Standhaftige og urokkelige

Jeg er taknemlig for at være en del af denne forsamling af trofaste kvinder over hele verden. Jeg har mødt tusindvis af jer i forskellige lande. Jeres trofasthed og hengivenhed har styrket mig. Jeres gode eksempel og forpligtelse over for evangeliet har inspireret mig. Jeres stille handlinger af uselvisk tjeneste og ordene fra jeres vidnesbyrd og overbevisning har gjort mig ydmyg.

Jeg vil i aften stille jer hver især de samme spørgsmål, jeg har stillet mange af jer under vore samtaler:

1. Hvad hjælper jer med at være bestandige og urokkelige, når I møder udfordringer, der prøver jeres tro?

2. Hvad holder jer oppe under prøvelser og modgang?

3. Hvad hjælper jer med at holde ud til enden og blive Jesu Kristi sande disciple?

Nogle af de svar, I har givet mig, omfatter:

1. Jeres kundskab om, at vor himmelske Fader elsker og holder af jer.

2. Jeres håb om, at alle de velsignelser, der er blevet lovet de trofaste, bliver opfyldt gennem Jesu Kristi sonoffer.

3. Jeres kundskab om forløsningsplanen.

Mit budskab i dag vil omhandle disse bekræftelser, der er kommet fra jeres hjerte.

I Romerbrevet 8:16 står der: »Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.« Den første gang, jeg kan huske, at jeg følte mig helt sikker på, at vor himmelske Fader kendte mig, elskede mig og holdt af mig, var, da jeg blev døbt som 15-årig. Før det vidste jeg, at Gud levede, og at Jesus Kristus er verdens Frelser. Jeg troede på dem og elskede dem, men jeg havde aldrig følt deres kærlighed og omsorg for mig personligt indtil den dag, da jeg frydede mig over min mulighed for at indgå i dåbspagten.

Jeg indså, hvilket stort mirakel det havde været at blive fundet og undervist af missionærerne, især med kun en håndfuld missionærer blandt to millioner mennesker! Jeg vidste på det tidspunkt, at vor himmelske Fader kender mig og elsker mig på sådan en ganske særlig måde, at han førte missionærerne til mit hjem.

Jeg ved nu, at Gud er en kærlig Gud. Dette er sandt, fordi vi er hans børn, og han ønsker, at vi alle er glade og har evig lykke. Det er hans værk og hans herlighed at tilvejebringe udødelighed og evigt liv.¹ Derfor har han sørget for en plan for lykke, der er evig. Vores formål med livet er at opnå evigt liv og ophøjelse for os selv og at hjælpe andre med at opnå det samme. Han skabte denne jord til os, så vi kunne få et fysisk legeme og blive prøvet i vores tro. Han gav os handlefrihedens vidunderlige gave, så vi selv kan vælge den sti, der fører til evig lykke. Vor himmelske Faders forløsningsplan gælder dig og mig. Den gælder for alle hans børn.

»Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Og Gud velsignede dem og sagde til dem: ›Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den.‹«²

»Og han gav dem befalinger om, at de skulle tilbede Herren deres Gud … Og Adam var lydig mod Herrens befalinger.«³

Adam og Eva fik børn og planen blev fortsat ført ud i livet.

Jeg ved, at vi hver især har en vigtig og altafgørende rolle som Guds døtre. Han har overdraget hellige egenskaber til sine døtre med det formål at fremme sit værk. Gud har betroet kvinder med den hellige opgave at føde og opdrage børn. Intet andet arbejde er vigtigere. Det er et helligt kald. Kvindens ædleste opgave er den hellige opgave at opbygge en evig familie, ideelt set i fællesskab med sin mand.

Jeg er klar over, at nogle søstre endnu ikke har modtaget ægteskabets velsignelser eller den velsignelse, det er at få børn. Jeg forsikrer jer, at med tiden vil I modtage de velsignelser, som de trofaste er blevet lovet. I må »trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkomment klart håb … og [holde] ud til enden … få evigt liv«⁴ I det evige perspektiv skal de manglende velsignelser »kun vare et øjeblik.«⁵

Man behøver desuden ikke at være gift for at holde befalingerne og for at opmuntre sin familie, venner og naboer. Der er et stort behov for jeres gaver, talenter, kunnen og åndelige styrke til at opbygge riget. Herren er afhængig af jeres villighed til udføre disse afgørende opgaver.

Herren siger:

»Jeg glemmer dig ikke.

Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje.«⁶

Herren elsker jer. Han kender jeres håb og jeres skuffelser. Han glemmer jer ikke, fordi jeres smerter og lidelse mærker han altid.

Det største udtryk for Guds kærlighed til os er hans villighed til at sende sin elskede Søn, Jesus Kristus, til at sone for vore synder, til at være vor Frelser og Forløser.

I Joh 3:16 læser vi: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«

Frelseren sagde: »Som Faderen har elsket mig, har jeg også elsket jer.«⁷

Jesu Kristi villighed til at blive ofret som et lam var et udtryk for hans kærlighed til Faderen og hans uendelige kærlighed til os alle.

Esajas beskriver Frelserens lidelse:

»Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser han bar …

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder … ved hans sår blev vi helbredt.«⁸

Herren selv erklærede: »Jeg, Gud, har lidt dette for alle, for at de ikke skal lide, hvis de vil omvende sig.«⁹

Han brød dødens bånd og muliggjorde opstandelsen for alle mennesker. Han gav os udødelighedens gave.

Jesus Kristus tog vore synder på sig, led og døde for at tilfredsstille retfærdighedens krav om, at vi ikke skal lide, hvis vi omvender os.

Vi viser, at vi accepterer Jesus Kristus som vor Frelser, når vi tror på ham, omvender os fra vore synder og modtager de frelsende ordinancer, som er påkrævet for at komme ind i Guds nærhed. Disse frelsende ordinancer er symboler på de pagter, vi indgår. Lydighedens pagter til hans love og befalinger binder os til Gud og styrker vores tro. Vores tro og standhaftighed i Kristus giver os det mod og den selvtillid, som vi har brug for til at møde livets udfordringer, der er en del af livet her på jorden.

Kort tid efter at min mand blev kaldet til at præsidere over missionen i Asuncion i Paraguay i 1992, deltog vi i en grenskonference i et isoleret område i Chaco.¹⁰ Vi rejste i 4 timer på en asfalteret vej og derpå 7 timer på grusveje. Vi glemte hurtigt faren og den manglende komfort på den lange rejse, da vi hilste på de glade og kærlige medlemmer fra Mistolar.

Julio Yegros var grenspræsident, og han og hans hustru Margarita var en af de få familier, som var blevet velsignet i templet. Jeg bad dem om at fortælle om deres oplevelse med turen til templet.

På det tidspunkt var templet i Buenos Aires i Argentina det nærmeste tempel. Rejsen til Mistolar tog 27 timer den ene vej til templet, og de var taget af sted med deres to små børn. Det var midt i den meget kolde vintertid, men med store ofre kom de frem til templet og blev beseglet til hinanden som en evig familie. På vejen hjem blev de to små børn syge og døde. De begravede dem langs vejen og vendte hjem uden deres børn. De var triste og alene, men de følte sig trøstet og fyldt med fred. Om deres oplevelse sagde de: »Vores børn blev beseglet til os i Herrens hus. Vi ved, at vi får dem tilbage i evigheden. Denne viden har givet os fred og trøstet os. Vi er nødt til at forblive værdige og trofaste mod de pagter, vi indgik i templet, så vi bliver forenet med dem.«

Hvordan styrker vi vores tro og håb, så den bliver som hos disse trofaste medlemmer fra Paraguay?

Hvordan styrker vi vores tro på de positive udsagn, som jeg igen og igen har hørt fra så mange af jer, at I tror på Guds kærlighed til jer, at I tror på, at I vil modtage hans velsignelser, og at I gennem Frelseren, Jesus Kristus, forstår forløsningsplanen og jeres vigtige rolle i hans plan?

Jeg har fire forslag, som har hjulpet mig: Bøn, skriftstudium, lydighed og tjeneste.

Bøn

Bøn er kommunikation med vor himmelske Fader. Når vi beder, står vi ved vores tro på ham og hans kraft til at velsigne os.

I Alma 37:37 læser vi: »Rådfør dig med Herren i alle dine gerninger, og han vil vejlede dig til det gode; ja, når du lægger dig om aftenen, da læg dig for Herren, så han kan våge over dig, medens du sover; og når du står op om morgenen, da lad dit hjerte være fuldt af taksigelse til Gud; og dersom du gør det, skal du blive ophøjet på den yderste dag.«

Skriftstudium

En viden og forståelse for vor himmelske Faders plan hjælper os til at vide, hvem vi er, og hvad vi skal blive.

Herren har befalet: »I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig.«¹¹

Alle kvinder har brug for at studere skrifterne. Når vi lærer de sandheder, der findes i skrifterne, bliver vi i stand til at anvende dem i vores tilværelse og få flere kræfter til at nå Guds mål. Daglig personlig bøn og skriftstudium indbyder også til Helligåndens indflydelse og kraft i vores tilværelse.

Lydighed

Herren siger: »Elsker I mig, så hold mine bud.«¹² Vores trofaste lydighed hjælper os med at udvikle guddommelige egenskaber og forandrer vores hjerte.

I Lære og Pagter får vi følgende råd:

»Hold fast ved de pagter, du har sluttet …

Hold fortsat mine befalinger, og du skal modtage en krone af retfærdighed.«¹³

Vores forpligtelse til at efterleve evangeliet nærer vores tro og håb i Jesus Kristus.

Tjeneste

Der findes mange forskellige muligheder for at tjene ham. Hver eneste søster bliver bedt om at finde og hjælpe de fattige og trængende blandt og omkring os. De »fattige og trængende« omfatter også dem med åndelige og følelsesmæssige behov. Enhver af os er blevet udfordret til at frelse vore døde, hvilket kan gøres gennem slægtsforskning eller tempeltjeneste. Vi er blevet befalet at fortælle andre om evangeliet, og der findes mange forskellige måder at tage del i missioneringen på. På alle disse måder kan vi tjene Herren. Vor himmelske Fader forventer, at de stærke styrker de svage, og jeres egen tro bliver styrket, når I styrker og drager omsorg for hans børn.

Jeg ved, at vor himmelske Fader elsker alle sine børn ubeskåret, individuelt og altid. Jeg ved, at vi som kvinder har en afgørende rolle i planen for lykke. Vores bedste indsats er alt, hvad han kræver af os, og han har brug for os alle til at opbygge riget. Forsoningen er virkelig. Jesus Kristus er vor Frelser og Forløser. Jeg vidner om, at hvis vi er trofaste og holder ud til enden, modtager vi alle vor himmelske Faders velsignelser, ja, evigt liv og ophøjelse. I Jesu Kristi navn. Amen.