Se fremad med troens øje

Ældste Merrill J. Bateman

De Halvfjerds’ Præsidium

CES-foredrag for unge voksne • 5. marts 2006 • Brigham Young University

Ældste Merrill J. Bateman Brødre og søstre, det er vidunderligt at være tilbage her i Marriott Center og se så mange af jer her sammen med os i aften. Men derudover så er det vidunderligt at erkende, at der over hele jorden er titusinder, som er samlet forskellige steder – ja, måske hundredtusinder. Søster Bateman og jeg var i Argentina og Uruguay i sidste uge, og vi ved, at de ser den forskudte transmission næste søndag aften. Unge er samlet overalt, og det viser deres tro.

I august 2005 kom præsident Gordon B. Hinckley med en udfordring til »Kirkens medlemmer over hele verden og ... venner overalt om at læse eller genlæse Mormons Bog.« Han afsluttede udfordringen med et løfte: »... I [vil] have Herrens ånd i jeres hjem i større målestok. Jeres beslutning om at være lydige mod hans bud vil forstærkes, og I vil få et større vidnesbyrd om, at Guds søn er en levende virkelighed.«¹

Reaktionen på denne opfordring fra profeten var umiddelbar og vidtrækkende. Mennesker overalt begyndte at læse bogen – hjemme, ombord på fly, midt på dagen, når de stod op om morgenen, og før de gik i seng om aftenen. Det er muligt, at flere læste Mormons Bog i løbet af anden halvdel af 2005 end på noget andet tidspunkt i historien. For nogle måneder siden fløj en af mine venner mellem New York og Salt Lake City. Mens han gik ned ad midtergangen, var der mange, der læste bogen. Omtrent midt i flyet lagde han mærke til to personer, der sad og læste på hver sin side af midtergangen. Han stoppede op for at se, hvor de var nået til. Han lo indvendigt, da han så, at de var nået til samme side.

Ældste Richard G. Scott og jeg var udsendt til Afrika i november. Til et foredrag søndag aften i stavscentret i Accra i Ghana, hvor flere end 2.000 medlemmer deltog, spurgte ældste Scott, hvor mange der var i gang med at læse Mormons Bog. Næsten hver eneste hånd blev hævet. Ti dage senere var jeg sammen med 200 hellige og venner til et foredrag i Dar Es Salaam i Tanzania. Jeg stillede dem det samme spørgsmål. Omtrent to tredjedele rakte hånden op. Efter mødet fandt jeg ud af, at den sidste tredjedel stort set var undersøgere. De af jer, som læste Mormons Bog i løbet af 2005, bedes række hånden op? Når jeg ser ud over forsamlingen, rækker næsten alle hånden op, og jeg formoder, at det samme er tilfældet i Los Angeles, New York, Frankfurt, Tokyo, São Paulo, Mexico City og de mange andre steder, hvor I er samlet i aften. Hvilken ekstraordinær reaktion på profetens udfordring.

Jeg tog også denne udfordring op og læste bogen. Jeg oplevede opfyldelsen af det løfte, som præsident Hinckley gav. Jeg mærkede Ånden i større mål, et stærkere vidnesbyrd og en større beslutsomhed om at følge Herrens vej. Lad mig blot et øjeblik her i aften fortælle jer om en indsigt, som jeg fik, mens jeg læste Mormons Bog sidste år.

Et styrket vidnesbyrd om Mormons Bog

Jeg har længe vidst, at kapitel 5 og 32 i Alma omhandler det samme emne: Tro. Før jeg begyndte at læse sidste år, havde jeg dog ikke bemærket, hvor omhyggeligt de to prædikener blev tilpasset deres respektive tilhørere. Almas tilhørere i kapitel 5 var medlemmer af Kirken i Zarahemla (se Alma 5:2). I denne by lå Kirkens hovedsæde, og man må antage, at medlemmerne kendte lærdommene. Derimod var tilhørerne i kapitel 32 fattige zoramitter, som var blevet tvunget ud af synagogerne af de rige. Folket i denne del af landet var drevet langt væk fra sandheden (se Alma 31:12-17). Selvom de fattige var ydmyge og lærevillige, var de undersøgere, som havde brug for undervisning i evangeliets grundprincipper.

Almas prædiken i kapitel 5 til medlemmerne i Zarahemla er dybsindig og kompleks. Den række spørgsmål, som han stiller, forudsætter fortrolighed med lærdommene og erfaring med Helligånden. Ellers giver spørgsmålene ikke meget mening og er svære at forstå. Formålet med spørgsmålene er at tilskynde disse medlemmer i Zarahemla til at vurdere og forny deres tro på Herren og hans forløsende kraft. Lyt til spørgsmålene (se Alma 5:14-15):

• Er I blevet født åndeligt af Gud?

• Har I antaget hans billede i jeres ansigtsudtryk?

• Har I oplevet denne mægtige forandring i jeres hjerte?

• Udøver I tro på forløsningen ved ham, der skabte jer?

• Ser I fremad med troens øje og ser for jer dette dødelige legeme oprejst i udødelighed, så I kan stå foran Gud og blive dømt efter de handlinger, som er blevet gjort i det dødelige legeme?

For at forstå og besvare disse spørgsmål må man have viden om og tro på Herren Jesu Kristi sonoffer, have oplevet at blive renset ved vand og ved ild, have erfaret, hvordan Helligånden virker, og have tro på det fysiske legemes bogstavelige opstandelse. Dette er ikke en prædiken for begyndere, men for velfunderede medlemmer af Kirken.

I modsætning hertil underviser Alma de zoramittiske undersøgere i grundprincipperne om tro – hvordan tro på Kristus begynder og derefter vokser. Prædikenen i kapitel 32 beskriver processen med at opbygge tro så tydeligt, at missionærer bruger den i dag til at undervise undersøgere i, hvordan de kan få et vidnesbyrd. Processen begynder med et ønske om at tro. Derefter må man så frøet, som er Guds ord, i sit hjerte ved at læse i skrifterne, lytte til profeternes ord, i bøn bede om bekræftelse af evangeliske sandheder, gå i kirke og adlyde budene. Resultatet, siger Alma, er en svulmen i brystet, en oplysning af forstanden og varme følelser i hjertet (se Alma 32:28). Dette er begyndelsen til et vidnesbyrd – frøet er godt. Alle med et oprigtigt ønske om at vide kan få et vidnesbyrd ved at følge Almas lærdomme i kapitel 32.

Efter at Alma har forklaret den indledende proces med at opbygge tro, fortsætter han med et spørgsmål i kapitel 32: »Efter at I har smagt dette lys, er jeres kundskab fuldkommen?« (Alma 32:35). Nej – processen er først lige begyndt (se Alma 32:36). Frøet er vokset, men det er stadig kun en frøplante. Alma forklarer, at hvis man trofast fortsætter, så vil frøplanten vokse og blive et træ? Hvilket træ? Livets træ! (se Alma 32:41). Træet er et symbol på Guds kærlighed til sine børn, som blev udtrykt gennem hans Søns nedstigen til jorden og sonoffer (se 1 Ne 11:9-33; Joh 3:16).

Alma underviser zoramitterne i, at når træet er plantet dybt i deres sjæl, kan de tage for sig af dets frugter og hverken sulte eller tørste (se Alma 32:42-43). De vil med andre ord have oplevet en åndelig genfødsel – den mægtige forandring i hjertet – og træet, som er plantet dybt i deres sjæl, vil fremkalde Guds billede i deres ansigtsudtryk. Det er interessant at bemærke, at Alma i kapitel 32 underviser zoramitterne i, hvad de skal gøre for at besvare de spørgsmål, han stillede medlemmerne fra Zarahemla i kapitel 5.

Hvor bemærkelsesværdigt! Kan I forestille jer Joseph Smith, der i en alder af 24 og med kun en smule skolegang bag sig dikterede et manuskript, der angiver grundlæggende lærdomme på hundredvis af sider med overensstemmelse ned til mindste detalje og tilpasser fremstillingen af lærdommene, så de møder tilhørernes behov? Ja, endnu mere, så er Almas prædiken direkte forbundet med og bygger på tidligere profeters åbenbaringer: Lehis og Nefis drømme om »livets træ« i 1 Nefi. Endnu vigtigere er kendsgerningen, at prædikenerne ikke kun er relevante for nefitterne og zoramitterne, men også for læsere flere hundrede og tusinder af år senere.

Brødre og søstre, jeg ved, at Mormons Bog er Guds ord. Den er sand. Joseph Smith var ikke bogens forfatter, men Herrens oversætter. Bogen blev skrevet af fordums profeter for flere århundreder siden.

Jeg er taknemmelig for at have læst Mormons Bog endnu engang. Hver gang lærer jeg noget nyt, som bærer vidnesbyrd for min sjæl om, at Joseph Smith var og er genoprettelsens profet udvalgt af Herren. Selvom der er meget, jeg ikke ved, er én ting sikker: Mormons Bog og Kirkens genoprettelse er en del af genoprettelsen af alle ting, som blev forudsagt af apostlen Peter for 2000 år siden (se ApG 3:21-21).

Se fremad med Herrens plan for øje

I aften låner jeg fra Almas prædiken i Zarahemla. Jeg spørger jer, Kirkens unge voksne i 2006: »Ser I fremad med troens øje?« Lever I i overensstemmelse med de evangeliske lærdomme, så I kan modtage og fastholde hans billede i jeres ansigtsudtryk? Genkender I det kritiske tidspunkt, som I er nået til i jeres liv, og de langsigtede konsekvenser af de vigtige beslutninger, I skal træffe de næste par år?

Jeg tror, at tiden mellem 18 og 30 år er et af de mest risikofyldte og udfordrende perioder i livet. Det er også en af de mest givende perioder. I kommer til at træffe vigtige beslutninger de næste få år, som vil påvirke jeres liv på jorden og jeres evige liv. I skal træffe valg angående uddannelse, beskæftigelse, ægteskab, børn og trofasthed i Guds rige. Jeres valg nu, aktive eller passive, vil påvirke jer for evigt.

Kendskab til Herrens plan, især hvad angår dette liv, vil hjælpe jer til at træffe kloge beslutninger. Resten af min tid i aften vil jeg bruge på at se nærmere på formålene med livet på jorden som en del af Herrens plan, og hvordan disse formål angår de vigtige valg, som ligger forude for mange af jer.

Tildelt herlighed

Da Faderen sammenkaldte sine åndelige børn i rådet i Himlen, tilkendegav han, at tiden var inde til at skabe en jord, og at de, som »består deres første prøvestand, skal gives mere ... og de, der består deres anden prøvestand, skal få tildelt herlighed på deres hoved for evigt og altid« (Abr 3:26). Vi ved, at den første prøvestand var åndeverdenen, og at den anden prøvestand er dette liv. På hvilken måde blev vi »give[t] mere«, da vi havde klaret vores første prøvestand og kom ned på jorden?

Der er mindst tre måder, hvorpå vi fik mere ved at komme ned til jorden. For det første modtog vi et fysisk legeme. For det andet giver oplevelserne på jorden os mulighed for at bevise vores værd, og når vi gør det, opnår vi større intelligens eller lys og sandhed (se L&P 93:36; 130:18-19). For det tredje har vi mulighed for at begynde en evig familie, hvor vi skaber særlige forhold, som fører til yderligere herlighed. Lad os se nærmere på hvert formål.

Det fysiske legeme

Det fysiske legeme er en af det jordiske livs store gaver. Skriften lærer os, at legemet ikke blot er vigtigt i dette liv, men også i evigheden. I løbet af livet på jorden kan legemet blive et Guds tempel, fordi det kan huse Helligånden (se 1 Kor 6:19-20). At lytte til Helligåndens vejledning fører os til det celestiale rige. Legemet er så vigtigt i evigheden, at Kristus gav sit liv for at overvinde fysisk så vel som åndelig død. Ved at gøre dette, gjorde han det muligt for alle at opstå.

Joseph Smith sagde: »Vi kom her til jorden, for at vi kunne få et legeme og fremlægge det rent for Gud i det celestiale rige. Lykkens store princip består i at have et legeme.«²

Hvorfor er det fysiske legeme så vigtigt? Hvorfor angår det jeres lykke her og herefter? Hvad er dets guddommelige formål? Der er mindst tre.

1. Den hellige skaberkraft. Det første guddommelige formål vedrører den hellige skaberkraft. Legemet rummer frøene til skabelse, som giver os mulighed for at få børn og begynde en evig familie. I livet på jorden er kraften givet for en begrænset tidsperiode. Hvis vi er trofaste og efterlever budene angående dens anvendelse, gengives denne skaberkraft i opstandelsen. Skriften angiver, at vi opnår en »fylde af glæde«, når legemet og ånden er uadskilleligt forbundet (L&P 93:33). Men en »fylde af glæde« kræver mere end opstandelsen. I Lære og Pagter lærer vi, at de, som indgår »den nye og evigtvarende ægteskabspagt« og er trofaste, skal komme ind i den højeste grad af det celestiale rige og dér modtage en »fylde« af herlighed og »en fortsættelse af efterkommere for evigt« (L&P 131:2; 132:19). Det er det evige ægteskab og kraften til at skabe liv, som frembringer lykke i livet på jorden og en »fylde af glæde« i livet herefter.

2. Sindets redskab. For det andet er det fysiske legeme sindets redskab. Præsident Boyd K. Packer underviste i dette begreb til en CES-satellittransmission for tre år siden.³ Mange kærlige, venlige og tjenende gerninger kræver et fysisk legeme. Disse fysiske gerninger velsigner ikke blot andre, men også os selv. En person, der består af ånd, er ikke i stand til at gøre særlig meget, men det fysiske legeme øger omfanget af aktiviteter, som kan udføres. Rent faktisk erfarede præsident Joseph F. Smith i den åbenbaring, han fik om åndeverdenen, at »de døde ... betragte[de] deres ånds lange fravær fra deres legeme som trældom« (L&P 138:50). Med andre ord vil der være handlinger, som vi ikke kan udføre mellem døden og opstandelsen, og vi vil se frem til og længes efter at få det fysiske legeme tilbage og den frihed, som det medfører.

3. En beholder af lys. For det tredje er det fysiske legeme en beholder for lys. Fysikere angiver, at enhver fysisk genstand kan rumme lys. Jereds bror må have vidst dette, da han udbrød: »Rør derfor ved disse sten, o Herre, med din finger, og bered dem ... så vi kan have lys, mens vi krydser havet« (Eter 3:4). Herren sagde, da han talte til profeten Joseph Smith: »Hvis I alene har min ære for øje, skal hele jeres legeme blive fyldt med lys« (L&P 88:67).

Har I bemærket lyset i deres ansigtsudtryk, som efterlever evangeliet? For fire måneder siden var jeg i templet i Accra i Ghana. Tempeltjenerne, som var klædt i hvidt, var alle ghanesere. Lyset, som udstrålede fra deres ansigter, var meget synligt. Når I efterlever evangeliet, tildeles jeres tilværelse lys med legemet som beholder.

Endelig fortæller Herren os, at hvis vi lever i overensstemmelse med celestial lov, vil vores legeme i opstandelsen modtage »den herlighed, ved hvilken jeres legeme bliver levendegjort. I, der bliver levendegjort ved en del af den celestiale herlighed, skal da få af denne, ja, en fylde« (L&P 88:28-29). Hvad betyder det? Hvis vi stræber efter at efterleve evangeliet, vil vore legemer blive levendegjort ved en del af det celestiale lys i dette liv og modtager derpå en fylde af celestial herlighed i opstandelsen.

Brødre og søstre, som profeten Joseph Smith sagde: »Lykkens store princip består i at have et legeme.« Det rummer livets hellige kraft, det er sindets redskab, og som Guds tempel øger det vores evne til at rumme lys og sandhed. Det er vigtigt, at vi respekterer legemet ved at klæde os sømmeligt, afholde os fra umoralske handlinger og ved at holde det rent og ubesmittet.

Der er endnu et aspekt af det fysiske legeme, som bør nævnes. Det er legemets styrke gennem et helt liv. Har I nogensinde tænkt over dette mønster for styrke, mens I går gennem livet? Dette livsmønster med fysisk styrke og dets forhold til åndelig vækst giver et perspektiv for de valg, I træffer.

Fysisk styrke i livet på jorden

Følgende diagram benytter data fra fysiologiske studier til at illustrere menneskekroppens muskelstyrke fra fødsel til alderdom. Den vandrette akse viser vores alder fra fødslen til vi dør. Den lodrette akse er et mål for legemets muskelstyrke. Ved fødslen er kurven tæt på bunden af diagrammet – en babys styrke er lille i forhold til en voksens. Kurven stiger hurtigt, når menneskekroppen udvikler sig fra barndom til voksenalder. Det fysiske legemes styrke når højdepunktet, når man er omkring 30 år. Det er veldokumenteret, at både mænd og kvinders muskelstyrke begynder at dale efter 30 år, når legemet langsomt forringes, indtil døden indtræffer.⁴

Hvor er I på dette diagram? I er alle i nærheden af eller på vej til jeres højdepunkt. Eftersom alle aftenens tilhørere er under 30, bør I lægge mærke til, at I kun har oplevet tiltagende fysisk styrke. De fleste af jer ved kun, hvad det vil sige at blive stærkere og stærkere. Men bare vent. Der går ikke mange år, før I alle har nået toppen og er på vej nedad. Hvordan mon det så vil være?

Undrer det nogen, at mange af livets afgørende beslutninger træffes i alderen 18 til 30? I nærmer jer jeres største styrke. I føler jer uforgængelige! Døden er en fjern begivenhed, som måske aldrig indtræffer. Ud fra et fysisk synspunkt er tyverne en særlig vigtig periode til at blive gift og begynde en familie, fordi jeres helbred er godt, og I har den energi, det kræver at opfostre en familie i de følgende årtier.

Når man ser på diagrammet, spørger man måske: Hvorfor den lange, langsomme nedgang? Er der lektioner, der skal læres? Svaret er ja! Sindet og ånden lærer mange lektier. Noget af det første man lærer, når det begynder at gå ned af bakke, er, at man kan dø! Da jeg var ung, var døden ikke en mulighed. Ligesom for jer var den så fjern, at jeg nærmest ikke tænkte over den. I dag er jeg meget længere ude på kurven, og oplever den pine og smerte, der følger med legemets støtte forringelse. Nu ligger døden lige foran mig.

Jeg har erfaret, at livet er kort, uanset hvor længe man lever. Jeg forstår også i højere grad behovet for en Frelser. Det er umuligt for mig at overvinde den åndelige og fysiske død uden hans nåde. Jeg har også indset, at mange af de velsignelser, jeg har modtaget senere i livet, stammer fra beslutninger, som jeg traf, da jeg var mellem 18 og 30. Min livs største velsignelse stammer fra min beslutning om 1) at gifte mig med søster Bateman kort tid efter min mission, 2) at færdiggøre vore uddannelser sammen, selvom midlerne var små, og 3) at lytte til Helligåndens hvisken, da vi lagde grundlaget til vores fremtidige liv.

Når man oplever den sidste del af livet, hvor det går ned ad bakke, tjener den uundgåelige pine og smerte et vigtigt formål. De hjælper os at aflægge det, som kong Benjamin kalder det »naturlige menneske«, når vi lærer at give »efter for den hellige Ånds tilskyndelser« (Mosi 3:19). Den pine og smerte, vi oplever senere i livet, lærer os ydmyghed, betydningen af langmodighed, vigtigheden af tålmodighed og at værdsætte egenskaberne venlighed og kærlighed, og de hjælper os til at lære at udvise mådehold i alt. Det er interessant. Det er de guddommelige egenskaber. For de trofaste tjener legemets langsomme forringelse som et lutrende redskab for ånden.

Hvis I som yngre passer på jeres legeme, øger det chancen for at leve et langt liv. Dette er vigtigt, fordi mange af livets vigtige lektier læres i den sidste del. En pakke cigaretter om dagen forkorter livet med 10 til 13 år. Læg mærke til den formindskede styrke på diagrammet. Stoffer afkorter livet endnu mere. Det er klart, at Herren sørger for en sundhedslov i alle uddelinger.

Mine unge venner, Herrens forsoning og opstandelse bekræfter det fysiske legemes vigtighed. Jeg håber, at vi forstår og respekterer den vigtige rolle, som det spiller i livet på jorden og i evigheden.

Intelligens eller lys og sandhed

Det andet store formål i livet på jorden er erhvervelsen af intelligens eller lys og sandhed (se L&P 93:36). Ordbogen definerer intelligens som »evnen til at erhverve og anvende kundskab.«⁵ Men Herrens definition er lidt anderledes. Han definerer intelligens med endnu et element. Det er ikke blot »evnen til at erhverve og anvende kundskab«, men visdommen til at bruge den retfærdigt. Med Herrens ord: »Lys og sandhed skyr den Onde« (L&P 93:37).

Lys er en af guddommens egenskaber. Apostlen Johannes erklærede, at »Gud er lys, og der er intet mørke i ham« (1 Joh 1:5). Jesus erklærede, at han er »verdens lys« (Joh 8:12). Evangeliet er lysets budskab (se L&P 45:9). Et af alle Guds børns hovedformål i livet på jorden er at erhverve lys – at blive mere som ham. Vi skal bevise vores menneskelige værd gennem lydighed mod hans bud. Og så er belønningen yderligere herlighed eller lys (se Abr 3:25-26). I L&P står der: »Det, der er af Gud, er lys; og den, der modtager lys og forbliver i Gud, modtager mere lys; og det lys vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag« (L&P 50:24).

Herren har tilvejebragt to kilder til åndeligt lys. Den første er Kristi lys. Dette lys gives til ethvert menneske, så han eller hun »kan kende godt fra ondt« (Moro 7:15; se også Joh 1:9; L&P 84:46). Den anden kilde er Helligåndsgaven, som overdrages Kirkens medlemmer. Helligånden har mange gaver, som oplyser og styrker os – især i vores vidnesbyrd om Jesus Kristus, men også på andre måder.

Tre åndelige veje

Diagrammet viser tre forskellige åndelige veje, som man kan følge gennem livet. Den øverste vej fører til det celestiale rige. Som tidligere bemærket modtager de, som er på denne vej, mere og mere lys i løbet af livet. Det er fordi de »er kloge og har modtaget sandheden og gjort den hellige Ånd til deres vejleder« (L&P 45:57).

»De er dem, der modtog vidnesbyrd om Jesus og troede på hans navn og blev døbt ...

... og modt[og] den hellige Ånd ved håndspålæggelse ...

De er dem ... som har modtaget af hans fylde og af hans herlighed« (L&P 76:51-52, 56).

Disse personer lærer både af Helligånden og af Kristi lys. Bemærk, at den celestiale kurve stiger hurtigt for unge medlemmer af Kirken, fordi dåb og Helligåndens tilskyndelser gennem flere år giver en person betydeligt lys.

Den anden vej fører til det terrestriale rige. Der er også åndelig vækst langs denne vej, men med denne livsbane går man glip af noget af det, der kunne være sket. Langs denne midterste vej modtager og lærer mænd og kvinder af Kristi lys, men ikke af Helligånden. De »er jordens hæderlige mennesker, der blev forblindet af menneskers listighed.

... [De] modtager af hans herlighed, men ikke af hans fylde« (L&P 76:75-76).

Den tredje eller nederste vej fører til det telestiale rige. De, som vandrer ad denne vej, afviser tilmed Kristi lys så vel som Helligånden. De snyder, stjæler, bedriver hor og nyder at lyve (se L&P 76:103). Selvom de skal modtage herlighed, telestial herlighed, i opstandelsen, kan disse personer miste lys i løbet af livet på jorden. Sagt med Paulus’ ord er de »brændemærket i deres samvittighed« og reagerer ikke på Kristi lys’ tilskyndelser (1 Tim 4:2).

Syndens skjolder

Det næste diagram ser nærmere på følgerne af synd. Sæt at man vandrer ad den celestiale vej og begår en synd. Konsekvensen er tab af lys.⁶ Når man antager det onde, svækker det kursen af ens vej, fordi Helligånden trækker sig tilbage. Er det muligt at vende tilbage til den øverste vej? Ja, man kan vende tilbage gennem processen tro på Herren Jesus Kristus og omvendelse. Sæt at en person stjæler en andens pung. Hvad skal han eller hun gøre for at vende retningen og klatre op på den højere vej? Hvis han eller hun erkender synden, har samvittighedsnag, beder om den anden persons og Herrens tilgivelse, udtrykker anger, tilbageleverer pungen og afstår fra yderligere synd, påbegyndes turen tilbage til den øverste vej. Det tager tid at bevise sit værd, men det er muligt at fjerne følgerne af synd gennem tro på Herrens forsoning.

Lad os overveje en langt alvorligere situation. Antag, at en ung mand og en ung kvinde frarøver hinanden deres dyd ved utugt. Tabet af lys er her større end ved tyveriet af pungen. Kan disse unge mennesker vende tilbage til den celestiale vej? Ja, det er muligt, men hvordan? Hvordan bliver de rene igen? Den unge mand kan ikke give den unge kvinde hendes dyd igen, ligesom den unge kvinde ikke kan give den unge mand hans dyd igen. Den eneste, som kan forny deres dyd, er Herren. Han er den eneste, som har evnen til at genskabe dyd og rense de unge mennesker.

Hvad er betingelserne? Selvfølgelig er det ikke nok, at de unge mennesker tilgiver hinanden og afholder sig fra synden i fremtiden. De skal opbygge et forhold til Herren, som begynder med bekendelse til biskoppen. De skal søge Herrens tilgivelse og gøre sig fortjent til hans tillid! Det kræver tid og tro og en indsats fra deres side at blive hele igen. Heldigvis vil Helligånden vende tilbage og føre dem tilbage på den højere vej, når de spiser af forsoningens frugter gennem deres tro og flid med at overholde budene.

Brødre og søstre, det er vigtigt at blive på den celestiale vej. Respekter jeres legemer og afstå fra synd, så vil det tildelte lys, som I modtager i livet på jorden, blive hos jer og vil være jeres i den næste verden (se L&P 130:18-19).

Familien

Det tredje store formål med livet på jorden er at blive gift og begynde sin egen evige familie. Præsident Hinckley har udtalt, at intet er mere dyrebart end ens familie.⁷ I det nylige verdensomspændende oplæringsmøde for ledere om familien, citerede ældste L. Tom Perry fra et hæfte ved navn Familievejledningen. Der står: »Familien er den grundlæggende enhed i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og den vigtigste sociale enhed i tid og evighed.⁸

Joseph Smith sagde: »Medmindre en mand og hans hustru indtræder i en evig pagt og bliver gift for evighed, mens de er i denne prøvestand, med det hellige præstedømmes magt og myndighed, vil de høre op med at forøges, når de dør, dvs. at de ikke vil få børn efter opstandelsen.«⁹ Familieproklamationen erklærer, at »ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine evige børns skæbne.«¹⁰

Hvorfor er ægteskab og familie så vigtigt? I en nylig verdensomspændende satellittransmission gav ældste David A. Bednar to lærdomsmæssige grunde: Den første er: »Ånden hos mænds og kvinder kompletterer og fuldender hinanden, og derfor er det meningen, at mænd og kvinder sammen skal udvikle sig mod ophøjelse.«¹¹ Det er derfor, Peter sagde, at manden og kvinden sammen er medarvinger til evigt liv (se 1 Pet 3:7). Og Paulus erklærede: »Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden« (1 Kor 11:11). »I henhold til den guddommelige plan er der brug for både en mand og en kvinde, for at børn kan fødes på jorden og for at skabe de bedste omgivelser for at opfostre og opdrage børn.«¹²

Mænd og kvinder komplementerer hinanden fysisk, åndeligt, følelsesmæssigt og psykisk. Vi har forskellige stærke sider, og et retfærdigt ægteskab er et partnerskab, hvori åndelig vækst øges på grund af forskellene mellem manden og kvinden.

Familien er det ideelle sted til at undervise børn. En far og en mor er vigtige forbilleder. Børns selvrespekt og identitet formes af den kærlighed, som deres far og mor har for hinanden og for dem. Det er i hjemmet og familien, at børn oplever kærlighedens bånd, hvor de lærer dyd, ærlighed og at blive gode samfundsborgere. Det er i hjemmet, at børn lærer at respektere andre. Med andre ord er familien den ideelle organisation for begge forældres og børnenes åndelige vækst.

Verdens syn på ægteskab og familie er anderledes end vores. Sædvanligvis anser verden ægteskabet for en timelig forbindelse, et relativt kort forhold. For nogle er formålet hovedsagligt deres egen fornøjelse og tilfredsstillelse. I svære perioder formindskes incitamentet til at opretholde forbindelsen, og forholdet afbrydes ofte. Flere og flere voksne vælger slet ikke at blive gift, men at leve sammen uden et formelt forhold. Det er unødvendigt at nævne, at deres forhold er de mest kortvarige af dem alle.

Tre former for forhold

Det næste sæt diagrammer viser forskellen mellem intet ægteskab, et borgerligt ægteskab og et ægteskab for tid og evighed. Den første figur viser forbindelsen mellem en mand og en kvinde, når der ikke er nogen kontrakt. De to personer bor sammen, men er ikke en enhed. De løfter de har afgivet er begrænsede, og der er ingen formel forbindelse imellem dem. Deres mål synes kun at være personlig tilfredsstillelse. Fordi der ikke er nogen kontrakt, har børn, som fødes under disse forhold, ringe tryghed. Forholdet er skrøbeligt, og næsten altid kortvarigt.

Den anden figur viser et borgerligt ægteskab. Pilene viser det løfte, som indgås mellem manden og kvinden på grund af ægteskabskontrakten. De lover at tage sig af hinanden, indtil døden dem skiller. Kontrakten anerkendes af de offentlige myndigheder. Børnene har en vis sikkerhed på grund af forældrenes hensigt og de løfter, de har afgivet. Desværre falder flere og flere borgerlige ægteskaber fra hinanden, når disse løfter brydes. Ofte efterlader brudte løfter mænd, kvinder og børn sønderknuste.

Den tredje figur viser et ægteskab for tid og evighed. Forholdet grundlægges ved en hellig pagt mellem manden, kvinden og Herren. Kvinden indgår pagt med manden, og manden indgår pagt med kvinden, og de to indgår sammen pagt med Herren. Pilene viser løfterne, der afgives i pagten. Manden lover kvinden, at han vil ære hende og tage sig af hende, og at ingen vil komme imellem dem. »Ingen« indbefatter hans far, mor, venner og helt bestemt også en anden kvinde. Han lover også Herren, at han vil efterleve evangeliet og behandle kvinden med den respekt, hun fortjener. Lignende løfter afgives af kvinden til manden og derefter til Herren. Endelig giver Herren manden og kvinden storslåede løfter til manden og kvinden og deres efterkommere baseret på deres trofasthed.

Dette tresidede forhold er meget mere stabilt end den enkle linje. Når man forstår disse forhold, som kan vare evigt, øges ens selvtillid, engagementet forøges, og det giver større styrke til ægteskabet. Bemærk, at jo nærmere manden og kvinden kommer Herren, desto nærmere kommer de hinanden. Hemmeligheden ved ægteskabet er at efterleve evangeliet og gøre trekanten til en evig cirkel.

Den evige familie er én af de tre store gaver i det jordiske liv. Jeres stade i livet, både fysisk og åndeligt, er som skabt til at starte en familie. I har Helligånden til at vejlede jer i disse vigtige beslutninger. Men I skal selv træffe valget. Helligånden vil ikke gøre det for jer. Det er ikke hans ansvar, og han vil heller ikke fratage jer jeres handlefrihed. Helligånden vil dog give jer fred i sjælen, når I har truffet en god beslutning.

Brødre og søstre, husk dette livs store gaver: Det fysiske legeme, yderligere lys og sandhed og den evige familie. Disse gaver er hellige. Må Herren velsigne jer i denne vidunderlige livsfase, som I kan vælge at leve, så I kan modtage alle disse tre storslåede løfter i deres fylde. Det er min bøn, at Herren vil velsigne jer i denne hensigt i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter:

1. Gordon B. Hinckley: »Et levende og ægte vidnesbyrd«, Liahona, august 2005, s. 6.

2. Profeten Joseph Smiths lærdomme, udv. Joseph Fielding Smith, 1954, s. 179.

3. Boyd K. Packer, The Instrument of Your Mind and the Foundation of Your Character, CES-foredrag, 2. feb. 2003.

4. Se William D. McArdle, Frank I. Katch og Victor L. Katch, Essentials of Exercise Physiology, 2. udg., 2000, s. 558.

5. The American Heritage Dictionary of the English Language, 1969, »intelligence«, s. 682.

6. Se Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 77; se også 2 Ne 28:30.

7. Se Gordon B. Hinckley, »Fryd dig over privilegiet ved at tjene«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 21. juni 2003, s. 22.

8. »Familiens organisation og formål«, Familievejledning, 2001, s. 1.

9. Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 360-361.

10. »Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, jan. 1996, s. 101.

11. David A. Bednar, »Ægteskabet er afgørende i hans evige plan«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 11. feb. 2006, s. 3.

12. Bednar, »Ægteskabet er afgørende«, s. 4.