Fred, håb og vejledning Søster Patricia P. Pinegar Netop afløst som hovedpræsidentinde for Primary Lad os glæde os over velsignelserne af fred, håb og vejledning, velsignelser, som så mange af vor Faders børn ikke nyder godt af. Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier« (Ordspr 3:5­6). Søskende, jeg elsker Herren og stoler på ham af hele mit hjerte. Jeg ved, at han lever og elsker os hver især. Jeg ved, at vor Fader i Himlen har en fuldkommen plan for os. Når vi følger denne plan og vor Frelsers eksempel, kan vi finde fred i denne problemfyldte verden, vores hjerte kan fyldes med håb, og vi vil få den vejledning, som vi har behov for. Da vi var på mission i England, blev vores 17-årige søn, Cory, dræbt i en bilulykke. Vi var i stand til at komme hjem til Utah til hans begravelse, og derefter tog vi straks tilbage til England for at gøre vores mission færdig. Det var en smertefuld tid for hele vores familie. Kort efter at vi var kommet tilbage til England, gik jeg en dag ned ad vejen og en bekendt, som havde hørt om vores søns død, sagde til mig: »Nå, hvad mener I om jeres Gud nu? I er på fuldtidsmission for ham, og han har taget jeres søn.« Jeg blev både chokeret og såret. Jeg havde ondt af denne person, som ikke forstod vor himmelske Faders plan. Den vanskelige oplevelse med min søns død hjalp mig med at finde og glæde mig over velsignelserne i form af fred, håb og vejledning ­ velsignelser, som alle, der virkelig modtager og efterlever Jesu Kristi evangelium, kan nyde. Jeg kan bære vidnesbyrd om ældste Richard G. Scotts ord: »Vær klar over, at selv når du kæmper med en udfordring, som gør dig nedtrykt, er det muligt at opleve fred og glæde« (Stjernen, jan. 1996, s. 17). Hvilke bestemte ting kan vi gøre for at få disse velsignelser af fred, håb og vejledning i vores liv? Lad mig nævne tre ting, som har hjulpet mig. For det første må vi have fuld tillid til vor Faders plan for vores lykke og vor Frelsers del i denne plan. Det gav mig fred i tiden efter vores søns død at stole på hans plan. Jeg vidste, hvor vores søn var, og jeg vidste, at vor himmelske Fader elskede ham. Jeg havde fuldkomment håb om, at Cory levede på grund af Frelserens forsoning, og at vi vil være sammen igen som en evig familie. Jeg havde også vejledning. Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre, og hvad vores familie skulle gøre for at være sammen for evigt. Den anden ting, der har hjulpet mig med at få disse velsignelser, er princippet om tapper lydighed. Jeg er så taknemmelig for Guds gave i form af love og befalinger. Fred, håb og vejledning er resultater af at bestræbe sig på at efterleve Jesu lærdomme og adlyde hans love og befalinger. Skrifterne lærer os: »Stor er lykken for dem, der elsker din lov« (Sl 119:165). De lærer os også, at »den, der gør retfærdighedens gerninger, skal få sin løn, nemlig fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende« (L&P 59:23). Da bror Pinegar tjente som præsident på Missionærskolen i Provo, talte vi, som I nok kan tænke jer, ofte til missionærerne om de følelser af glæde og fred, der følger med tapper lydighed mod sande principper. Vi talte om Helligåndens påvirkning, som de lydige nyder. Vi opfordrede missionærerne til at gøre lydighed til deres mål. Jeg kunne godt lide at fortælle dem historien om den lille dreng, der gik i parken med sin far for at flyve med drage. Drengen var meget lille. Det var første gang, at han skulle flyve med drage. Hans far hjalp ham, og efter mange forsøg var dragen i luften. Drengen løb og gav mere snor, og snart fløj dragen højt. Den lille dreng var så begejstret. Dragen var fantastisk. Til sidst var der ikke mere snor tilbage til, at dragen kunne komme højere op. Drengen sagde til sin far: »Far, lad os skære snoren over og lade dragen flyve. Jeg vil gerne se den flyve højere og højere.« Hans far sagde: »Min dreng, dragen vil ikke flyve højere, hvis vi skærer snoren over.« »Jo, den vil,« svarede den lille dreng. »Snoren holder dragen nede, det kan jeg mærke.« Faderen gav sin søn en lommekniv. Drengen skar snoren over. I løbet af nogle sekunder var dragen ude af kontrol. Den for frem og tilbage og blev til sidst slået til stumper og stykker, da den ramte jorden. Det var svært for drengen at forstå. Han var sikker på, at snoren holdt dragen nede. Guds befalinger og love er ligesom dragens snor. De fører os og vejleder os opad. Lydighed mod disse love giver os fred og håb og vejledning. Den tredje ting, som vi kan gøre for at få disse velsignelser, fred, håb og vejledning, er ved at lære at reagere på Helligåndens tilskyndelser og lade Herren kende vores taknemmelighed for denne store gave. Jeg var med til at tage mig af bedstemor Pinegar for nogle søndage siden. Bedstemor er 99 år og meget skrøbelig. Hun er blind og ret døv, og i den senere tid er det blevet svært for hende at tale på anden måde end ved at hviske. Hendes lille krop er så krumbøjet, at der ikke er megen plads i hendes lunger til luft. Jeg lænede mig tæt hen imod hende og spurgte: »Bedstemor, fortæl mig, hvordan evangeliet har velsignet dig i dit liv.« Hun hviskede svagt og fortalte om sin taknemmelighed for de tilskyndelser og den vejledning, som hun havde fået af Helligånden. Da hendes andet barn, James, var halvandet år, legede han og hans storebror udenfor, og hun holdt øje med dem fra vinduet. Pludselig kunne hun ikke se ham og løb ud af huset og kaldte og ledte som en gal. Der stod vand i overrislingsgrøften, som ikke skulle have været der, og hun ledte langs grøftekanten og kunne ikke se noget. Hun løb hen for at hente tjenestekarlene og få dem til at komme og hjælpe, og løb så tilbage til det sted, hvor grøften løb gennem et langt rør. Da hun løb hen til den anden ende af røret, så hun to små sko og trak i dem. Da hun holdt sin søn i sine arme, blev hun tilskyndet til at lægge sine hænder sammen og placere dem under hans mave og bære ham foran sig på denne måde, idet brugte sit knæ til at støtte noget af hans vægt. Hun løb hen til vejen og råbte om hjælp. Den tilskyndelse, som hun fik til at bære ham på en så unaturlig måde, reddede hans liv. Brødre og søstre, jeg er personligt taknemmelig for de tilskyndelser, som vi har fået som primarypræsidentskab. Ved den generalkonference, hvor vi blev opretholdt, beskrev præsident Gordon B. Hinckley nogle af de forfærdelige grusomheder, som er blevet påført børn verden over. Vi læser i aviserne og bladene om de onde påvirkninger, som invaderer vores hjem. Som et nyt og meget bekymret primarypræsidentskab bad vi og ransagede skrifterne og blev ledt til et vers i Esajas, som beskriver forholdene i tusindårsriget: »Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fuldt med kundskab om Herren« (Es 11:9). Det var nøjagtig det, som vi ønskede skulle ske. Vi ønskede ikke, at noget barn skulle blive gjort fortræd eller ødelagt, men vi ønskede ikke at vente på tusindårsriget. Vi ønskede, at dette skulle ske lige nu. Hvis Primary i vore menigheder var fulde af kundskab om Herren, og hvis vores hjem var fulde af kundskab om Herren, ville der være fred og retfskaffenhed, og børnene ville være trygge. Vi bad om at få at vide, hvordan vi kunne bidrage til, at dette ville ske, og blev ledt til 2 Nephi 25:26. Vores hjem og Primary vil være fulde af kundskab om Herren, når »vi taler om Kristus, vi glæder os i Kristus [og] vi prædiker om Kristus.« Vi er så taknemmelige for den fred og det håb, som disse skriftsteder gav os, og for den vejledning, som vi fik gennem Helligånden til at motivere vores primaryledere til at centrere Primary om Kristus. Søskende, lad os glæde os over velsignelserne fred, håb og vejledning, velsignelser, som så mange af vor Faders børn ikke nyder godt af. Når vi oplever disse store velsignelser i vores eget liv, så lad os hjælpe andre med også at opleve dem, især børnene. Frelserens ord: » . . . og når du engang vender om, så styrk dine [børn]« (Luk 22:32), Temaet fra skriften for Primary er: »Alle dine børn bliver oplært af Herren, og stor bliver børnenes fred« (3 Nephi 22:13). Verden er ikke et sikkert sted. Det er ikke et sted, hvor børn vil føle fred, håb og vejledning, medmindre de lærer at elske og følge Frelseren. Vil I ikke nok hjælpe dem med at vide, at de kan få del i disse store velsignelser, og vise dem, hvad de skal gøre for at få disse velsignelser. Jeg er så taknemmelig for den mulighed, som jeg har haft for at tjene i Primary. Jeg elsker mine rådgivere, søster Anne Wirthlin og søster Susan Warner. Vi har været ét i vores ønske om at tjene og velsigne børnene i Kirken. Vi tror på, at når Primary er centreret om Kristus, kan det hjælpe forældrene, når de underviser deres børn i Jesu Kristi evangelium, som er den eneste viden, der vil give vore børn fred, håb og vejledning. Jeg er vore trofaste, pligttro bestyrelsesmedlemmer og kontorpersonale taknemmelig og takker vore præstedømmeledere, som har undervist og inspireret os. Jeg er taknemmelig for det nye primarypræsidentskab, der er blevet opretholdt ved denne konference. Jeg vil gerne udtrykke min kærlighed og støtte til dem. Min allerstørste tak og kærlighed går til min elskede familie og især til min mand for hans aldrig svigtende kærlighed og støtte. Jeg anerkender min Frelsers godhed og imødekommenhed i hver henseende i mit liv. De velsignelser af fred, håb og vejledning, som jeg har talt om, er kun tre af mange måder, hvorpå mit liv er blevet velsignet på grund af Jesu Kristi evangelium. Som primarysangen siger, så ønsker jeg at vide, at han ved, at jeg mærker hans kærlighed . . . det ved jeg, for jeg mærker den varme kærlighed, han sender til mig ned. Han ved, jeg vil følge ham, leve mit liv med ham. Min Frelsers kærlighed, Han gi'r mig frit og gerne. (»Min Frelser elsker mig«, Børnenes sangbog, s. 42).   I Jesu Kristi navn. Amen.