The Christus statueThe Church of Jesus Christ of Latter-day Saints Search | Feedback | Site Map | Help | Country Sites |
Home Gospel Library Worldwide Leadership Training Meeting: Supporting the Family Sister Bonnie D. Parkin

Et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden

ÆLDSTE L. TOM PERRY
De Tolv Apostles Kvorum

ÆLDSTE L. TOM PERRYSkab balance mellem vore ansvar

Det emne, jeg har fået, er følgende sætning fra familieproklamationen: »Ægtemænd og hustruer har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn.«1 Jeg vil tale om dette emne på en meget anderledes måde, end I måske er vant til at opleve ved andre oplæringsmøder. Jeg vil ikke citere meget fra håndbøger; i stedet vil jeg tale direkte med jer om vores tjenestegerning i vor himmelske Faders rige. Formålet vil være at se, om vi sammen bedre kan forstå, hvordan vi kan skabe en balance mellem vores ansvar om at elske og tage os af vores familie og de andre særlige kaldelser, som vor himmelske Fader har givet os.

Da Kirken blev organiseret den 6. april 1830, modtog profeten Joseph Smith en åbenbaring, der nu står i afsnit 21 i Lære og Pagter. En del af denne åbenbaring lyder:

»Se, der skal føres en optegnelse blandt jer; og i den skal du kaldes seer, oversætter, profet, Jesu Kristi apostel og ældste i kirken ved Gud Faderens vilje og jeres Herre Jesu Kristi nåde,

du, som af Helligånden blev inspireret til at lægge grundvolden til den og at bygge den op til den helligste tro ...

Derfor skal I, hvormed menes kirken, give agt på alle de ord og befalinger, som han giver jer, efterhånden som han modtager dem, idet han vandrer i al hellighed over for mig;

for hans ord skal I tage imod i al tålmodighed og tro, som kom det fra min egen mund« (L&P 21:1-2, 4-5).

En af disse første instruktioner, der blev givet til den nyligt organiserede kirke, var at følge den inspiration og åbenbaring, der kommer fra Herren gennem hans profet, for at opfylde vores ansvar for at opbygge hans rige. Han har lovet at lede os på den vej, som vi skal følge i dette store værk.

Profetens råd

Jeg tror, at Gordon B. Hinckley, vores profet i dag, gav os nøglen til at skabe balance i vore ansvar ved et tidligere verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, der blev holdt den 21. juni 2003. Ved denne transmission sagde han:

»... det er jeres privilegium at stå i verdens Forløsers skygge, mens vi bringer dette værk fremad. I har muligheden for at tale om det skønne ved Herren Jesu Kristi forsonende blod på vegne af hans sønner og døtre. Kan der være noget større privilegium end dette?

Fryd jer over det privilegium, der er jeres. Jeres mulighed varer ikke evigt. Alt for hurtigt er der kun mindet tilbage om den storslåede oplevelse, som I nu har.

Ingen af os opnår alt det, vi kunne ønske. Men lad os gøre vores bedste. Jeg er overbevist om, at Forløseren da vil sige: ›Godt, du gode og tro tjener‹ (Matt 25:21).«2

Som I kan huske, så forklarede han ved denne transmission, vore fire ansvarsområder. Det første angår det emne, som vi taler om ved denne transmission. Han sagde:

»Det er for det første afgørende, at I ikke forsømmer jeres familie. Intet af det, I har, er mere dyrebart. Jeres hustru og jeres børn fortjener deres ægtemands og fars opmærksomhed. Når alt er sagt og gjort, så er det dette familiebånd, som vi medbringer til det næste liv. Med en omskrivning af skriftens ord: ›For hvad hjælper det et menneske, at han tjener trofast i Kirken, men mister sin egen familie?‹ (se Mark 8:36).«3

Det har været et gennemgående budskab fra vore profeter siden de tidlige dage, hvor Kirken blev organiseret. Det vigtigste sted for evangelisk undervisning og ledelse er i familien og i hjemmet. Hvis vi følger disse instruktioner, vil vi uddele opgaver og planlægge programmer, aktiviteter og klasser, som vil komplementere og støtte vores familie.

Etablér de rette prioriteter

Hvordan vi bruger vores tid og skaber balance i vores liv er grundlæggende for, hvordan vi udfører vore pligter i familien og vores tjeneste i Kirken. Udvis selvdisciplin og følg profetens råd om, hvordan vi prioriterer anvendelsen af vores tid.

Din evige partner

Begynd med at tale med din evige partner om, hvor meget tid I har brug for sammen for at styrke jeres ægteskab for at vise den kærlighed, I har til hinanden. Dette er jeres første prioritet.

Kirken skal hjælpe enkeltpersoner og familier med at komme til Kristus og få evigt liv. Evigt liv er Guds største gave til sine børn, og det opnås kun gennem familieforhold. Dette forhold skal begynde med en forening af ægtemand og hustru, som er hellig for Herren og ikke er noget, der skal tages let på. Ægteskabspagten er afgørende for Herrens plan, og han har skabt himlene og jorden for at opfylde dette formål. I alle tidsaldre har han givet sin guddommelige lov for at værne og beskytte den hellige forening mellem ægtemand og hustru.

Jeres børn

For det andet, tænk over jeres børns åndelige behov. Hvor meget tid er nødvendigt for at være sikker på, at I er tæt på dem? Det er jeres ansvar som fædre og mødre at sørge for tilstrækkelig med tid til at undervise dem, idet de vigtigste instruktioner, som børn nogen sinde vil få, bør komme fra deres forældre. Vi skal være fortrolige med, hvad Kirken lærer vore børn, så vi kan være i harmoni med den lære, når vi instruerer hvert barn. For eksempel giver folderen Til styrke for de unge, de unge dette råd om familien, idet den citerer familieproklamationen:

»Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når

det er baseret på Herren Jesu Kristi lærdomme. Vellykkede ægteskaber og familier bygges på og bevares ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser.«4

Der står videre i folderen:

»Det er en stor velsignelse at tilhøre en familie. Din familie kan give dig selskab og glæde, hjælpe dig med at lære korrekte principper i en kærlig atmosfære og hjælpe dig med at forberede dig til evigt liv. Ikke alle familier er ens, men de er alle vigtige i vor himmelske Faders plan.

Yd din del for at skabe et lykkeligt hjem. Vær munter, hjælpsom og hensynsfuld over for andre. Mange problemer i hjemmet opstår, fordi familiens medlemmer taler og handler egoistisk eller uvenligt. Interessér dig for andre familiemedlemmers behov. Søg at være en fredsstifter snarere end at drille, slås og skændes. Husk på, at familien er den helligste enhed i Kirken.«5

Sørg for din familie

Vores tredje prioritet er at sørge for vore familieenheder. Igen citeret fra familieproklamationen:

»I henhold til den guddommelige plan skal fædre lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier.«6

Vi skal have gode kvalifikationer for at være erhvervsmæssigt beskæftiget. I en verden i forandring, må vi holde os ajour, ellers vil vore evner blive forældede. Selv om vi har travlt med vore opgaver i Kirken, skal vi ikke lade nogen mulighed gå fra os for at øge vores udvikling og forbedre vores families velfærd. Det kræver, at vi bruger tilstrækkeligt med tid og omtanke på at forberede os til fremtiden.

Dette råd henvender sig til søstre såvel som brødre. Selvom ansvaret for at sørge for familien hovedsageligt er faderens, så angiver proklamationen, at »uarbejdsdygtighed, dødsfald eller andre omstændigheder«7 kan kræve, at I søstre skal bruge og udvikle jeres evner til at hjælpe med at sørge for jeres familie.

Tjeneste i Kirken

Det fjerde punkt i vores prioritet er vores forpligtelse over for den tid, vi bruger på aktiviteter i Kirken. Aktive sidste dages hellige familier værdsætter deres tid i Kirken og træffer valg i deres familieliv, så der er plads til det.

Ledere skal især være opmærksomme på forskellige familiesituationer, når de kalder folk og skaber forventninger. Familier med små børn, hvor begge forældre har krævende kaldelser, som bringer dem væk fra hjemmet, er dem, der med størst sandsynlighed føler, at aktiviteter i Kirken går ud over deres familieliv. Kirkens ledere kan hjælpe ved at anerkende og støtte medlemmer i deres bestræbelser på at skabe balance i forholdet mellem tjeneste i Kirken og deres ansvar i familien.

Involvér familiemedlemmer

Der er måder, hvor vi kan øge vores samvær med familien, mens vi tjener i vore kaldelser i Kirken. Dette kan gøres ved at involvere vores familie, når det er passende, i vores virke i Kirken. Lad mig give jer et personligt eksempel.

Min far tjente som biskop, da jeg var barn. Han var en travl mand med en krævende advokatpraksis. Han var også aktiv i lokale anliggender og efterspurgt som offentlig taler. Og så var han selvfølgelig far til seks børn. Jeg var altid taknemlig for, at min far prioriterede rigtigt. Mor var altid hans første prioritet. Det var tydeligt ud fra den måde, som han behandlede hende på. Dette blev efterfulgt af oprigtig hengivenhed for hvert af hans børn.

Da jeg var omkring seks år gammel, fik jeg en rød legevogn i julegave. Præcis ligesom denne miniaturekopi. Den lille, røde vogn skabte et særligt bånd mellem min far og mig. I hans travle liv, skulle han finde måder at involvere sin familie i aktiviteter uden at være mindre effektiv.

En stor del af den tid han tjente som biskop var under den store depression i 1930’erne. Mange af medlemmerne i vores menighed var i desperat nød. Som biskop havde han ansvar for at sørge for midlerne til at opretholde deres liv. Dette syntes at være en god aktivitet for en biskop, hans søn og den lille, røde vogn.

Jeg ville komme hjem fra skole og finde bunker langs med garagen – mel, sukker, hvede og andre fornødenheder. Jeg vidste, at min far og jeg den aften ville få mulighed for at være sammen.

Når han kom hjem, var den lille, røde vogn lastet med forsyninger, der skulle bringes til en familie. Vi to, der gik sammen og talte, fuldførte vores velfærdsopgave ved at aflevere fornødenhederne til dem i nød.

Jeg var på første hånd i stand til at se den kærlighed og omsorg en god præstedømmeleder har for sin menigheds medlemmer. Og vigtigere, jeg havde mulighed for at tilbringe dyrebar tid sammen med min far.

Fokusér på grundlæggende prioriteter

Lad mig opmuntre jer til at gøre, hvad vi underviste jer i ved det første verdensomspændende oplæringsmøde for ledere. Vi minder jer om, at alle Kirkens enheder befinder sig på forskellige udviklingsniveauer, og alle enheder har forskellige behov. Når vi planlægger vore gøremål i Kirken, skal vi tage hensyn til familien.

Vi advarer jer igen mod ikke at bebyrde jeres medlemskab med mere end én kirkekaldelse udover hjemme- eller besøgsundervisning. Lær jer selv at holde jer til de grundlæggende prioriteter, og I vil blive overrasket over, hvorledes Herrens inspiration vil lede jer, når I udfører jeres ansvar om at være tjenere i hans rige.

Den genoprettede kirkes endelige fokus er at lette og tilvejebringe muligheder for os, hvor vi kan hjælpe Herren i hans værk, at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket. Det gør vi først og fremmest ved at styrke familien. I denne tid med moralsk forfald, politisk usikkerhed, international uro og økonomisk ustabilitet, skal vores fokus om at styrke og stabilisere familien øges og forstørres. Selve formålet med Kirken er at hjælpe familien til at opnå frelse og ophøjelse i himmelens evige rige.

Familievejledning

For flere år siden udgav vi en særlig Familievejledning. Den kunne bruges af medlemmer, især nyomvendte og medlemmer med mindre erfaring i Kirken. Vi opfordrer jer til at bruge den. Den begynder med denne udtalelse:

»Familien er den grundlæggende enhed i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og den vigtigste sociale enhed i tid og evighed. Gud har skabt familien for at bringe sine børn lykke, for at give dem mulighed for at lære korrekte principper i en kærlig atmosfære og for at forberede dem til evigt liv.

Hjemmet er det bedste sted til at undervise, lære og anvende evangeliske principper.«8

Vi opfordrer jer atter til at henholde jer til dette hæftes nyttige lærdomme.

Frelserens eksempel

Vor Herre og Frelser betjente personligt mennesker ved at opløfte de undertrykte, give de mismodige håb og opsøge de fortabte. Ved hans ord og gerninger viste han folket, at han elskede og forstod og værdsatte dem. Han anerkendte hver enkelt persons guddommelige natur og evige værdi. Selv når han kaldte folk til omvendelse, fordømte han synden uden at fordømme synderen.

Ligesom Frelseren skal vi, som ledere i Kirken, elske de mennesker, vi tjener, vise omsorg og bekymring for hver eneste person. Det er min bøn, at Herren må velsigne os i det hellige ansvar, han har givet os, i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

1. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, okt. 2004, s. 49.

2. »Fryd dig over privilegiet ved at tjene«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 21. juni 2003, s. 24.

3. Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 21. juni 2003, s. 22.

4. Liahona, okt. 2004, s. 49.

5. Til styrke for de unge, hæfte, 2002, s. 10.

6. Liahona, okt. 2004, s. 49.

7. Liahona, okt. 2004, s. 49.

8. Familievejledning, 2001, s. 1.

Familievejledning (katalognr. 31180 110) fås gennem Kirkens distributionscentre og servicekontorer.

 
© 2008 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.   Rights and use information.  Privacy policy