Undervisning ved Ånden

For mange år siden, da jeg var sammen med min kammerat på missionærskolen, hørte jeg en barnestemme sige: »Bedstemor, er det rigtige missionærer?« Jeg vendte mig om og så en lille pige holde sin bedstemor i hånden og pege på mig og min kammerat. Jeg smilede, rakte hånden ud, så hende direkte i øjnene og sagde: »Goddag, jeg hedder ældste Richardson, og vi er rigtige missionærer.« Hendes ansigt strålede, da hun så på mig, begejstret over at være i selskab med ægte missionærer.

Jeg gik derfra med fornyet pligttroskab. Jeg ønskede at være den slags missionær, som Frelseren, min familie og denne lille pige forventede, jeg skulle være. De næste to år arbejdede jeg hårdt for at ligne, tænke som, handle som og især undervise som en rigtig missionær.

Efter min hjemkomst blev det stadigt tydeligere, at selv om jeg havde afsluttet min mission, havde min mission ikke forladt mig. Faktisk føler jeg stadig, selv efter alle disse år, at min mission var de bedste to år for mit liv. Et uventet minde fra min mission var den lille piges stemme. Nu hører jeg blot i mit sind: »Bedstemor, er det en rigtig præstedømmebærer?« »Bedstemor, er det en rigtig ægtemand eller en rigtig far?« eller »Bedstemor, er det et rigtigt medlem af Kirken?«

Jeg har erfaret, at nøglen til at blive rigtig i enhver henseende i vores tilværelse er vores evne til at undervise på en måde, der ikke begrænser læring. Forstår I, et rigtigt liv kræver rigtig læring, hvilket afhænger af rigtig undervisning. »Ansvaret for at undervise effektivt begrænser sig ikke til dem, der har formelle kaldelser som lærere.«¹ Faktisk har hvert familiemedlem, kirkeleder og kirkemedlem (herunder de unge og børnene) ansvaret for at undervise.

Eftersom vi alle er lærere, må vi indse, at det er Helligånden, der er læreren og vidner om al sandhed. De, der ikke fuldt ud forstår dette, prøver enten at tage over for Helligånden og gøre alt selv, opfordrer høfligt Ånden til at være med, men kun som en støttepædagog, eller tror, at de hælder al deres undervisning over på Ånden, når de i virkeligheden blot improviserer. Alle forældre, ledere og lærere har ansvaret for at undervise »ved Ånden«.² De bør ikke undervise »før Ånden« eller »efter Ånden« men »ved Ånden«, så Ånden uhindret kan undervise i sandheden.

Moroni hjælper os til at forstå, hvordan vi kan »undervise ved Ånden« uden at erstatte, udvande eller skubbe Helligånden fra os som den rigtige lærer. Moroni sagde, at de hellige ledte deres møder »efter Åndens tilskyndelser«.³ Dette kræver mere end blot at have Ånden med os. At lede os selv »efter« Helligånden betyder, at vi måske har brug for at ændre vores måde at undervise på for at kunne efterligne den måde, hvorpå Helligånden underviser. Når vi indretter os efter Helligånden, så kan Helligånden uhindret undervise og vidne. Denne vigtige retten ind kan illustreres ved følgende eksempel.

For mange år siden tog mine børn og jeg på en vandretur op på toppen af South Sister, et 3.157 meter højt bjerg i Oregon. Efter adskillige timer stødte vi på en lang 45 graders skråning med bittesmå vulkansten. Med toppen i sigte trængte vi os frem kun for at finde ud af, at for hver skridt sank vore fødder ned i småstenene, så vi gled flere centimeter tilbage. Min 12-årige søn arbejdede sig fremad, mens jeg blev stående med min 8-årige datter. Udmattelse og mismod satte snart ind, og hun var knust og troede, at hun måske ikke kunne nå toppen sammen med sin bror. Min første indskydelse var at bære hende. Min ånd var villig, men sørgeligt nok var kødet svagt. Vi satte os ned på klipperne, vurderede situationen og udtænkte en ny plan. Jeg bad hende putte sine hænder i mine baglommer, holde godt fast og – vigtigst af alt – så snart jeg løftede min fod for at tage et skridt, skulle hun hurtigt sætte sin fod ned samme sted. Hun fulgte alle mine bevægelser og stolede på den hjælp, der kom af at hænge fast i mine lommer. Efter hvad der forekom som en evighed, nåede vi toppen af bjerget. Hendes triumferende udtryk og tilfredshed var uvurderlig. Og ja, hun og hendes bror var i mine øjne rigtige bjergvandrere.

Min datters succes var et resultat af hendes flittige anstrengelse og af, hvor godt hun fulgte den måde, jeg vandrede på. Da hun synkroniserede sine bevægelser med mine, fandt vi sammen en rytme, der muliggjorde, at jeg kunne udnytte al min energi. Det er det, der sker, når vi underviser »efter Åndens tilskyndelser«. Når vi indretter vores undervisningmetode til at passe sammen med Helligåndens, styrker Ånden os og virker samtidig uhindret. Med dette i sinde beder jeg jer overveje to grundlæggende måder for »Åndens tilskyndelser«, som er værd at efterligne.

For det første underviser Helligånden enkeltpersoner meget individuelt. Det giver os mulighed for selv at kende sandheden indgående. På grund af vore forskellige behov, omstændigheder og fremskridt underviser Helligånden i det, vi skal vide og gøre, så vi kan blive det, vi skal være. Læg mærke til, at hvor Helligånden underviser i »sandheden af alt«,⁴ underviser han ikke i al sandhed på én gang. Ånden underviser i sandhed »linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der«.⁵

De, der underviser efter Ånden, forstår, at de underviser mennesker, ikke i lektioner. Derfor overvinder de trangen til at dække alt i hæftet eller undervise i alt, hvad de har lært om det emne, og koncentrerer sig i stedet om det, deres familie eller klassedeltagere har brug for at vide og gøre. Forældre, ledere og lærere, der afspejler, hvordan Ånden underviser, lærer hurtigt, at rigtig undervisning indebærer meget mere end blot at tale og fortælle. Som følge heraf stopper de bevidst op for at lytte, observere opmærksomt og derpå bedømme, hvad de nu skal.⁶ Når de gør det, er Helligånden i stand til at undervise både elever og lærere i, hvad de bør gøre og sige.⁷

For det andet underviser Helligånden ved at opfordre, tilskynde, opmuntre og inspirere os til at handle. Kristus har forsikret os om, at vi lærer sandheden at kende, når vi efterlever læren og handler i overensstemmelse dermed.⁸ Ånden leder, vejleder og viser os, hvad vi skal gøre.⁹ Han gør imidlertid ikke det for os, som vi kun kan gøre for os selv. Ser I, Helligånden kan ikke lære for os, føle for os eller handle for os, fordi det ville være i strid med læren om handlefrihed. Han kan skabe muligheder og invitere os til at lære, føle og handle.

De, der underviser efter Ånden, hjælper andre ved at invitere og opmuntre dem til og give dem muligheder for at bruge deres handlefrihed. Forældre, ledere og lærere er klar over, at de ikke kan føle,lære, og slet ikke omvende sig i stedet for deres familie, forsamling eller klassedeltagere. Frem for at spørge: »Hvad kan jeg gøre for mine børn, klassedeltagere eller andre?« spørger de: »Hvordan kan jeg opfordre og hjælpe mennesker omkring mig til selv at lære?« Forældre, der afspejler Helligåndens tilskyndelser, skaber hjem, hvor familien lærer at forstå principper frem for blot at lære om principper. På lignende vis hjælper lærere elever til at forstå og efterleve evangeliets læresætninger frem for blot at tale om dem. Helligånden virker uhindret, når personer på passende vis udøver deres handlefrihed.

Som tingenes nuværende tilstand er i verden, har vi desperat brug for rigtig læring og undervisning i vores hjem, ved vore møder og i klasser om evangeliet. Jeg ved, at jeres stræben efter at forbedre jer til tider kan synes overvældende. Bliv ikke mismodige over jeres fremskridt. Jeg tænker tilbage på min vandretur sammen med mine børn. Vi blev enige om, at hver gang vi stoppede op for at få vejret, skulle vi straks vende os om for at se ned over bjerget frem for udelukkende at fokusere på, hvor langt vi havde tilbage. Vi sugede synet ind og sagde til hinanden: »Se, hvor langt vi er kommet.« Så tog vi en dyb indånding, vendte os hurtigt rundt, så opad og fortsatte med at klatre, et trin ad gangen. Brødre og søstre, I kan være forældre, lede og undervise efter Åndens tilskyndelser. Jeg ved, at I kan klare det. Jeg vidner om, at I kan gøre det, og mennesker vil ændre sig.

Mit liv er blevet velsignet af rigtige lærere, der har undervist med Ånden og især ved Ånden. Jeg opfordrer jer til at indrette jeres måde at undervise på efter Helligånden i alt, hvad I gør. Jeg vidner om, at Jesus Kristus er vor Frelser, og at hans evangelium er blevet gengivet. På grund af det må vi være rigtige forældre, rigtige ledere, rigtige lærere og rigtige studerende. Jeg vidner om, at Gud vil hjælpe jer i jeres anstrengelser, i vor Frelser Jesu Kristi hellige navn. Amen.