2010-2019
Komme dit rige
April 2015


Komme dit rige

Tanken om hans komme bevæger min sjæl dybt. Det vil blive imponerende! Omfanget og pragten, storheden og herligheden af det vil overgå alt, hvad jordiske øjne nogensinde har set eller oplevet.

Mens vi sang, var jeg dybt rørt ved tanken om, at hundredtusinder, måske millioner af troende hellige i over 200 lande og på 75 forskellige sprog1 i dette øjeblik opløfter deres stemme til Guds pris og synger:

O, kom, du Konge, kom,

vi længe ventet har,

o, kom med lægedom

og frihed for enhver.2

»O, kom, du Konge, kom.«3 Vi er del af en meget stor verdensomspændende familie af troende, disciple af Herren Jesus Kristus.

Vi har påtaget os hans navn, og når vi hver uge tager nadveren, lover vi, at vi vil huske ham og holde hans bud. Vi er langt fra fuldkomne, men vi er ikke lemfældige i vores tro. Vi tror på ham. Vi tilbeder ham. Vi følger ham. Vi elsker ham højt. Hans værk er det mest storslåede i hele verden.

Vi lever, brødre og søstre, i de dage, der ligger forud for Herrens andet komme, et tidspunkt som troende har set frem til i alle tider. Vi lever i en tid med krige og rygter om krige, en tid med naturkatastrofer, en tid hvor verden er i konflikt på grund af forvirring og uro.

Men vi lever også i genoprettelsens storslåede tid, hvor evangeliet bliver spredt ud til hele verden, en tid hvor Herren har lovet, at han vil »oprejse … et rent folk«4 og udruste dem »med retfærdighed og med Guds kraft«.5

Vi fryder os i disse dage, og vi beder til, at vi må være i stand til modigt at kunne håndtere vore udfordringer og usikkerhed. Vanskelighederne for nogle er mere alvorlige end for andre, men ingen går fri. Ældste Neal A. Maxwell sagde engang til mig: »Hvis alt går helt perfekt for dig lige nu, så bare vent.«

Selv om Herren igen og igen forsikrer os om, at vi ikke »behøver … at frygte,«6 så er det ikke let at have et klart udsyn og se længere frem end denne verden, når vi er midt i prøvelser.

Præsident Thomas S. Monson har lært mig noget vigtigt om hele tiden at have et evigt perspektiv.

For 18 år siden, da jeg var på et tog i Schweiz med præsident Monson, spurgte jeg ham om hans store ansvar. Hans svar styrkede min tro. »I Det Første Præsidentskab«, sagde han, »gør vi alt, hvad vi kan for at fremme dette værk. Men det er Herrens værk, og han leder det. Han står ved roret. Vi forundres, når vi ser ham åbne døre, som vi ikke kan åbne, og udføre mirakler, som vi knap kan fatte.«7

Brødre og søstre, når vi ser og tror på Herrens mirakler i opbygningen af hans rige på jorden, så kan det hjælpe os til at se og tro på, at Herrens hånd på samme måde er til stede i vores tilværelse.

Herren erklærede: »Jeg er i stand til at udføre mit eget værk.«8 Vi prøver hver især at gøre vores del, men han er den store arkitekt. Han har under sin Faders ledelse skabt denne verden. »Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er til.«9 Når vi er åndeligt vågne og opmærksomme, så ser vi hans hånd over hele verden, og vi ser hans hånd i vores egen tilværelse.

Lad mig komme med et eksempel.

I 1831, hvor der kun var 600 medlemmer af Kirken, erklærede Herren: »Nøglerne til Guds rige er overdraget til menneskene på jorden, og derfra skal evangeliet rulle frem til jordens ender, ligesom den sten, der uden hænder er blevet hugget ud af bjerget, skal rulle frem, indtil den har opfyldt hele jorden.«10

Profeten Nefi forudså, at der i vore dage ville være et »lille« antal medlemmer af Kirken i forhold til jordens befolkning, men at de ville være »overalt på jordens overflade«.11

Tre smukke eksempler på Herrens hånd i etableringen af sit rige er de templer, som i dag blev bekendtgjort af præsident Monson. Hvem kunne for kun få årtier siden have forestillet sig templer i Haiti, Thailand og Elfenbenskysten?

Placeringen af et tempel er ikke kun et spørgsmål om en god geografisk beliggenhed. Det sker ved åbenbaring fra Herren til sin profet og er tegn på, at der skal udføres et stort værk, og er en anerkendelse af de helliges retfærdighed. De vil værdsætte og passe på hans hus i generationer.12

Billede
Thomas S. Monson of the Quorum of the Twelve Apostles, visiting Haiti. On April 17, 1983 he dedicated Haiti for the preaching of the gospel and also dedicated a site for the first meetinghouse to be built in Haiti. It was the first visit to the island by a member of the Quorum of the Twelve. (Ensign Aug. 1983, p. 79; Church News, May 22, 1983, p. 4)
Billede
A group of Missionaries with Elder Andersen

Min hustru, Kathy, og jeg besøgte Haiti for to år siden. Vi mødtes med de haitiske hellige højt oppe på et bjerg med udsigt over Port-au-Prince og mindedes, da den daværende ældste Thomas S. Monson blot 30 år tidligere havde indviet landet. Ingen af os vil nogensinde glemme det ødelæggende jordskælv i Haiti i 2010. Kirken i denne ø-nation er med trofaste medlemmer og en modig gruppe missionærer, der næsten udelukkende består af haitianere, fortsat med at vokse og blive styrket. Det styrker min tro at forestille mig disse retskafne, Guds hellige klædt i hvidt og med myndighed fra det hellige præstedømme til at lede og udføre hellige ordinancer i Herrens hus.

Billede
Sathit and Juthamas Kaivaivatana of Bangkok Thailand.
Billede
President Kaivaivatana and other members of the Thailand Bangkok Thailand North Stake leadership..

Hvem kunne forestille sig et Herrens hus i den smukke by Bangkok? Kristne udgør kun 1 procent af befolkningen i dette primært buddhistiske land. Men i Bangkok som i Haiti ser vi, at Herren har indsamlet jordens udvalgte. Da vi var der for nogle få måneder siden, mødte vi Sathit og Juthamas Kaivaivatana og deres hengivne børn. Sathit tilsluttede sig Kirken, da han var 17 og tjente på mission i sit hjemland. Han mødte senere Juthamas til institut, og de blev beseglet i templet i Manila i Filippinerne. I 1993 blev familien Kaivaivatana ramt af en lastbil, hvor chaufføren var faldet i søvn, og Sathit blev lam fra brystet og ned. Deres tro har aldrig vaklet. Sathit er en populær lærer ved den internationale skole i Bangkok. Han tjener som stavspræsident for Bangkoks Nordlige Stav i Thailand. Vi ser Guds mirakler i hans værk og i vores egen tilværelse.

Billede
Couples in the Ivory Coast

Miraklet i Kirken på Elfenbenskysten kan ikke fortælles uden at nævne to ægtepar: Philippe og Annelies Assard og Lucien og Agathe Affoue. De tilsluttede sig Kirken som unge ægtefolk, det ene i Tyskland og det andet i Frankrig. I 1980’erne følte Philippe og Lucien sig draget til deres afrikanske hjemland for at opbygge Guds rige. For søster Assard, der er tysker, krævede det en usædvanlig tro at forlade sin familie og at lade bror Assard forlade sit arbejde som dygtig maskiningeniør. De to par mødte hinanden første gang i Elfenbenskysten og påbegyndte en søndagsskole. Det er 30 år siden. Der er nu otte stave, og 27.000 medlemmer i dette smukke, afrikanske land. Ægteparret Affoue tjener stadig ærefuldt, lige som ægteparret Assard, der for nyligt afsluttede en mission i templet i Accra i Ghana.

Kan I se Gud fremme sit værk? Kan I se Guds hånd i missionærernes tilværelse i Haiti eller i familien Kaivaivatanas tilværelse i Thailand? Kan I se Guds hånd i parrene Assards og Affoues tilværelse? Kan I se Guds hånd i jeres egen tilværelse?

»Og i intet forsynder mennesket sig imod Gud … ingen andre … end … dem, der ikke anerkender hans hånd i alt.«13

Guds mirakler sker ikke blot i Haiti, Thailand eller Elfenbenskysten. Se jer omkring.14 »Gud er opmærksom på hvert enkelt folk … ja, han tæller sine folk, og hans inderlige barmhjertighed er over hele jorden.«15

Nogle gange kan vi se Herrens hånd i andres tilværelse, men spørger: »Hvordan kan jeg bedre se hans hånd i min tilværelse?«

Frelseren sagde:

»Tvivl ikke.«16

»Vær ikke bange.«17

»Ikke én [spurv] … falder til jorden, uden at jeres fader [ved det] …

Frygt derfor ikke, [for] I er mere værd end mange spurve.«18

Husk den unge mand, som råbte til profeten Elisa, da de var omringet af fjender: »Ak, herre, hvad skal vi gøre?«19

Elisa svarede:

»Frygt ikke, der er flere på vores side end på deres!

Så bad Elisa: ›Herre, åbn øjnene på ham, så han kan se!‹ Herren åbnede den unge mands øjne, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa.«20

Hvis I holder befalingerne og beder i tro om at se Herrens hånd i jeres tilværelse, så lover jeg jer, at han vil åbne jeres åndelige øjne endnu mere, og I vil tydeligere kunne se, at I ikke er alene.

Skrifterne lærer os, at vi skal »[stå] standhaftige i troen på det, som skal komme«.21 Hvad skal komme? Frelseren bad:

»Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn,

komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.«22

Vi har alle lige sunget »O, kom, du Konge, kom«.

Vores tro vokser, når vi ser frem til den storslåede dag for Frelserens tilbagevenden til jorden. Tanken om hans komme bevæger min sjæl dybt. Det vil blive imponerende! Omfanget og pragten, storheden og herligheden af det vil overgå alt, hvad jordiske øjne nogensinde har set eller oplevet.

På den dag vil han ikke være »svøbt og [lagt] i en krybbe«,23 men han vil vise sig »i himlens skyer, iført magt og stor herlighed sammen med alle de hellige engle«.24 Vi vil høre »ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder«.25 Solen og månen vil blive forandret, og »stjernerne skal blive slynget fra deres sted«.26 I og jeg, eller de, der kommer efter os »de hellige … fra jordens fire hjørner«,27 »skal blive levendegjort og taget op for at møde ham«,28 og de, der er døde i retfærdighed, de vil også »blive taget op for at møde ham midt i himlens søjle«.29

Derpå følger en tilsyneladende umulig oplevelse: »Alt kød«, siger Herren »skal se mig samtidig.«30 Hvordan vil det ske? Vi ved det ikke. Men jeg vidner om, at det vil ske – præcis som profeteret. Vi vil knæle ærbødigt, »og Herren skal lade sin røst lyde, og alle jordens ender skal høre den.«31 »Og det skal være … som røsten af mange vande og som røsten af en voldsom torden.«32 Da skal »Herren … Frelseren … stå midt iblandt sit folk.«33

Da kommer den uforglemmelige genforening af himlens engle med de hellige på jorden.34 Men vigtigst af alt, som Esajas erklærer: »Hele den vide jord skal se vor Guds frelse«,35 og han »skal regere over alt kød«.36

På den dag skal skeptikerne være tavse, »for hvert øre skal høre … og hvert knæ skal bøje sig og hver tunge skal bekende«,37 at Jesus er Kristus, Guds Søn, verdens Frelser og Forløser.

I dag er det påske. Vi glæder os med kristne over hele verden over hans glorværdige opstandelse og over vores egen lovede opstandelse. Må vi forberede os til hans komme ved at gennemgå disse storslåede hændelser igen og igen i vores sind og sammen med dem, vi elsker, og må hans bøn være vores bøn: »Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.«38 Jeg vidner om, at han lever. »O, kom, du Konge, kom«. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Selv om generalkonferencen totalt set bliver oversat til 94 sprog, så transmitteres alle sprog ikke direkte eller til alle møder. Til mødet søndag eftermiddag ved denne generalkonference blev 75 sprog oversat direkte.

  2. »O, kom, du Konge, kom«, Salmer og sange, nr. 21.

  3. Tirsdag den 31. marts 2015 sendte Det Første Præsidentskabs kontor mig en e-mail, hvor de forklarede, at tidspunktet for min tale var søndag eftermiddag den 5. april umiddelbart efter forsamlingssalmen »O, kom, du Konge, kom«. Teksten til denne store salme fra genoprettelsen, der er skrevet af Parley P. Pratt, er en ydmyg bøn til Frelseren om at vende tilbage til jorden. Den gengiver måske bedre end nogen anden salme, vi synger, budskabet i min konferencetale. Jeg blev dybt rørt ved tanken om, at troende hellige overalt på en påskesøndag sammen opløfter deres stemme til Gud og forenet synger »O, kom, du Konge, kom, vi længe ventet har.« Jeg vidste, at jeg personligt ikke var kommet med forslag til valg af musik ved generalkonferencen, og jeg spekulerede på, om de, der var ansvarlige for musikken, havde læst min konferencetale med titlen »Komme dit rige« og derpå valgt denne salme om Frelserens andet komme. Jeg fandt senere ud af, at Tabernakelkorets dirigenter havde anbefalet denne salme til Det Første Præsidentskab i begyndelsen af marts, flere uger før min tale blev sendt til Det Første Præsidentskab til oversættelse. Sidste gang at »O, kom, du Konge, kom« blev sunget som forsamlingssalme ved en generalkonference var i oktober 2002. Vi prøver hver især at gøre vores del, men han er den store arkitekt.

  4. L&P 100:16.

  5. 1 Ne 14:14.

  6. L&P 10:55.

  7. Personlig oplevelse, maj 1997.

  8. 2 Nefi 27:20.

  9. Joh 1:3.

  10. L&P 65:2.

  11. 1 Ne 14:12.

  12. Da vi i efteråret 2001 boede i Brasilien, fortalte jeg begejstret præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab mange imponerende kendsgerninger om de hellige i byen Curituba i håb om, at han ville videregive oplysningerne til præsident Gordon B. Hinckley. Præsident Faust standsede mig midt i en sætning. »Neil,« sagde han, »vi påvirker ikke præsidenten. Beslutningen om, hvor et tempel skal bygges, ligger hos Herren og hans profet.« Templet i Curitiba i Brasilien blev indviet i 2008.

  13. L&P 59:21.

  14. Et af de store mirakler, hvor Herrens hånd ses, er den måde, hvorpå hans rige er gået frem i hele USA i store og små byer i samtlige stater. Her er et eksempel. I maj 2006 fik jeg til opgave at deltage i en stavskonference i Denton i Texas. Jeg opholdt mig hos stavspræsidenten, præsident Vaughn A Andrus. Søster Andrus fortalte mig om, hvordan Kirken begyndte i Denton med hendes forældre John og Margaret Porter. Til at begynde med var der kun en søndagsskole. Men familien Porter fortalte familien Ragsdale om evangeliet, som derpå fortalte det til familierne Noble og Martino. Missionærerne bidrog naturligvis også. Mange familier tilsluttede sig Kirken. Andre flyttede til Denton vestfra. Hvor der engang var en lille gren, er der i dag fire stave, og en af familien Martinos sønner, ældste James B. Martino, der tilsluttede sig Kirken, da han var 17, tjener som generalautoritet i Kirken.

  15. Alma 26:37.

  16. Matt 21:21.

  17. Mark 5:36.

  18. Matt 10:29, 31.

  19. 2 Kong 6:15.

  20. 2 Kong 6:16-17.

  21. Mosi 4:11.

  22. Matt 6:9-10; se også L&P 65:6.

  23. Luk 2:12.

  24. L&P 45:44.

  25. 1 Thess 4:16.

  26. L&P 133:49.

  27. L&P 45:46.

  28. L&P 88:96.

  29. L&P 88:97.

  30. L&P 101:23.

  31. L&P 45:49.

  32. L&P 133:22.

  33. L&P 133:25.

  34. Se Moses 7:63.

  35. Es 52:10.

  36. L&P 133:25.

  37. L&P 88:104.

  38. Matt 6:10.