The Christus statueThe Church of Jesus Christ of Latter-day Saints Search | Feedback | Site Map | Help | Country Sites |
Home Sprog Hovedmenu
Generalkonference
oktober 1998
Opelsk guddommelige egenskaber

Opelsk guddommelige egenskaber

Ældste Joseph B. Wirthlin
De Tolv Apostles Kvorum

Vi vil nå nye åndelige højder og bringe vores liv i større harmoni med Jesus Kristus, baseret på, hvor fuldt og helt tro, håb og kærlighed bliver en integreret del af vores liv.

Ældste Joseph B. Wirthlin

Vi markerer ofte vigtige datoer i vores kalender, såsom ferier og fødselsdage. Datoer, som kommer igen år efter år, hjælper os med at måle, hvordan vores liv udvikler sig. En årlig begivenhed, nemlig nytårsdag, er en tid til at reflektere og træffe beslutninger.

Vores dåbsdag, som minder os om vores åndelige genfødsel, er en årlig begivenhed, som har speciel betydning. Vi standser op for at mindes datoen for vores tempelbesegling, som en særlig mærkedag, fordi det er den ordinanse, som binder os sammen for evigt med vores allerkæreste. Værdighedsinterview, og især det årlige tempelanbefalingsinterview, giver os mulighed for at se tilbage på vores udvikling i opfyldelsen af den strålende forvaltning, som vor himmelske Fader har givet til hver eneste af os. Det er vigtigt, at vi våger over og sørger for vores egen sjæl. Ved disse lejligheder fornyer vi pagter, bekræfter vores forpligtelser og opretter evige mål.

Der findes nogle få betydningsfulde begivenheder, som kun indtræffer en gang i livet. Vi vil fx om mindre end 15 måneder, eller om 454 dage, for at være hel præcis, opleve en nytårsdag, hvor alle fire tal i kalenderåret skifter på samme tid. Meningsundersøgelser viser, at denne enestående kalenderændring »er en begivenhed, som mennesker tænker mere og mere over.« Undersøgelser viser, at de fleste mennesker ser frem til dette øjeblik »på en meget optimistisk måde.« En fremtidsforsker sagde, at dette årtusindskifte »vil være en stor milepæl i menneskets liv, en mulighed for at standse op og begynde på en frisk.«1

FRELSERENS JORDISKE TJENESTEGERNING

Frelserens fødsel på jorden er en begivenhed, som har haft en umådelig betydning, og som indtraf for næsten 2000 år siden. I verden bevæger tidsregningen sig fremefter eller tilbage udfra tidspunktet for hans fødsel. Han underviste i omvendelsens evangelium, organiserede sin Kirke, sonede for hele menneskehedens synder og blev korsfæstet. Han opstod og banede vejen, så at alle mennesker kan overvinde døden og blive tilgivet, hvis vi omvender os. Hans lærdomme fastsatte standarder for menneskelig opførsel, som vil vare evigt.

FRELSERENS ANDET KOMME

Der findes mennesker, som forkynder, at Frelserens andet komme er nært forestående, måske i et forsøg på at undslippe vor tids udfordringer. Det er muligt, men Herren kunne ikke have udtrykt sig mere klart, da han sagde følgende om sin tilbagevenden til jorden i triumf: »Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.«2 Han underviste i denne sandhed på Oliebjerget og gentog den i nutidig åbenbaring gennem profeten Joseph Smith med disse ord: »Timen og dagen ved ingen.«3

Ja, tiden vil komme, hvor »Kristus personligt vil regere på jorden.«4 Vi er helt klart nærmere dette tidspunkt end i 1831, hvor Herren formanede Kirkens ældster til at »arbejd(e) i min vingård for sidste gang ­ kald for sidste gang på jordens indbyggere . . . Thi det store tusindårsrige, hvorom jeg har talt ved mine tjeneres mund, skal komme.«5

Vi kender ikke det præcise tidspunkt for det andet komme, men vi ved, at vi lever i de sidste dage, og at vi er nærmere det andet komme end vi er på tidspunktet for Frelserens jordiske tjenestegerning i tidernes midte. Vi bør beslutte os til at begynde en ny tidsalder med personlig lydighed for at forberede os og andre til hans tilbagevenden. Livet på jorden er kort. Vi har meget, som vi skal fuldføre som forberedelse til at møde ham. Som sidste dages hellige tror vi »alt, vi håber alt . . . Vi tragter efter alt, hvad der er dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er prisværdigt.«6 Hvad tror vi på, som vil motivere os til at bevæge os fremad? Hvad håber vi på? Hvad er det, som er dydigt, elskeligt eller er prisværdigt, og som vi bør søge efter? Jeg tror, at vi må stræbe efter i os selv at udvikle Frelserens karaktertræk.

TRO, HÅB OG KÆRLIGHED

Det, som apostlen Paulus sagde, kommer til mit sind: »Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.«7 Disse guddommelige egenskaber bør blive en fast del af vores hjerte og sind som en vejledning for os gennem alle vore gerninger. Vi læser i Moroni: »Hold derfor fast ved kærligheden, som er det største af alt . . . den, som på den yderste dag findes i besiddelse af den, med ham er alt vel.«8 Kærligheden kan give udtryk for troen og håbet. Hvis man søger disse tre egenskaber og opnår dem, vil de danne grundlaget for den celestiale karakter, som kan være en del af os her i dette liv og i det næste liv på den anden side af sløret. Husk, at »den samme ånd, som er i besiddelse af jeres legeme, når I går ud af dette liv . . . vil have magt til at tage jeres legeme i besiddelse i den evige verden.«9 Vi bør ikke vente en eneste dag på at forstærke vores personlige indsats for at styrke disse dydige, elskelige og prisværdige egenskaber.

Når vi holder Herrens befalinger, så vil tro, håb og kærlighed blive en del af os. Disse dyder »skal falde på din sjæl som himlens dug,«10 og vi vil da forberede os selv til at stå med tillid foran vor Herre og Frelser, Jesus Kristus »uden plet og lyde.«11

Når jeg læser og studerer skrifterne, ser jeg denne udvikling af tro, håb og kærlighed, som vil ske i os, som en proces, der sker skridt for skridt. Tro skaber håb, og sammen skaber de kærlighed. Vi læser i Moroni: »Derfor er det nødvendigt at have tro; og dersom det er nødvendigt at have tro, så er det også nødvendigt at have håb; og dersom det er nødvendigt at have håb, så er det også nødvendigt at have kærlighed.«12 Disse tre dyder følger hinanden i begyndelsen, men når man opnår at gøre dem til en del af sig selv, knyttes de sammen. Hver af disse dyder er ufuldkommen uden de to andre. De støtter og forstærker hinanden. Moroni forklarede: »Og uden I har kærlighed, kan I ingenlunde blive frelst i Guds rige; ej heller kan I blive frelst i Guds rige, dersom I ingen tro har; ej heller kan I, dersom I ikke har håb.«13

Dette er de dydige, elskelige og prisværdige karaktertræk, som vi søger. Vi kender alle Paulus' lære: »Kærligheden hører aldrig op.«14 Vi har alle behov for en åndelig styrke i vores liv, som ikke svigter. Moroni optegnede den åbenbaring »at tro, håb og kærlighed fører til (Herren) ­ al retfærdigheds kilde.«15

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Herrens genoprettede Kirke på jorden i dag, leder os til Frelseren og hjælper os med at udvikle, nære og styrke disse guddommelige egenskaber. Han åbenbarede med disse ord de kvalifikationer, som kræves for at arbejde i hans tjeneste: »Og ingen kan hjælpe med i dette værk, der ikke er ydmyg og fuld af kærlighed og har tro, håb og kærlighed.«16

Mormon lærte, at »barmhjertighed er Kristi rene kærlighed« og formanede os til at »bed(e) til Faderen af jeres ganske hjerte, at I må være fyldt med denne kærlighed, som han har skænket alle dem, som er hans Søns, Jesu Kristi sande efterfølgere.«17 Læg mærke til, at barmhjertighed kun gives til dem, som søger den, kun gives til dem, som oprigtigt beder om den og kun til dem, som er Kristi disciple. Før vi kan fyldes af den rene kærlighed, må vi begynde med evangeliets første princip. Vi må først »tro på Herren Jesus Kristus.«18

TRO

»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.«19 »Tro er derfor ikke at have fuldkommen kundskab om noget; men dersom I har tro, har I håb om det, som ikke ses, men som er sandt.«20 De sidste dages hellige kan glæde sig over den styrke, som ligger i vores tro, fordi vi besidder evangeliets fylde. Hvis vi studerer, overvejer og beder, vil vores tro på det usete men sande fra Gud vokse. Og skulle vi begynde med at »udøve blot den mindste smule tro . . . ja, om I ikke kunne gøre andet end blot ønske at tro«21 og nære den tro, kan dette lille sædekorn af tro vokse op til at blive et levende, stærkt og frugtbart vidnesbyrdstræ.

Tro på Herren Jesus Kristus motiverer os til at omvende os. Vi kan gennem den omvendelse, som er muliggjort ved Herrens forsoning, føle den beroligende fred, som følger tilgivelse for vores synder, svagheder og fejltagelser. Vi bliver døbt og modtager Helligåndens gave med tro på en åndelig genfødsel.

Vi stræber efter at holde Guds befalinger med tro på, at denne lydighed vil hjælpe os med at blive som ham. På grund af vor Frelsers opstandelse tror vi på, at vi atter vil opleve det behagelige selskab og den varme omfavnelse fra vores kære, som er gået bort.

HÅB

Mormon spurgte de hellige på sin tid: »Og hvad skal I håbe?« Han gav dem dette ansvar: »Se, jeg siger jer, at I skal håbe gennem Kristi forsoning og hans opstandelses kraft at blive oprejst til evigt liv, og dette som følge af jeres tro på ham i overensstemmelse med forjættelsen.«22 I Ether lærer vi at »den, som tror på Gud, visselig (kan) have håb om en bedre verden, ja en plads ved Guds højre hånd; og dette håb kommer af tro og er et anker for menneskesjælene.«23

Selv når modstandens vinde raser, forankrer vores Fader os til vores håb. Herren har lovet: »Jeg vil ikke efterlade jer faderløse,«24 og han vil »hellige dine lidelser og lade dem blive dig til velsignelse.«25 Vi kan, selv når vore prøvelser synes overvældende, blive styrket og opleve håb gennem Herrens sikre løfte: »Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme . . . for det er ikke jeres kamp, men Guds« 26

KÆRLIGHED

Når troen vokser til et fast og stabilt vidnesbyrd, giver det os håb på vor himmelske Faders plan for lykke . . . når vi først gennem troens øje har set, at vi er børn af en kærlig himmelsk Fader, som har givet os en gave i form af sin Søn, som vil forløse os, så oplever vi en stor forandring i hjertet.27 Vi vil da ønske at synge »sangen om den forløsende kærlighed,«28 og vores hjerte vil da fyldes til overflod med kærlighed. Når vi ved, at Guds kærlighed er »det mest ønskværdige af alt . . . ja, det, som glæder sjælen mest,«29 vil vi ønske at dele vores glæde med andre. Vi ønsker at tjene dem og velsigne dem.

FAMILIEN

»Familien: En proklamation til verden« siger klart, at familien er hellig, og at »ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn.«30 Børn bør tidligt undervises i templets hellighed, og at deres endelige mål bør være at drage til templet for at nyde de velsignelser, som vor himmelske Fader har til dem. Alle børn vil blive givet ethvert aspekt af dette hellige mål, og de vil med tiden forstå, at dette er den største velsignelse, som kan komme til dem i dette liv.

TEMPLER

Idealerne tro, håb og kærlighed findes bedst udtrykt i de hellige templer. Der lærer vi om formålet med livet, styrker vores forpligtelse som Kristi disciple til at indgå i hellige pagter med ham og besegler vores familier for al evighed gennem alle generationer. Når vi modtager vores egen begavelse i templet og ofte vender tilbage dertil for at udføre hellige ordinanser for vores afdøde slægtninge, øges vores tro, styrkes vores håb og uddybes vores kærlighed. Vi modtager vores egen tempelbegavelse med den tro og det håb, at vi vil forstå Herrens plan for Hans børn, erkende de guddommelige muligheder i hver enkelt af os som børn af vor himmelske Fader, og at vi vil være trofaste til enden i at holde de pagter, som vi indgår. At udføre tempelordinanser for de døde er et bevis på kærlighed, fordi det muliggør afgørende velsignelser for dem, som er gået forud for os, velsignelser, som ikke var til rådighed for dem, mens de levede. Vi har det privilegium at kunne gøre det, som de ikke kan gøre for sig selv.

Da præsident Gordon B. Hinckley bekendtgjorde et hidtil uset antal nye templer sidste april, erklærede han, at »tempelordinanserne bliver de største velsignelser, som Kirken kan tilbyde.«31 Han udstrækker disse kronende velsignelser til flere sidste dages hellige end nogen sinde før. Trofaste medlemmer af Kirken kan i Herrens hus blive begavet med »kraft fra det høje,«32 kraft, som vil gøre det muligt for os at modstå fristelse, ære pagter, adlyde Herrens befalinger og bære et brændende og frygtløst vidnesbyrd om evangeliet til familie, venner og naboer.

I juli i år havde jeg det privilegium at deltage sammen med præsident Hinckley i indvielsen af templet i Monticello i Utah, som er det første tempel i en ny generation af templer, som Herren har vejledt vores profet til at lade bygge nærmere de hellige. Hvilken stor åndelig oplevelse var det ikke at være sammen med de trofaste hellige, som aldrig havde forventet, at der ville blive bygget et tempel i deres by. Disse mennesker har en stor tro, nogle af dem er efterkommere af pionererne i Hole-in-the-Rock, som med mange års slid kæmpede, arbejdede og ofrede for at oprette Zion på højsletterne i det sydøstlige Utah.33

Brødre og søstre, der sker store ting i Kirken! Vi oplever en fremgang, som vi aldrig har oplevet før. Præsident Hinckley leder os til at leve op til det, som forventes af os. Vi vil nå nye åndelige højder og bringe vores liv i større harmoni med Jesus Kristus, baseret på, hvor fuldt og helt tro, håb og kærlighed bliver en integreret del af vores liv. Vi vil helt sikkert komme til at opleve udfordringer og prøvelser, men vi vil mere sikkert nu end før opleve en større fred og glæde, for han har lovet os sin fred.34

VIDNESBYRD

Jeg vidner for jer som et særligt vidne om, at Jesus er Kristus, og at han gennem sin profet, præsident Gordon B. Hinckley, præsiderer over sin Kirke. Må vi, som forberedelse til hans tilbagevenden til denne jord udvikle disse guddommelige egenskaber, er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.

NOTER:

1. Outlook, NFO Research, Inc., sommer 1998.
2. Matt 24:36.
3. L&P 49:7.
4. 10. trosartikel.
5. L&P 43:28, 30.
6. 13. trosartikel.
7. 1 Kor 13:13.
8. Moroni 7:46-47.
9. Alma 34:34.
10. L&P 121:45.
11. 1 Peter 1:19.
12. Moroni 10:20.
13. Moroni 10:21.
14. 1 Kor 13:8.
15. Ether 12:28.
16. L&P 12:8.
17. Moroni 7:47-48.
18. 4. trosartikel.
19. Hebr 11:1, fremhævelse tilføjet.
20. Alma 32:21.
21. Alma 32:27, se også vers 28-43.
22. Moroni 7:41.
23. Ether 12:4.
24. Joh 14:18.
25. 2 Nephi 2:2.
26. 2 Krøn 20:15.
27. Se Alma 5:14.
28. Alma 5:26.
29. 1 Nephi 11:22-23.
30. »Familien: En proklamation til verden,« Stjernen, jun. 1996, s. 10.
31. Church News, 1. aug. 1998, s. 4.
32. L&P 95:8.
33. Se Church News, 1. aug. 1998, s. 5.
34. Se Joh. 14:27.

 
© 2008 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.   Rights and use information.  Privacy policy