Ældste L. Tom Perry, “Vi var den mest storslåede generation,” Mar 2011
CES-foredrag for Unge Voksne • 6. marts 2011 • Brigham Young University
Det er altid en overvældende følelse at stå foran denne smukke og flotte gruppe unge voksne. Det er endda endnu mere foruroligende at erkende, at titusinder af jer er forsamlet i grupper over hele verden.
I er Kirkens fremtid.
Efterhånden som årene iler af sted, vil I se tilbage på denne tid som en af de mest spændende perioder i jeres liv. Jeg nærer stor tiltro og tillid til de unge voksne i Kirken. En af de mest udtalte åbenbaringer, jeg nogensinde har modtaget, kom, da jeg forberedte mig til at præsidere over Det Centraleuropæiske Område.
Midt i en søvnløs nat fik jeg en tilskyndelse til, at de unge voksne var fremtiden for Kirken i Europa, og jeg måtte fokusere på dem. Det viste sig at blive en af de mest udbytterige perioder i mit lange virke. Nogle meget tilfredsstillende resultater er fremkommet i de sidste få år, når vi har lyttet til jeres forslag og bekymringer.
Sammen har vi lært, hvordan vi skal hjælpe jer med at tage venner i stort tal med og tilbede sammen med jer. Jeg har set den glødende, åndelige kraft hos Kirkens unge voksne. Jeg kender jeres formåen. Jeg har set, hvordan I styrker hinanden og bringer venner til kundskab om Jesu Kristi gengivne evangelium.
I er unge, og jeg er gammel. Der er mange år, der adskiller jer og mig. Da jeg var på jeres alder, brugte jeg en regnestok til at foretage udregninger i min regnskabsklasse. Lad mig vise jer, hvordan det virker. Jeg taler med en hastighed af 140 ord i minuttet, når jeg holder tale. Hvis jeg flytter løberen hen til det antal ord, jeg skal tale, kan jeg se, hvor lang tid talen varer. For mig er det meget hurtigere end en moderne lommeregner. Men for at holde trit med jeres nutidige, skarpe hjerner, har jeg til næsten alle udregninger måttet lære at benytte vor tids moderne værktøjer.
For at kunne følge med jer, har jeg været nødt til at foretage mange ændringer for at følge med den seneste teknologi. Jeg har lært, hvordan man bruger en mekanisk regnemaskine, et hulkort med 1401 huller og en computer med disketter på 36 cm i diameter, en bærbar, en PalmPilot, en Blackberry, en iPod, en iPhone, og nu har jeg en iPad. Læg dertil Facebook, Twitter, blog og YouTube. Tænk over, hvordan det er for en 88-årig mand at prøve at følge med jer!
Det er en stor udfordring for min generation at forsøge at leve med og se alt det, I udvikler. Men vi har én fordel frem for jer. Vi har været igennem alle forandringerne. Vi har opnået erfaring gennem kundskab om nogle af de grundprincipper, som stadig er af stor værdi at bygge på. I kan kun læse om dem. Jeg vil gerne tale til jer om nogle af disse grundprincipper, som aldrig må kasseres eller smides væk.
Gør jeres til den mest storslåede generation
For få år siden beskrev en kendt forfatter nogle af min tids mænd og kvinder som »den mest storslåede generation«. Forfatteren, Tom Brokaw, forklarede:
»Disse mænd og kvinder blev voksne under den store depression, hvor økonomisk fortvivlelse hang over landet som en plage. De havde set deres forældre miste deres forretninger, deres gårde, deres arbejde og deres håb. De måtte lære at acceptere en fremtid, der udspillede sig én dag ad gangen. Netop da der var et glimt af økonomisk fremgang, udbrød der krig i Europa og Asien … Denne generation blev indkaldt til paradepladsen og bedt om at forberede sig til krig. De forlod deres gårde … deres gode job … de opgav deres plads ved samlebåndene … og jobbene på Wall Street, de forlod skolen eller gik fra eksamen og direkte til uniformen …
De stod over for store hindringer og en mangelfuld forberedelse, men de protesterede ikke. På et tidspunkt i deres tilværelse, hvor deres dage og aftener skulle have været fyldt med uskyldigt eventyr, kærlighed og en god dags arbejde, kæmpede de, ofte i direkte nærkamp, under de mest primitive forhold … De var i luften hver dag, på en himmel fyldt med rædsel, og de stod til søs i fjendtlige farvande, som lå langt fra deres hjemlands kyst …
Da krigen var slut, samledes de mænd og kvinder, der havde været med … til en glædelig og kortvarig jubel, dernæst påbegyndte de straks opgaven med at genopbygge deres tilværelse og den verden, de ønskede. De var modne i forhold til deres alder, hærdet af det, de havde været igennem, disciplineret på grund af deres … krigserfaring og ofre. De giftede sig i rekordstort antal og fødte endnu en … generation … De forblev tro mod deres værdier med personligt ansvar, pligt, ære og tro.«1
Da jeg var i jeres alder, så jeg frem til det samme, som I ønsker i dag. Vi drømte om romantik, uddannelse, job og ægteskab. I stedet blev vi indkaldt og sendt ud til jordens fire hjørner for at involvere os i en forfærdelig krig med det formål at beskytte vore grundlæggende rettigheder til at nyde frihed til at tænke, handle, forsamles og regere, sikret ved lov og ret. Vores tjeneste var ikke blot for vores egen skyld – det skulle være vores bidrag til de generationer, der ville følge efter os. Vi gik villigt fremad. Det krævede stort mod.
Skønt jeg ikke hævder, at titlen kun gælder mig, er jeg en af de overlevende fra »den mest storslåede generation«. Når jeg ser på fremtiden – og når jeg ser jeres fremtid – beder jeg til, at I står frem og påtager jer jeres ansvar for at bevare vores fortids ædle arv. Jeg beder til, at I engang i fremtiden bliver kendt som »den mest storslåede generation«.
Jeres krig vil være meget anderledes. Jeg er fuldt ud klar over, at jeres udfordringer bliver meget større end vores. Vi vidste, hvem der var vores fjende på slagmarken. De skød på os! Fjenden i dag er langt mere uhyggelig. Han konfronterer os ikke altid direkte. I stedet gemmer han sig i næsten enhver opfindelse, mennesket kender. Hans plan er at så en skadelig idé her og en dårlig tanke der, for at lede os på afveje fra de dyder, som vores glorværdige fortid har lært os. Med sin snedige plan har han udtænkt måder at svække vores kristne tro på.
I aften ønsker jeg at tale til jer om det svækkede grundlag for den kristne tro overalt i verden.
Styrk tro på Frelseren.
I har en rolle med at hjælpe vor Fader i himlens børn til at vende tilbage til deres kristne rødder ved at udvikle tro på Frelseren og hans veje.
»Pave Benedict XVI begræd svækkelsen af kirker i Europa, Australien og USA. Han sagde: ›Der er ikke længere tegn på et behov for Gud, endnu mindre for Kristus. De såkaldte traditionelle kirker ser ud til at være ved at dø.‹«2
Vi har bevæget os væk fra traditionel tilbedelse. Flere mennesker siger, at de er åndelige frem for religiøse – hvis en lære passer ind i deres livsform, accepterer de den, og den bliver en del af deres tro. Hvis den ikke gør, udvikler de deres egen menneskeskabte tro. Tro og åndelighed anses nu for at være forbrugsprodukter. Materialisme har taget over og erstattet Gud. Vores røst må høres som modstykke til disse farlige tendenser, som er udtænkt for at ødelægge menneskehedens tro.
Mormons Bog har advaret os igen og igen mod at erstatte vores tillid til Gud med det, der ikke varer ved. I beskrivelsen af en tid, hvor mange af nefitterne gled væk fra deres tro, erklærer Mormons Bog: »De blev stolte, for de var indbildske i hjertet på grund af deres overordentlig store rigdomme, derfor blev de rige i deres egne øjne og ville ikke give agt på [profeternes] ord om at vandre retsindigt for Gud« (Alma 45:24).
Mine unge venner, når I ser den kristne tro svækkes i samfundet, må I blive endnu mere sikre og faste i jeres egen tro. Helaman sagde: »Husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelig jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).
Nefi minder os om: »Og vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder [og] det liv, som er i Kristus. … For den rette vej er at tro på Kristus« (2 Ne 25:26-28).
Har vi grundlag for at understøtte en sådan påstand?
Symbolerne på Kristi offer har holdt gennem alle tidsaldre
Det vigtigste, nedskrevne faktum i hele historien er beretningen om vor Herre og Frelsers mission på jorden. Der har været profeteret om hans mission siden begyndelsen af menneskets tid på jorden.
Lad os blot nævne et eksempel. I Moses kapitel 5 læser vi:
»Og det skete, at efter at jeg, Gud Herren, havde drevet dem ud, at Adam begyndte at dyrke jorden og at have herredømme over alle markens dyr og at spise sit brød i sin pandes sved, sådan som jeg, Herren, havde befalet ham. Og Eva, hans hustru, arbejdede også sammen med ham …
Og Adam og Eva, hans hustru, påkaldte Herrens navn, og i retning af Edens Have hørte de Herrens røst, som talte til dem, og de så ham ikke; for de var udelukket fra hans nærhed.
Og han gav dem befalinger om, at de skulle tilbede Herren deres Gud og skulle bringe de førstefødte af deres flokke som et offer til Herren. Og Adam var lydig mod Herrens befalinger.
Og efter mange dage viste en engel fra Herren sig for Adam og sagde: Hvorfor bringer du slagtofre til Herren? Og Adam sagde til ham: Det ved jeg ikke, ud over at Herren befalede mig det.
Og da talte engelen og sagde: Dette er et sindbillede på Faderens Enbårnes offer, han som er fuld af nåde og sandhed.
Derfor skal du gøre alt, hvad du gør, i Sønnens navn, og du skal omvende dig og påkalde Gud i Sønnens navn for evigt« (v. 1, 4-8).
Således blev ofre indstiftet på jorden som en ordinance i evangeliet, som skulle praktiseres og udføres ved præstedømmets myndighed og være et sindbillede på Menneskesønnens kommende offer, han, som ville give sit liv for verdens synder.
Udførelsen af ordinancen har altid været fastsat således, at man specifikt udpegede dele af Herrens offer, når han skulle komme i tidens midte. Fx var påskens ofring fastsat således, at et årgammelt handyr, uden plet og lyde, blev valgt som offer. Blodet blev udgydt, og man sørgede for, at ingen knogler skulle brydes – alt sammen symbol på den måde, Frelseren døde på.
Det er for mig forbløffende, at ofring fortsatte gennem alle tiderne fra Adam og helt indtil Frelserens tid. Trods menneskeheden gennemgik mange perioder med frafald, forblev der et klart håb i deres sind om, at Herren skulle sone for menneskehedens synder ved den enbårne Søn, og et håb om, at hans forsonende blod ville muliggøre udødelighed.
Ofring ophørte generelt som praksis, da Frelseren kom til jorden. Nadveren blev indstiftet for at minde hans tilhængere om, at han havde været på jorden og havde udført sin jordiske tjenestegerning. Vi kan læse i Luk 22:19-20:
»Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: ›Dette er mit legeme, som gives for jer, gør dette til ihukommelse af mig.‹
Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.«
Og atter er jeg forbløffet over, at denne påmindelse, selv gennem de mørke tider med frafald, blev praktiseret under mange former og på mange måder gennem generationer helt til tiden med gengivelsen af evangeliet, hvor præstedømmets magt igen fandtes på jorden til at udføre den hellige, frelsende ordinance.
Gennem alle tider i den nedskrevne historie finder vi en konstant påmindelse om vor Frelsers mission. Han kom til jorden som en, der havde dobbelt borgerskab – et hos Gud og et hos mennesket. Han kunne så udføre sit storslåede, forædlende offer for os alle ved sin forsoning. Kan der findes noget stærkere bevis for, at han er Jesus Kristus, verdens Frelser, end blot at følge læresætningerne i alle tidsperioder? Han har givet os sit evangelium for at vejlede og lede os gennem vores rejse på jorden.
Vis verden sandheden af Jesu Kristi evangelium
Præsident David O. McKay har sagt:
»Ansvaret for at vise verden, at Jesu Kristi evangelium vil løse dens problemer, hviler på de mennesker, som fremsætter denne påstand … jeg tror … at hver eneste af verdens problemer kan løses ved lydighed til Jesu Kristi evangeliums principper …
Løsningen på de store verdensproblemer findes her i Jesu Kristi Kirke. Der er sørget rigeligt for ikke blot den enkeltes behov, men også for dette land og grupper af lande … Jeg indrømmer, at vi måske kan virke lidt arrogante med vores overlegne visdom, men det er vi ikke. Det er ganske enkelt anvendelsen af Guds plan til verdens problemer. I, der bærer præstedømmet i dette nyskabende øjeblik i verdenshistorien, har et større ansvar i dag, end Kirken nogensinde før har haft. Jeg gentager. Hvis vi påstår at have sandheden, er det nødvendigt, at enhver sidste dages hellig lever således, at mennesker i verden, når de kommer som svar på kaldet om at afprøve træets frugt, finder den sund og god.«3
Det storslåede budskab, vi bærer ud til verden, er, at vor Herre og Frelsers evangelium atter er gengivet til jorden. Hans kirke findes atter på jorden med det hellige præstedømmes magt og herlighed.
Til dem, der er ordineret således, er givet magt til at handle på hans vegne som hans repræsentanter, at udbringe læren, ordinancerne, principperne og magten til at binde på jorden, sådan som det bliver gjort i himlene. Dette er Frelserens kirke. Han leder sin kirkes anliggender gennem sine udvalgte profeter. Derefter forkynder hans profeter evangeliet for andre og vidner om, at Jesus er vor Frelser og Forløser. Denne tid er tidernes fyldes uddeling, som profeterne har talt om siden tidernes begyndelse. Det er tiden for opfyldelsen af alt det, der er blevet nedskrevet for at komme frem, sådan som Herrens profeter har talt om, og som det står optegnet i de hellige skrifter. Det er ikke en ny kirke, men en genoprettet kirke til verden i denne tidsalder.
I er den generation, som Herren har holdt tilbage til denne tid. I kom fra dåbens vande med en pagt og et løfte til Herren om at repræsentere ham ved at hjælpe mennesker til at aflægge sig deres verdslige veje og vende tilbage til de velsignelser, der er lovet os, hvis vi vil følge ham og efterleve hans evangelium. I kan hjælpe jeres himmelske Faders børn til at vende tilbage til deres kristne tro og udvikle en tro på ham og vende tilbage til hans veje.
Hvad I kan gøre
I spørger måske: »Hvad kan jeg gøre?« For nogle måneder siden talte vores stavspræsident ved nadvermødet og foreslog fire ting, vi kunne gøre for at bringe andre tilbage til os:
For det første: Daglig bøn. Jeg kan godt lide denne udtalelse i Bible Dictionary: »Så snart vi erkender det sande forhold, som vi står i over for Gud (nemlig at Gud er vor Fader, og vi er hans børn), så bliver bønnen straks naturlig og instinktiv for vores vedkommende« (Matt 7:7-11). Mange af de såkaldte vanskeligheder ved bøn opstår ved at glemme dette forhold. Bøn er handlingen, gennem hvilken Faderens og barnets vilje bringes i overensstemmelse med hinanden. Formålet med bøn er ikke at få Gud til at ændre sindelag, men at sikre os selv og andre mennesker de velsignelser, som Gud i forvejen er villig til at skænke os, men som vi må bede om at få del i. Velsignelser kræver noget arbejde eller indsats fra vores side, før vi kan opnå dem. Bøn er en form for arbejde og er et middel, der er fastsat til at opnå de største af alle velsignelser.«4
Præsident Thomas S. Monson har sagt:
»Til alle, der kan høre mig, som kæmper med store eller små udfordringer og vanskeligheder, bøn giver åndelig styrke … Bøn er det middel, hvorved vi henvender os til vor Fader i himlen, som elsker os. Tal til ham i bøn og lyt efter svaret. Mirakler udvirkes gennem bøn …
Husk at bede inderligt.«5
Bed dagligt og hjælp andre til at vende tilbage til deres kristne tro ved at opmuntre dem til at gå på knæ og bede til Gud.
For det andet: Dagligt skriftstudium. Findes der noget stærkere vidnesbyrd om Jesus Kristus end de vidnesbyrd, vi finder i Mormons Bog? 233 af de 239 kapitler nævner Frelseren. Er det ikke forbløffende?
Sørg for at have skriftstudium dagligt. Hjælp dernæst andre med at vende tilbage til deres kristne tro ved at opmuntre dem til også at studere skriften dagligt.
For det tredje: Tempelværdighed. Nogle af jer har været i templet, andre har ikke. Det er godt at forstå, hvad der kræves for at få en tempelanbefaling. Vi forstår klart proceduren, hvor vi går til en dommer i Israel og over for ham bekræfter vores værdighed til at have en gyldig tempelanbefaling og derpå efterlever de standarder, der kræves for at have den anbefaling.
Lev på en sådan måde, at jeres retskafne eksempel viser, hvordan man lever værdigt til at gøre sig fortjent til templets velsignelser.
For det fjerde: Daglige tjenestegerninger. Husk kong Benjamins ord: »Og se, jeg fortæller jer dette, så I kan lære visdom; så I kan lære, at når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17). Herren besvarer bogstaveligt talt vore bønner gennem den tjeneste, vi yder andre.
Vær et eksempel på kristuslignende tjeneste, og hjælp andre med at vende tilbage til deres kristne tro ved at opmuntre dem til at komme ud og tjene deres medmennesker.
»Fremad, Herrens stridsmænd«
Da jeg var på jeres alder, havde jeg en oplevelse, som hjalp mig til at forstå betydningen af tjeneste. For ti år siden blev oplevelsen gengivet i videoen Særlige vidner om Kristus. Jeg vil gerne have, I ser den igen i aften.
»Der er en oplevelse i mit liv, som ofte har mindet mig om den glæde, der kommer ved at stille spørgsmålet: ›Hvad ville Frelseren gøre i denne situation?‹
Jeg var blandt de første marinesoldater, der gik i land i Japan, da fredstraktaten efter 2. verdenskrig var blevet underskrevet. Da vi kom til den ødelagte by Nagasaki, var det en af de mest bedrøvelige oplevelser i mit liv. En stor del af byen var blevet totalt ødelagt. Nogle af de døde var endnu ikke blevet begravet. Som besættelsestropper oprettede vi et hovedkvarter og gik i gang.
Situationen var meget trist, og nogle få af os ønskede at yde mere. Vi gik til divisionens feltpræst og anmodede om tilladelse til at hjælpe med at genopbygge de kristne kirker. På grund af restriktioner fra regeringen under krigen var disse kirker næsten holdt op med at fungere. Deres få bygninger var svært beskadigede. En gruppe af os meldte os frivilligt til at reparere og pudse mure på disse kirkebygninger i vores fritid, så de igen kunne bruges til at afholde kristne gudstjenester i.
Vi kendte ikke sproget. Alt, hvad vi kunne gøre, var det fysiske arbejde med at reparere bygningerne. Vi fandt præsterne, der ikke havde været i stand til at prædike under krigen og opfordrede dem til at vende tilbage til deres prædikestole. Det var en stor oplevelse at være sammen med disse mennesker, da de atter oplevede friheden til udøve deres kristne tro.
Da vi var ved at forlade Nagasaki for at tage hjem, skete der noget, som jeg altid vil huske. Da vi var ved at stige på toget, som skulle føre os til vore skibe hjemad, blev vi drillet af mange af de andre marinesoldater. De var sammen med deres kærester og var ved at sige farvel til dem. De grinede af os og gav udtryk for, at vi var gået glip af alt det sjove i Japan. Vi havde blot spildt vores tid med at arbejde og pudse mure.
Mens de var godt i gang med at drille os, kom der op over en lille bakketop nær ved togstationen omkring 200 af disse fremragende japanske kristne fra de kirker, vi havde repareret, gående, mens de sang: ›Fremad, Herrens stridsmænd‹.De kom hen til os og overøste os med gaver. Så stillede de sig alle op langs jernbanesporet. Og da toget begyndte at køre, rakte vi vore hænder ud og rørte lige ved deres fingre, mens vi tog af sted. Vi kunne ikke tale, vore følelser var for overvældende. Men vi var taknemlige for, at vi på en ubetydelig måde kunne være med til at reetablere kristendommen i en nation efter krigen.«6
Rejs jer til en ny fornemmelse af forpligtelse
Jeg ved, at Gud lever. Jeg ved, at vi alle er hans børn, og at han elsker os. Jeg ved, at han sendte sin Søn til jorden for at være sonofferet for hele menneskeheden, og de, som modtager hans evangelium og følger ham, vil nyde evigt liv, den største af alle Guds gaver. Jeg ved, at han ledte gengivelsen af evangeliet her på jorden gennem profeten Joseph Smiths virke. Jeg ved, at den eneste varige lykke og glæde, som vi finder i vores jordiske liv, kommer ved at følge Frelseren, adlyde hans love og holde hans befalinger.
Mine unge venner, i aften udfordrer jeg jer til at hæve jer til en ny form for forpligtelse. Jeg udfordrer jer til at blive »den mest storslåede generation« ved at bistå vor himmelske Faders børn med at vende tilbage til deres kristne tro og ved at være det stærke, religiøse fundament, som er så nødvendigt for at kunne nyde fred i sindet og sand lykke i denne jordiske prøvetid.
Må Gud velsigne jer med mod, ligefremhed, begejstring og ønsket om at genoprette tro på vor Herres og Frelsers evangelium. Han lever. Det er mit vidnesbyrd til jer i hans hellige navn. I Jesu Kristi navn. Amen.
© 2011 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Engelsk original godkendt: 6/10. Godkendt til oversættelse: 6/10. Oversættelse af We Were the Greatest Generation. Danish. PD50029874 110
Notes
2. Noelle Knox, »Religion Takes a Back Seat in Western Europe«, USA Today, 11. aug. 2005, http://www.usatoday.com/news/world/2005-08-10-europe-religion-cover_x.htm.