at bevare evangeliet i vores hjerte, som kræver tid. Kundskab alene er ikke nok. Vi skal tage os tid til at anvende principperne i vores liv. For eksempel vidste Nephi, at Herren besvarer vore bønner. Han anvendte denne viden for flere århundreder siden og bragte derved os evige velsignelser i dag. Læser vi dybdegående, ser vi, at Nephi bad til Gud med stor tro, for han vidste, at Gud ville høre hans »råb« (se 2 Nephi 33:3). Hvor er vi taknemmelige for, at Nephi tog sig tid til at bruge sin viden. Hvor er vi taknemmelige for, at Nephi skrev denne viden i sit hjerte, ikke med »blæk, men med den levende Guds ånd.« At blive disciple kræver tid, ligesom at samle viden. Nogle gange er vi klar over, at et princip er sandt, men vi ændrer ikke vores prioritering for at få tid til at efterleve det pågældende princip. Derved går vi glip af værdifulde muligheder for at udvikle en forandring i hjertet, når vi belæres af Helligånden. Prøv at tænke på eksemplet med Enos, som tøvede med at anvende den viden, som han fik af sin far. Han tog sig efterhånden tid til at efterleve denne viden, og derfor fik vi en række velsignelser. Enos fortæller os, at det var dengang, han gik ud i skoven for at jage dyr, at hans fars lærdomme om det evige liv og de helliges glæde sank dybt i hans hjerte, så han besluttede at tage sig tid til at bede (se Enos 1:3-4). Som guddommeligt svar på hans bøn, indgik Herren pagt med Enos om at han ville bringe optegnelserne frem til lamaniterne i hans egen bestemte tid (se Enos 1:16). Gud besvarer vore bønner. Enos tog dette princip fra tavler af sten og skrev det på tavler af kød og blod i sit hjerte og opnåede derved større viden. Dette bragte både ham og denne uddeling velsignelser. Der er flere ting, som hindrer vore gode intentioner med at tage os tid til at lære, og især efterleve evangeliet. Den overflod af information om et hvilket som helst emne, som kommer fra medierne, kan for eksempel være overvældende. En sådan overflod af information kan gøre, at nogle bliver sådan, at de »altid vil lære, men aldrig lærer sandheden at kende« (2 Tim 3:7). Vi kan hver især evaluere os selv, afgøre hvad der afholder os fra at tage os tid til at efterleve et evangelisk princip og dernæst omvende os og foretage de nødvendige tilpasninger, så vi kan få tid til at anvende det evangeliske princip i vores liv. Gør vi det, har Herren lovet, at vi vil opnå større forståelse for hans sandheder, ligesom Enos gjorde. Herren sagde: »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv« (Joh 7:17). Afsætter vi tid til at lære, overveje og især praktisere evangeliets principper i vores liv, vil det bringe os den glæde og fred, som kommer fra Ånden. Kirken vil fortsat blomstre i Sydamerika og i andre dele af verden, fordi flere og flere medlemmer vil vedblive med at skrive evangeliets principper, ikke med blæk, men med Helligånden, ikke på tavler af sten, men på tavler af kød og blod i deres hjerte. Jeg bærer vidnesbyrd om, at sandhederne i skrifterne kan udvikle sig fra en intellektuel forståelse til, at vi kan blive ligesom Kristus, når vi tager os tid til at gøre disse sandheder til en del af vores liv. Jeg ved, at Frelseren er den levende Kristus. Jeg bærer vidnesbyrd om disse ting i Jesu Kristi navn. Amen.