Gud, den evige Fader

»Vor Guds hensigter er storslåede, hans kærlighed uudgrundelig, hans visdom uendelig og hans kraft ubegrænset; derfor har de hellige grund til at glæde og fryde sig.«

Fra Joseph Smiths liv

Blandt Josephs forfædre var der mange, som på deres tid søgte at få kendskab til den sande Gud. Josephs forældre var meget åndelige, og selv om de ikke fandt hele sandheden om Gud i de dengang eksisterende kirker, anså de Bibelen for at være Guds ord og gjorde bøn til en del af deres liv. Profetens bror, William, har berettet: »Min fars religiøse vaner var meget fromme og moralske … Jeg skulle lytte til deres bønner både om aftenen og morgenen … Begge mine forældre udøste deres sjæl til Gud, fra hvem alle velsignelser kommer, og bad ham vogte og beskærme deres børn og afholde dem fra synd og al ond gerning. Sådan var mine forældres store fromhed.«¹ William har ligeledes sagt: »Så langt tilbage som jeg husker, har vi altid bedt familiebøn. Jeg husker tydeligt, hvordan far altid havde sine briller i lommen på sin vest … og når vi drenge så ham række ned efter dem, vidste vi, at det var tid til at gøre sig klar til bøn, og hvis vi ikke bemærkede det, sagde mor: ›William‹ – eller hvem det nu måtte være, der var uopmærksom – ›det er tid til bøn.‹ Efter bønnen sang vi altid en bestemt sang. Jeg kan stadig huske noget af den: ›Endnu en dag er forbi, og vi gør os klar til nattens hvile.‹«²

Denne tidlige åndelige undervisning fæstnede sig dybt i Joseph Smiths sjæl. Da han begyndte at bekymre sig for sin evige lykke og bestræbte sig på at finde ud af, hvilken kirke han skulle tilslutte sig, vidste han, at han kunne henvende sig til Gud for at få svar:

»Ved at læse skrifterne lærte jeg, at Gud er den samme i går, i dag og for evigt, og at han ikke har personsanseelse, fordi han er Gud. For jeg kiggede på solen – jordens strålende himmellegeme – og ligeledes månen, som majestætisk ruller over himlene, og ligeledes stjernerne, som skinner i deres baner, og ligeledes jorden, som jeg stod på, og dyrene på marken og fuglene på himlen og fiskene i vandet og ligeledes mennesket, som majestætisk går på jordens overflade med skønhed og styrke og med magt og intelligens til at herske over det, som er så utroligt stort og fantastisk, og i hans billede, som skabte dem.

Og når jeg tænkte over alle disse ting, udbrød mit hjerte: Med rette har den vise mand sagt: ›Tåberne siger ved sig selv: ›Gud er ikke til‹‹ (se Sl 53:2). Mit hjerte råbte: ›Alt dette bærer vidnesbyrd og taler om en almægtig og allestedsnærværende kraft, et væsen som udsteder love og bestemmer, og som binder alle ting i deres sfærer, som fylder evigheden, som var, og som er, og som vil være fra evighed til evighed.‹ Og jeg overvejede alt dette, hvilket vil sige, at jeg ønskede at tilbede ham i ånd og sandhed (se Joh 4:23), hvorfor jeg anråbte Herren om nåde, for der var ingen andre, hvortil jeg kunne gå for at modtage nåde.«³

Josephs trofaste bønner om nåde og visdom blev besvaret med det første syn. Dette syn gav den unge profet langt større viden om Gud end nogen af kirkerne på hans tid besad – viden, som havde været tabt for verden i århundreder. Gennem det første syn erfarede Joseph, at Faderen og Sønnen er individuelle personer, at deres magt er større end det ondes magt, og at mennesket virkelig er skabt i Guds billede – sandheder, som er afgørende for, at vi kan forstå, hvordan vores forhold til vor Fader i himlen virkelig er.

Flere åbenbaringer vedrørende Guds natur fulgte – deriblandt mange, som nu er vores hellige skrift i de sidste dage. Som Guds udvalgte redskab til at gengive det sande evangelium til verden bar profeten gennem hele sin tjenestegerning vidnesbyrd om Gud. »Jeg vil anråbe Gud,« erklærede han, »for jeg ønsker, at I alle skal kende ham og være fortrolige med ham … Så vil I vide, at jeg er hans tjener, for jeg taler med myndighed.«⁴

Joseph Smiths lærdomme

Gud er alle menneskers kærlige Fader og kilden til alt godt.

»Mens den ene del af menneskeheden dømmer og fordømmer den anden uden nåde og barmhjertighed, så ser universets store Alfader på hele den menneskelige familie med faderlig omsorg og opmærksomhed. Han ser dem som sine børn og uden nogen af de snæversynede følelser, som øver indflydelse på menneskenes børn, får han ›sin sol til at stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige‹ (Matt 5:45).«⁵

»Vi anerkender, at Gud er den store kilde, hvorfra alt godt udspringer, at han er den fuldkomne intelligens, og at hans visdom alene er tilstrækkelig til at styre og regere over det mægtige skaberværk og verdener, som stråler og flammer i magt og herlighed over os, som om hans finger havde rørt dem, og de var sat i bevægelse af hans almægtige ord … ›Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk‹ (Sl 19:2). En lille smule eftertanke er tilstrækkelig til at belære ethvert normalt begavet menneske om, at alt dette ikke blot er opstået ved tilfældigheder og ikke kan holdes oppe af nogen anden kraft end en almægtig hånd.«⁶

»Gud ser de skjulte kilder bag alle menneskets handlinger og kender alle menneskers hjerte.«⁷

»Guds hensigter er storslåede, hans kærlighed uudgrundelig, hans visdom uendelig og hans magt ubegrænset. Derfor har de hellige grund til at glædes og frydes, fordi de ved, ›at sådan er Gud, vor Gud i al evighed, han skal lede os!‹ (Sl 48:15)«⁸

Når vi forstår Guds natur, forstår vi os selv og ved, hvordan vi kan komme ham nærmere.

»Der er kun meget få levende væsener i verden, som har en korrekt forståelse af Guds natur. Langt størstedelen af menneskeheden forstår ikke noget, hverken af det, som allerede er sket eller det, som skal ske, i forbindelse med deres forhold til Gud. De kender og forstår ikke dette forholds beskaffenhed, og som følge deraf ved de ikke meget mere end det vilde dyr og kan ikke meget mere end at spise, drikke og sove. Intet menneske ved mere om Gud end dette, medmindre det er givet ham ved inspiration fra den Almægtige.

Hvis et menneske ikke lærer andet end at spise, drikke og sove, og ikke forstår nogen af Guds hensigter, så ved han ikke mere end det vilde dyr. Det drikker, sover og kender ikke noget til Gud – alligevel ved det lige så meget som os, medmindre vi er i stand til at forstå gennem inspiration fra den almægtige Gud. Dersom menneskene ikke forstår Guds natur, forstår de ikke sig selv. Jeg vil gå tilbage til begyndelsen og på den måde løfte jeres tanker til højere sfærer og til en mere ophøjet forståelse end den, det menneskelige sind normalt tragter efter.

… Skrifterne fortæller os, at ›dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus‹ (Joh 17:3).

Hvis et menneske ikke kender Gud, men adspørger – og flittigt søger svar i sit eget hjerte – på, hvordan Gud er, og om Jesu Kristi og apostlenes erklæring er sand, så vil han indse, at han ikke har evigt liv, fordi evigt liv kun kan opnås ud fra dette princip.

Mit vigtigste mål er at opdage naturen af den eneste vise og sande Gud, og finde ud af, hvilken slags væsen han er …

Gud selv var engang, som vi er nu, og han er nu er et ophøjet menneske og sidder på sin trone i himlene! Det er den store hemmelighed. Dersom sløret blev revet i stykker i dag, og den store Gud, som holder denne verden i dens bane, og som vedligeholder alle verdener og alle ting ved sin magt og kraft, ville gøre sig selv synlig – jeg siger, dersom I skulle se ham i dag, ville I se ham som en mand i et menneskes skikkelse – som jer selv i et menneskes hele person, billede og skikkelse; for Adam blev skabt i selve Guds form, billede og lignelse og fik instruktioner og belæringer af ham, vandrede og talte og kommunikerede med ham som det ene menneske taler og meddeler sig til det andet …

Når vi har en viden om Gud, begynder vi at forstå, hvordan vi kan komme ham nærmere, og hvordan vi kan spørge ham for at få svar. Når vi forstår Guds natur og ved, hvordan vi kan komme til ham, begynder han at åbenbare himlene for os og fortælle os alt om dem. Når vi er klar til at komme til ham, er han klar til at komme til os.«⁹

Guddommen består af tre adskilte og selvstændige personer.

TA 1:1: »Vi tror på Gud, den evige Fader, og på hans Søn Jesus Kristus, og på Helligånden.«¹⁰

Joseph Smith underviste i det følgende i april 1843. Det er senere nedskrevet i L&P 130:22: »Faderen har et legeme af kød og knogler ligeså håndgribeligt som menneskets; Sønnen ligeså; men Helligånden har ikke et legeme af kød og knogler, men er en person, der består af ånd. Hvis det ikke var således, kunne Helligånden ikke bo i os.«¹¹

»Jeg har altid erklæret, at Gud er en særskilt person, at Jesus Kristus er en selvstændig og særskilt person i forhold til Faderen, og at Helligånden er en særskilt person og en ånd, og at disse tre udgør tre særskilte personer og tre Guder.«¹²

»Det, som er uden legeme eller legemsdele er intet. Der er ingen anden Gud i himlen end den Gud, som har kød og ben.«¹³

Guddommen er en fuldkommen enhed, og Gud Faderen præsiderer.

»Der kan siges meget om Gud og guddommen … Tidens lærere siger, at Faderen er Gud, Sønnen er Gud, og Helligånden er Gud, og at de alle er i ét legeme og er én Gud. Jesus bad for, at dem Faderen havde givet ham ud af verden måtte blive ét, ligesom de selv er ét (se Joh 17:11-23) …

Peter og Simon bar vidnesbyrd om, at de havde set Menneskesønnen stå ved Guds højre hånd. Alle, der havde set himlen åbne sig, vidste, at der er tre personer i himlen, som besidder magtens nøgler, og at én præsiderer over dem alle.«¹⁴

»Der blev indgået evige pagter mellem tre personer, før denne jord blev organiseret, og de angår uddelingen til mennesker på jorden. Disse personer … kaldes den første Gud, Skaberen; den anden Gud, Forløseren; og den tredje Gud, Vidnet.«¹⁵

»Det er Faderens ansvarsområde at præsidere som den øverste eller som præsident, Jesus som Mellemmand og Helligånden som vidne. Sønnen har et tabernakel, og det har Faderen også, hvorimod Helligånden er en person bestående af ånd uden et tabernakel.«¹⁶

»I skriften står der: ›Jeg og Faderen er ét‹ (Joh 10:30), og atter at Faderen, Sønnen og Helligånden er ét, og at de tre stemmer overens (se Joh 5:7-8, 1948-oversættelsen af Bibelen). Således bad Frelseren til Faderen: ›Ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig … for at de kan være ét‹, eller med andre ord, at de må blive ét sind forenet i troen (se Joh 17:9, 11). Men ligesom alle er forskellige eller særskilte personer, således er Gud og Jesus Kristus og Helligånden særskilte personer, men de er altid enige.«¹⁷

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på s. vii-xi.

Gennemgå s. 37-38 og bemærk, hvordan den unge Joseph Smith så beviser på en »almægtig og allestedsnærværende kraft« i verden omkring ham. Hvad har du bemærket i verden omkring dig, som vidner om Gud?
Gennemgå det afsnit, der begynder på s. 39, og se efter lærdomme, der åbenbarer Guds natur. Hvordan kan disse lærdomme hjælpe os til at »glæde og fryde« os?
Joseph Smith har sagt: »Universets store Alfader [ser] på hele den menneskelige familie med faderlig omsorg og opmærksomhed « (s. 39). Hvilke tanker gør du dig, når du grunder over disse udtalelser?
Læs det afsnit, der begynder nederst på s. 39 samt det næste afsnit. Hvorfor er det umuligt for os at forstå os selv, hvis vi ikke forstår Guds natur?
Profeten Joseph Smith bar vidnesbyrd om, at Gud Faderen, Jesus Kristus og Helligånden er »tre særskilte personer«. Han lærte os ligeledes, at de er ét (s. 42). På hvilken måde er de tre medlemmer af guddommen »ét«? (Se eksemplerne s. 42).
På hvilke måder kan forældre give næring til børnenes kærlighed til deres himmelske Fader? (Se eksemplerne s. 37).

Skriftstedshenvisninger: L&P 8:17-19; Hebr 1:1-3; 12:9; Moses 1:3-6, 39.