1 Se, det skete, at der var mange af den opvoksende slægt, som ikke kunne forstå kong Benjamins ord, eftersom de var små børn på det tidspunkt, da han talte til sit folk; og de troede ikke på deres fædres overlevering.

2 De troede ikke på det, der var blevet sagt angående de dødes opstandelse, ej heller troede de på Kristi komme.

3 Og se, på grund af deres vantro kunne de ikke forstå Guds ord; og deres hjerte blev forhærdet.

4 Og de ville ikke lade sig døbe; ej heller ville de slutte sig til kirken. Og de var et udskilt folk, hvad deres tro angik, og forblev således lige siden, ja, i deres kødelige og syndige tilstand, for de ville ikke påkalde Herren deres Gud.

5 Og se, i Mosijas regeringstid var de ikke halvt så talrige som Guds folk; men på grund af kiv blandt brødrene blev de talrigere.

6 For det skete, at de bedrog mange, som var i kirken, med deres smigrende ord og fik dem til at begå mange synder; derfor blev det nødvendigt, at de, som begik synd, og som var i kirken, måtte formanes af kirken.

7 Og det skete, at de blev ført frem for præsterne og overladt til præsterne af lærerne; og præsterne førte dem frem for Alma, som var højpræsten.

8 Se, kong Mosija havde givet Alma myndighed over kirken.

9 Og det skete, at Alma ikke vidste, hvad han skulle stille op med dem; men der var mange vidner imod dem, ja, folk stod og vidnede i rigelighed om deres ugudelighed.

10 Se, der var ikke tidligere sket noget sådant i kirken, derfor blev Alma foruroliget i sin ånd, og han lod dem føre frem for kongen.

11 Og han sagde til kongen: Se, her er mange, som vi har ført frem for dig, og som anklages af deres brødre, ja, og de er blevet grebet i forskellige misgerninger. Og de omvender sig ikke fra deres misgerninger, derfor har vi ført dem frem for dig, for at du kan dømme dem i forhold til deres forbrydelser.

12 Men kong Mosija sagde til Alma: Se, jeg dømmer dem ikke, derfor overgiver jeg dem i dine hænder for at blive dømt.

13 Og se, Almas ånd blev igen foruroliget; og han gik hen og adspurgte Herren, hvad han skulle gøre i denne sag, for han frygtede, at han skulle gøre uret i Guds øjne.

14 Og det skete, efter at han havde udøst hele sin sjæl for Gud, at Herrens røst kom til ham og sagde:

15 Velsignet er du, Alma, og velsignede er de, der blev døbt i Mormons vande. Du er velsignet på grund af din overordentlig store tro alene på min tjener Abinadis ord.

16 Og velsignede er de på grund af deres overordentlig store tro alene på de ord, som du har talt til dem.

17 Og velsignet er du, fordi du har oprettet en menighed blandt dette folk, og de skal blive grundfæstet, og de skal være mit folk.

18 Ja, velsignet er dette folk, som er villige til at bære mit navn; for ved mit navn skal de kaldes; og de er mine.

19 Og fordi du har adspurgt mig angående overtræderen, er du velsignet.

20 Du er min tjener, og jeg slutter pagt med dig om, at du skal få evigt liv; og du skal tjene mig og gå ud i mit navn og skal indsamle mine får.

21 Og den, der vil høre min røst, skal være mit får; og ham skal I tage imod i kirken, og ham vil jeg også tage imod.

22 For se, dette er min kirke; hver den, der bliver døbt, skal døbes til omvendelse. Og hver den, I tager imod, skal tro på mit navn; og ham vil jeg frit tilgive.

23 For det er mig, der påtager mig verdens synder; for det er mig, der har skabt den; og det er mig, som skænker ham, der tror indtil enden, en plads ved min højre hånd.

24 For se, ved mit navn bliver de kaldt; og hvis de kender mig, skal de komme frem og skal have en plads i evighed ved min højre hånd.

25 Og det skal ske, at når den anden basun lyder, da skal de, der aldrig kendte mig, komme frem og skal stå foran mig.

26 Og da skal de vide, at jeg er Herren deres Gud, at jeg er deres forløser, men de ville ikke lade sig forløse.

27 Og da vil jeg bekende for dem, at jeg aldrig kendte dem; og de skal gå bort til den evigtvarende ild, der er beredt for Djævelen og hans engle.

28 Derfor siger jeg til dig, at den, der ikke vil høre min røst, ham skal I ikke tage imod i min kirke; for ham vil jeg ikke tage imod på den yderste dag.

29 Derfor siger jeg til dig: Gå i gang; og hver den, der overtræder imod mig, ham skal I dømme i forhold til de synder, som han har begået; og hvis han bekender sine synder for dig og mig og omvender sig i sit hjertes oprigtighed, skal I tilgive ham, og jeg vil også tilgive ham.

30 Ja, og så ofte som mit folk omvender sig, vil jeg tilgive dem deres overtrædelser imod mig.

31 Og I skal også tilgive hinanden jeres overtrædelser; for sandelig siger jeg til dig: Den, der ikke tilgiver sin næste hans overtrædelser, når han siger, at han omvender sig, han har bragt sig selv under fordømmelse.

32 Se, jeg siger dig: Gå i gang, og hver den, der ikke vil omvende sig fra sine synder, han skal ikke regnes blandt mit folk; og dette skal iagttages fra dette tidspunkt af.

33 Og det skete, da Alma havde hørt disse ord, at han skrev dem ned, så han kunne have dem, og så han kunne dømme folket i denne kirke i henhold til Guds befalinger.

34 Og det skete, at Alma gik i gang og dømte dem, der var blevet grebet i synd, i henhold til Herrens ord.

35 Og hver den, der omvendte sig fra sine synder og bekendte dem, regnede han blandt kirkens folk.

36 Og de, der ikke ville bekende deres synder og omvende sig fra deres ugudelighed, de blev ikke regnet blandt kirkens folk, og deres navne blev slettet.

37 Og det skete, at Alma styrede alle kirkens anliggender; og de begyndte igen at have fred og at have overordentlig stor fremgang i kirkens anliggender, idet de vandrede med omhu for Gud, optog mange og døbte mange.

38 Og se, alt dette gjorde Alma og hans medarbejdere, som ledte kirken, idet de vandrede med al flid og i alting underviste i Guds ord og led alle slags trængsler; for de blev forfulgt af alle dem, der ikke tilhørte Guds kirke.

39 Og de formanede deres brødre; og hver og en af dem blev også formanet ved Guds ord i forhold til deres synder eller til de synder, som de havde begået, idet de blev befalet af Gud at bede uden ophør og at give tak i alt.