Traditionen bag lys og vidnesbyrd

En af velsignelserne ved den genoprettede kirke er levende profeter. Præsident Harold B. Lee (1899-1973) havde en helt klar forståelse af prioriteter. Han sagde: »En stor del af det, som vi gør gennem [Kirkens] organisationer, er derfor at opbygge et værn, idet vi forsøger at opbygge den enkelte, og vi må ikke forveksle opbygningen af værnet med sjælen.«²

Præsident Lee minimerede ikke Kirkens rolle i frelsen af mænd, kvinder og familier. Han belærte snarere kraftigt om, at det centrale i Jesu Kristi evangelium er den enkelte, familier og hjem, som Kirken har til formål at støtte.³ Kirken er derfor værnet, hvormed vi opbygger evige familier.

Jeg tilhører en gren af familien Wing. Familien Wing ejer stadig det ældste hus i New England, der har tilhørt den samme familie. Det er kendt som Old Fort House. Det var Stephen Wing og hans families hjem, da de kom til USA omkring 1635.

Husets grundstamme blev bygget for at kunne yde beskyttelse. Væggene er 60 cm tykke og er bygget af kløvede egetræsstammer, der er sat ned i jorden for at danne et fort, der er typisk for New England. Det har to separate vægge. Mellemrummet blev fyldt med sandsten for at beskytte mod pile og kugler. Fortet var husets centrum. I takt med, at familien Wing voksede, blev der bygget til det oprindelige fort. Men fortet forblev deres beskyttelse, deres sikre tilflugtssted.

Vi bør måske alle overveje at bygge konstruktioner til vores åndelige sikkerhed, der er frie for verdens indflydelse. Steder, hvor vi kan beskytte og undervise familiemedlemmer om, hvordan man møder udfordringerne i en verden, der altid truer evangeliske kerneværdier. Jeg foretrækker at være optimistisk, så jeg håber på positive forandringer i verden. Men jeg er også realist, så jeg har en beredskabsplan i tilfælde af, at forandringen ikke kommer. Min beredskabsplan for den åndelige sikkerhed må kunne stå imod indholdet – både godt og dårligt – som diverse medier serverer. Hvor kan jeg lære om, hvordan man laver en sådan beredskabsplan for min families åndelige sikkerhed? Jeg ser hen til Kirken – værnet, hvormed jeg opbygger en evig familie.

Der er to vigtige årsager til, at jeg værdsætter præsident Lees metafor for Kirken som værende et værn for vore evige familier. For det første hjælper det mig med at forstå, hvad Kirken er. For det andet, og ligeså vigtigt, forstår jeg, hvad Kirken ikke er.

At Kirken er et værn ses måske bedst i en udtalelse, profeten Joseph Smith kom med om sin rolle som Kirkens leder. Han sagde: »Jeg lærer dem de korrekte principper, så styrer de sig selv.«⁴ Evige principper er det værn, Kirken giver. Disse evige principper er forankret i Guds riges lære og afspejles i hans evige plan for lykke. Vi mødes som medlemmer af Kirken for at undervise og lære retfærdighedens principper af hinanden og for at modtage frelsende ordinancer, således at værnet er stabilt, idet vi opbygger vore evige familier.

Bemærk, at Kirken ikke skal gøre arbejdet for forældre, men snarere vejlede forældrene. Kirken tilbyder en evig fremgangsmåde. Hvis vi bygger efter denne evige fremgangsmåde, forsikres vi som stiftere af evige familier med løftet om, at vore anstrengelser vil yde den sikkerhed og beskyttelse, som vi ønsker for dem, vi holder allermest af.

Vores udfordring er at anvende Kirken som værn til at opbygge en familie, der er ligeså åndelig stærk eller stærkere end det gamle fort er stærkt rent fysisk. Hvordan gør vi det?

Jeg tror, at familietraditioner er som de kløvede egetræsstammer, der blev sat i jorden for at kunne bygge Old Fort House. Gør familietraditioner – højtider, fødselsdagstraditioner, søndagstraditioner, middagstraditioner – og udviklingen af nye til en prioritet livet igennem. Ær dem, nedskriv dem og sørg for, at I følger dem. Undersøgelser viser, at årsagen til, at unge menneskers tilslutter sig bander, skyldes traditionen og ritualet ved at tilhøre noget, der er større end en selv. Det er det, en familie bør være. Skab et dejligt miljø, hvori jeres familie kan se frem til særlige begivenheder i årets løb, hvor traditioner binder jer sammen som en stor evig familieenhed.

Dette er hverken en enkel eller let løsning. Rom blev ikke bygget på en dag, det bliver familietraditioner heller ikke. Familietraditioner kan udgøre en grundlæggende og varig støtte, men der er meget, der må opbygges omkring dem. Måske fungerer familietraditioner kun, når hvert enkelt familiemedlem får en rolle, og hvis det er en forenet indsats at skabe dem. Dette betyder, at familiemedlemmerne må bruge tid sammen og lære at samarbejde. Hvad angår familien, så er der ingen kvalitetstid, uden at der også afsættes en vis mængde tid.

Overvej fx i forbindelse med et nyt job, hvor meget tid det kræver af jer hver dag. Er det et job, der vil kræve 14 timer om dagen, og som forhindrer jer i at komme hjem, før jeres børn er lagt i seng? Jeg siger ikke, at sådanne jobmuligheder er ude af billedet, men hvis I vælger dem, må I finde kreative måder, hvorpå I kan forblive knyttede til jeres familie. Kirkens værn vil minde jer om jeres evige prioriteringer.

Jeg valgte detailhandel som min beskæftigelse. Vores forretninger var åbne seks dage om ugen fra 10 om morgenen til 22 om aftenen. Min normale arbejdsdag bestod af mindst 10 timer, nogle gange 12-15 timer. Så jeg skulle være omhyggelig med at have tid til mine børn, og jeg tror, at det at se Kirken som et værn konstant mindede mig om mine evige prioriteter.

Fx involverede jeg alle mine børn i deltidsarbejde i vore forretninger. Min ældste datter kom og opdaterede salgstallene, så mine indberetninger altid var aktuelle, og jeg kunne foretage sammenligninger mellem årene. Min søn arbejdede med bogføring i løbet af sommeren. Jeg lærte min yngste datter at betjene et kasseapparat, så hun kunne arbejde som deltidskassemedarbejder. Dette gav os mulighed for at se hinanden i løbet af dagen, spise frokost sammen flere gange om ugen samt få værdifuld tid sammen på tomandshånd. Den bedste tid sammen var under den daglige pendlen til og fra arbejde.

Jeg tror også, at Kirken er et værn for vores arbejdsliv. Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige repræsenterer vi Frelseren og hans kirke. For os er det ikke godt nok at være ligeså god som en fra en anden kirke. Præsident George Albert Smith (1870-1951) belærte om dette, da han sagde:

»I løbet af i år har jeg haft det privilegium at møde nogle mennesker, der bor i dette lokalsamfund [Salt Lake City], og som ikke tilhører Kirken, og tale med dem om evangeliet. En mand havde boet her i tyve år, en mand med upåklagelig livsførelse, en god borger, en dygtig forretningsmand, som var venlig stemt over for vores folk. Han fortalte mig, at han var … kommet til den konklusion, at vi var lige så gode mennesker som vore naboer, der tilhører andre kirker. Han kunne ikke se nogen forskel på os.

Jeg ønsker at fortælle jer, brødre og søstre, at for mig er det ikke noget kompliment. Hvis Jesu Kristi evangelium ikke gør mig til et bedre menneske, så har jeg ikke udviklet mig, som jeg skulle, og hvis vore naboer, som ikke tilhører denne kirke, kan bo blandt os år efter år uden at se noget bevis på de fordele, som det giver os at holde Guds befalinger, så er der brug for forbedring i Israel.«⁵

Et medlem af Kirken, der er en tempelanbefaling værdig, bør altid skille sig ud i de erhvervsmæssige kredse, han eller hun tilhører. Hav modet til at være anderledes. Bekymr jer aldrig over at fornærme andre ved at leve op til Kirkens standarder. Jeg lover jer, at det at leve op til tempelanbefalingens standarder vil velsigne og aldrig skade jer, uanset hvilken situation I befinder jer i.

Når jeg hver dag læser og ser nyheder, chokeres jeg over de udfordringer, som vi skaber for os selv. I takt med at tider og forhold forandrer sig og bliver mere komplekse, så ser det ud til, at der er færre og færre personer, der er i stand til at påtage sig ansvaret for at lede mod en positiv forandring. Jeg giver jer ledere og fremtidige ledere en udfordring om at anerkende, at verden er i hastig forandring. Der er et akut behov for kompetente ledere, der er modige nok til at give sig i kast med de enorme udfordringer, vi ser i dag.

Den grundlæggende moral, der udspringer af en jødisk-kristen tradition, ser ud til at aftage i USA og i andre nationer. Retfærdighed, medfølelse og respekt for menneskelig værdighed dannede grundlag for denne tradition. Den blev ikke baseret på love og forordninger, men på Kristi lys i enhver god og anstændig borger.

Antallet af mennesker, der tilslutter sig disse overbevisninger og værdier, svinder ind, men I og jeg forbliver trofaste. Vi har indgået en pagt med Frelseren om at repræsentere ham. Ved at repræsentere Jesus Kristus og lade Kristi lys afspejles i vores liv hjælper vi mange af vore brødre og søstre til at huske deres jødisk-kristne tradition og arv.

Vi må være frimodige i vore erklæringer og vidnesbyrd om Jesu Kristi guddommelighed. Vi ønsker, at andre skal vide, at vi tror på, at han er den helt centrale figur i menneskehedens historie. Hans liv og lærdomme er selve kernen i Bibelen og andre bøger, som vi anser for hellig skrift. Det Gamle Testamente lægger op til Kristi jordiske tjenestegerning. Det Nye Testamente beskriver hans jordiske tjenestegerning. Mormons Bog udgør endnu et vidnesbyrd om hans jordiske tjenestegerning. Han kom til jorden for at forkynde sit evangelium som en grundvold for hele menneskeheden, så alle Guds børn kunne lære om ham og hans lærdomme. Siden gav han sit liv for at blive vor Frelser og Forløser. Kun gennem Jesus Kristus er frelse mulig. Det er derfor, vi anser ham for at være den helt centrale figur i menneskehedens historie. Vores evige skæbne vil altid ligge i hans hænder. Det er en herlig ting at tro på ham og anerkende ham som vor Frelser, vor Herre og vor Mester.

Husk på alt, hvad Kirken har gjort, fortsat gør og kan gøre for jer og jeres familie. Og husk på, at dette ikke blot er en hvilken som helst anden kirke, dette er Jesu Kristi genoprettede kirke.