Jesu lære

Biblen indeholder Jesu lære: »Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod« (Joh 10:10). Han erklærede senere i den nye verden: »Jeg er verdens lys og liv« (3 Ne 11:11). Han er verdens liv, fordi han er vor Skaber og fordi vi gennem hans opstandelse alle er sikret, at vi vil leve igen. Og det liv han giver os er ikke blot et jordisk liv. Han sagde: »Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd« (Joh 10:28; se også Joh 17:2).

Jesus sagde også: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket« (Joh 8:12). Han sagde endvidere: »Jeg er vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6). Han er Vejen, og han er Lyset, fordi hans lære lyser op på jordelivets sti og viser os vejen tilbage til Faderen.

Jesus ærede altid Faderen og fulgte ham. Selv som ung sagde han til sine jordiske forældre: »Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« (Luk 2:49). »Jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig« (Joh 6:38; se også Joh 5:19). Og Frelseren lærte os, at »ingen kommer til Faderen uden ved mig« (Joh 14:6; se også Matt 11: 27).

Vi kommer tilbage til Faderen ved at gøre hans vilje. Jesus sagde: »Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje« (Matt 7:21). Han forklarede:

»Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?

Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!« (Matt 7:22-23).

Hvem vil træde ind i Himmeriget? Ikke dem, som blot gør underfulde gerninger i Herrens navn, sagde Jesus, »men kun den, der gør min himmelske faders vilje.«

Jesus viste os, hvordan man gør dette. Igen og igen opfordrede han os til at følge ham: »Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig« (Joh 10:27).

Han overdrog præstedømmets kraft til sine apostle (se Matt 10:1) og til andre. Til Peter, seniorapostlen, sagde han: »Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene« (Matt 16:19, se også Matt 18:18).

Lukas skrev, at Herren »udpegede … tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen« (Luk 10:1). Senere fortalte de tooghalvfjerds glade Jesus: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn« (Luk 10:17). Jeg vidner om denne præstedømmekraft.

Mod slutningen af sin jordiske tjenestetid sagde Jesus til apostlene: »Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer« (Joh 14:26), og endvidere »skal han vejlede jer i hele sandheden« (Joh 16:13).

Han leder os også gennem sine bud. Således befalede han nefitterne, at de skulle holde op med at skændes om hans lære, for som han sagde:

»Den, der har stridens ånd, er ikke af mig, men er af Djævelen, som er faderen til strid, og han ophidser menneskers hjerte til at strides med vrede, den ene mod den anden.

Se, det er ikke min lære at ophidse menneskers hjerte til vrede, den ene mod den anden, men det er min lære, at sådant skal afskaffes« (3 Ne 11:29-30).

Han opfordrede os også til at have fokus på ham og ikke på verdens ting. I sin store prædiken om livets brød, forklarede Jesus forskellen på timelig og evig næring. »Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer« (Joh 6:27). Frelseren lærte os, at han er Livets Brød, kilden til evig næring. Idet han talte om den jordiske næring, verden kan tilbyde og den manna, som Jahve havde sørget for til israelitterne i ørkenen, sagde Jesus, at de, som forlod sig på det brød, var døde (se Joh 6:49-50). Derimod var den næring, han tilbød, »det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid« (Joh 6:51).

Nogle af hans disciple sagde: »Det er hård tale« (v. 60) og »efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham« (Joh 6:60, 66). De godtog tilsyneladende ikke hans tidligere belæring: »Søg først Guds rige« (Matt 6:33). Selv i dag er nogle af dem, der vedkender sig kristendommen, mere tiltrukket af denne verdens ting – de ting, der opretholder livet på jorden, men ikke giver næring til det evige liv. For nogle er hans »hård[e] tale« stadig anledning til ikke at følge Kristus.

Kulmination på Frelserens jordiske tjenestegerning var hans opstandelse og sonoffer for verdens synder. Johannes Døber profeterede om dette med ordene: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd« (Joh 1:29). Senere sagde Jesus, at »Menneskesønnen [kom] … for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange« (Matt 20:28). Da Jesus indstiftede nadveren, sagde han iflg. beretningen i Matthæus, at vinen, han velsignede, var »mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse« (Matt 26:28).

Da den opstandne Herre viste sig for nefitterne, opfordrede han dem til at komme frem og mærke sårene i hans side og føle naglemærkerne i hans hænder og fødder. Årsagen til, at han gjorde det, var, som han sagde: »Så I kan vide, at jeg er Israels Gud og hele jordens Gud og er blevet slået ihjel for verdens synder« (3 Ne 11:14). Og beretningen fortæller os, at folkeskaren »faldt ned for Jesu fødder og tilbad ham« (v. 17). Af denne grund vil hele verden i sidste ende tilbede ham.

Jesus belærte os om flere dyrebare sandheder om sit sonoffer. Mormons Bog, som forklarer hans lære og kommer med den bedste forklaring på hans tjenestegerning, beskriver denne lære:

»Min Fader sendte mig, så jeg kunne blive løftet op på korset, så jeg … kunne drage alle mennesker til mig …

for at stå foran mig for at blive dømt efter deres gerninger …

Og det skal ske, at den, der omvender sig og bliver døbt i mit navn, skal blive fyldt; og hvis han holder ud til enden, da vil jeg holde ham skyldfri over for min Fader på den dag, da jeg skal stå frem for at dømme verden.

Og intet urent kan komme ind i hans rige; derfor går intet ind til hans hvile, undtagen de, der har vasket deres klæder i mit blod på grund af deres tro og omvendelse fra alle deres synder og deres trofasthed til enden« (3 Ne 27:14-16, 19).

Og således forstår vi, at Jesu Kristi sonoffer giver os mulighed for at overvinde den åndelige død, som følger af synd, og gennem at indgå og holde hellige pagter, kan vi nyde det evige livs velsignelser.