Ældste L. Tom Perry
De Tolv Apostles Kvorum
Den eneste varige lykke og glæde, som I vil finde i jeres liv på jorden, vil komme ved at følge Frelseren.
Hvert år holder vi ferie ved søen Bear Lake. Det er en spændende uge, hvor vi lærer børnebørnene at kende. I de sidste par år har jeg lyttet til deres muligheder og udfordringer. De har gjort mig opmærksom på, at det er blevet sværere at være i verden, men ikke af verden. Film, fjernsyn, Internet, designertøj, outreret mode, aktiviteter, der bryder sabbaten osv. gør deres fristelser større. Desuden tvinger gruppepres én til at træffe svære beslutninger om, hvorvidt man vil følge med flokken eller holde på de principper, som omvendte og hengivne forældre og Kirken har belært om.
I år besluttede jeg at være lidt mere aggressiv med mine råd til mine børnebørn. Jeg ønskede at udstyre dem med nogle rammer til at kunne modstå fristelser og trives i vore dages komplekse verden. Vores ferie ved søen strækker sig over fire dage, så jeg besluttede mig for at købe et ringbind til hver af dem og sætte et emne ind til hver dag, som vi skulle tale om. Hvert emne omfattede nogle skriftstedshenvisninger og citater, som skulle indlede udbytterige samtaler mellem generationerne.
Den første dag var der ikke stor interesse for samtalerne, men den syntes at tage til hver dag. Forsøget havde tilstrækkelig succes til, at jeg gerne vil spille bedstefar for hver enkelt af jer unge, der i dag lytter, for at se om vi kan tilskynde til tankefulde samtaler i jeres hjem med jeres forældre.
Emne nr. 1: Påskønnelse af det land, vi bor i. Ved en af Kirkens første konferencer, som blev afholdt den 2. januar 1831, gav Herren profeten Joseph Smith gennem åbenbaring en indsigt i, hvor meget han værdsatte den jord, som han havde skabt til sine børn. I Lære og Pagter 38:17-20 læser vi:
»Jeg har gjort jorden rig, og se, den er min fodskammel, hvorfor jeg atter skal stå på den.
Jeg forkynder og lover at give jer endnu større rigdomme, ja, et forjættet land, der flyder med mælk og honning, over hvilket der ikke skal hvile nogen forbandelse, når Herren kommer.
Og jeg vil give jer det som et arveland, dersom I søger det af hele jeres hjerte.
Og dette er min pagt med jer: I skal have det som arveland og som arv for jeres børn til evig tid, så længe jorden står, og I skal atter eje det i evigheden og aldrig mere miste det« (L&P 38:17-20).
Herren har velsignet os med forjættede lande, som vi kan nyde i vores jordiske prøvestand. Hvis verdens nationer fortsat ville følge Herrens veje, kunne de være en velsignelse for hans børn her. Han forventer bestemt, at I, hans særlige unge sønner og døtre, er særlig opmærksomme på de gavmilde gaver, som I har modtaget af ham.
Med disse velsignelser følger selvfølgelig ansvar. Det forventes af os, at vi er loyale over for konger, præsidenter, herskere og øvrighedspersoner og adlyder, ærer og holder lovene. For at adlyde, ære og holde lovene, må vi kende loven og efterleve den (se 12. Trosartikel). Vi må være gode borgere i vores kirke, skoler og samfund. Vi må også være forberedt på at yde bidrag ved at tjene andre.
Den bedste måde, som jeg kender, hvorpå vi kan yde bidrag til det land, som vi bor i, er være beredt til fremtiden. Herren har lovet os, at hvis vi er beredt, behøver vi ikke at frygte. Hvis vi gør en indsats for at få den bedste uddannelse, som vi har adgang til, har vi større muligheder for at klare os selv og ikke blive en byrde for det samfund, som vi lever i.
For et par uger siden læste jeg i en avis om indtjeningsmulighederne for folk med højere uddannelse. Forskellen mellem én uden studentereksamen og en student er en stigning i gennemsnitsindkomsten på 38%. Fra studentereksamen til en uddannelse på lavere universitetsniveau er stigningen 20%, og fra studentereksamen til en højere universitetsuddannelse er stigningen 56%. Ja, uddannelse betaler sig. Det er aldrig for tidligt at bestemme sig for den retning, man vil forberede sig til. Vent ikke, indtil I melder jer til en videregående uddannelse med at beslutte, hvad I vil studere. Det er virkelig spild af tid og penge at søge at få en uddannelse uden at have et fast mål.
Emne nr. 2: Selvagtelse. David gav i den ottende salme et indtryk af, hvad vi er, og hvilke evige muligheder vi har. Han sagde:
»Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen!
Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?
Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det.
Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden!« (Sl 8:2, 4-7, 10).
Har I nogensinde tænkt på jer selv som en juniorengel kronet med herlighed og ære? Alle vor himmelske Faders børn er af stor værdi i hans øjne. Hvis Herren ser en storhed i jer, hvordan burde I da se jer selv? Vi er alle blevet velsignet med mange talenter og evner. Nogle er blevet velsignet med talent for at synge, nogle for at male, nogle for at tale, nogle for at danse, nogle for at skabe smukke ting med deres hænder og andre for at yde barmhjertighedstjeneste. Nogle kan have flere talenter og andre kun få. Det har ingen betydning med størrelsen eller antallet, men med den indsats, som vi lægger for dagen for at udvikle de talenter og evner, som vi har fået. I konkurrerer ikke med nogen andre. I konkurrerer kun med jer selv for at gøre jeres bedste med det, som I har fået. Der vil være stort behov for hvert talent, som udvikles, og det vil give jer enorm glæde og tilfredshed i jeres liv.
Den næsten universelle gave, som alle kan udvikle, er skabelsen af en behagelig natur et harmonisk temperament. Det vil åbne flere døre for jer og give jer flere muligheder end noget andet karaktertræk, som jeg kan komme i tanke om.
Husk endvidere Herrens løfte med hensyn til at passe vores fysiske legeme. Hvis vi holder os rene, plejer os selv ordentligt og får tilstrækkelig med hvile, vil vi finde visdom og store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte. Vi »skal løbe og ikke blive trætte; [vi] skal gå og ikke blive matte« (Lære og Pagter 89).
Frem for alt må vi have håb. I Ethers Bog i Mormons Bog, erindrer Moroni os om:
»Og jeg erindrer også, at du har sagt, at du har beredt et hus for menneskene, ja, blandt din Faders boliger, hvori mennesket kan have højere håb; derfor må mennesket håbe, ellers kan det ikke få arv på det sted, som du har beredt« (Ether 12:32).
Lev med et håb om, at I kan opnå og udvikle de store gaver, som vor himmelske Fader har givet jer og en dag »få arv« i Faderens boliger.
Emne 3: Kærlighed til familien. De ord, som profeten Joseph Smith huskede fra englen Moronis fantastiske besøg om aftenen den 21. september 1823 omfattede et særligt løfte til familier:
»Se, jeg vil åbenbare jer præstedømmet ved profeten Elias' hånd, førend Herrens store og frygtelige dag kommer.
Og han skal plante fædrenes forjættelser i børnenes hjerter, og børnenes hjerter skal vendes til deres fædre.
Om det ikke var således, ville hele jorden blive lagt aldeles øde ved hans komme« (L&P 2:1-3).
Denne store åbenbaring, som profeten Joseph Smith fik, fastslog atter læren om evige familieenheder. Den evige familie er central i vor Frelsers evangelium. Han ville ikke have nogen grund til at komme tilbage til jorden for at regere og herske over sit rige, medmindre den evige familieenhed er blevet genoprettet for vor himmelske Faders børn. Når vi forstår familiens centrale rolle, får det endnu større betydning at nære og udvikle stærke familiebånd.
Jeg har med stor interesse set et nyt barnebarn komme ind i vores familie. Der blev straks knyttet bånd med hendes bror og søster. Hendes søskende holdt hende med sådan en øm og kærlig omsorg.
Lær at værdsætte, hvad det vil sige at tilhøre en evig familie. Husk, at I er en del af den evige enhed, som kræver jeres bedste indsats. Sørg for at bringe varme, venlighed, forståelse, hensyntagen og en stærk kærlighed ind i jeres evige familie.
Det sidste emne, som jeg tog med i mappen, havde overskriften »Kærlighed til Herren.« I åbenbaringerne til profeten Joseph Smith i 1831 læser vi:
»Derfor giver jeg dem en befaling og siger således: Du skal elske Herren med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind, og du skal tjene ham i Jesu Kristi navn« (L&P 59:5).
Herren har brugt hjertet som en måde til at beskrive sine børns inderste natur. Skrifterne er fulde af henvisninger til hjertet, såsom ren af hjertet, hvad hjertet er fuldt af, glad hjerte og så videre. I 1 Samuelsbog læser vi:
». . . det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet« (1 Sam 16:7).
Føler vi taknemmelighed og hengivenhed til Herren i vores hjerte? Er vi ét i hjertet med ham, som vi skylder alt? Prøven på vores hengivenhed til Herren synes at være den måde, hvorpå vi tjener ham.
Vi har et naturligt ønske i vores sjæl om at være frie. Herren forstod dette, da han gav os vores prøvestand på jorden. Men med denne frihed følger ansvar. Vi belæres om ikke at bortsløse vores tid eller begrave vore talenter og ikke bruge dem. Det forventes af os, at vi gør vores liv bedre gennem vores egne initiativer og indsats. Vi må finde vores eget forhold til vor evige Fader. Vi må selv få et vidnesbyrd. Vi må beslutte, om vi vil indrette vores liv efter Herrens standarder. Vi må vælge, ligesom Josva gjorde, da han sagde: »Men hvis det er jer imod at tjene Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren« (Jos 24:15).
Jeg læste forleden en artikel, hvori der stod, at hvis arbejdsgivere ikke ansætter unge, kvikke 16-årige med deres avancerede forståelse og fornemmelse for teknik, ville deres virksomheder være forældede i næste årti. Hvilken herlig tid I lever i. Men med alle jeres store muligheder følger udfordringen ved at holde jer nær til Herren og være lydige mod hans lov. Det er sådan, I forbliver stærke og i stand til at modstå det enorme verdslige pres.
Mit sidste indlæg i den mappe, som jeg gav mine børnebørn, var mit personlige vidnesbyrd om vor Herre og Frelsers evangeliums sandhed. Jeg efterlader hver især af jer unge mit vidnesbyrd om, at jeg ved, at Gud lever, og at han leder sit værk blandt sine børn her på jorden. Jeg ved, at han sendte sin Søn til verden som sonoffer for hele menneskeheden, og de, der tager imod hans evangelium og følger ham, skal få evigt liv, hvilket er den største gave, som Gud har givet sine børn. Jeg ved, at han ledte evangeliets genoprettelse her på jorden gennem profeten Joseph Smiths tjenestegerning. Jeg ved, at den eneste varige lykke og glæde, som I nogensinde vil finde i jeres liv på jorden, vil komme ved at følge Frelseren, adlyde hans lov og holde hans befalinger. Dette er mit vidnesbyrd til jer, I fantastiske, unge mennesker. I vor Herre og Frelser, ja, Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
