Ældste M. Russell Ballard
De Tolv Apostles Kvorum
Men et er sikkert befalingerne har ikke ændret sig . . . Ret er stadigt ret. Forkert er stadig forkert uanset hvor dygtigt det er forklædt i det respektable eller politisk korrekte.
Brødre og søstre, det har været to inspirerende dage, og jeg håber, at mine bemærkninger også vil tilføje noget til denne generalkonferences instruktioner og ånd.
Af og til er jeg så privilegeret at forrette vielsen i templet, når to værdige unge bliver gift og beseglet i Herrens hus. Det er altid et særligt øjeblik for familie og venner. Stemningen i sådanne øjeblikke er en vidunderlig og tilfredsstillende blanding af jordisk lykke og evig glæde, som ses i de tårevædede øjne hos mødre, der har bedt om denne dag af hele deres hjerte. Man ser det i fædrenes øjne, som for første gang i måneder tænker på noget andet end, hvordan de skal betale for det hele. Men først og fremmest ser man det i øjnene hos en moralsk ren brud og brudgom, som har levet op til evangeliets lærdomme og afvist verdens fristelser. Der er en ganske særlig og ufornægtelig følelse, som alle, der er forblevet rene, ubesmittede og kyske, kan opleve.
Alt for mange af vore unge mænd og kvinder bukker under for det pres, der kommer fra en verden, der er fyldt med onde budskaber og umoralsk adfærd. Lucifer fører en voldsom krig for at vinde både unges og gamles hjerte og sjæl, og tabstallene vokser. Verdens standarder har ændret sig som sandet i en forblæst ørken. Det, der engang var uhørt eller uacceptabelt, er nu almindeligt. Verdens måde at se tingene på er blevet ændret så dramatisk, at de, der vælger at følge traditionelle standarder for moral, betragtes som mærkelige. Det er næsten, som om de skal retfærdiggøre deres ønske om at holde Guds befalinger.
Men et er sikkert befalingerne har ikke ændret sig. Det hersker der ingen tvivl om. Ret er stadigt ret. Forkert er stadig forkert uanset hvor dygtigt det er forklædt i det respektable eller politisk korrekte. Vi tror på kyskhed før indgåelse af ægteskab og troskab altid derefter. Den standard er en absolut sand standard. Den er ikke afhængig af meningsmålinger eller situationen eller forholdene. Der er ikke behov for at drøfte den eller andre evangeliske standarder.
Men der er et desperat behov for, at forældre, ledere og lærere hjælper vore unge med at lære at forstå, elske, værdsætte og efterleve evangeliets standarder. Forældre og unge må stå sammen i forsvaret mod en dygtig og snedig modstander. Vi må være lige så inderlige, effektive og beslutsomme i vores indsats for at efterleve evangeliet, som han er i sit forsøg på at ødelægge det og os.
Udfordringen foran os er stor. Vore kæres udødelige sjæle er i fare. Lad mig foreslå fire måder, hvorpå vi kan bygge en fæstning af tro i vore hjem og især være med til at forberede vore unge til at være rene, kyske og ubesmittede og fuldt ud værdige til at træde ind i templet.
Den første er viden om evangeliet. Den vigtigste viden, jeg kender til, og som forandrer tilværelsen mest, er kundskaben om, at vi virkelig er børn af Gud, vores evige Fader. Dette er ikke kun doktrinært korrekt, det er åndeligt livsvigtigt. I sin storslåede forbøn sagde Frelseren: »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus« (Joh 17:3). At kende vor himmelske Fader og at forstå vores forhold til ham som vor Fader og vor Gud er at finde mening i dette liv og håb i det kommende. Vore familier har brug for at vide, at Gud er virkelig, at vi virkelig er hans sønner og døtre og arvinger til alt, hvad han har nu og for evigt. Med sikkerhed i den viden er det mindre sandsynligt, at familiens medlemmer vil søge djævelske adspredelser, og mere sandsynligt, at de vil se til Gud og bevare livet (se 4 Mos 21:8).
På en eller anden måde må vi i vores hjerte plante det stærke vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium, som vore pionerforfædre havde. Husk dengang, hvor Nauvoo faldt i september 1846 og de helliges utålelige tilstand i de fattiges lejre. Da nyheden derom nåede Winter Quarters, kaldte Brigham Young straks brødrene sammen. Da han havde forklaret situationen og mindet dem om den pagt, der var indgået i templet i Nauvoo om, at ingen, som ønskede at komme med, uanset hvor fattige de var, ville blive efterladt, kom han med denne usædvanlige udfordring:
»Nu er det tid til at arbejde,« sagde han. »Lad ilden fra pagten, som I har indgået i Herrens hus, brænde i jeres hjerte som en uudslukkelig ild . . .« (Journal History of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 28. september 1846, fremhævelse tilføjet). På trods af de næsten håbløse forhold i Winter Quarters rullede mange vogne mod øst i løbet af få dage for at redde de hellige i de fattiges lejre langs Mississippifloden.
Vi hører ofte om de lidelser og ofre, som disse første hellige gennemgik, og vi spørger os selv: »Hvordan gjorde de det? Hvad var det, som gav dem en sådan styrke?« En del af svaret ligger i præsident Youngs magtfulde ord. Disse første sidste dages hellige havde indgået pagter med Gud, og disse pagter brændte som en uudslukkelig ild i deres hjerte.
Nogle gange fristes vi til at lade vores liv styre mere af, hvad der er bekvemt, end af pagter. Det er ikke altid belejligt at efterleve evangeliske standarder og forsvare sandheden og vidne om genoprettelsen. Det er normalt ikke belejligt at dele evangeliet med andre. Det er ikke altid belejligt at modtage en kaldelse i Kirken, især en, der overgår vore evner. Muligheder for at tjene andre på meningsfulde måder, således som vi har indgået pagt om at gøre, kommer sjældent, når det er belejligt. Men der er ingen åndelig kraft i at leve bekvemt. Kraften kommer, når vi holder vore pagter. Når vi ser på disse første helliges liv, ser vi, at deres pagter var den primære kraft i deres liv. Deres eksempel og vidnesbyrd var stærkt nok til at påvirke generation efter generation af deres børn.
Når vores børn vokser op, har de fra deres forældre mere direkte og tydeligt brug for viden om, hvad der er passende og upassende. Forældre må lære deres børn at undgå pornografiske billeder og historier af enhver art. Børn og unge må af deres forældre lære, at pornografi af enhver art er et af djævelens redskaber, og at hvis nogen leger med det, har det magt til at skabe afhængighed, sløve og tilmed ødelægge menneskets ånd. De må lære ikke at bruge et vulgært sprog og aldrig at misbruge Herrens navn. Uartige vittigheder, som de måtte høre, skal aldrig gentages. Lær familiens medlemmer ikke at lytte til musik, der dyrker det sensuelle. Tal åbent med dem om sex og om evangeliets lærdomme omkring kyskhed. Lad denne viden komme fra forældre i hjemmet på en passende måde. Alle familiens medlemmer har behov for at kende reglerne og blive styrket åndeligt, så de kan overholde dem. Og når der begås fejltrin, må vi forstå og acceptere Herren Jesu Kristi storslåede forsoning, således at tilgivelse og et fortsat håb om fremtiden kan opnås gennem den fuldstændige og sommetider vanskelige omvendelsesproces. Vi må aldrig opgive vores egen eller vores families søgen efter evigt liv.
Desværre har alt for mange forældre i verden i dag fralagt sig ansvaret for at undervise deres familie i disse værdier og andre af Kirkens lærdomme, idet de tror, at andre gør det: Vennerne, skolen, kirkeledere og -lærere eller tilmed medierne. Vores børn lærer hver eneste dag, fylder deres hoved og hjerte med oplevelser og opfattelser, der kraftigt påvirker deres personlige værdier.
Brødre og søstre, vi har brug for at instruere hinanden og skabe større tro i vores hjerte for at styrke os med mod til at overholde befalingerne i en verden med stadig større ugudelighed. Vi må blive så fuldstændigt omvendt til Kristi evangelium, at pagtens ild vil brænde i vores hjerte som en uudslukkelig ild. Og med en sådan tro vil vi gøre det, der er nødvendig for at forblive trofaste og værdige.
For det andet kommunikation. Intet er vigtigere for forholdet mellem familiens medlemmer end åben og ærlig kommunikation. Dette gælder især for forældre, der forsøger at undervise deres børn i evangeliets principper og standarder. Evnen til at rådgive vore unge og måske endnu vigtigere virkelig at lytte til deres bekymringer er grundlaget, hvorpå vellykkede forhold bygges. Ofte vil det, vi ser i øjnene, og det, vi føler i hjertet, kommunikere langt mere end det, vi hører eller siger. En bemærkning til jer børn: Vær aldrig uærbødig over for jeres forældre. I må lære at lytte, især til jeres mors og fars råd og til Åndens tilskyndelser. Vi må være på udkig efter og gribe de særlige muligheder for at undervise, der hele tiden opstår i vores familiekreds, og vi må nu beslutte os til at afholde familieaften hver mandag aften.
Der er gode øjeblikke til kommunikation, når man afholder regelmæssig familiebøn og ved familiens studium af skriften. Skrifterne vil bidrage til at definere familiens værdier og mål, og at tale sammen om dem vil hjælpe familiemedlemmerne til personligt at blive mere rodfæstede, åndeligt stærke og selvstændige. Dette kræver tid, og derfor må vi tale sammen om, hvor meget fjernsyn, hvor mange film, videoer, videospil, tid på Internettet og aktiviteter uden for hjemmet, der skal tillades.
Det tredje er indgriben. Det er forældres pligt at gribe ind, når de ser, at der træffes forkerte valg. Det betyder ikke, at forældre fratager børn handlefrihedens dyrebare gave. Eftersom handlefrihed er en gave fra Gud, vil deres valg om, hvad de gør, hvordan de vil opføre sig, og hvad de vil tro på, i sidste ende altid være deres. Men som forældre må vi sikre os, at de forstår passende opførsel og konsekvenserne for dem, hvis de følger en forkert kurs. Husk at der ikke findes ulovlig censur i hjemmet. Film, blade, fjernsyn, videoer, Internet og andre medier er der som gæster og bør kun bydes velkommen, når de er passende og til familiens glæde. Gør jeres hjem til et fristed med fred og retfærdighed. Tillad ikke det ondes påvirkninger at forurene jeres eget helt specielle åndelige miljø. Vær venlige, betænksomme, blide og hensynsfulde i jeres kommentarer og behandling af hinanden. Så vil familiemål baseret på evangeliske standarder gøre det lettere at træffe gode valg.
Samme princip gælder for jer biskopper, lærere og andre ledere i Kirken, når I arbejder for at hjælpe familier. I behøver ikke stå passivt og se til, når de, der hører under jeres forvaltning, træffer dårlige moralske valg. Når en af vore unge står ved en moralsk skillevej i livet, er der næsten altid en eller anden en forælder, en leder eller en lærer som kan have afgørende betydning ved at gribe ind med kærlighed og venlighed.
Det fjerde er eksempel. Ligesom det er vanskeligt for en træt sømand at finde vej over et ikke kortlagt hav uden hjælp fra et kompas, så er det næsten umuligt for børn og unge at finde vej over livets hav uden vejledning fra det gode eksempels lys. Vi kan ikke forvente, at de undgår det, der er upassende, hvis de ser deres forældre gå på kompromis med principperne, og de ikke efterlever evangeliet.
Som forældre, lærere og ledere er det vores højtidelige pligt at være et godt og personligt eksempel på retfærdig styrke, mod, offer, uselvisk tjeneste og selvkontrol. Disse er de egenskaber, der vil hjælpe vore unge med at holde fast ved evangeliets jernstang og forblive på den lige og snævre sti.
Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle jer, at fokusering på viden, kommunikation, indgriben og eksempel altid vil føre til en perfekt familie med fuldkomne børn, som aldrig forlader evangeliets standarder. Det er desværre ikke tilfældet. Men familier, som kender, underviser i og efterlever evangeliske principper og standarder, har større sandsynlighed for at undgå smerterne fra alvorlige fejltrin. Når veletablerede vaner med positiv kommunikation og et trofast eksempel er fremherskende, så er det meget lettere at tale sammen om personlige problemer og at arbejde sig gennem de nødvendige forandringer, der vil velsigne hvert eneste medlem af familien.
Lyt til kong Benjamins storslåede råd: »Og endelig kan jeg ikke fortælle jer alle de ting, hvormed I kan begå synd; thi dertil gives der forskellige veje og midler, ja, så mange, at jeg ikke kan opregne dem.
Men så meget kan jeg sige jer, at dersom I ikke vogter jer selv og jeres tanker, ord og gerninger og iagttager Guds befalinger og vedbliver i troen på det, I har hørt om Herrens tilkommelse til jeres livs ende, da skal I omkomme. Og nu menneske, husk derpå og omkom ikke« (Mosiah 4:2930).
Mine brødre og søstre, må Gud velsigne os hver især, at »ilden fra vore pagter« må brænde i vores hjerte »som en uudslukkelig ild«. Må vi være beredt åndeligt til at forny vore hellige pagter hver uge, når vi tager nadveren. At vi vil ære Herren og være ivrige efter at gøre vores del, i denne yderst spændende og storslåede tid, for at opbygge hans Kirke ved at styrke vores familie er min ydmyge bøn i Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
