»Til vi ses igen« Præsident Gordon B. Hinckley »Vores tryghed ligger i vores retskafne liv. Vores styrke ligger i retfærdighed. Gud har gjort det klart, at hvis vi ikke svigter ham, vil han ikke svigte os.« Mine kære brødre og søstre, jeg er glad for, at vi i dag og i går har været sammen med søster Inis Hunter, præsident Howard W. Hunters enke. Vi værdsætter i høj grad hendes tilstedeværelse. Nu nærmer vi os denne storslåede konferences slutning. Koret vil synge »Gud vær' med dig til vi ses igen« (Salmer og sange, nr. 92). Jeg er taknemmelig for den sang. Den lyder: Gud vær med jer til vi ses igen, på din rejse dig bevare, skærme dig mod nød og fare . . . Om du møder svære prøver, stol på ham, som hjem dig fører . . . Mødes vi ej mer' i livet, vi skal ses i paradiset. Gud vær med jer til vi ses igen. Jeg har sunget disse ord på engelsk, når andre sang dem på flere forskellige sprog. Jeg har opløftet min røst med disse vidunderlige og enkle ord på mindeværdige tidspunkter på alle jordens kontinenter. Jeg har sunget dem ved missionærers farvelmøder med tårer i mine øjne. Jeg har sunget dem sammen med mænd i kampuniform i Vietnam-krigen. På tusinde steder og under mange omstændigheder i disse næsten utallige år har jeg ladt min røst lyde sammen med så mange andre i disse afskedsord, sunget af folk, som elsker hinanden. Vi var fremmede, da vi mødtes. Vi var brødre og søstre, da vi sagde farvel. Disse enkle ord blev en bøn, der blev bedt til himlens trone på vegne af hinanden. I denne ånd byder vi farvel, når vi afslutter det, der har været en yderst bemærkelsesværdig og historisk konference. Jeg håber, at vores hjerte er blevet rørt og vores beslutsomhed opløftet, mens vi har hørt brødrene og søstrene tale. Jeg håber, at enhver gift mand har sagt til sig selv: »Jeg vil være venligere og mere gavmild over for min partner og mine børn. Jeg vil kontrollere mit temperament.« Jeg håber, at venlighed vil erstatte hårdhed i vore samtaler med hinanden. Jeg håber, at enhver hustru vil se hen til sin ægtemand som hendes kære partner, hendes livs stjerne, hendes støtte, hendes beskytter, hendes partner med hvem hun går hånd i hånd »som ligeværdige«. Jeg håber, at hun vil se hen til sine børn som Guds sønner og døtre, det mest betydningsfulde bidrag, hun har ydet til verden, hendes vigtigste sag med hensyn til hvordan de klarer sig, og som er mere dyrebare end noget andet, hun har eller kan håbe på. Jeg håber, at drenge og piger vil forlade denne konference med større påskønnelse for deres forældre, med en mere brændende kærlighed i deres hjerte til dem, som bar bragt dem ind i verden, til dem, som elsker dem højest og bekymrer sig mest for dem. Jeg håber, at larmen i vores hjem vil dale nogle få decibel, at vi vil dæmpe vores stemme og tale til hinanden med større påskønnelse og respekt. Jeg håber, at alle os, som er medlemmer af denne kirke, vil være fuldstændig loyale over for Kirken. Kirken har brug for jeres loyale støtte, og I har brug for Kirkens loyale støtte. Jeg håber, at bøn vil få ny betydning i jeres liv. Ingen af os ved, hvad der er forude. Vi kan spekulere, men vi ved det ikke. Sygdom kan ramme os. Uheld kan overvælde os. Frygt kan plage os. Døden kan lægge sin kolde og højtidelige hånd på os eller en af vore kære. Uanset hvad der måtte komme, må troen, urokkelig og konstant, da skinne over os som Nordstjernen. Nu står vi i dag over for bestemte problemer, alvorlige og fortærende og vanskelige og af stor bekymring for os. Vi har i sandhed brug for Herren. Da jeg gik hjem til frokost, tændte jeg fjernsynet og så nyhederne et øjeblik og gentog i mit sind ordene fra Salmerne: »Hvorfor er folkeslagene i oprør?« (se Sl 2:1). Jeg har levet under alle det 20. århundredes krige. Min ældste bror ligger begravet i Frankrigs jord, som offer for første verdenskrig. Jeg har levet under anden verdenskrig, Korea-krigen, Vietnam-krigen, Golfkrigen og mindre konflikter. Vi er blevet et meget trættekært og vanskeligt folk i vore konflikter med hinanden. Vi har i høj grad brug for at vende os til Herren og se hen til ham. Jeg tænker på Kiplings storslåede ord: I horisonten vores flåde forsvinder, dens ild rammer fjendens klitter og kyst. Se, al vores pragt fra historiens tinder bliver som Nineve til støv så tyst. O, du nationers dommer, beskyt nu mig, lad mig ikke glemme, ja, aldrig glemme dig! (Rudyard Kipling, »Recessional,« iMasterpieces of Religious Verse,red. James Dalton Morrison, s. 512) Vores tryghed ligger i vores retskafne liv. Vores styrke ligger i retfærdighed. Gud har gjort det klart, at hvis vi ikke svigter ham, vil han ikke svigte os. Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke (se Sl 121:4). Og nu, hvor vi afslutter denne konference, vil jeg gerne, selv om vi skal afslutte med en bøn, bede en kort bøn i denne situation: O Gud, vor evige Fader, du som er nationernes store dommer, du som er universets overhoved, du som er vor Fader og vor Gud, hvis børn vi er, vi ser til dig i tro på dette mørke og højtidelige tidspunkt. Velsign os, kære Fader, med tro. Velsign os med kærlighed. Velsign os med barmhjertighed i vores hjerte. Velsign os med en udholdende ånd i forbindelse med at rykke dette forfærdelige onde, som er i denne verden, op med rode. Beskyt og vejled dem, som er beskæftiget aktivt med at fremme kampen. Velsign dem, bevar deres liv, frels dem fra skade og ondt. Hør deres kæres bønner for deres sikkerhed. Vi beder for jordens store demokratier, som du har holdt øje med i skabelsen af deres regeringer, hvor fred og frihed og demokratiske processer består. O Fader, se med barmhjertighed på denne, vor nation, og dens venner i denne nødens stund. Skån os og hjælp os med altid at vandre i tro på dig og på din elskede Søn, hvis barmhjertighed vi regner med og til hvem vi ser hen til som vores Frelser og vor Herre. Velsign fredens sag og bring den hurtigt tilbage til os, beder vi dig ydmygt om, idet vi også beder om du vil tilgive vores arrogance, overse vore synder, være god og nådig imod os, samt påvirke vores hjerte til at vende sig i kærlighed til dig. Vi beder ydmygt i hans navn, som elsker os alle, ja, Herren Jesus Kristus, vor Forløser og vor Frelser. Amen.