Gud, Guddommen
Der er tre særskilte personer i Guddommen: Gud, den evige Fader, hans Søn, Jesus Kristus og Helligånden. Vi tror på hver af dem (TA 1:1). Fra nutidig åbenbaring lærer vi, at Faderen og Sønnen hver især har et legeme af kød og knogler, som er til at tage og føle på, hvorimod Helligånden er en person, der består af ånd, uden kød og ben (L&P 130:22–23). Disse tre personer er ét i fuldkommen harmoni og enighed, hvad angår hensigt og lære (Joh 17:21–23; 2 Ne 31:21; 3 Ne 11:27, 36).
Gud Faderen: Det er sædvanligvis Faderen, eller Elohim, som man refererer til med titlen Gud. Han kaldes Faderen, fordi han er far til vores ånd (Mal 2:10; 4 Mos 16:22; 27:16; Matt 6:9; Ef 4:6; Hebr 12:9). Gud Faderen er universets øverste hersker. Han er almægtig (1 Mos 18:14; Alma 26:35; L&P 19:1–3), alvidende (Matt 6:8; 2 Ne 2:24) og allestedsnærværende ved sin Ånd (Sl 139:7–12; L&P 88:7–13, 41). Menneskene har et særligt forhold til Gud, som gør, at de indtager en særstilling i forhold til andre skabninger. Menneskene er Guds åndelige børn (Sl 82:6; 1 Joh 3:1–3; L&P 20:17–18).
Der findes kun få nedskrevne beretninger om, at Gud Faderen har vist sig for eller talt til et menneske. Det fremgår af skrifterne, at han talte med Adam og Eva (Moses 4:14–31), og at han ved flere lejligheder har præsenteret Jesus Kristus (Matt 3:17; 17:5; Joh 12:28–29; 3 Ne 11:3–7). Han viste sig for Stefanus (ApG 7:55–56) og Joseph Smith (JS–H 1:17). Senere så Joseph Smith og Sidney Rigdon Gud Faderen (L&P 76:20, 23). Gud giver til tider dem, der elsker ham og helliger sig over for ham, det privilegium at se ham og vide, at han er Gud (Matt 5:8; 3 Ne 12:8; L&P 76:116–118; 93:1).
Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Mark 15:34. De mennesker er den højeste Guds tjenere, ApG 16:17. Vi er af Guds slægt, ApG 17:28–29. Du skal bringe dine sakramenter som et offer til den Højeste, L&P 59:10–12. Enok så de ånder, som Gud havde skabt, Moses 6:36. Hellighedens Menneske er hans navn, Moses 6:57.
Gud Sønnen: Den Gud, der kendes som Jahve, er Sønnen, Jesus Kristus (Es 12:2; 43:11; 49:26; 1 Kor 10:1–4; 1 Tim 1:1; Åb 1:8; 2 Ne 22:2). Jesus virker under Faderens ledelse og er i fuldkommen harmoni med ham. Hele menneskeheden er hans søskende, for han er den ældste af Elohims åndelige børn. I nogle skriftsteder omtales han som Gud. For eksempel står der i skriftstedet, at Gud skabte himlen og jorden (1 Mos 1:1), men det var i virkeligheden Jesus Kristus, der var Skaberen under Gud Faderens ledelse (Joh 1:1–3, 10, 14; Hebr 1:1–2).
Herren omtalte sig selv som Jeg Er, 2 Mos 3:13–16. Jeg er Herren [Jahve], der er ingen anden frelser end mig, Es 43:11 (Es 45:23). Jeg er verdens lys, Joh 8:12. Jeg er, før Abraham blev født, Joh 8:58. Herren skal virke blandt mennesker i en bolig af ler, Mosi 3:5–10. Abinadi forklarede, hvordan Kristus er Faderen og Sønnen, Mosi 15:1–4 (Eter 3:14). Herren viste sig for Jereds bror, Eter 3. Lyt til Kristi, din Herres og din Guds, ord, Moro 8:8. Jahve er dommer over både levende og døde, Moro 10:34. Joseph Smith og Sidney Rigdon så Jesus, L&P 76:20, 23. Herren Jahve viste sig i templet i Kirtland, L&P 110:1–4. Jahve talte til Abraham, Abr 1:16–19. Jesus viste sig for Joseph Smith, JS–H 1:17.
Gud Helligånden: Helligånden er også en Gud og kaldes den hellige Ånd, Ånden, Guds Ånd og andre lignende navne og titler. Ved Helligåndens hjælp kan menneskene lære Faderens vilje at kende og erfare, at Jesus er Kristus (1 Kor 12:3).
Helligånden vil lære jer, hvad der skal siges, Luk 12:12. Helligånden er Talsmanden, Joh 14:26 (Joh 16:7–15). Jesus gav apostlene befalinger ved Helligånden, ApG 1:2. Helligånden vidner om Gud og Kristus, ApG 5:29–32 (1 Kor 12:3). Helligånden bevidner også for os, Hebr 10:10–17. Ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt, Moro 10:5. Helligånden er åbenbarelsens ånd, L&P 8:2–3 (L&P 68:4).
