2010-2019
Skab et kristuscentreret hjem
April 2011


Skab et kristuscentreret hjem

Vi forstår og tror på familiens evige natur. Denne forståelse og tro bør inspirere os til at gøre alt, hvad der står i vores magt for at skabe et kristuscentreret hjem.

Tidligt i mit virke som ung missionær i Uruguay og Paraguay blev jeg klar over, at noget af det, der havde størst tiltrækning for dem, der søgte at vide mere om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, var interessen for vores lære angående familien. Siden gengivelsen af Jesu Kristi evangelium har sandhedssøgende undersøgere faktisk været tiltrukket af læren om, at familien kan være sammen for evigt.

Princippet om evige familier er et grundlæggende element i vor himmelske Faders store plan for sine børn. Det fundamentale for den plan er forståelsen af, at vi har en himmelsk familie, såvel som en jordisk familie. Apostlen Paulus lærer os, at vor himmelske Fader er faderen til vores ånd:

»For at de skulle søge Gud … og finde ham …

For i ham lever vi, ånder vi og er vi … Vi er også af hans slægt.«1

At være af en kærlig himmelsk Faders slægt er et så grundlæggende princip i Jesu Kristi evangelium, at selv vore børn erklærer denne sandhed, når de synger primarysangen: »Jeg er Guds kære barn.« Kan I huske teksten?

Jeg er Guds kære barn,

og han har sendt mig her,

har givet mig et jordisk hjem,

med far og mor så kær.

Led mig, før mig, gå du med mig,

hjælp mig finde vej,

lær mig hvad jeg gøre må,

for hjem til Gud at nå.2

Erkendelsen af, at vi har en himmelsk familie, får os til at forstå vores jordiske families evige natur. Lære og Pagter lærer os, at familien er grundlæggende for den orden, der er i himlen: »Og at den samme sociale omgang, som findes blandt os her, skal findes blandt os der, blot bliver den ledsaget af evig herlighed.«3

Forståelsen af familiens evige natur er et afgørende element i forståelsen af vor himmelske Faders plan for sine børn. Modstanderen ønsker derimod at gøre alt, hvad der står i hans magt for at ødelægge vor himmelske Faders plan. I sit forsøg på at tilintetgøre Guds plan står han i spidsen for et uhørt angreb på familien som institution. Nogle af de stærkere våben, han bruger i sit angreb, er selviskhed, grådighed og pornografi.

Vores evige lykke er ikke et af Satans mål. Han ved, at en vigtig nøgle til at gøre mænd og kvinder elendige, ligesom han er, er ved at frarøve dem familieforhold, som har et evigt potentiale. Eftersom Satan forstår, at sand lykke i dette liv og i evighederne findes i form af familien, gør han alt, hvad der står i hans magt for at ødelægge den.

Den fordums profet Alma kalder Guds plan for sine børn for »den store plan for lykke«.4 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, som vi opretholder som profeter, seere og åbenbarere, har givet os dette inspirerede råd med hensyn til lykke og familielivet: »Familien er indstiftet af Gud. Ægteskabet mellem mand og kvinde er grundlæggende i hans evige plan. Børn har ret til at blive født inden for ægteskabets rammer og blive opdraget af en far og en mor, som ærer deres ægteskabsløfter med fuldstændig troskab. Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når det er baseret på Herren Jesu Kristi lærdomme.«5

Denne lykke, som Alma og i nyere tid også Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum taler om, findes højst sandsynligt i hjemmet sammen med familien. Den vil findes i overflod, hvis vi gør alt, hvad der står i vores magt for at skabe et kristuscentreret hjem.

Søster Maynes og jeg lærte nogle vigtige principper, da vi begyndte processen med at skabe et kristuscentreret hjem tidligt i vores ægteskab. Vi begyndte med at følge rådet fra vore kirkeledere: Vi samlede vore børn og holdt familieaften en gang om ugen såvel som daglige bønner og skriftstudium. Det var ikke altid let, belejligt eller vellykket, men over tid blev disse stunder sammen en værdsat familietradition.

Vi erfarede, at vore børn måske ikke kunne huske alt fra familieaftenslektionen senere på ugen, men de kunne huske, at vi havde holdt den. Vi erfarede, at de senere på dagen i skolen sandsynligvis ikke kunne huske de nøjagtige ord i skrifterne eller bønnen, men de kunne huske, at vi havde læst i skrifterne, og at vi havde bedt bøn. Søskende, der er stor kraft og beskyttelse for os og vore børn ved at skabe celestiale traditioner i hjemmet.

At lære, undervise og praktisere Jesu Kristi evangeliums principper i vores hjem er med til at skabe en kultur, hvor Ånden kan dvæle. Ved at skabe disse celestiale traditioner i vores hjem bliver vi i stand til at overvinde verdens falske traditioner og lære at sætte andres behov og omsorg for dem først.

Ansvaret for at skabe et kristuscentreret hjem ligger hos både forældre og børn. Forældre har ansvaret for at undervise deres børn i kærlighed og retskaffenhed. Forældre bliver holdt ansvarlige over for Herren for, hvordan de udfører deres hellige ansvar. Forældre underviser deres børn med ord og gennem eksemplet. Dette digt af C. C. Miller med titlen »Ekkoet« illustrerer vigtigheden og indvirkningen af forældres indflydelse på deres børn:

Det var et får, ikke et lam,

der vandrede bort, sådan lignelsen lød,

et voksent får, der vandrede bort

fra foldens trygge skød.

Hvorfor bør vi søge efter disse får

og inderligt håbe og bede?

For når fårene kommer på afveje

vil også lammene bort de lede.

For lammene følger jo fårene,

uanset hvor de så vandrer hen,

og så varer det ikke længe,

før lammene farer vild, min ven.

Så vi anråber nu fårene

for lammene, de små og søde,

for når fårene går tabt,

[no translation]

så er det lammene, som må bøde!6

Konsekvenserne for forældre, der fører deres børn på vildspor, forelægger Herren for os i Lære og Pagter: »Og videre, for så vidt som forældre, der har børn i Zion … ikke lærer dem at forstå læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og Helligåndsgaven ved håndspålæggelse … skal synden hvile på forældrenes hoved.«7

Det er vanskeligt at overvurdere forældres betydning, når de underviser deres børn i celestiale traditioner gennem ord og eksempel. Børn spiller også en vigtig rolle, når der skal skabes et kristuscentreret hjem. Lad mig fortælle jer om en kort tale, som mit 8-årige barnebarn Will for nylig holdt, som illustrerer dette princip:

»Jeg kan godt lide at ride på heste og kaste med lasso sammen med min far. Et reb har forskellige snore, der er vævet sammen for at gøre det stærkt. Hvis rebet kun havde en streng, ville det ikke kunne udføre opgaven. Men fordi der er flere strenge, der arbejder sammen, kan vi bruge det på mange forskellige måder, og det er stærkt.

Familier kan være ligesom reb. Når kun en person arbejder hårdt og gør det rigtige, bliver familien ikke lige så stærk, som når alle lægger kræfter i for at hjælpe hinanden.

Jeg ved, at når jeg gør det rigtige, hjælper jeg min familie. Når jeg behandler min søster, Isabelle, pænt, har vi det begge sjovt, og det gør min mor og far glade. Hvis min mor har brug for at gøre noget, kan jeg hjælpe hende ved at lege med min lillebror, Joey. Jeg kan også hjælpe min familie ved at holde mit værelse rent og hjælpe til, når som helst jeg kan, med en god opførsel. Eftersom jeg er det ældste barn i min familie, ved jeg, at det er vigtigt at være et godt eksempel. Jeg kan gøre mit bedste for at vælge det rette og følge befalingerne.

Jeg ved, at børn kan hjælpe deres familie med at være stærk ligesom et stærkt reb. Når alle gør deres bedste og arbejder sammen, kan familier være lykkelige og stærke.«

Når forældre præsiderer over familien i kærlighed og retskaffenhed og underviser deres børn i Jesu Kristi evangelium med ord og gennem eksemplet, og når børn elsker og støtter deres forældre ved at lære og praktisere de principper, deres forældre underviser i, bliver følgen et kristuscentreret hjem.

Brødre og søstre, som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige forstår og tror vi på familiens evige natur. Denne forståelse og tro bør inspirere os til at gøre alt, hvad der står i vores magt for at skabe et kristuscentreret hjem. Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om, at mens vi stræber efter at gøre det, praktiserer vi i større grad den kærlighed og tjeneste, som vor Frelser, Jesus Kristus, var et eksempel på i sit liv og gennem forsoningen, og som følge heraf kan vores hjem virkelig føles som himlen på jorden. I Jesu Kristi navn. Amen.

  1. ApG 17:27-28.

  2. »Jeg er Guds kære barn«, Salmer og sange, nr. 195.

  3. L&P 130:2; se også Robert D. Hales, »Den evige familie«, Stjernen, jan. 1997, s. 61.

  4. Alma 42:8.

  5. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129.

  6. C. C. Miller, »The Echo«, i Best-Loved Poems of the LDS People, red. Jack M. Lyon and others, 1996, s. 312-313.

  7. L&P 68:25; fremhævelse tilføjet.