Ægteskabet er afgørende i hans evige plan ÆLDSTE DAVID A. BEDNAR De Tolv Apostles Kvorum Det lærdomsmæssige ideal om ægteskab Det Første Præsidentskab har kraftigt rådgivet os til at yde vores største indsats på at styrke ægteskabet og hjemmet. Der har aldrig været så stort et behov for disse instruktioner i verden, som der er i dag, hvor ægteskabets hellighed er under angreb, og hjemmets betydning undermineres. Selv om Kirken og dens programmer støtter ægteskabet og familien og normalt har succes med at gøre dette, så bør vi altid huske denne enkle sandhed: Ingen virksomhed eller organisation kan erstatte hjemmet eller udføre dets fundamentale funktioner.1 På grund af dette taler jeg primært til jer i dag som mænd og kvinder, som ægtemænd og hustruer, og som mødre og fædre og dernæst som ledere i præstedømmet og i hjælpeorganisationerne i Kirken. Min opgave er at tale om det evige ægteskabs afgørende rolle i vor himmelske Faders plan for lykke. Vi vil fokusere på det lærdomsmæssige idealbillede af ægteskabet. Det er mit håb, at en gennemgang af vores evige muligheder og en påmindelse om, hvem vi er, og hvorfor vi er her på jorden, vil udstikke en retning, trøste os og give os alle håb, uanset vores ægteskabelige status eller nuværende personlige omstændigheder. Forskellen mellem det lærdomsmæssige idealbillede af ægteskabet og dagligdagens virkelighed kan til tider virke meget stor, men gradvist klarer I det bedre og bliver meget bedre, end I måske indser. Jeg vil bede jer om at tænke over de følgende spørgsmål, mens vi drøfter de principper, der relaterer til evigt ægteskab. Spørgsmål 1: Bestræber jeg mig på at blive en bedre ægtemand eller hustru, eller forbereder jeg mig til at blive en ægtemand eller hustru, ved forståelse og anvendelse af disse grundlæggende principper? Spørgsmål 2: Hjælper jeg, som leder i præstedømmet eller hjælpeorganisationerne, dem, som jeg tjener, til at forstå og anvende disse grundlæggende principper og derved styrke ægteskabet og hjemmet? Når vi bønsomt overvejer disse spørgsmål og tænker over vores eget ægteskab og vores ansvar i Kirken, vidner jeg om, at Herrens Ånd vil oplyse vores sind og lære os alt, hvad vi skal gøre, og hvad vi skal forbedre (se Joh 14:26). Hvorfor ægteskabet er nødvendigt I »Familien: En proklamation til verden« erklærer Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Råd, »... at ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne.«2 Denne centrale sætning i proklamationen fortæller os meget om ægteskabets lærdomsmæssige betydning og lægger vægt på ægteskabets og familiens fremtrædende betydning i Faderens plan. Retskaffent ægteskab er en befaling samt et afgørende trin i processen med at skabe kærlige familieforhold, der vil fortsætte på den anden side af graven i al evighed. To magtfulde lærdomsmæssige grunde hjælper os med at forstå, hvorfor evigt ægteskab er afgørende for Faderens plan. 1. grund: Ånden hos mænd og kvinder komplementerer og fuldender hinanden, og derfor er det meningen, at mænd og kvinder sammen skal udvikle sig mod ophøjelse. Ægteskabets vigtighed og evige natur kan kun forstås fuldt ud, når det bliver set i en storslået sammenhæng med Faderens plan for sine børn. »Alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket åndelig søn eller datter af himmelske forældre, og ... besidder ... guddommelige egenskaber og muligheder.«3 Den store plan for lykke sætter vor himmelske Faders åndelige sønner og døtre i stand til at opnå et fysisk legeme og få jordiske erfaringer for at udvikle sig frem mod fuldkommenhed. »En persons køn er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og hensigt«4 og definerer i stor udstrækning, hvem vi er, hvorfor vi er her på jorden, og hvad vi skal gøre og blive. Der er et guddommeligt formål med, at den mandlige og kvindelige ånd er forskellig, karakteristisk samt komplementerer hinanden. Da jorden var blevet skabt, blev Adam sat i Edens have. Det er dog vigtigt, at Gud sagde, at det ikke var »godt, at mennesket er alene« (1 Mos 2:18; Moses 3:18), og Eva blev Adams ledsager og hjælper. Der var behov for både mænds og kvinders unikke kombination af åndelige, fysiske, mentale og følelsesmæssige evner for at virkeliggøre planen for lykke. Hverken manden eller kvinden kan alene opfylde formålet med sin skabelse. I henhold til den guddommelige plan er det hensigten, at mænd og kvinder skal udvikle sig sammen mod fuldkommenhed og en fylde af herlighed. Mænd og kvinder bidrager hver især til ægteskabet med deres unikke perspektiv og erfaringer på grund af deres forskellige temperament og evner. Manden og kvinden bidrager forskelligt, men ligeværdigt til en harmoni og en enhed, der ikke kan opnås på nogen anden måde. Manden komplementerer og fuldender kvinden, og kvinden komplementerer og fuldender manden, idet de lærer fra hinanden samt gensidigt styrker og velsigner hinanden. »I Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden« (1 Kor 11:11; fremhævelse tilføjet). 2. grund: I henhold til den guddommelige plan er der brug for både en mand og en kvinde, for at børn kan fødes på jorden og for at skabe de bedste omgivelser for at opfostre og opdrage børn. Befalingen, der fordums blev givet til Adam og Eva, om, at de skulle mangfoldiggøre sig og opfylde jorden, gælder stadig i dag. »Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovligt viet som ægtemand og hustru. ... den måde, hvorpå det jordiske liv skabes, er guddommeligt bestemt.«5 Derved er ægteskabet mellem en mand og en kvinde den gyldige kanal, gennem hvilken førjordiske ånder indtræder i jordelivet. Fuldstændig seksuel afholdenhed før ægteskabet og komplet troskab inden for ægteskabet beskytter ukrænkeligheden af denne hellige kanal. Et hjem med en kærlig og loyal ægtemand og hustru er det bedste sted, hvor børn kan blive opdraget i kærlighed og retskaffenhed, og hvor børnenes åndelige og fysiske behov kan blive dækket. Ligesom både mænds og kvinders unikke egenskaber bidrager til ægteskabets fuldkommenhed, så er de samme egenskaber nødvendige for opfostring, opdragelse og belæring af børn. »Børn har ret til at blive født inden for ægteskabets rammer og blive opdraget af en far og en mor, som ærer deres ægteskabsløfter med fuldstændig troskab.«6 Overordnede principper De to lærdomsmæssige grunde, som vi har omtalt om vigtigheden af evigt ægteskab i Faderens plan for lykke, foreslår nogle vejledende principper for dem, der forbereder sig til ægteskabet, for dem, der er gift, og for vores tjeneste i Kirken. 1. princip: Betydningen af evigt ægteskab kan kun forstås, når det ses i sammenhæng med Faderens plan for lykke. Vi taler ofte om og fremhæver ægteskabet som værende en fundamental enhed i samfundet, som grundlaget for en stærk nation og som en afgørende sociologisk og kulturel institution. Men det genoprettede evangelium hjælper os til at forstå, at det er meget mere end det. Taler vi måske om ægteskabet uden i tilstrækkelig grad at belære om ægteskabets betydning i Faderens plan? Når ægteskabet fremhæves uden at omtale planen for lykkens enkle og grundlæggende principper, giver det ikke tilstrækkelig vejledning, beskyttelse eller håb i en verden, der til stadighed bliver mere forvirret og ugudelig. Vi bør alle huske Almas lærdomme – om at »Gud gav [menneskenes børn] befalinger, efter at have kundgjort forløsningsplanen for dem« (Alma 12:32; fremhævelse tilføjet). Ældste Parley P. Pratt udtrykte så smukt, hvilke velsignelser vi kan modtage, når vi lærer om, forstår og stræber efter at anvende ægteskabets lærdomsmæssige idealbillede i vores tilværelse: »Det var Joseph Smith, der lærte mig at værdsætte det kærlige forhold mellem en far og mor, ægtemand og hustru, bror og søster, søn og datter. Det var af ham, jeg lærte, at mit hjertes hustru kunne være sikret mig for tid og al evighed; og at den forædlede ømhed og hengivenhed, som gjorde, at vi elskede hinanden, stammede fra kilden til guddommelig og evig kærlighed ... Jeg havde elsket før, men jeg vidste ikke hvorfor. Men nu elskede jeg – med en renhed – en intensitet, der stammede fra en ophøjet følelse, der løftede min sjæl fra de flygtige ting i denne urene sfære og udbredte den som havene ... Kort sagt kunne jeg nu elske med ånden og også med forståelsen. Dog havde min kære, elskede broder, Joseph Smith, på det tidspunkt ... blot løftet et hjørne af sløret og vist mig et enkelt glimt af evigheden.«7 Kan vi som mænd og kvinder, som ægtefæller og som kirkeledere nu se, hvordan vigtigheden af evigt ægteskab kun kan forstås, når det ses i sammenhæng med Faderens plan for lykke? Lærdommen i planen får mænd og kvinder til at håbe på og forberede sig til evigt ægteskab, og den overvinder den frygt og usikkerhed, der får nogle mennesker til at udsætte eller undgå ægteskab. En korrekt forståelse af planen styrker også vores beslutning om urokkeligt at ære den evige ægteskabspagt. Vores personlige indlæring, vores undervisning og vores vidnesbyrd både hjemme og i kirken vil blive styrket, når vi overvejer og forstår denne sandhed bedre. 2. princip: Satan stræber efter at gøre alle mænd og kvinder elendige ligesom han selv er. Lucifer angriber og fordrejer uden ophør de lærdomme, der betyder mest for os personligt, for vores familier og for verden. Hvor sætter modstanderen ind med sit mest direkte og djævelske angreb? Satan arbejder ustandseligt for at forvirre forståelsen omkring kønnene, for at fremme en uretmæssig og forhastet brug af skaberkraften og for at hindre indgåelse af retskafne ægteskaber, netop fordi ægteskabet er indstiftet af Gud, og fordi familien er afgørende for planen for lykke. Modstanderens angreb på evigt ægteskab vil fortsætte med at vokse i intensitet, hyppighed og raffinement. Fordi vi i dag er inddraget i en krig om ægteskabets og hjemmets velfærd var jeg særlig opmærksom på de måder, hvorpå nefitterne forberedte sig til deres kampe mod lamanitterne, da jeg sidst læste Mormons Bog. Jeg bemærkede, at Nefis folk var »klar over [deres fjendes] hensigt, og derfor beredte de sig til at møde dem« (Alma 2:12-13; fremhævelse tilføjet). Mens jeg læste og studerede, lærte jeg, at forståelse af en fjendes hensigt er en afgørende forudsætning for en effektiv forberedelse. Vi bør ligeledes overveje vores fjendes hensigt i denne krig i de sidste dage. Faderens plan er lavet for at give vejledning til sine børn, for at hjælpe dem med at blive lykkelige og for at bringe dem sikkert hjem til ham. Lucifers angreb på planen har til hensigt at forvirre Guds sønner og døtre og gøre dem ulykkelige og stoppe deres evige udvikling. Løgnens faders hovedformål er, at vi alle skal være elendige, ligesom han er (2 Ne 2:27), og han arbejder for at fordreje de dele af Faderens plan, som han hader mest. Satan har ikke et legeme, han kan ikke blive gift, og han får aldrig en familie. Og han stræber til stadighed efter at forvirre de guddommeligt udpegede formål af køn, ægteskab og familie. I hele verden ser vi de voksende beviser på effektiviteten af Satans anstrengelser. På det seneste har djævlen forsøgt at kombinere og legalisere forvirringen om køn og ægteskab. Når vi ser på den anden side af døden og ind i evigheden, er det let at se, at de falske alternativer, som modstanderen prøver at fremme, aldrig kan føre til den fuldkommenhed, der bliver gjort mulig ved beseglingen af en mand og en kvinde, af lykken ved et retskaffent ægteskab, af glæden ved efterkommere og af velsignelsen ved evig udvikling. Med den viden, som vi har om vores fjendes hensigt, bør vi hver især være særlig årvågne med hensyn til at søge personlig inspiration til, hvordan vi kan beskytte og værne om vores eget ægteskab – og hvordan vi kan lære og undervise i hjemmet og i vore kirkekaldelser i de rette principper om kønnenes evige betydning og om ægteskabets rolle i Faderens plan. 3. princip: Kærlighedens og lykkens højeste velsignelser bliver opnået gennem det evige ægteskabs pagtsforhold. Herren Jesus Kristus er det centrale punkt i ægteskabspagten. Bemærk venligst, hvordan Frelseren er placeret på toppen af trekanten, men kvinden ved trekantens fod i det ene hjørne og manden ved trekantens fod i det andet hjørne. Bemærk nu, hvad der sker i forholdet mellem manden og kvinden, når de personligt og urokkeligt »kommer til Kristus« og stræber efter at blive »fuldkommengjort i ham« (Moro 10:32). På grund af og ved Forløseren kommer manden og kvinden tættere på hinanden. Når ægtemanden og hustruen hver især bliver draget til Herren (se 3 Ne 27:14), når de lærer at tjene og påskønne hinanden, når de deler livets oplevelser og vokser sammen og bliver til et, og når de bliver velsignet gennem foreningen af deres forskellige natur, begynder de at forstå den tilfredsstillelse, som vor himmelske Fader ønsker for sine børn. Vi modtager den højeste lykke, som er selve formålet med Faderens plan, ved at indgå og ære evige ægteskabspagter. Som mænd og kvinder, som ægtemænd og hustruer og som Kirkeledere er et af vores vigtigste ansvar at hjælpe unge mænd og kvinder med at lære om og forberede sig til et retskaffent ægteskab ved vores eget personlige eksempel. Når unge kvinder og mænd bemærker værdighed, loyalitet, ofre, og at vi ærer pagterne i vores ægteskab, så vil disse unge søge at efterligne de samme principper i deres forlovelsestid og i deres ægteskab. Når unge mennesker ser, at vi har prioriteret vores evige ledsagers komfort og velvære højest, så vil de blive mindre selv-centrerede og blive mere i stand til at give, til at tjene og til at skabe et ligeværdigt og varigt forhold. Når unge mænd og kvinder ser gensidig respekt, hengivenhed, tillid og kærlighed mellem en ægtemand og en hustru, så vil de stræbe efter at have de samme karaktertræk i deres tilværelse. Vore børn og Kirkens unge vil lære mest fra det, vi gør, og det, vi er selv hvis de husker forholdsvis lidt af det, vi siger. Uheldigvis er mange af Kirkens unge medlemmer i dag bange for og snubler i deres udvikling mod evigt ægteskab, fordi de har set for meget til skilsmisse i verden og for mange brudte pagter i deres hjem og i Kirken. Evigt ægteskab er ikke blot en midlertidig, juridisk kontrakt, der kan blive afsluttet når som helt af næsten hvilken som helst grund. Det er snarere en hellig pagt med Gud, der kan være bindende for tid og al evighed. Trofasthed og troskab i ægteskabet er ikke blot smukke ord, der bliver brugt i prædikener; snarere burde de være principper, der er tydelige i vores egen ægteskabspagt. Når vi overvejer betydningen af vores eget eksempel, tænker I og jeg så over områder, hvor vi har brug for at forbedre os? Inspirerer Helligånden vores tanke og blødgør den vores hjerte, og opmuntrer den os til at handle og til at blive bedre? Fokuserer vi som ledere i præstedømmet og hjælpeorganisationerne vore anstrengelser på at styrke ægteskabet og hjemmet? Ægtefæller har brug for tid sammen til at opbygge sig selv og deres hjem mod modstanderens angreb. Når vi stræber efter at højne vore kaldelser i Kirken, hindrer vi så ubevidst ægtefæller, mødre og fædre i at udfylde deres hellige forpligtelser i hjemmet? Planlægger vi for eksempel nogle gange unødvendige møder og aktiviteter på en måde, der kolliderer med en ægtemands og hustrus vigtige forhold og deres forhold til børnene? Når vi oprigtigt overvejer disse spørgsmål, så er jeg overbevist om, at Ånden allerede nu hjælper og vil fortsætte med at hjælpe hver af os med at lære de ting, som vi skal gøre hjemme og i kirken. De åndelige ressourcer vi behøver Vores ansvar med at lære og forstå lærdommene i planen, at opretholde og være eksempler på et retskaffent ægteskab og at undervise i korrekte principper i hjemmet og i kirken, kan få os til at overveje, om vi kan leve op til opgaven. Vi er almindelige mennesker, som skal udføre et meget ekstraordinært arbejde. For mange år siden var søster Bednar og jeg travlt optaget med at prøve at opfylde en ung og energisk families utallige behov – og ansvar i Kirken, i karrieren og i samfundet. En aften, efter at børnene var lagt i seng, talte vi længe om, hvor effektive vi var til at varetage alle vore vigtige prioriteter. Vi indså, at vi ikke ville modtage de lovede velsignelser i evigheden, hvis vi ikke i højere grad ærede den pagt, som vi havde indgået i jordelivet. Vi blev enige om at gøre mere og være bedre som ægtemand og hustru. Den lektie, som vi lærte for så mange år siden, har gjort en utrolig forskel i vores ægteskab. Den blide og enkle lærdom i lykkens plan giver et vidunderligt og evigt perspektiv og hjælper os til at forstå vigtigheden af evigt ægteskab. Vi er blevet velsignet med alle de åndelige ressourcer, som vi har brug for. Vi har fylden af Jesu Kristi lærdomme. Vi har Helligånden og åbenbaring. Vi har frelsende ordinancer og pagter og templer. Vi har præstedømmet og profeterne. Vi har de hellige skrifter og Guds ords kraft. Og vi har Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg vidner om, at vi er blevet velsignet med alle de åndelige ressourcer, som vi har behov for, for at lære om, undervise i, styrke og forsvare retskafne ægteskaber – og at vi virkelig kan leve lykkeligt samme som ægtemænd og hustruer i evigheden. I Jesu Kristi hellige navn. Amen. Noter 1. Se brev fra Det Første Præsidentskab, 11. feb. 1999; se Liahona, dec. 1999, s. 1. 2. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, okt. 2004, s. 49. 3. Liahona, okt. 2004, s. 49. 4. Liahona, okt. 2004, s. 49. 5. Liahona, okt. 2004, s. 49. 6. Liahona, okt. 2004, s. 49. 7. Autobiography of Parley P. Pratt, red. Parley P. Pratt jun., 1938, s. 297-298.