Gør det rette til rette tid, uden tøven

I vore dage lever mange mennesker omgivet af sorg og stor forvirring. De finder ikke svarene på deres spørgsmål og kan ikke få dækket deres behov. Nogle har mistet følelsen af glæde og lykke. Profeterne har erklæret, at sand lykke findes ved at følge Kristi eksempel og lærdomme. Han er vor Frelser, han er vor lærer, og han er det fuldkomne eksempel.

Han levede et liv fyldt med tjeneste. Når vi tjener vores næste, hjælper vi dem, der lider nød. Og undervejs finder vi måske løsninger på vore egne problemer. Når vi følger Frelserens eksempel, viser vi vores kærlighed til vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, og vi bliver mere som dem.

Kong Benjamin talte om værdien af tjeneste, da han sagde, at når vi er »i [vore] medmenneskers tjeneste, er [vi] blot i [vores] Guds tjeneste«.¹ Alle har muligheder for at yde tjeneste og vise kærlighed.

Præsident Thomas S. Monson har bedt os om at tjene og komme andre »til undsætning«. Han sagde: »Vi opdager, at de, som vi tjener, som ved vores indsats har følt Mesterens hånd, på en eller anden måde ikke kan forklare den ændring, som de oplever. De får et ønske om at tjene trofast, at vandre ydmygt og leve mere som Frelseren. Eftersom de atter har fået deres åndelige syn og fået et glimt af evighedens løfter, gentager de ordene fra den blinde mand, som Jesus gengav synet. Den blinde mand sagde: ›Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se‹.«²

Hver dag har vi mulighed for at hjælpe og tjene – gøre det rette, til rette tid, uden tøven. Tænk på de mange mennesker, som har svært ved at få et arbejde, eller som er syge, som føler sig ensomme, som tilmed synes, at de har mistet alt. Hvad kan man gøre for at hjælpe? Forestil jer, at en nabo, som står ude i regnen med en bil, der ikke kan køre, beder om jeres hjælp. Hvad er det rigtige at gøre for ham? Hvornår er det bedste tidspunkt at gøre det?

Jeg husker en dag, hvor vi som familie tog til Mexico Citys centrum for at købe tøj til vore to børn. De var meget små. Vores ældste søn var knap to år, og den mindste var et år gammel. Gaderne var fyldt med mennesker. Mens vi handlede, holdt vi vore børn i hånden. Vi standsede op et øjeblik for at se på noget, og uden at vi opdagede det, blev vores ældste søn væk! Vi ved ikke hvordan, men han var ikke sammen med os. Uden et øjebliks tøven begyndte vi at løbe rundt for at lede efter ham. Vi søgte og råbte på ham, vi var meget fortvivlede og tænkte, at han måske var blevet væk for altid. I vore tanker bønfaldt vi vor himmelske Fader om hjælp til at finde ham.

Lidt efter fandt vi ham. Der stod han helt uskyldig og så på legetøj i et butiksvindue. Vi krammede og kyssede ham, og vi besluttede os for fremover at passe godt på vore børn, så ikke én blev væk igen. Vi lærte, at vi ikke havde brug for planlægningsmøder for at redde vores søn. Vi handlede blot og tog ud for at søge efter den, der var blevet væk. Vi lærte også, at vores søn slet ikke opdagede, at han var blevet væk.

Brødre og søstre, der kan være mange, som vi af en eller anden grund har tabt af syne, som ikke ved, at de er blevet væk. Hvis vi tøver, mister vi dem måske for evigt.

For mange, som har brug for vores hjælp, er det ikke nødvendigt at skabe nye programmer eller gøre noget, der er kompliceret eller dyrt. Det eneste, de behøver, er vores vilje til at tjene – til at gøre det rette til rette tid, uden tøven.

Da Frelseren viste sig for folket i Mormons Bog, gav han os et storslået eksempel på ikke at vente med at hjælpe dem, der har mistet følelsen af glæde og lykke. Da han havde undervist disse mennesker, så han, at de ikke kunne forstå alle hans ord. Han bad dem om at gå hjem og overveje det, han havde sagt til dem. Han bad dem bede til Faderen og forberede sig til at komme igen dagen efter, hvor han ville komme tilbage for at undervise dem.³

Da han var færdig, så han ud over folkeskaren, og han så dem græde, for de længtes efter, at han blev hos dem.

»Og han sagde til dem: Se, mit indre er fyldt af medfølelse for jer.

Har I nogen blandt jer, som er syge? Bring dem herhen. Har I nogen, der er lamme eller blinde eller halte eller vanføre eller spedalske, eller som er krøblinger, eller som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer; mit indre er fyldt af barmhjertighed.«⁴

Og de bragte deres syge til ham, og han helbredte dem. Folkeskaren bøjede sig ved hans fødder, tilbad ham og kyssede hans fødder, »således at de badede hans fødder med deres tårer.« Så befalede han dem, at deres små børn skulle bringes hen til ham, og han velsignede dem et efter et.⁵ Det er det eksempel, Frelseren har givet os. Hans kærlighed gælder alle, men han taber aldrig den enkelte af syne.

Jeg ved, at vor himmelske Fader er kærlig, forstående og tålmodig. Hans Søn, Jesus Kristus, elsker os også. De giver os hjælp gennem deres profeter. Jeg har lært, at der er stor tryghed i at følge profeterne. »Undsætningen« foregår stadig. Præsident Monson har sagt: »Herren forventer, at vi tænker. Han forventer, at vi handler. Han forventer, at vi arbejder. Han forventer, at vi har et vidnesbyrd. Han forventer, at vi er hengivne.«⁶

Vi har et ansvar og en stor mulighed. Der er mange, som igen har brug for at opleve den liflige følelse af glæde og lykke gennem aktivitet i Kirken. Den lykke kommer ved at modtage ordinancerne, indgå hellige pagter og holde dem. Herren har brug for, at vi hjælper dem. Lad os gøre det rette til rette tid, uden tøven.

Jeg ved, at Gud lever og er vor Fader. Jesus Kristus lever og har givet sit liv, så vi kan vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed. Jeg ved, at han er vor Frelser. Jeg ved, at deres uendelige venlighed hele tiden tilkendegives. Jeg vidner om, at præsident Thomas S. Monson er deres profet, og at dette er den eneste sande kirke på jordens overflade. Jeg ved, at profeten Joseph Smith er genoprettelsens profet. Jeg vidner om, at Mormons Bog er Guds ord. Den giver os vejledning og forbilleder at følge, så vi kan blive mere som Gud og hans elskede Søn. Jeg erklærer dette i vor Herre Jesu Kristi navn. Amen.