Råd til de unge

Jeg taler mere personligt til de unge, end jeg plejer, og sammenligner min ungdom med jeres.

I er ubeskriveligt dyrebare. Jeg har mødt jer i dusinvis af lande og på hvert kontinent. I er meget bedre, end vi var, da vi var unge. I ved mere om evangeliet. I er mere modne og mere trofaste.

Jeg er nu 87 år gammel. I undrer jer måske over, hvad jeg i min alder kan bidrage med til jer. Jeg har været, hvor I er, og ved, hvor I er på vej hen. Men I har endnu ikke været, hvor jeg er. Jeg citerer nogle få linjer fra et klassisk digt:

Ikke helt Wordsworth, men ikke desto mindre et klassisk digt!

Med alt det, der foregår i verden, med faldende moralske standarder, vokser I unge op i fjendeland.

Vi ved fra skriften, at der var en krig i himlen, og at Lucifer gjorde oprør og sammen med sine tilhængere »blev … styrtet til jorden«.² Han er opsat på at skabe kaos i vor himmelske Faders plan og søger at kontrollere alles tanker og handlinger. Denne indflydelse er åndelig, og han »er løs i landet«.³

Men trods modstand, prøvelser og fristelser behøver I ikke svigte eller frygte.

Da jeg var 17, sådan cirka klar til at færdiggøre high school som en meget gennemsnitlig studerende og efter egen mening med en del svagheder, faldt alting sammen omkring os en søndag morgen. Næste dag blev vi kaldt ind i skolens auditorium. På scenen stod en stol med en lille radio. Rektoren tændte for radioen. Da hørte vi præsident Franklin Delano Roosevelts stemme kundgøre, at Pearl Harbor var blevet bombet. USA var i krig med Japan.

Senere gentog den scene sig. Igen præsident Roosevelts stemme, denne gang med meldingen om, at vores land var i krig med Tyskland. Anden verdenskrig var eksploderet over hele verden.

Med ét var vores fremtid blevet usikker. Vi vidste ikke, hvad der ventede os. Ville vi leve, så vi kunne blive gift og stifte familie?

I dag er der »krige og rygter om krige, og hele jorden [er] i oprør«.⁴ I, vore unge, føler måske usikkerhed og utryghed. Jeg ønsker at råde jer og undervise jer, give jer en advarsel om nogle ting, I skal gøre, og nogle, I ikke skal gøre.

Evangeliets plan er »den store plan for lykke«.⁵ Familien er det centrale i den plan. Familien er afhængig af, at de livgivende kræfter i jeres legeme bliver brugt på værdig vis.

I »Familien: En proklamation til verden«, en inspireret udtalelse fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, læser vi, at »alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede« i den førjordiske verden. »Hver enkelt er en højt elsket søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder. En persons køn er et fundamentalt særkende [og blev fastlagt i denne førjordiske verden] …

Vi erklærer endvidere, at Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru.«⁶

Den store straf, Lucifer og hans tilhængere fik bragt over sig, var, at de blev nægtet et jordisk legeme.

Mange af de fristelser, I oplever, især de mere alvorlige, har at gøre med jeres legeme. I har ikke blot magt til at skabe legemer til en ny generation, I har også handlefrihed.

Profeten Joseph Smith har sagt: »Alle væsener, som har et legeme, har magt over dem, som intet legeme har.«⁷ Så enhver levende sjæl, der har et fysisk legeme, har i sidste instans magt over modstanderen. I lider fristelser på grund af jeres fysiske beskaffenhed, men I har også magt over ham og hans engle.

På det tidspunkt vi færdiggjorde high school, var mange af vore klassekammerater taget af sted i krig, hvoraf nogle aldrig vendte tilbage. Resten af os skulle snart ind i militæret. Vi kendte ikke vores fremtid. Ville vi overleve krigen? Ville der være meget af verden tilbage, når vi kom hjem?

Eftersom jeg var sikker på at blive indkaldt, meldte jeg mig til luftvåbnet. Snart befandt jeg mig i Santa Ana i Californien på en indledende uddannelse.

Dengang havde jeg ikke et fast vidnesbyrd om, at evangeliet var sandt, men jeg vidste, at mine seminarlærere Abel S. Rich og John P. Lillywhite vidste, det var sandt. Jeg havde hørt dem bære vidnesbyrd, og jeg troede dem. Jeg tænkte ved mig selv: »Jeg vil læne mig op ad deres vidnesbyrd, indtil jeg får mit eget.« Og sådan blev det.

Jeg havde hørt om patriarkalske velsignelser, men jeg havde ikke fået en. I hver stav findes en ordineret patriark, der har profetiens ånd og åbenbarelsens ånd. Han har myndighed til at give personlige og fortrolige velsignelser til dem, der får en anbefaling af deres biskop. Jeg skrev til min biskop og bad om en anbefaling.

J. Roland Sandstrom var den ordinerede patriark i Santa Ana Stav. Han vidste intet om mig og havde aldrig set mig før, men han gav mig min velsignelse. Deri fandt jeg svar og instruktioner.

Skønt patriarkalske velsignelser er meget personlige, vil jeg komme med et kort citat fra min: »Du vil blive vejledt gennem Helligåndens hvisken, og du vil blive advaret om farer. Hvis du giver agt på disse advarsler, velsigner vor himmelske Fader dig, så du igen kan blive forenet med dine kære.«⁸

Dette ord hvis, omend småt på tryk, tonede frem så stort som hele siden. Jeg ville blive velsignet med at kunne vende hjem fra krigen, hvis jeg holdt befalingerne, og hvis jeg gav agt på Helligåndens tilskyndelser. Skønt jeg havde fået overdraget den gave ved dåben, vidste jeg endnu ikke, hvad Helligånden var, eller hvordan tilskyndelserne virker.

Det, jeg havde brug for at vide om tilskyndelserne, fandt jeg i Mormons Bog. Jeg læste, at »engle taler ved Helligåndens kraft; derfor taler de Kristi ord. Derfor …: Tag for jer af Kristi ord, for se, Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre.«⁹

Måske er den allerstørste ting, jeg lærte af at læse Mormons Bog, at Åndens røst kommer som en følelse, snarere end en lyd. I vil, ligesom jeg har lært, lære at »lytte« efter den røst, som snarereføles end høres.

Nefi skændte på sine ældre brødre ved at sige: »I har set en engel, og han talte til jer, ja, I har hørt hans røst fra tid til anden; og han har talt til jer med en stille, sagte røst, men I havde ikke længere evnen til at føle, så I kan ikke føle hans ord.«¹⁰

Nogle kritikere har sagt, at disse vers er fejlagtige, fordi man hører ord, man føler dem ikke. Men hvis man overhovedet ved noget om åndelig kommunikation, ved man, at det bedste ord til at beskrive det, der finder sted, er ordet føle.

Helligåndsgaven vil, hvis man indvilliger, vejlede og beskytte jer, og endda korrigere ens handlinger. Det er en åndelig stemme, der trænger ind i sindet, som en tanke eller en følelse, der indskydes i jeres hjerte. Profeten Enosh sagde: »Herrens røst [lød] … i mit sind.«¹¹ Og Herren fortalte Oliver Cowdery: »Se, jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden, som skal komme over dig.«¹²

Det forventes ikke, at I går gennem livet uden at begå fejltagelser, men I begår ikke større fejltagelser uden først at være blevet advaret ved Åndens tilskyndelser. Dette løfte gælder for alle medlemmer af Kirken.

Nogle vil begå yderst alvorlige fejltagelser og overtræde evangeliets love. Her er tiden inde til at minde jer om forsoningen, omvendelse og fuldstændig tilgivelse i en sådan grad, at I kan blive rene igen. Herren har sagt: »Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem.«¹³

Hvis modstanderen skulle tage jer til fange grundet upassende opførsel, minder jeg jer om, at I har den nøgle, der kan åbne fængselsdøren indefra. I kan vaskes rene gennem Frelseren Jesu Kristi sonoffer.

I kan i vanskelige tider tænke, at I ikke er værd at frelse, eftersom I har begået fejltagelser, store eller små, og I tror, at I nu er fortabte. Det er aldrig sandt! Kun omvendelse kan hele det, der gør ondt. Men uanset hvad det er, kan omvendelse hele det, der gør ondt.

Hvis I glider ind i det, I ikke skulle glide ind i, eller hvis I omgås mennesker, der trækker jer i den forkerte retning, så er det tid til at forsvare jeres uafhængighed, jeres handlefrihed. Lyt til Åndens røst, så vil I ikke komme på afveje.

Jeg siger atter, at de unge i dag vokser op i fjendeland med en faldende moralsk standard. Men som Herrens tjener lover jeg jer, at I bliver beskyttet og skærmet mod modstanderens angreb, hvis I giver agt på tilskyndelser, der kommer fra Helligånden.

Klæd jer sømmeligt, tal ærbødigt, lyt til opløftende musik. Undgå al umoralitet og personligt nedværdigende vaner. Få styr på jeres eget liv, og bestem jer for at være trofaste. Eftersom vi er så afhængige af jer, vil I blive I usædvanligt velsignede. I er aldrig ret langt væk fra jeres kærlige himmelske Faders åsyn.

Styrken i mit vidnesbyrd har forandret sig, siden dengang jeg følte et behov for at læne mig op ad mine seminarlæreres vidnesbyrd. I dag læner jeg mig op ad andre, når jeg går, på grund af alder og polio i min barndom, men ikke på grund af tvivl om åndelige anliggender. Jeg er nået frem til at tro på, forstå og kende evangeliets og Frelseren Jesu Kristi dyrebare sandheder.

Som et af hans særlige vidner bærer jeg vidnesbyrd om, at udfaldet af den kamp, der begyndte i det førjordiske liv, ikke kan drages i tvivl. Lucifer taber.

Vi talte tidligere om krager. I unge krager behøver ikke at flyve formålsløst hid og did, usikre på vejen forude. Der findes dem, der kender vejen. »Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.«¹⁴ Herren organiserede sin kirke på grundlag af princippet om nøgler og råd.

Som Kirkens øverste ledere sidder 15 mænd, der er opretholdt som profeter, seere og åbenbarere. Hver og en i Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum bærer alle de præstedømmenøgler, der er nødvendige for at lede Kirken. Seniorapostlen er profeten og præsidenten Thomas S. Monson, som er den eneste, der er bemyndiget til at udøve alle disse nøgler.

Skrifterne kræver, at Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum arbejder i råd, og at beslutningerne i disse råd er enstemmige. Og sådan er det. Vi stoler på, at Herren viser vejen, og vi stræber efter kun at gøre hans vilje. Vi ved, at han har betroet os en hel del, såvel enkeltvis som i fællesskab.

I må lære at »stol[e] på Herren af hele [jeres] hjerte, og støt [jer] ikke til [jeres] egen indsigt.«¹⁵ I må være pålidelige og omgive jer med venner, der ønsker at være lige sådan.

Sommetider bliver I måske, som jeg gjorde fra tid til anden i min ungdom, fristede til at tro: »Med den måde, tingene går på, er det snart slut med verden. Verdens ende kommer, før jeg når derhen, hvor jeg skulle være.« Men sådan er det ikke! I kan se frem til at gøre det rigtige – blive gift, stifte familie, se jeres børn og børnebørn, måske endda oldebørn.

Hvis I følger disse principper, bliver der våget over jer, og I bliver beskyttet, og I vil selv gennem Helligåndens tilskyndelser vide, hvilken vej I skal gå, for »ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt«.¹⁶ Jeg lover jer, at det vil være sådan og nedkalder en velsignelse over jer, vores dyrebare ungdom, i Jesu Kristi navn. Amen.