Ældste L. Tom Perry
De Tolv Apostles Kvorum
Vores undervisning vil blive effektiv, hvis vi griber den an i ydmyghed, ved bøn og studium.
Søndag morgen den 9. december 1849 klokken 8 ankom omkring 30 børn mellem 8 og 13 år til et lille klasseværelse, som var blevet indrettet i et hjem. De stampede deres fødder på dørtrinnet og børstede sneen af deres frakker og huer og tog derpå plads på nogle enkle bænke. De ventede forventningsfuldt på, at undervisningen skulle begynde. Det var en kold, snehvid dag udenfor, men kaminen udstrålede en varm og venlig glød. Richard Ballantynes øjne skinnede klart, da han kaldte Søndagsskolen til orden. Han ledte pigerne og drengene i sang, og derpå bad han en stille, men inderlig bøn, der indviede dette lokale i hans hjem til undervisning af børn i Jesu Kristi evangelium. Hans stemme var fyldig og hans ord rullede frem, som ord gør, når de tales med ærbødighed og følelse. Sådan var grundlæggelsen af den første Søndagsskole i Salt Lake-dalen.
At organisere en søndagsskole var ikke fremmed for ham. I sit fødeland, Skotland, havde han organiseret en søndagsskole i Relief Presbyterian Church, som han var aktivt medlem af. Det var naturligt for ham at have et stort ønske om at uddanne børn og unge i kundskab om evangeliet. Han var vokset op i et hjem, hvor hans far holdt af at citere hele kapitler fra Bibelen fra sin hukommelse. Han citerede dem for sine børn. Det var et hjem, hvor de endog ikke tog en mundfuld vand uden først at tage hatten af og bede en takkebøn, hvilket også var skik, før de spiste et måltid.
Rygterne spredtes til det skotske hjem, at en ny profet var fremkommet i Amerika. I begyndelsen var Richard ikke særlig interesseret i disse rygter, men efterhånden som hans religiøse spørgsmål blev mere indviklede, søgte han åbenlyst yderligere lys og kundskab. Det var i 1841, at ældste Orson Pratt kom til Edinburgh. Richard lyttede til hans budskab og undersøgte Kirken i et år. Til sidst blev han omvendt og døbt i Nordsøen. Han sagde: »Jeg var så overbevist om, at Joseph Smith var profet, og at Mormons Bog var Guds ord, og at hvis jeg ikke accepterede det, så ville jeg blive fordømt.« Ligesom det var tilfældet med mange af de første omvendte til Kirken, solgte han sin forretning og emigrerede til Amerika sammen med sin mor og nogle af sine søskende. De ankom til Nauvoo den 11. november 1843 på et tidspunkt, hvor der var stor uro i byen. De forlod til sidst Illinois og tog turen til Winter Quarters. Der blev han gift og forberedte sig snart til den lange rejse mod vest. De ankom til Salt Lake-dalen i september 1848 og begyndte straks at bygge et hjem. Det var i dette hjem, at den første søndagsskole i dalen blev afholdt. Da kirken det gamle 14. Ward blev færdig, flyttede Søndagsskolen ind i den nye kirkebygning.
Bror Ballantyne havde gennem hele sit liv et brændende ønske om at undervise unge i vor Herre og Frelsers evangelium. Tak til Conway B. Sonne, en af mine fætre, for denne historie om den første søndagsskole (se Conway B. Sonne: Knight of the Kingdom, s. 748).
Når vi påtænker at fejre 150-året for grundlæggelsen af Søndagsskolen, bør det være et tidspunkt, hvor vi i os selv genopvækker vores ansvar for at være gode lærere. Næsten alle vore kontakter og forhold omfatter undervisningsprocessen. Et af de vigtigste anvar, forældre har, er at undervise deres børn. Mange af vore opgaver i arbejdslivet omfatter det at være lærer. Alle opgaver, vi modtager i Kirken, kræver en eller anden form for undervisning. Herren har befalet os i Lære og Pagter:
»Og jeg befaler, at I skal undervise hinanden i rigets lære. Lær flittigt, og min nåde skal ledsage jer, så I kan blive mere fuldkomment undervist i evangeliets teori, principper, lære og lov og i alle ting, som tilhører Guds rige og er nyttigt for jer at forstå« (L&P 88:7778).
Den 1. januar modtog vi (på engelsk, o.a.) et nyt hjælpemiddel, som skal hjælpe os med at blive mere effektive lærere. Den nye Kirkens instruktionshåndbog indeholder et afsnit, der omhandler evangelisk undervisning og ledelse. De principper, der omtales i dette kapitel kan anvendes overalt. To hold instruktioner i dette kapitel handler om bestemte måder, hvorpå lærere kan forberede sig til at blive mere effektive i deres opgave.
Det første hold instruktioner opmuntrer os til at følge Frelserens eksempel og undervise, som han underviste. Ved guddommelig befaling blev Herren forberedt til den største af alle jordelivets roller. I Lukas læser vi: »Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham« (Luk 2:40).
Dette efterfølges af en beretning fra skrifterne om Frelserens barndom. Da han var 12 år gammel, rejste han med sine forældre til Jerusalem for at fejre påskefesten, hvilket var deres skik. På vejen hjem efter festen opdagede de, at Jesus ikke var med dem. De vendte tilbage til Jerusalem og fandt ham.
[I Joseph Smiths oversættelse af Lukas 2:4647 står der, at] det skete, at de efter tre dage fandt ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, og de lyttede til ham og stillede ham spørgsmål. Alle, der hørte ham, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav.
Dette eksempel fra Frelserens ungdom viser, hvor påtrængende han følte, at undervisning i Guds ord var. En profet, der havde den samme følelse af påtrængenhed, var Jakob, Nephis yngre bror. Jakob og hans bror, Joseph, var indsat som præster og lærere for deres folk. De tog deres ansvar meget alvorligt, og antog, at de selv ville blive holdt ansvarlige, hvis de ikke underviste folket med al flid. I vers 19 i det første kapitel i Jakobs Bog skrev han:
»Og vi ærede vort embede for Herren og påtog os ansvaret for at lade folkets synder komme over vort eget hoved, hvis vi ikke lærte dem Guds ord med al flid; når vi derfor arbejdede af al magt, ville deres blod ikke komme over vore klæder, og vi ville findes uplettede på den yderste dag« (Jakobs Bog 1:19).
Ligesom Frelseren bør lærerne også føle en påtrængenhed for at lære Guds ord. Vi erfarer i Lære og Pagter afsnit 93, at Frelseren »ikke modtog fylden fra begyndelsen, men at han fik nåde for nåde« (vers 12). I Herrens formaning til Hyrum Smith gav han vise råd til alle lærere. Han sagde: »Søg ikke at forkynde mit ord, men søg først at få mit ord, så skal din tunge blive løst, og dersom du ønsker det, skal du få min Ånd og mit ord, ja, Guds kraft til at overbevise menneskene« (L&P 11:21).
Grundlæggende for det at blive gode lærere er alvorligt studium af Herrens ord, så vi bliver i stand til at videregive vores erhvervede kundskab til andre.
Hvor er vi velsignede, at vi har hellige profeters ord, som er bevaret gennem mange af tidens uddelinger. Eftersom Herren befalede sine profeter at føre en optegnelse af hans lærdomme, giver Det Gamle og Det NyeTestamente os en sammenhæng af evangeliske lærdomme helt fra tidernes morgen. Derpå fremkom Mormons Bog, et mirakel, som et andet vidne om vor Herres og Frelsers mission. Desuden har vi de åbenbaringer, der findes i Lære og Pagter, samt de lærdomme og åbenbaringer, der findes i Den Kostelige Perle.
Eftersom undervisning er en så altomfattende opgave, er det nødvendigt, at alle medlemmer af Kirken forbereder sig ved studium af de hellige skrifter.
Det andet hold instruktioner i kapitlet om undervisning i den nye håndbog handler om vigtigheden af at undervise ved Ånden. I Lære og Pagter afsnit 42 kan vi læse:
»De skal iagttage pagterne og kirkeforskrifterne og holde dem, og det skal være deres belæring, som Ånden indgiver dem.
Og Ånden skal gives jer ved troens bøn, og dersom I ikke modtager, skal I ikke undervise« (L&P 42:13, 14).
Det er vores privilegium at have Helligånden, et medlem af guddommen, som vores bestandige følgesvend, til at opbygge og inspirere os i vores forberedelse som lærere. Vi bør forberede os ved lydighed mod Guds befalinger, så vi kan have større frimodighed, når vi beder til Herren om, at hans Ånd vil styrke os, når vi underviser. Når vi har Ånden til at vejlede os, er vi i stand til at undervise med større kraft. I Lære og Pagter læser vi også om, hvordan strømmen af kundskab mellem giver og modtager, når den fremmes af Ånden, er selve kernen i inspireret undervisning.
»Sandelig siger jeg jer: Den, der er ordineret af mig og sendt ud for at prædike sandhedens ord gennem Talsmanden i sandhedens ånd, gør han det gennem sandhedens ånd eller på anden måde?
Sker det på anden måde, er det ikke af Gud.
Og atter: Den, der modtager sandhedens ord, modtager han det gennem sandhedens ånd eller på anden måde?
Modtager han det på anden måde, er det ikke af Gud.
Hvorfor forstår og ved I da ikke, at den, der modtager ordet gennem sandhedens ånd, modtager det, som det bliver prædiket af sandhedens ånd?
Derfor forstår den, der prædiker, og den, der hører, hinanden, og begge bliver opbygget og glæder sig med hinanden« (L&P 50:1722).
Vores undervisning vil blive effektiv, hvis vi griber den an i ydmyghed, ved bøn og studium.Så vil vi få hjælp af Ånden til at videregive ordet i overensstemmelse og i harmoni med det, som Herren ønsker, vi skal undervise i.
De fleste lærere forstår aldrig den fulde indvirkning af deres undervisning. Jeg er sikker på, at en særlig primarylærer aldrig forventede, at den måde, hvorpå hun underviste, ville gøre så stort indtryk på mig, at jeg mange år senere ville efterligne hendes undervisningsteknikker ved et forretningsmøde i et bestyrelsesværelse i New York. Hun var meget dygtig til at fastholde vores opmærksomhed ved brug af visuelle hjælpemidler. En flonelstavle, som hun brugte til sine præsentationer, var populær dengang.
Nu vil vi gå hurtigt frem i tiden til et kritisk tidspunkt i min professionelle karriere. I 1962 tog jeg imod en stilling i New York som regnskabschef hos en stor detailhandel. Et af mine nye ansvarsområder var at udfærdige en budgetfremlæggelse for bestyrelsen. Nogle uger før fremlæggelsen blev jeg kaldt op på kontoret hos firmaets direktør og fik at vide, hvor krævende bestyrelsen var over for den person, som fremlagde budgettet. Jeg fik at vide, at jeg skulle lave en fremlæggelse, som ville gøre indtryk på bestyrelsen og garantere støtte til vores budgetforslag. Jeg gik overvældet ud af hans kontor og følte byrden af manglende selvtillid.
Næste dag gik jeg ind på bestyrelsesværelse, så mig omkring og prøvede at finde en måde, hvorpå jeg kunne gøre fremlæggelsen effektiv. Da jeg sad i bestyrelsesværelset, lagde jeg mærke til et stort stykke flonel, som dækkede det meste af en væg. Jeg er sikker på, at det var sat der på grund af lydforholdene. Da jeg så på det store stykke flonel, tænkte jeg på min primarylærer og brugen af flonelstavlen. Jeg sendte bud til Salt Lake efter noget papir med flonelsbagside. Da det kom, udfærdigede jeg tre forskellige udkast til budgettet på dette papir. Da budgetfremlæggelsen blev fremlagt og under den efterfølgende drøftelse, kunne jeg tage ét budgetforslag ned og erstatte det med et andet efter behov. Bestyrelsesmedlemmerne var fascineret af min fremlæggelse ved brug af flonelstavleteknikken. Hver gang jeg fremlagde en af vore andre muligheder og fortalte bestyrelsen om konsekvenserne, gik de straks tilbage til det første budgetforslag, den, vi i virkeligheden ønskede at få godkendt. Fremlæggelsen så ud til at være meget effektiv, og da den var ovre, blev jeg lykønske, takket være min primarylærerinde. Jeg ved ikke om fremlæggelsen var årsagen eller ej, men den efterfølgende uge blev jeg bedt om at komme ind på direktørens kontor og blev underrettet om, at bestyrelsen havde godkendt min forfremmelse fra administrationen til ledelsen.
Det er blot et enkelt eksempel på, hvordan effektiv undervisning, om det er i hjemmet, i et klasseværelse i Kirken eller et andet sted, kan gøre dybt indtryk på en person og hans eller hendes fremtid. En storslået lærer kan have storslået betydning i manges tilværelse.
Præsident David O. McKay gav os denne vejledning med hensyn til betydningen af undervisning: »Undervisning er den ædleste profession i verden. Hjemmets bestandighed og renhed, nationens sikkerhed og fremtid afhænger af uddannelsen af de unge. Forældrene giver barnet mulighed for at leve, læreren giver barnet mulighed for at leve godt« (David O. McKay, Gospel Ideals, s. 436; se også Stjernen, jan. 1992, s. 78).
Må Gud velsigne os, at vi vil være mere målbevidste med hensyn til at studere, forberede os og forbedre vore evner til at være effektive lærere. Lad os alle huske, at det er ved inspireret undervisning, at evangeliets budskab bliver bragt ud til verden. Det er min ydmyge bøn, at vi alle vil tage udfordringen op til med al flid at undervise vore brødre og søstre i Guds ord. I Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
