2010-2019
Der skal være lys!
Oktober 2010


Der skal være lys!

I vores stadigt mere uretfærdige verden er det afgørende, at værdier med afsæt i religiøs overbevisning er en del af den offentlige debat.

Jeg fejrede min fødselsdag i sidste måned. I fødselsdagsgave gav min hustru, Mary, mig en CD med sange om håb og tro, sunget af den berømte engelske sangerinde, Vera Lynn, som inspirerede sine lyttere i den mørke tid under Anden Verdenskrig.

Der knytter sig en lille historie til, hvorfor min hustru gav mig denne gave. Bombningen af London i september 1940 begyndte dagen, før jeg blev født.1 Min mor, som lyttede til dækningen af bombningen af London i radioen fra sin stue på hospitalet, besluttede sig for at opkalde mig efter radioværten, hvis fornavn var Quentin.

Sangerinden, Vera Lynn, er nu 93 år gammel. Sidste år blev nogle af hendes sange fra krigen genudgivet, og de røg straks til tops på de britiske hitlister. De af jer, der er lidt ældre, husker sikkert nogle af sangene som fx »The White Cliffs of Dover.«

En sang med titlen: »When the Lights Go on Again All over the World« rørte mig dybt. Sangen fik mig til at tænke på to ting – for det første de profetiske ord fra en britisk statsmand: »Lysene bliver slukket overalt i Europa. Vi kommer ikke til at se dem tændt i vor tid«,2 og dernæst bombetogterne over britiske byer som London. For at gøre det sværere for bombeflyverne at ramme deres mål, blev mørklægningsgardiner påbudt. Lysene blev slukket og vinduerne blev tildækket.

Sangen afspejler et optimistisk håb om, at frihed og lys vil vende tilbage. For de af os, som forstår Frelserens rolle og Kristi lys3 i den igangværende konflikt mellem godt og ondt, er analogien mellem krigen og dagens moralske konflikt indlysende. Det er ved Kristi lys, at hele menneskeheden »kan kende godt fra ondt.«4

Frihed og lys har aldrig været let at opnå eller fastholde. Siden krigen i himlen har den ondes styrker brugt ethvert muligt middel for at ødelægge handlefriheden og udrydde lyset. Angrebet på moralske principper og religionsfrihed har aldrig været stærkere.

Som sidste dages hellige må vi gøre vores bedste for at bevare lyset og beskytte vore familier og samfund mod dette angreb på moral og religionsfrihed.

Værn om familien

En evigt nærværende fare for familien er stormløbet af onde kræfter, som synes at komme fra alle retninger. Selvom vores primære indsats må gå på at søge lys og sandhed, må vi være vise nok til i vores hjem at mørklægge mod de dødbringende bomber, der ødelægger åndelig udvikling og vækst. Pornografi er i særdeleshed et masseødelæggelsesvåben. Dens indflydelse er i frontlinjen for at nedbryde moralske værdier. Nogle tv-programmer og internetsider er ligeså dødbringende. Disse onde kræfter tager lyset og håbet fra verden. Dekadencen tager til.5 Hvis vi ikke lukker det onde ude fra vores hjem og liv, bør vi ikke blive overraskede over de ødelæggende moralske eksplosioner, som tilintetgør den fred, der er lønnen for en retfærdig livsførelse. Det er vores ansvar at være i verden, men ikke af verden.

Derudover har vi brug for en stærkt øget religiøs efterlevelse i hjemmet. Ugentlige familieaftener, daglig familiebøn og studium af skriften er nødvendig. Vi er nødt til at introducere vore hjem for indhold, der er »dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt.«6 Dersom vi gør vores hjem til et helligt sted, som beskytter os mod ondt, vil vi være beskyttet mod de skadelige konsekvenser, som skriften taler om.

Beskyt samfundet

Udover at beskytte vores egen familie, bør vi være en kilde til lys, hvad angår det at beskytte samfundet. Frelseren sagde: »Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.»7

Vor tidsalder er blevet beskrevet som »en tid med overflod og tvivl.«8 Der stilles ikke alene spørgsmål ved basal tro på Guds kraft og myndighed, den nedgøres også. Hvordan kan vi under disse omstændigheder fremme værdier på en måde, der vil give genlyd blandt ikke-troende og apatiske og mindske det tiltagende angreb af vold og ondt?

Dette spørgsmål er af yderste vigtighed. Tænk på profeten Mormon og hans kval, da han udtalte: »Hvor kunne I forkaste den Jesus, som stod med åbne arme for at tage imod jer!«9 Mormons kval var retfærdig og hans søn, Moroni, blev ladt alene tilbage for at »skrive den sørgelige beretning om udryddelsen af [sit] folk.«10

Min personlige livserfaring og omgang med mennesker overalt i verden giver mig grund til at være optimistisk. Jeg tror på, at lyset og sandheden bliver bevaret i vor tid. Blandt alle folkeslag er der et stort antal, som tilbeder Gud og føler, at de skal stå til regnskab for ham for deres adfærd. Nogle mener, at der rent faktisk finder en global genoplivning af tro sted.11 Som kirkeledere har vi mødtes med ledere fra andre trossamfund og oplevet, at der er en fælles moralsk grundvold, som overskrider teologiske forskelle og forener os i vores håb om et bedre samfund.

Vi oplever også, at de fleste mennesker stadig udviser respekt for grundlæggende moralske værdier. Men tag ikke fejl: Der er også mennesker, som er opsat på både at ødelægge tro og afvise enhver religiøs indflydelse i samfundet. Andre onde mennesker udnytter, manipulerer og underminerer samfundet med stoffer, pornografi, seksuel udnyttelse, menneskehandel, røveri og uhæderlige forretningsmetoder. Disse menneskers magt og indflydelse er meget stor, om end de ikke er mange.

Der har altid været en igangværende kamp mellem folk, som tror, og de, som vil fjerne religion og Gud fra det offentlige rum.12 Mange meningsdannere afviser i dag moralske værdinormer i verden, der er baseret på jødiske og kristne værdier. Efter deres mening er der ingen objektiv moralsk orden.13 De mener ikke, at der bør gives fortrinsret til nogle moralske mål.14

Alligevel stræber størstedelen af alle mennesker efter at være gode og hæderlige. Kristi lys, som adskiller sig fra Helligånden, taler til deres samvittighed. Vi ved fra skrifterne, at Kristi lys er »Ånden, [som] giver lys til enhver, som kommer til verden.«15 Det lys blev givet »for hele verdens skyld.«16 Præsident Boyd K. Packer har sagt, at dette er en »inspirationskilde, som enhver af os besidder ligesom alle andre i den menneskelige familie.«17 Det er derfor, mange accepterer moralske værdier til trods for, at de har afsæt i religiøse overbevisninger, som de ikke støtter personligt. Som vi læser i Mosija i Mormons Bog: »Det er ikke almindeligt, at folkets stemme ønsker noget, der strider mod det, der er ret; men det er almindeligt for mindretallet af folket at ønske det, der ikke er ret.« Mosija advarede derefter: »Hvis den tid kommer, at folkets stemme vælger ugudelighed, da er det tid, da Guds straffedomme skal komme over jer.«18

I vores stadigt mere uretfærdige verden er det afgørende, at værdier med afsæt i religiøs overbevisning er en del af den offentlige debat. Moralske standpunkter, som kommer til udtryk ud fra en religiøs overbevisning, må have samme tilgang til den offentlige debat. Ifølge de fleste landes forfatning må en religiøs overbevisning ikke gives præference, men må samtidig heller ikke tilsidesættes.19

Religiøs overbevisning er en kilde til lys, viden og visdom og gavner samfundet meget, når tilhængerne engagerer sig i moralsk forsvarlig adfærd, fordi de føler, at de står til ansvar for Gud.20

Der er to religiøse principper, som illustrerer denne pointe.

Hæderlig opførelse motiveret af ansvarlighed mod Gud

Den 13. trosartikel indledes således: »Vi tror, at vi skal være ærlige.« Ærlighed er et princip, der har rod i religiøs overbevisning og er et af Guds grundlæggende bud.

For mange år siden, da jeg praktiserede jura i Californien, kom en ven og klient, som ikke var medlem af vores kirke, forbi for at se mig og viste mig med stor begejstring et brev, som han havde modtaget fra en SDH-biskop i en nærliggende menighed. Biskoppen skrev, at et medlem i hans menighed, som var en tidligere ansat hos min klient, havde taget materialer fra arbejdspladsen og havde forsvaret det med, at det var overskydende. Men efter, at han var blevet en hengiven sidste dages hellig og forsøgte at følge Jesus Kristus, havde den tidligere ansatte indset, at det, han havde gjort, var uærligt. Vedlagt i brevet var der et pengebeløb fra manden, som ikke alene skulle dække materialerne, men også renterne. Min klient var imponeret over, at Kirken med lægmænd i lederstillingerne assisterede denne mand i sine bestræbelser på at forlige sig med Gud.

Tænk over det lys og den sandhed, som den fælles værdinorm ærlighed rummer i den jødisk-kristne verden. Tænk over den indvirkning det kunne have på samfundet, hvis unge ikke snød i skolen, voksne var ærlige på arbejdspladsen og tro mod deres ægteskabelige løfter. For os er princippet om grundlæggende ærlighed baseret på Frelserens liv og lære. Ærlighed er også en påskønnet egenskab blandt andre trosretninger og i den historiske litteratur. Forfatteren, Robert Burns, sagde: »En ærlig mand er Gud fineste værk.«21 I næsten alle tilfælde føler troende mennesker, at de skylder Gud at være ærlige. Det var derfor, at denne mand i Californien omvendte sig fra sine tidligere uretfærdige handlinger.

I en translokationstale sidste år fortalte Clayton Christensen, professor ved Harvard og kirkeleder, en sand historie om en kollega fra et andet land, som havde studeret demokrati. Denne ven blev overrasket over, hvor betydningsfuld religion er for demokratiet. Han pointerede, at i samfund, hvor indbyggerne fra en ung alder bliver undervist i at stå til regnskab for Gud for deres ærlighed og retskaffenhed, vil de rette sig efter regler og skikke og fremme demokratiske idealer til trods for, at de er umulige at håndhæve. I samfund, hvor dette ikke gør sig gældende, er det umuligt at skaffe politibetjente nok til at sikre sig en ærlig adfærd.22

Klare moralske værdier med respekt for ærlighed kan spille en afgørende rolle for lys og sandhed og gavne samfundet og bør værdsættes af dem, som ikke tror.

Behandling af alle Guds børn som brødre og søstre

Et andet eksempel på, hvordan religiøs overbevisning kan gavne samfundet og bidrage med lys til verden, er den betydning religion spiller for at behandle alle Guds børn som brødre og søstre.

Mange trosbaserede institutioner har i de sidste to århundreder stået forrest for at række ud og hjælpe folk, som befandt sig i grusomme omstændigheder på grund af deres tro på, at alle mennesker er skabt i Guds billede.23 William Wilberforce, en stor engelsk statsmand og foregangsmand i udformningen af love mod slavehandel i Storbritannien, er et glimrende eksempel på det.24 »Amazing Grace«, den bevægende sang og den inspirerende film af samme navn, skildrer tilstanden i begyndelsen af 1800-tallet og beskriver hans heltemodige indsats. Wilberforces utrættelige indsats banede vejen for udryddelse af denne forfærdelige, undertrykkende, grusomme og korrumperende praksis. Som en del af hans indsats, satte han sig sammen med andre ledere for at reformere den offentlige moral. Han troede på, at uddannelse og politisk ledelse måtte baseres på moralske værdier.25 »Hans vision om moralsk og åndelig berigelse var det, han levede for, uanset om det gjaldt om at forsvare den ægteskabelige institution, kampen mod slavehandel eller det eftertrykkelige forsvar for sabbatsdagen.«26 Han mobiliserede med stor energi landets moralske og sociale ledere i en landsdækkende kamp mod moralsk fordærv.27

I vores kirkes tidlige historie var størstedelen af medlemmerne mod slaveri.28 Dette var sammen med vores religiøse overbevisning en væsentlig årsag til den fjendtlighed og vold fra pøbelen, som de oplevede, der kulminerede med udryddelsesordren fra guvernør Boggs i Missouri.29 I 1833 modtog Joseph Smith en åbenbaring, som lyder: »Derfor er det ikke rigtigt, at noget menneske skal være i trældom i forhold til et andet.«30 Vores engagement i religionsfrihed og det at behandle folk som Guds sønner og døtre er af afgørende betydning i vores lære.

Dette er blot to eksempler på, hvordan trosbaserede værdier bakker op om værdier, som i høj grad velsigner samfundet. Der er mange flere. Vi bør både deltage selv og støtte karakterfulde og retskafne mennesker i at genopbygge moralske værdier, som vil være til velsignelse for hele samfundet.

Lad mig gøre det klart, at der er behov for, at alle kommer til orde i det offentlige rum. Hverken religiøse eller sekulære stemmer bør bringes til tavshed. Desuden bør vi ikke forvente, at blot fordi nogle af vore synspunkter stammer fra religiøse principper, så vil de automatisk blive accepteret eller få særstatus. Men det er også indlysende, at sådanne synspunkter og værdier har ret til at blive bedømt efter deres fortjeneste.

Det moralske grundlag for vores lære kan være et lys for verden og en forenende styrke for både moral og tro på Jesus Kristus. Vi er nødt til at beskytte vores familie og stå i front sammen med alle gode mennesker og gøre alt, hvad vi kan, for at bevare lyset, håbet og moralen i samfundet.

Dersom vi både efterlever og proklamerer disse principper, følger vi Jesus Kristus, som er det sande lys i verden. Vi kan være en styrke for retfærdighed i forberedelsen af vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi andet komme. Vi ser frem til den smukke dag, hvor »frie hjerter vil synge, når lyset atter bryder frem overalt i verden.«31 I Jesu Kristi hellige navn. Amen.

  1. Se Richard Hough og Denis Richards, The Battle of Britain: The Greatest Air Battle of World War II, 1989, s. 264.

  2. Til Sir Edward Grey. Se »When the Lights Go On Again (All over the World)«, www.wikipedia.org.

  3. Se L&P 88:11-13. Kristi lys er »det lys, som er i alting, og som giver liv til alting, og som er den lov, hvorved alting bliver styret« (v. 13). For en mere udførlig uddybning af Kristi lys og forskellen på Kristi lys og Helligånden henvises til Boyd K. Packer, »Kristi lys«, Liahona, apr. 2005, s. 8-14.

  4. Moro 7:19.

  5. Se Jacques Barzun, From Dawn to Decadence: 500 Years of Western Cultural Life, 2000, s. 798.

  6. TA 1:13.

  7. Matt 5:16.

  8. Roger B. Porter, »Seek Ye First the Kingdom of God« (tale holdt ved Cambridge University Menighed, Cambridge Massachusetts Stav, 13. sep. 2009).

  9. Morm 6:17.

  10. Morm 8:3.

  11. Se John Micklethwait og Adrian Wooldridge, God Is Back: How the Global Revival of Faith Is Changing the World, 2009.

  12. Se Diana Butler Bass, »Peace, Love and Understanding« (gennemgang af God Is Back, John Micklethwait og Adrian Wooldridge), Washington Post National Weekly Edition, 27. juli-2. aug. 2009, s. 39.

  13. Se David D. Kirkpatrick, »The Right Hand of the Fathers«, New York Times Magazine, 20. dec. 2009, s. 27.

  14. Se Kirkpatrick, »The Right Hand of the Fathers«, s. 27. Robert P. George mener, at der enten hersker moral fornuft og handlefrihed eller også amoral og determinisme.

  15. L&P 84:46.

  16. L&P 84:48.

  17. Boyd K. Packer, Liahona, apr. 2005, s. 8.

  18. Mosi 29:26-27.

  19. Se Margaret Somerville, »Should Religion Influence Policy?« www.themarknews.com/articles/1535-should-religion-influence-policy.

  20. Se Zhao Xiao, »Market Economies With Churches and Market Economies Without Churches«, 2002, www.danwei.org/business/churches_and_the_market_econom.php. Denne kinesiske statsøkonom argumenterer for, at en moralsk understøtning er nødvendig for at afholde folk fra at lyve og skade andre.

  21. »The Cotter’s Saturday Night«, i Poems by Robert Burns, 1811, s. 191.

  22. Se Clayton M. Christensen, »The Importance of Asking the Right Questions«, tale ved Southern New Hampshire University i Manchester i New Hampshire, 16. maj 2009.

  23. Se 1 Mos 1:26.

  24. Se William Hague, William Wilberforce: The Life of the Great Anti-Slave Trade Campaigner, 2007, s. 352-356.

  25. Se Hague, William Wilberforce, s. 104-105.

  26. Hague, William Wilberforce, s. 513.

  27. Se Hague, William Wilberforce, s. 107-108.

  28. Se James B. Allen og Glen M. Leonard, The Story of the Latter-day Saints, 2. udg., 1992, s. 93, 120, 202.

  29. Se Leonard J. Arrington og Davis Bitton, The Mormon Experience: A History of the Latter-day Saints, 2. udg., 1992, s. 48-51; se også Clyde A. Milner og andre, The Oxford History of the American West, 1994, s. 362: »Proslavery settlers and politicians persecuted them mercilessly«.

  30. L&P 101:79.

  31. Sidste linje i sangen: »When the Lights Go On Again All Over the World«.