Tag jer i agt for falske profeter og falske lærere Ældste M. Russell Ballard De Tolv Apostles Kvorum Tag jer i agt for dem, der taler om og udgiver materiale, som går imod Guds sande profeter. Hen imod slutningen af Frelserens tjenestegerning på jorden henvendte hans disciple sig til ham med adskillige spørgsmål angående fremtiden: »Sig os . . . hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?« Jesus svarede: »Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild. I skal høre krigslarm og rygter om krig . . . sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv. Alt dette er begyndelsen på veerne« (Matt 24:3­8). Apostlen Paulus advarede om disse dage: »For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden« (2 Tim 4:3­4). Paulus belærte ligeledes om, at Herren »har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter . . . for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn . . . Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje« (Ef 4:11­14). Søskende, det nøjagtige tidspunkt for det andet komme kendes kun af Faderen (se Matt 24:36). Men der er tegn på, at profetierne i skrifterne angående den urolige tid er ved at gå i opfyldelse. Jesus advarede adskillige gange om, at »mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild« (Matt 24:11) forud for hans andet komme. Som Herren Jesu Kristi apostle er det vores pligt at være vægtere på tårnet og formane Kirkens medlemmer om at tage sig i agt for falske profeter og falske lærere, som ligger på lur for at fange os i snarer og ødelægge vores tro og vidnesbyrd. Vi advarer jer i dag om, at der er ved at komme falske profeter og falske lærere frem, og hvis vi ikke passer på, så vil selv de, der er blandt de trofaste medlemmer i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, blive ofre for deres bedrag. Præsident Joseph F. Smith kom med et klogt og tydeligt råd, som gælder for os i dag: »Vi kan ikke antage andet som autoritativt end det, som kommer direkte gennem den udpegede kanal, præstedømmets indstiftede organisationer, hvilket er den kanal, som Gud har udpeget til at bekendtgøre sin vilje og sin hensigt for verden . . . I det øjeblik nogle søger en anden kilde, åbner de sig for Satans forførende indflydelse og udsætter sig for at blive djævelens tjenere; de har ikke øje for den sande orden, gennem hvilken præstedømmets velsignelser nydes og træder uden for Guds riges område og er på farlig grund. Når som helst I ser en mand rejse sig op og påstå, at han har modtaget direkte åbenbaring fra Herren til kirken, uafhængigt af ordenen eller kanalen i præstedømmet, kan I fastslå ham som værende en bedrager« (Joseph F. Smith, Evangeliske lærdomme, s. 35­36). Når vi tænker på falske profeter og falske lærere, har vi tendens til at tænke på dem, der gør sig til talsmænd for helt tydeligt falske lærdomme eller foregiver at have myndighed til at undervise i Kristi sande evangelium i overensstemmelse med deres egen tolkning. Vi antager ofte, at sådanne personer har forbindelse med små, radikale grupper i samfundets yderkant. Men, jeg gentager: Der er falske profeter og falske lærere, som er eller i det mindste hævder at være medlemmer af Kirken. Der er dem, som uden myndighed hævder at have Kirkens godkendelse af deres frembringelser og praksis. Tag jer i agt for sådanne mennesker. I går opretholdt Kirkens medlemmer Det Første Præsidentskab og medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum som »profeter, seere og åbenbarere«, hvor Gordon B. Hinckley også blev opretholdt som præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Han, og kun han, bærer og udøver fylden af alle Guds riges nøgler på jorden. Hvor er vi alle taknemmelige for at kende og opretholde præsident Hinckley. Præsident Hinckley underviser med enkelthed og kraft i den evige frelsesplan, irettesætter synd og kalder alle mennesker til at omvende sig og acceptere Kristus og hans evangelium. Lærdommene om den evige frelse er ikke utydelige eller usikre, men de stemmer overens med de åbenbarede sandheder, både gamle og nutidige. Præsident Spencer W. Kimball mindede os om, at profeterne »taler konstant om det, som er utåleligt i Herrens øjne: Imod forurening af sjæl, legeme og omgivelser; imod vulgaritet, tyveri, løgn, stolthed og blasfemi; imod utugt, hor, homoseksualitet og al anden misbrug af den hellige skaberevne; imod mord og alt, som er lig det; imod alle former for vanhelligelse.« Han fortsatte: »Det er næsten utroligt, at sådanne ting kan finde sted selv blandt de hellige . . . Men desværre ser vi, at fordi folk kender vejen, betyder det ikke nødvendigvis, at de følger den« (Den danske Stjerne, aug. 1977, s. 2). Lad os derfor tage os i agt for falske profeter og falske lærere, både mænd og kvinder, som er selverklærede forkyndere af Kirkens lærdomme, og som søger at udbrede deres falske evangelium og tiltrække tilhængere ved at sponsorere videnskabelige afhandlinger, bøger og blade, hvis indhold drager Kirkens grundlæggende lærdomme i tvivl. Tag jer i agt for dem, der taler om og udgiver materiale, som går imod Guds sande profeter, og som aktivt hverver andre med hensynsløs tilsidesættelse af den evige trivsel hos dem, som de forleder. Ligesom Nehor og Korihor i Mormons Bog sætter de deres lid til spidsfindigheder for at bedrage og forlede andre med deres synspunkter. »[De] fremstiller sig selv som et lys for verden for at opnå vinding og verdens ros, men de søger ikke Zions velfærd« (2 Nephi 26:29). Præsident Joseph F. Smith advarede om sådanne mennesker, da han talte om »de stolte og pralende, der læser i lyset af deres egen indbildskhed; der fortolker efter regler, de selv opfinder; de er blevet sig selv en lov og stiller sig som eneste dommer over deres egne handlinger« (se Evangeliske lærdomme, s. 314). Lad mig nu give jer nogle få eksempler på falske lærdomme fra dem, der »læser i lyset af deres egen indbildskhed«, og som, selv om de »altid vil lære . . . aldrig [vil lære] sandheden at kende« (se 2 Tim 3:7). Falske profeter og falske lærere er dem, som erklærer, at profeten Joseph Smith var en falskner og bedrager. De stiller spørgsmål ved den første åbenbaring som en virkelig begivenhed. De erklærer, at Mormons Bog og andre anerkendte standardværker ikke er skrifter fra fordums tid. De forsøger også at omdefinere Guddommens natur, og de benægter, at Gud har givet og fortsat giver åbenbaringer til sine ordinerede og opretholdte profeter. Falske profeter og falske lærere er dem, som arrogant forsøger at komme med nye fortolkninger af skrifterne for at vise, at disse hellige tekster ikke bør læses som Guds ord til sine børn, men blot som uinspirerede mænds udsagn, begrænset af deres egne fordomme og kulturelle forudindtagethed. De påstår derfor, at skrifterne kræver ny fortolkning, og at de er yderst kvalificerede til at tilvejebringe denne fortolkning. Det mest fordømmende er måske, at de fornægter Kristi opstandelse og forsoning ved at påstå, at »ingen Gud kan frelse os.« De afviser behovet for en Frelser. Kort sagt forsøger disse bagvaskere at omfortolke Kirkens lærdomme, så de passer til deres egne forudfattede synspunkter, og samtidig fornægter de Kristus og hans rolle som Messias. Falske profeter og falske lærere er også dem, der prøver at ændre de lærdomme, der er kommet fra Gud og er baseret på skrifterne, og som beskytter ægteskabets hellighed, familiens guddommelighed og den personlige morals afgørende lære. De taler for en ny definition af moral for at retfærdiggøre utugt, ægteskabsbrud og homoseksuelle forhold. Nogle forsvarer åbent lovliggørelse af såkaldte »ægteskaber« mellem personer af samme køn. For at retfærdiggøre deres afvisning af Guds uforanderlige love, som beskytter familien, angriber disse falske profeter og falske lærere endda den inspirerede proklamation om familien, som blev udsendt til verden i 1995 af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostle. Uanset hvilke særlige falske lærdomme, de underviser i, er falske profeter og falske lærere en uundgåelig del af de sidste dage. »Falske profeter,« sagde profeten Joseph Smith, »opstår altid for at sætte sig op imod de sande profeter« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, 1976, s. 365). Men i Herrens Kirke er der ikke noget som »loyal opposition«. Enten er man for Guds rige og forsvarer Guds profeter og apostle, eller også er man imod. Og som Lehi fordum rådede sine sønner, så gælder dette råd også for os i dag: »Og Messias kommer i tidens fylde, for at han kan forløse menneskenes børn fra syndefaldet. Og da de er forløst fra syndefaldet og kender godt fra ondt, er de blevet fri for evigt, til at handle for sig selv og ikke lade sig påvirke af noget med undtagelse af lovens straf på den store yderste dag i overensstemmelse med de befalinger, som Gud har givet. Derfor er menneskene fri efter kødet; og alle ting, der er tjenlige for menneskene er givet dem. Og de kan frit vælge frihed og evigt liv ved den store formidling for alle mennesker, eller fangenskab og død efter djævelens magt og fangenskab; thi han søger at gøre alle mennesker ulykkelige, ligesom han selv er. Og nu, mine sønner, ville jeg ønske, at I vil se hen til den store Formidler og lytte til hans store bud, være tro mod hans ord og vælge evigt liv, i overensstemmelse med hans hellige ånds vilje« (2 Nephi 2:26­28). Søskende, lad os virke med iver for en god sag. Lad os elske Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. Lad os opretholde og efterleve det genoprettede evangeliums åbenbaringer. Lad os elske vore medmennesker og fylde vores hjerte og sjæl med Jesu Kristi evangeliums lys. Så vil vi synge sammen med Esajas: »Gud er min frelse, jeg er tryg, jeg frygter ikke . . . I skal øse vand med glæde af frelsens kilder« (Es 12:2­3). Vi ved også fra Paulus' inspirerede ord til de hellige i Galatien, at »Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden« (Gal 5:22­23, 25). Som medlemmer af Kirken bør vi alle være et eksempel på, hvad det virkelig vil sige at være troende og at opføre sig som en sidste dages hellig. Vores eksempel vil have en stærk virkning på andre og gøre det gengivne evangelium meget mere relevant, meningsfyldt, overbevisende og ønskværdigt for dem. Lad os hver især udstråle til andre den glæde, tillid, kærlighed og varme, som kommer af at være en del af den sande Kristi Kirke. Vores liv som disciple er ikke noget, der skal udholdes med sørgmodig mine og tynget hjerte. Det er heller ikke noget, som skinsygt skal holdes til vores hjerte og ikke deles med andre. Når vi kommer til at forstå Faderens og Sønnens kærlighed til os, vil vores ånd svæve højt, og vi vil »komme til Zion med frydesang og evig glæde« (L&P 45:71). Lad os være venlige og kærlige over for vores næste, deriblandt dem, der tilhører en anden tro, og derved hjælpe dem med at opbygge bedre familieforhold og få mere harmoni i vores samfund. Husk: Vores opførsel er alt for ofte mere afskrækkende for andre end vores lærdomme er. Hjælp i en kærlig ånd alle mænd, kvinder og børn med at forstå og føle sig accepteret og værdsat. Lad os huske på, at det er vores pligt at være trofaste mod Jesu Kristi evangeliums genoprettede sandheder. Det kræver tro ­ virkelig tro, fuldstændig og uforbeholden ­ at acceptere og stræbe efter at efterleve råd fra profeterne. Lucifer, modstanderen af sandheden, ønsker ikke, at vi skal føle eller udvise denne form for tro. Han opfordrer til ulydighed og sår trodsighed i de uforsigtiges hjerte. Hvis det lykkes for ham, vil de vende sig bort fra lyset og hen imod verdens mørke. Vores sikkerhed og vores fred ligger i at arbejde så hårdt, som vi kan for at leve, som Faderen og Sønnen ønsker, at vi skal leve og undgå falske profeter og falske lærere og virke med iver for gode formål. Jeg ved, at Gud lever. Jesus er Kristus. Det genoprettede evangelium er sandt, og der findes stor glæde i at »virke med iver« for dette sande og hellige værk. Dette bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.