Åndelige orkaner Ældste David R. Stone De Halvfjerds Vore vægtere på tårnet er kendt for os som apostle og profeter. De er vores åndelige overblik. En søndag morgen for mere end et år siden vågnede vi til en smuk dag i Santo Domingo i Den Dominikanske Republik. Den karibiske sol skinnede og himlen var skyfri. Der blæste en mild brise, som kun netop bevægede bladene på træerne. Det var varmt og fredfyldt og stille. Men langt ude på havet, længere væk, end vi kunne se den dag, var den dødsensfarlige ødelægger på vej mod os, uforsonlig og uimodståelig. Orkancentret, som havde til opgave at spore og forudsige orkanen Georges vej, opdaterede hele tiden de oplysninger, der var tilgængelige på Internettet. I den fredelige, stille morgen så jeg, i kraft af satellittens overblik, stormens forudsagte bane, der som en pil pegede direkte mod hjertet af Santo Domingo. Inden for 48 timer ramte stormen øen med intenst og brutalt raseri, og i dens spor efterlod den ødelæggelse, trøstesløshed og død. Naturens rå styrke i elementernes rasen var overvældende. Fra den relative sikkerhed i vores hus så vi træer, der knækkede i den voldsomme vind, som skiftevis hylede og brølede og drønede. Vindens knusende magt tvang regnen ind i huset, rundt om vinduesrammerne og den rivende meterhøje oversvømmelse ude på gaden, som var forårsaget af den intense regn, nåede endelig sit højdepunkt og begyndte at trække sig tilbage, da den var nogle få centimeter fra at trænge ind i vores hus. Rundt omkring i det område, hvor vi boede, var de fleste træer enten rykket op med rod eller ødelagt af de voldsomme vinde. Træer, grene, elledninger, telefonmaster lå overalt i byen. Gaderne var blokerede, det var svært at komme frem og elektriciteten virkede ikke i over en uge. Selv om skaden var meget stor, ville den have været meget mere omfattende, hvis det ikke havde været for advarslen fra dem, som våger og forudsiger og råder folk til at være forberedt. I virkeligheden var det sådan, at de, som var tilstrækkeligt forberedt, kom gennem orkanen forholdsvist uskadte. Jeg er taknemmelig for de mænd og kvinder, som bruger deres tid og opmærksomhed på at holde øje med og overvåge disse storme. Deres betimelige advarsler og råd frelser liv og beskytter folk. De, som nægter at lytte til advarsler, betaler prisen for bevidst at have nægtet at lytte til disse vogtere, hvis kaldelse det er at våge og formane og frelse. Uanset hvor stor skaden og ødelæggelsen og døden, som er forårsaget af disse frygtindgydende tilkendegivelser på fysiske kræfter, kan være, forvoldes der endnu mere ødelæggelse i folks tilværelse på grund af åndelige orkaner. Disse stærke kræfter er ofte årsag til langt mere ødelæggende skade end fysiske hvirvelstorme, fordi de ødelægger vores sjæl og berøver os vores evige perspektiv og løfte. Når den fysiske storm er overstået, kan vi begynde at sætte vores liv og hjem i orden igen. Men nogle åndelige orkaner kaster os ind i kaos, og vi bliver omringet og fanget af de magtfulde og ødelæggende påvirkningers lænker, hvis konsekvenser vi kun svagt kan ane på det tidspunkt. Ligesom disse hvirvlende storme kan åndelige orkaner bogstavelig talt være ubemærkede, indtil de næsten er over os, men de kan også slå til med voldsomt og ufølsomt raseri. Vi placerer os selv på disse åndelige orkaners vej, når vi hengiver os til vrede, alkohol og misbrug, lyst og tøjlesløshed, promiskuitet og pornografi, narkotika, stolthed, grådighed, vold, misundelse og løgne ­ listen er lang. Måske synes livet for en tid at være uden forandringer, og i disse stille perioder er der ingen antydning af den frygtelige gengældelse, som kommer; og pludselig befinder vi os i armene på deres djævelske magt og de ødelægger vores tilværelse, medfører smerte og kval, depression, fortvivlelse og ensomhed. Alt for ofte medfører de også bedrøvelse, sorg, lidelse og hjertesorg hos vore kære. Eftervirkningerne af deres ødelæggelse gør, at det ofte er vanskeligere at genoprette en åndeligt nedbrudt sjæl, end det er at genopbygge en ødelagt by. Der er hvirvelvinde, som består af uvilje, ondsindethed og ondskab, der bevæger sig rundt i samfundet i dag, og de vil ikke skåne dem, der kommer ind på deres vej. Men vi har også vore vægtere over de åndelige orkaner, de, hvis kaldelse det er at våge og formane, hjælpe os til at undgå åndelig skade, ødelæggelse og endog død. Vore vægtere på tårnet er kendt for os som apostle og profeter. De er vores åndelige overblik, og de kender, ved hjælp af inspiration og indsigt og ren intelligens, den vej, stormene kan rase. De hæver til stadighed deres advarselsrøst for at fortælle os om de tragiske konsekvenser ved tankeløs og bevidst overtrædelse af Herrens befalinger. Forsætlig tilsidesættelse af deres advarsler er at indbyde til elendighed, sorg og ødelæggelse. At følge dem er at følge Herrens udvalgte tjenere ind på åndelige græsgange, hvor der er fred og overflod. De har fra denne talerstol rådgivet os om vores samfunds og civilisations hvirvelstorme. De har advaret os mod ondskab i dens mange former og forklædninger og kaldet os, igen og igen, til at vende tilbage til Herrens veje. Der er tidspunkter, hvor vi ikke ønsker at høre, hvad de fortæller os. Der er tidspunkter, hvor vi måske nægter at tro, at orkanen kommer. Men den skal nok komme, for de, der sår vind, skal høste storm (se Hos 8:7). Der findes muligvis ikke noget mere gribende øjeblik i skrifterne end det, hvor Herren kigger ud over Jerusalem og med længsel, kærlighed og sorg siger: »Jerusalem, Jerusalem! . . . Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke« (Luk 13:34). Der er fred og ro, der er lindring og sikkerhed i hans evangelium. Hvis vi blot vil lytte til dem, hvis kaldelse det er at våge og formane, hvis vi vil lytte til selve Mesterens ord, så vil vores åndelige hus stå fast, og vi kan lade regnen falde, oversvømmelserne komme og vinden blæse og slå mod vores hus, fordi vi er grundlagt på den klippe (se Matt 7:24­25). Herren har sagt: »Og en advarselsrøst skal gå ud til alle mennesker gennem mine disciples mund, som jeg har valgt i disse sidste dage« (L&P 1:4). Han sagde også: » . . . enten ved min egen røst eller mine tjeneres, thi det er det samme« (L&P 1:38). Jeg bærer vidnesbyrd om, at der er en Gud i himlen, udformeren af himmel og jord og alt, hvad der er derpå. Jeg bærer vidnesbyrd om, at han har en plan for os, hans børn. Jeg bærer vidnesbyrd om, at i opfyldelsen af denne plan kom hans Søn, Jesus Kristus, til jorden for at påtage sig verdens synder og gøre det muligt for os at blive udfriet fra de forfærdelige konsekvenser af synd og ondskab. Han er vores Frelser og Forløser, og, ligesom det var tilfældet i Jerusalem, er hans arme strakt ud mod os. Han vil være vores skjold og vores beskyttelse, og vi kan finde fred midt i stormen og tilflugt fra de rasende vinde. Må vi altid lytte til dem, hvis kaldelse det er at våge og formane og se og frelse. Må vi vandre ad Herrens veje og blive bevaret på fredens sti. I Jesu Kristi navn. Amen.