Vores dåbs åndelige kraft Carol B. Thomas Førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab Hvordan kan vi anvende vores dåbs åndelige kraft på princippet om ærbarhed? Vi håber, at noget af det, som gør os anderledes i forhold til verden, er den måde, vi klæder os på. Mine kære, unge venner . . . Hvor vi dog elsker jer. Hvor er det en velsignelse at være her med jer i aften. For ikke så længe siden stillede ældste Robert D. Hales, et medlem af De Tolvs Kvorum, spørgsmålet: »Ved vore unge piger, hvad deres dåbspagter betyder?« Og derpå sagde han: »Jeg ville ønske, at I ville lære dem det.« Jeg husker, at jeg tænkte ved mig selv: Forstår jeg helt betydningen af mine egne dåbspagter? Lad os derfor i aften tale nogle få øjeblikke om, hvad det i virkeligheden betyder at blive medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og hvordan vores dåb kan velsigne vores tilværelse. Frelseren sammenlignede vores dåb med at blive genfødt. Jeg vil gerne have, at I tænker på to af de største øjeblikke i jeres liv: Den dag I blev født og jeres dåbsdag, to meget vigtige fødsler i dette liv. Ingen af os kan huske den dag, vi blev født. I kan kun forestille jer, at jeres mor holdt jer i sine arme og drømte om, hvad I kunne blive til. Det er nok ikke så svært at huske den dag, I blev døbt ­ jeres anden fødsel. Lyt til det, Lan-Ting, en bikubepige fra Filippinerne, skrev om sin dåb: »Det føltes som om, jeg var blevet født igen. Det var en usædvanlig følelse af renhed, syndfrihed! Min mors tårer kom som en kilde med perler, og jeg vidste, at det var glædestårer! Min mor sagde oprigtigt til mig: ðLan-Ting, i dag er jeg lettet over at kunne sige, at jeg kan overdrage dig til Herren. Jeg stoler på, at han vil være med dig på dit livs vejeЫ (brev i Unge Pigers kontors besiddelse). Dåb er vores åndelige genfødsel. Den renser os fra top til tå og giver os mulighed for Frelserens følgeskab på grund af Helligåndens gave. Han vil være med os hver især på livets vej. Der sker fire ting, når vi bliver døbt og bekræftet: (1) Vi bliver medlemmer af Kristi kirke og forpligter os til at følge ham. (2) Vore synder bliver os tilgivet. (3) Det giver os adgang til det celestiale rige. (4) Det er begyndelsen til vores personlig helliggørelse (se Bible Dictionary, »Baptism«, s. 619). Vi kan sige, at vi bliver »gjort hellige«. De første tre punkter er ret ligetil. Lad os i aften fokusere på det fjerde punkt: Helliggørelsen. Hvad vil det sige at blive hellig? Eftersom I har modtaget Helligånden, er I blevet ændret. I er blevet en anden person. Det betyder, at I ikke kan være en del af verden længere, I kan aldrig vende tilbage. Ældste Hales har sagt: »Hjælp vore unge piger til at forstå, at når de er døbt, bliver de taget ud af verden og ind i Riget« (noter fra Unge Pigers bestyrelsesmøde, den 5. december 1997). I bliver taget ud af mørket og ind i Kristi lys. Det er begyndelsen på et helt nyt liv. Ældste Henry B. Eyring, et andet medlem af De Tolvs Kvorum, mindes da han blev døbt. På vejen hjem var alt han kunne tænke på: »Åh, nu er det mit eget ansvar.« Og det er sandt. Efter vores dåb er vi hver især velsignet med ansvaret for alle vore gerninger i tilværelsen. Der fortælles en historie om kong Ludvig XVI' søn af Frankrig. Som ung blev han kidnappet af onde mænd, da de afsatte kongen. I et halvt år blev han udsat for alt det snavsede og onde, som livet kunne tilbyde, og alligevel gav han ikke efter for presset. Det undrede dem, der holdt ham fangen, og de spurgte ham, hvorfor han havde en så stor moralsk styrke. Hans svar var enkelt: »Jeg kan ikke gøre det, I beder mig om, for jeg blev født til at være konge« (se biskop Vaughn J. Featherstone, »The King's Son«, New Era, nov. 1975, s. 35). I blev født til at være en konges døtre. Ved at blive døbt har I fået løfte om kongelige velsignelser, når I indvier jer selv og bliver hellige. Hvordan gør vi det så? Hvordan kan vi blive mere hellige, så vi kan gøre krav på vores kongelige arv? Kristus har sagt: »Følg . . . mig og gør de ting, som I har set mig gøre« (2 Nephi 31:12). Jeg vil gerne fortælle nogle få historier om unge piger, som følger Kristi lys: En laurbærpige fra Arizona skriver: »Det var oktober og vores årlige skolefest nærmede sig hurtigt, men jeg var kun 15 år, da en fyr inviterede mig til festen. Jeg overvejede at sige ja og møde ham ved festen. Mine forældre ville ikke vide noget om det. Men så gik det op for mig, at det betød ikke noget, om mine forældre vidste det ­ vor himmelske Fader og Jesus Kristus vidste det altid, og det er dem, der virkelig tæller. Jeg gik ikke til festen. I stedet inviterede jeg mine veninder hjem. Jeg følte mig så glad og fri og fuld af liv« (brev i Unge Pigers kontors besiddelse). En bikubepige ved navn Rebecca fortalte om denne notits i sin dagbog: »Nogle gange synes jeg, at 6. klasse er rigtig svær. Der er en af mine klassekammerater, der bander meget. Så beder jeg en lille bøn for at hjælpe mig til ikke at lægge mærke til ham og gøre sådan, at det ikke sætter sig fast i mit sind. Og det virker. Hvis man beder, kan det løse selv de mindste problemer« (brev i Unge Pigers kontors besiddelse). En anden ung pige sagde: »I det sidste år har jeg ikke haft mange venner, men det har ikke slået mig ud, fordi Åndens fred har fyldt min sjæl . . . Selv på de tidspunkter, hvor jeg følte mig ensom eller dårlig tilpas blandt folk, har Herren været der for mig« (brev i Unge Pigers kontors besiddelse). En rosenpige fra Utah skrev: »I løbet af det sidste år har jeg haft nogle personlige udfordringer. Jeg glemte alt om Ånden, og så skete der noget utroligt. Jeg gik til min biskop. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har følt mig så bange. Men Herren var med mig i det værelse, og holdt min rystende hånd. Jeg vidste, at jeg kunne få tilgivelse. Det har været svært ­ ydmyghed, omvendelse og at lære at bede helt forfra igen. Men han var der. Han forlod mig ikke et øjeblik. Jeg har været på begge sider, og den lyse side er bestemt den side, man skal være på« (brev i Unge Pigers kontors besiddelse). Tak, tak, unge piger for jeres ønske om at følge Frelserens lys. I har alle vanskelige situationer i jeres tilværelse, men I kender kilden til jeres åndelige styrke. Hver gang I beder eller bærer vidnesbyrd eller står for det, som er ret, standser I den ondes magt i jeres tilværelse. Når I går ned ad gangene i skolen og ser alle de andre elever, tænker I så for jer selv: Jeg er anderledes!? I er ikke bedre, end de er, men jeres kundskab om og jeres forpligtelse over for Frelseren gør jer anderledes, og den forskel kan være en fordel, en velsignelse. En af de sværeste ting for mange af jer er ærbarhed. Hvordan kan vi anvende vores dåbs åndelige kraft på princippet om ærbarhed? Vi håber, at noget af det, som gør os anderledes i forhold til verden, er den måde, I klæder jer på. Marcie Matthews, en laurbærpige fra Chicago i Illinois, fortæller sin historie: »1998 var det år, hvor jeg var i stand til at se resultaterne af mange lektioner, taler og råd i Unge Piger blive virkelige. Jeg er en almindelig mormonpige. Det har ikke været let for mig at forblive trofast og stærk. Jeg sætter hele tiden mål for at hjælpe med at styrke mit vidnesbyrd og mine standarder. For nylig havde vi GUF-aktivitet om betydningen af ærbarhed. Ved hver eneste lektion før denne følte jeg, at jeg klædte mig ærbart, men jeg vidste, at der stadig var noget, jeg kunne ændre ­ mine shorts og længden på mine kjoler. Det var den ene svaghed, jeg vidste, jeg havde, men jeg undgik at tænke på det. Alle havde korte shorts og korte nederdele på, og jeg havde købt mine for mine egne penge. Så hørte jeg lektionen om ærbarhed. Jeg tog hjem og ønskede at gå direkte i skabet og smide alt ud, som ikke var ærbart, så det ikke ville være der og friste mig. Derefter fortalte jeg mine forældre om det. Jeg tror, at jeg ønskede, at de skulle fortælle mig, at der ikke var noget i vejen med den måde, jeg klædte mig og så lade mig være. Senere den aften fortalte min far mig, at han var stolt af mig, og at han gerne ville købe et par knælange kjoler til kirkebrug til mig. Det næste skridt var at gennemgå alt mit tøj og give det hele væk. Det var slemt for mig at skille mig af med mine yndlingsnederdele og de shorts, som jeg elskede så højt, men jeg gjorde det. I vil aldrig mere se mig i korte shorts eller korte nederdele. Jeg har aldrig haft det bedre med mig selv. Jeg elsker at være i stand til at gå ind i templet og kirken og føle, at jeg er et barn af Gud, og at jeg repræsenterer ham . . . ved det tøj, jeg har på. Jeg udfordrer alle unge piger til at gøre det samme. Det vil hjælpe jer med at finde ud af, hvem I er, og hvad I står for. Når vi skal give afkald på noget, som er en del af os, så vil velsignelserne vælte ind i højere grad, end man kan forestille sig« (brev i Unge Pigers kontors besiddelse). Marcies storslåede eksempel er indbegrebet af Unge Pigers tema. I kender den del, som lyder: »Vi vil ðstå som Guds vidner til alle tider, i alle tingЫ ­ og i ærbart festtøj. Vi har talt om vores dåbs åndelige kraft. Vi kan forny denne kraft hver uge, når vi værdigt deltager i nadveren. »Der findes ikke noget smukkere udtryk på engelsk end nadverbønnerne. Vi opfordrer jer til at lære de pagter og løfter, der findes i bønnerne for brødet og vandet, udenad« (ældste Dallin H. Oaks, personlige noter i forfatterens besiddelse). Overvej deres betydning, så de kan velsigne jeres tilværelse. Jeg beder om, at I vil pleje og passe på jeres dåbspagter. Når I beder, især hver lørdag aften, så bed vor himmelske Fader om at hjælpe jer med at være forberedt til at tage nadveren, så den kraft kan være til stede i jeres tilværelse. I Jesu Kristi navn. Amen.