Skrifterne
Lære og Pagter 29


Afsnit 29

Åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i overværelse af seks ældster, i Fayette, New York, i september 1830. Denne åbenbaring blev givet nogle dage forud for den konference, der begyndte den 26. september 1830.

1-8: Kristus indsamler sine udvalgte. 9-11: Hans komme indvarsler tusindårsriget. 12-13: De tolv skal dømme hele Israel. 14-21: Tegn, plager og ødelæggelser skal gå forud for det andet komme. 22-28: Den sidste opstandelse og den endelige dom følger tusindårsriget. 29-35: Alt er åndeligt for Herren. 36-39: Djævelen og hans hærskarer blev stødt ud af himlen for at friste mennesket. 40-45: Faldet og forsoningen bringer frelse. 46-50: Små børn er forløst ved forsoningen.

1 Lyt til røsten fra Jesus Kristus, han som er jeres forløser, den store Jeg Er, hvis barmhjertigheds arm har sonet for jeres synder;

2 som vil samle sit folk, ligesom en høne samler sine kyllinger under sine vinger, ja, så mange som vil give agt på min røst og ydmyge sig over for mig og påkalde mig i indtrængende bøn.

3 Se, sandelig, sandelig siger jeg jer, at jeres synder på dette tidspunkt er tilgivet jer, derfor modtager I dette; men husk ikke at synde mere, for at I ikke skal blive udsat for fare.

4 Sandelig siger jeg jer, at I er blevet udvalgt af verden til at kundgøre mit evangelium med fryderåb, som med en basuns røst.

5 Opløft jeres hjerte og vær glade, for jeg er midt iblandt jer, og er jeres talsmand hos Faderen; og det er hans gode vilje at give jer riget.

6 Og, som der står skrevet: Hvad som helst I beder om i tro, forenet i bøn i overensstemmelse med min befaling, det skal I få.

7 Og I er kaldet til at bringe indsamlingen af mine udvalgte i stand; for mine udvalgte hører min røst og forhærder ikke deres hjerte;

8 derfor er den forordning udgået fra Faderen, at de skal blive indsamlet til ét sted på dette lands overflade for at berede deres hjerte og blive beredt i alt til den dag, da modgang og ødelæggelser bliver sendt ud over de ugudelige.

9 For timen er nær, og dagen snart for hånden, da jorden er moden, og alle de stolte og de, der handler ugudeligt, skal være som stubbe; og jeg vil brænde dem op, siger Hærskarers Herre, så der ikke skal være ugudelighed på jorden;

10 for timen er nær, og det, der blev talt af mine apostle, skal blive opfyldt; for som de talte, således skal det ske;

11 for jeg vil åbenbare mig fra himlen med magt og stor herlighed sammen med alle dens hærskarer og bo hos menneskene i retfærdighed på jorden et tusind år, og de ugudelige skal ikke bestå.

12 Og videre, sandelig, sandelig siger jeg jer, og det er udgået som en fast forordning ved Faderens vilje, at mine apostle, de tolv, som var med mig i min tjenestegerning i Jerusalem, skal stå ved min højre hånd på den dag, jeg kommer i en ildsøjle, iklædt retfærdighedens dragt med krone på deres hoved, i herlighed ligesom jeg er, for at dømme hele Israels hus, ja, så mange som har elsket mig og holdt mine befalinger og ingen andre.

13 For en basun skal lyde både længe og højt ligesom på Sinajbjerget, og hele jorden skal skælve, og de skal komme frem – ja, de døde, som døde i mig, for at modtage en krone af retfærdighed og for at blive klædt, ligesom jeg er, for at være hos mig, så vi kan være ét.

14 Men se, jeg siger jer, at førend denne store dag kommer, skal solen blive formørket, månen skal blive forvandlet til blod, og stjernerne skal falde fra himlen, og der skal ske større tegn i himlen ovenover og på jorden nedenunder;

15 og der skal være gråd og jammer blandt menneskenes skarer;

16 og der skal blive sendt et stort uvejr med hagl ned for at ødelægge jordens afgrøder.

17 Og det skal ske på grund af verdens ugudelighed, at jeg vil tage hævn over de ugudelige, for de vil ikke omvende sig; for min harmes bæger er fyldt; for se, mit blod skal ikke rense dem, hvis de ikke hører mig.

18 Derfor vil jeg, Gud Herren, sende fluer ud over jordens overflade, som skal angribe dens indbyggere og skal æde deres kød og skal få maddiker til at kravle i dem;

19 og deres tunge skal holdes tilbage, så de ikke skal tale imod mig; og deres kød skal falde fra deres knogler og deres øjne ud af hulerne;

20 og det skal ske, at skovens dyr og luftens fugle skal æde dem op.

21 Og den store og vederstyggelige kirke, som er hele jordens skøge, skal blive omstyrtet ved hjælp af en fortærende ild, sådan som det er blevet talt ved profeten Ezekiels mund, han der talte om dette, der ikke er sket, men som visselig skal ske, så vist som jeg lever, for vederstyggeligheder skal ikke herske.

22 Og videre, sandelig, sandelig siger jeg jer, at når de tusinde år er til ende, og mennesker igen begynder at fornægte deres Gud, da skal jeg kun skåne jorden en kort tid;

23 og så skal enden komme, og himlen og jorden skal blive fortæret og forgå, og der skal blive en ny himmel og en ny jord.

24 For alt det gamle skal forgå, og alt skal blive nyt, selv himlen og jorden og hele fylden deraf, både mennesker og dyr, luftens fugle og havets fisk;

25 og ikke ét hår eller et fnug skal gå tabt, for det er min hånds værk.

26 Men se, sandelig siger jeg jer: Inden jorden forgår, skal Mikael, min ærkeengel, lade sin basun lyde, og da skal alle de døde vågne, for deres grave skal blive åbnet, og de skal komme frem – ja, alle.

27 Og de retfærdige skal blive samlet ved min højre hånd til evigt liv; og de ugudelige ved min venstre hånd vil jeg over for Faderen skamme mig ved at eje;

28 derfor vil jeg sige til dem: Vig bort fra mig, I forbandede, til evigtvarende ild, som er beredt til Djævelen og hans engle.

29 Og se nu, jeg siger jer: Aldrig på noget tidspunkt har jeg kundgjort med min egen mund, at de skal komme tilbage; for hvor jeg er, kan de ikke komme, for de har ingen magt dertil.

30 Men husk, at ikke alle mine straffedomme er givet til menneskene; og sådan som ordene er udgået af min mund, således skal de blive opfyldt, så de første skal blive de sidste, og de sidste skal blive de første, hvad angår alt overhovedet, som jeg har skabt ved min krafts ord, hvilken er min Ånds kraft.

31 For ved min Ånds kraft skabte jeg dem; ja, alle ting, både de åndelige og de timelige –

32 først de åndelige og derpå de timelige, hvilket er begyndelsen på mit værk, og videre, først de timelige og derpå de åndelige, hvilket er det sidste af mit værk –

33 dette siger jeg jer, for at I må kunne forstå det naturligt, men for mig har mine gerninger ingen ende, ej heller begyndelse; men det er givet jer, for at I må kunne forstå, fordi I har bedt mig derom og er enige.

34 Derfor, sandelig siger jeg jer, at for mig er alle ting åndelige, og ikke på noget tidspunkt har jeg givet en lov, som var timelig, til jer, ej heller til noget menneske eller til menneskenes børn; ej heller til Adam, jeres fader, hvem jeg skabte.

35 Se, jeg gav ham magt til at kunne handle på egne vegne; og jeg gav ham befalinger, men jeg gav ham ingen timelige befalinger, for mine befalinger er åndelige; de er ikke naturlige eller timelige, ej heller kødelige eller sanselige.

36 Og det skete, at Adam, der blev fristet af Djævelen – for se, Djævelen var til før Adam, for han satte sig op mod mig, idet han sagde: Giv mig din ære! hvilket er min magt; og også en tredjedel af himlens hærskarer fik han til at vende sig bort fra mig på grund af deres handlefrihed;

37 og de blev styrtet ned, og således blev Djævelen og hans engle til;

38 og se, der er et sted, der har været beredt for dem fra begyndelsen, hvilket sted er helvede.

39 Og det må nødvendigvis være sådan, at Djævelen skulle friste menneskenes børn, ellers kunne de ikke handle på egne vegne; for hvis de aldrig fik det bitre, kunne de ikke kende det søde –

40 derfor skete det, at Djævelen fristede Adam, og han spiste af den forbudne frugt og overtrådte befalingen, hvorved han blev undergivet Djævelens vilje, fordi han gav efter for fristelse.

41 Derfor foranledigede jeg, Gud Herren, at han blev forstødt fra Edens have, fra min nærhed på grund af sin overtrædelse, hvorved han led den åndelige død, hvilket er den første død, ja, den samme død, som er den sidste død, som er åndelig, og som skal blive afsagt over de ugudelige, når jeg siger: Vig bort, I forbandede.

42 Men se, jeg siger jer, at jeg, Gud Herren, gav Adam og hans efterkommere, at de ikke skulle , hvad den timelige død angår, førend jeg, Gud Herren, havde sendt engle ned for at kundgøre omvendelse og forløsning ved tro på min enbårne Søns navn for dem.

43 Og således gav jeg, Gud Herren, mennesket dets prøves dage – så han ved sin naturlige død kunne blive oprejst i udødelighed til evigt liv, ja, så mange, som ville tro;

44 og de, der ikke tror, til evig fordømmelse; for de kan ikke blive forløst fra deres åndelige fald, fordi de ikke omvender sig;

45 for de elsker mørke frem for lys, og deres gerninger er onde, og de får deres løn af den, som de vælger at adlyde.

46 Men se, jeg siger jer, at små børn er forløst ved min Enbårne fra verdens grundlæggelse;

47 derfor kan de ikke synde; for der er ikke givet Satan magt til at friste små børn, førend de begynder at skulle stå til regnskab over for mig;

48 for det er givet dem, som jeg vil, efter mit eget behag, for at der kan kræves store gerninger af deres fædres hånd.

49 Og videre siger jeg jer, at hver den, der har kundskab, har jeg ikke befalet ham at omvende sig?

50 Og den, som ingen forståelse har, med ham er det op til mig at handle, sådan som der står skrevet. Og nu kundgør jeg ikke mere for jer på dette tidspunkt. Amen.