Vores hellige forpligtelse til at ære kvinder Ældste Russell M. Nelson De Tolv Apostles Kvorum Tak Herren for disse søstre, der ­ ligesom vor himmelske Fader ­ elsker os ikke alene for det, vi er, men for det, vi kan blive. Det er en glæde at være sammen med jer i aften, brødre, og vidunderligt at se så mange unge mænd sammen med deres fædre. Vi er samlet på grund af vores ønske om at lytte til Kirkens ledere. Men denne forsamling er enestående. Jeg ser ingen mødre. Ingen af os kunne være her uden en mor, og alligevel er vi alle her ­ uden vores mødre. I aften er jeg her sammen med en søn, svigersønner og børnebørn. Hvor er deres mødre? Samlet hjemme i vores køkken! Hvad laver de? Store portioner hjemmebagte kager! Og når vi kommer hjem, vil vi holde festmåltid over disse kager. Mens vi nyder dem, vil disse mødre, søstre og døtre lytte opmærksomt, mens vi hver især taler om det, vi har lært her i aften. Det er en dejlig familietradition, et symbol på det faktum, at alt det, vi lærer og gør som præstedømmebærere, bør velsigne vores familie.1 Lad os tale om vore værdige og vidunderlige søstre, især vore mødre, og overveje vores hellige forpligtelse til at ære dem. Da jeg var ung universitetsstuderende, bad en af mine klassekammerater os inderligt om, at vi i vores gruppe ­ hans sidste dages hellige venner ­ ville give blod til hans mor, som blødte meget. Vi tog direkte til hospitalet for at få vores blod typebestemt og testet. Jeg vil aldrig glemme vores chok, da vi fik at vide, at en af de mulige donorer var uegnet på grund af en blodprøve, der var positiv for en kønssygdom. Det smittede blod var sønnens eget! Heldigvis overlevede hans mor, men jeg vil aldrig glemme hans langvarige sorg. Han bar på den byrde, det var at vide, at hans personlige umoral havde gjort ham uegnet til at give sin mor den nødvendige hjælp, og at han havde øget hendes sorg. Jeg lærte denne storslåede lektie: Hvis man svigter Guds befalinger, svigter man sin mor, og hvis man svigter sin mor, svigter man Guds befalinger.2 ÆR MODERSKABET I løbet af min professionelle karriere som læge er jeg lejlighedsvist blevet spurgt om, hvorfor jeg valgte at udføre dette vanskelige arbejde. Jeg svarede med min opfattelse af, at det mest ophøjede og ædle værk i dette liv er en moders. Da denne mulighed ikke var tilgængelig for mig, mente jeg, at det at tage sig af de syge var tæt på. Jeg prøvede at tage mig lige så barmhjertigt og kompetent af mine patienter, som min mor tog sig af mig. For mange år siden udsendte Det Første Præsidentskab en erklæring, som havde en dyb og vedvarende påvirkning på mig. »Moderskabet«, skrev de, »er nær guddommelighed. Det er den højeste, helligste tjeneste, som menneskeheden kan påtage sig. Det sætter hende, der ærer det hellige kald og tjeneste, på niveau med engle.«3 Eftersom mødre er nødvendige i Guds store plan for lykke, står deres hellige arbejde i modsætning til Satans, som ønsker at ødelægge familien og nedgøre kvinders værdi. I unge mænd har brug for at vide, at I næppe kan opnå jeres største muligheder uden gode kvinders indflydelse, især jeres mors, og om nogle få år en god hustrus. Lær at vise respekt og taknemmelighed nu. Husk, at jeres mor er jeres mor. Det bør ikke være nødvendigt for hende at udstede ordrer. Hendes ønske, hendes håb, hendes hentydning bør være den vejledning, som I ærer. Tak hende og udtryk jeres kærlighed til hende. Og hvis hun kæmper med at opdrage jer uden jeres far, så har I dobbelt så stor forpligtelse til at ære hende. Jeres mors indflydelse vil velsigne jer hele jeres liv, især når I tjener som missionær. For mange år siden tjente ældste Frank Croft i staten Alabama. Mens han forkyndte for folket, blev han bortført af en ondsindet bande for at blive pryglet og pisket på sin bare ryg. Ældste Croft fik ordre til at tage sin jakke og skjorte af, før han blev bundet til et træ. Da han gjorde det, faldt et brev, som han for nylig havde modtaget fra sin mor, ned på jorden. Den ondsindede bandeleder samlede brevet op. Ældste Croft lukkede sine øjne og bad en stille bøn. Overfaldsmanden læste brevet fra ældste Crofts mor. Jeg citerer fra en kopi af dette brev: »Min elskede søn . . . husk Frelserens ord, da han sagde: ðSalige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.Ð Husk også Frelseren, der hang på korset og led for verdens synder, da han ytrede disse udødelige ord: ðFader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.Ð Min dreng, de, som mishandler dig, ved i sandhed ikke . . . hvad de gør, for ellers ville de ikke gøre det. Engang, et sted vil de forstå, og så vil de fortryde deres handling, og de vil ære dig for det herlige værk, du udfører. Vær derfor tålmodig, min søn, elsk dem, som mishandler dig og lyver dig alt muligt ondt på, og Herren vil velsigne dig og styrke dig . . . Husk også, min søn, at dag og nat beder din mor for dig.« Ældste Croft iagttog den hadefulde mand, mens han studerede brevet. Han læste en linie eller to ad gangen, og derpå sad han lidt og overvejede det. Han rejste sig og gik hen til sin fange. Manden sagde: »Unge mand, du må have en vidunderlig mor. Ser du, det havde jeg også engang.« Så talte han til banden og sagde: »Mænd, efter at have læst denne mormons mors brev, kan jeg ikke gøre det her. Måske skulle vi hellere lade ham gå.« Ældste Croft blev frigivet uskadt.4 Vi er dybt taknemmelige for vore vidunderlige missionærers trofaste mødre og fædre. Den kærlighed, de har til deres børn, er mageløs. ÆR SØSTRENE Vi, som bærer det hellige præstedømme, har en hellig forpligtelse til at ære vore søstre. Vi er gamle nok og kloge nok til at vide, at det er forkert at drille. Vi respekterer søstrene ­ ikke kun i vores umiddelbare familie, men alle de vidunderlige søstre i vores tilværelse. Som Guds døtre har de guddommelige muligheder. Uden dem ville evigt liv være umuligt. Vores høje anseelse for dem skal udspringe af vores kærlighed til Gud og fra kundskaben om deres ædle formål i hans storslåede, evige plan. Derfor advarer jeg mod pornografi. Det er nedværdigelse af kvinder. Det er ondt. Det er smitsomt, ødelæggende og vanedannende. Legemet har måder, hvorved det kan rense sig selv fra de ødelæggende virkninger af skadelig mad eller drikke. Men det kan ikke skille sig af med pornografiens gift. Når giften først er optaget, kan den altid kaldes frem igen og i glimt vise sine fordærvede billeder i jeres sind med magt til at drage jer væk fra det gode i livet. Undgå det som pesten! ÆR JERES HUSTRU I, som endnu ikke er gift, tænk på jeres fremtidige ægteskab. Vælg jeres partner med omhu. Husk de skriftsteder, som belærer om betydningen af tempelægteskab: »Der findes tre himle eller grader i den celestiale herlighed. For at opnå den højeste må et menneske indtræde i denne præstedømmets orden, hvormed der menes den nye og evige ægteskabspagt. Den, som ikke gør dette, kan ikke opnå den.«5 Herrens hus' højeste ordinancer modtages af mand og hustru sammen og ligeværdigt ­ eller slet ikke! Når jeg ser tilbage, forstår jeg, at den vigtigste dag i mit liv var den dag, da min kæreste Dantzel og jeg blev viet i det hellige tempel. Uden hende ville jeg ikke have præstedømmets højeste og mest bestandige velsignelser. Uden hende ville jeg ikke være far til vore vidunderlige børn eller bedstefar til vore dyrebare børnebørn. Som fædre skal vi have ubegrænset kærlighed til vore børns mor. Vi bør spontant give dem den taknemmelighed, respekt og ros, de fortjener. Ægtemænd, for at holde romantikkens ånd i live i jeres ægteskab, skal I være hensynsfulde og venlige i jeres ægteskabs dyrebare fortrolige forhold. Lad jeres tanker og handlinger indgyde til fortrolighed og tillid. Lad jeres ord være gode, og lad jeres tid sammen være opløftende. Lad intet i livet få prioritet over jeres hustru ­ hverken arbejde, fritidsaktiviteter eller hobby. Et ideelt ægteskab er et sandt partnerskab mellem to ufuldkomne mennesker, der hver især stræber efter at supplere den anden, at holde befalingerne og gøre Herrens vilje. FÆDRE PRÆSIDERER OVER FAMILIEN I KÆRLIGHED Familien er samfundets og Kirkens mest betydningsfulde enhed. Familien er skabt af Gud. Den er af afgørende betydning for hans plan for hans børns evige skæbne.6 »Gud har grundlagt familien for at give sine børn lykke og for at lære dem korrekte principper i en kærlig atmosfære og for at forberede dem til evigt liv.«7 Forældre har det største ansvar for deres børns velfærd.8 Kirken erstatter ikke dette forældreansvar. Det ideelle er, at en værdig mand, som bærer præstedømmet, præsiderer over en sidste dages hellig familie. Denne patriarkalske myndighed er blevet holdt i ære blandt Guds folk i alle uddelinger. Den er af guddommelig oprindelse, og denne enhed vil, hvis den bliver beseglet ved den rette myndighed, fortsætte gennem evigheden. Han, som er alles Fader og kilden til denne myndighed, befaler, at denne ledelse i hjemmet finder sted i kærlighed og retfærdighed.9 I fædre kan hjælpe med opvasken, tage jer af et grædende spædbarn og skifte ble. Og I kunne måske en søndag gøre børnene klar til at gå i kirke, og så kan jeres hustru sidde i bilen og trykke på hornet. »Mænd, elsk jeres hustru, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den.«10 Med den form for kærlighed, brødre, vil vi blive bedre ægtemænd og fædre, mere kærlige og åndelige ledere. Lykke i hjemmet vil med størst sandsynlighed opnås, når det, der sker der, er baseret på Jesu Kristi lærdomme.11 Det er vores ansvar at sørge for, at vi har familiebøn, skriftstudium og familieaften. Det er vores ansvar at forberede vore børn til at modtage de ordinancer, der fører til frelse og ophøjelse, samt de velsignelser, der loves tiendebetalere. Det er vores privilegium at give præstedømmevelsignelser til helbredelse, trøst og vejledning. Hjemmet er kærlighedens store laboratorium. Selviskhedens og begærlighedens uforarbejdede kemikalier bliver smeltet i samarbejdets smeltedigel, og der skabes barmhjertig omsorg og kærlighed til hinanden.12 Ær disse særlige søstre i jeres tilværelse, brødre. Udtryk jeres kærlighed til jeres hustru, til jeres mor og til søstrene. Ros dem for deres tålmodighed med jer, selv når I ikke er helt, som I burde være. Tak Herren for disse søstre, der ­ ligesom vor himmelske Fader ­ elsker os ikke alene for det, vi er, men for det, vi kan blive. Jeg takker ydmygt Gud for min mor, mine søstre, mine døtre, børnebørn og for min særlige kæreste, partner og ven ­ min hustru! Må Gud velsigne os til at ære alle dydige kvinder. Det beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Se L&P 23:3. 2. Mange skriftsteder lærer os om at ære vore forældre: Se 2 Mos 20:12; 5 Mos 5:16; Matt 15:4; 19:19; Mark 7:10; 10:19; Luk 18:20; Ef 6:2; 1 Nephi 17:55; Mosiah 13:20; Joseph Smiths oversættelse af Matt 19:19 og Mark 7:12. 3. James R. Clark, Messages of the First Presidency, 6:178. I 1935 udtalte Det Første Præsidentskab: »Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges sande ånd giver kvinder den mest ærefulde plads i menneskets tilværelse« (James R. Clark, red., Messages of the First Presidency of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 1965­1975, 6:5). 4. Se Arthur M. Richardson, The Life and Ministry of John Morgan, 1965, s. 267­268). 5. L&P 131:1­3. 6. Se »Familien ­ En proklamation til verden«, Stjernen, jan. 1996, s. 101. 7. Familievejledning, s. iv. 8. Se L&P 68:25­28. 9. Se L&P 121:41­45. 10. Ef 5:25. 11. Se Stjernen, jan. 1996, s. 101. 12. Se Mosiah 4:14­15; L&P 68:25­31.