Et navns betydning

Ældste Hales, på alles vegne udtrykker vi vores dybeste kærlighed og taknemlighed for, at du er her denne morgen.

Siden sidste aprilkonference har mine tanker gentagne gange været fokuseret på emnet et navns betydning. I disse sidste måneder har vi fået adskillige oldebørn ind i familien. Og selv om de synes at komme hurtigere, end jeg kan holde rede på, så er hvert barn en velkommen forøgelse af vores familie. Hver har de fået et særligt navn, som forældrene har valgt, et navn de skal kaldes ved i deres levetid, som adskiller dem fra andre. Sådan er det i alle familier og blandt alle religioner på jorden.

Herren Jesus Kristus vidste, hvor vigtigt det var at være tydelig med navngivelsen af sin Kirke i disse sidste dage. I afsnit 115 af Lære og Pagter navngiver han selv Kirken: »For således skal min kirke kaldes i de sidste dage, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige« (vers 4).

Og kong Benjamin belærte sit folk således på Mormons Bogs tid:

»Derfor ønsker jeg, at I skal påtage jer Kristi navn, alle I, der har gjort pagt med Gud, at I vil være lydige til jeres livs ende.

Og jeg ønsker, at I også skal huske, at dette er det navn, som jeg sagde, jeg ville give jer, og som aldrig skulle slettes, undtagen ved overtrædelse; pas derfor på, at I ikke overtræder, så navnet ikke bliver slettet fra jeres hjerte« (Mosi 5:8, 11).

Vi påtager os Kristi navn i dåbens vande. Vi fornyer dåbens virkning hver uge, når vi deltager i nadveren og viser vores villighed til at påtage os hans navn og lover altid at mindes ham (se L&P 20:77,79).

Indser vi, hvor velsignede vi er ved at kunne påtage os Guds elskede og enbårne Søns navn? Forstår vi betydningen af dette? Frelserens navn er det eneste navn under himlen, hvorved mennesket kan blive frelst (2 Ne 31:21).

Som I husker, talte præsident Boyd K. Packer om betydningen af Kirkens navn ved sidste aprilkonference. Han forklarede, at »eftersom vi er lydige over for åbenbaring, kalder vi den derfor selv Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem for Mormonkirken« (»Vejledt af Helligånden«, Liahona, maj 2011, s. 30).

Eftersom Kirkens fulde navn er så vigtigt, gentager jeg åbenbaring fra skrifterne, Det Første Præsidentskabs instruktioner i breve fra 1982 og 2001 og andre apostles ord, som har opfordret medlemmerne af Kirken til at værne om og lære verden, at Kirken kendes ved Herrens, Jesu Kristi navn. Det er det navn, ved hvilket Herren vil kalde os i de sidste dage. Det er det navn, ved hvilket hans kirke kendes fra alle andre.

Jeg har tænkt meget på, hvorfor Frelseren gav sin genoprettede kirke et navn på syv ord. Det kan synes langt, men hvis vi tænker på det som en beskrivelse af, hvad Kirken er, så bliver det pludselig vidunderligt kort, åbent og ligefremt. Hvordan skulle nogen anden beskrivelse kunne være mere direkte og klar og stadig med så få ord?

Hvert ord er klart og uundværligt. På engelsk angiver det første ord The, at den genoprettede kirke har en særstilling blandt alle verdens religioner som Kirken.

Ordene Jesu Kristi Kirkeerklærer, at det er hans kirke. I Mormons Bog sagde Jesus: »Og hvordan kan den være min kirke, medmindre den kaldes ved mit navn? For hvis en kirke kaldes ved Moses’ navn, så er den Moses’ kirke; eller hvis den kaldes ved et menneskes navn, så er den et menneskes kirke; men hvis den kaldes ved mit navn, så er den min kirke, dersom de er bygget på mit evangelium« (3 Ne 27:8).

Af Sidste Dages forklarer, at det er den samme kirke, som den kirke Jesus Kristus grundlagde under sin jordiske tjenestegerning, der er genoprettet her i de sidste dage. Vi ved, at der var et frafald eller apostasi, som nødvendiggjorde genoprettelsen af hans sande og komplette kirke i vor tid.

Hellige betyder, at dens medlemmer følger ham og stræber efter at gøre hans vilje, holde hans bud og forberede sig på igen at skulle leve i hans og vor himmelske Faders nærhed. Hellige henviser ganske enkelt til dem, som stræber efter at gøre deres liv helligt gennem at indgå pagt om at følge Kristus.

Frelserens navn blev givet til hans kirke for at fortælle os præcis, hvem vi er, og hvad vi tror på. Vi tror, at Jesus Kristus er hele verdens Frelser og Forløser. Han sonede for alle, som vil omvende sig fra sine synder, og han brød dødens lænker og tilvejebragte de dødes opstandelse. Vi følger Jesus Kristus. Og som kong Benjamin sagde til sit folk, siger jeg også til os alle i dag: »I skal huske altid at bevare navnet skrevet i hjertet« (Mosi 5:12).

Vi bliver bedt om at »stå som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder« (Mosi 18:9). Det betyder til dels, at vi må være villige til at lade andre vide, hvem vi følger, og hvis kirke vi tilhører: Jesu Kristi Kirke. I kærlighedens og vidnesbyrdets sande ånd ønsker vi bestemt at gøre det. Vi ønsker at følge Frelseren ved enkelt og tydeligt, omend stadig ydmygt, at erklære, at vi er medlemmer af hans kirke. Vi følger ham ved at være sidste dages hellige – disciple i de sidste dage.

Folk og organisationer får ofte et øgenavn af andre. Et øgenavn kan være en kort udgave af navnet, eller også kan det stamme fra en begivenhed, noget fysisk eller et andet karakteristika. Selvom kælenavne ikke har samme status eller betydning som faktiske navne, kan de godt bruges ordentligt.

Herrens kirke har i både gammel og nyere tid haft øgenavne. De hellige på Det Nye Testamentes tid blev kaldt kristne, fordi de vedstod, at de troede på Jesus Kristus. Det navn, der først blev brugt nedsættende af deres kritikere, er nu en hædersbevisning, og vi er stolte af at blive kaldt en kristen kirke.

Vore medlemmer er blevet kaldt mormoner, fordi vi tror på Mormons Bog. Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Andre prøver måske at bruge ordet mormon i en bredere betydning for at medtage dem, der har forladt kirken og dannet forskellige udbrydergrupper. En sådan brug fører kun til forvirring. Vi er taknemlige for de medier, som afholder sig fra at bruge ordet mormon på en måde, som for offentligheden sammenblander Kirken med polygamister eller andre fundamentalistiske grupper. Lad mig gøre det helt klart, at ingen polygamistiske grupperinger, heller ikke dem, som kalder sig Fundamentalistiske Mormoner eller andre afledninger af vores navn, har nogen som helst tilknytning til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Selvom mormoner ikke er Kirkens fulde og korrekte navn, og selvom det oprindeligt var et navn, vore kritikere gav os, da vi blev forfulgt i de første år, er det blevet et anerkendt øgenavn, når det anvendes om medlemmerne frem for institutionen. Vi behøver ikke at holde op med at bruge navnet mormon, når det er passende, men vi bør fortsat understrege Kirkens fulde og korrekte navn. Med andre ord bør vi undgå og frabede os udtrykket »Mormonkirken.«

Gennem årene har jeg haft mange opgaver rundt om i verden og mange gange er jeg blevet spurgt, om jeg tilhører Mormonkirken. Mit svar har været: »Jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke. Eftersom vi tror på Mormons Bog, som er opkaldt efter en gammel amerikansk profet, og den er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus, kaldes vi sommetider mormoner.« Hver gang er mit svar blevet taget vel imod, og har faktisk givet mig muligheder for at forklare om evangeliets fyldes gengivelse i de sidste dage.

Brødre og søstre, tænk blot på hvilken indvirkning vi kan have ved bare at bruge Kirkens fulde navn, som Herren har erklæret, at vi skal. Og hvis I ikke umiddelbart kan bruge det fulde navn, så sig i det mindste: »Jeg tilhører Jesu Kristi Kirke« og forklare »af Sidste Dages Hellige« senere.

Nogle kan måske spørge, hvad så med internetsider som mormon.org og andre Kirkeinitierede mediekampagner? Som jeg sagde, kan det nogle gange være passende at omtale medlemmerne som mormoner.Af en praktisk årsag fordi folk, som ikke deler vores tro, søger oplysninger om os på det ord. Men så snart man klikker sig ind på mormon.org, forklares Kirkens rigtige navn på første side, og det fremgår af alle øvrige sider på siten. Det er upraktisk at forvente, at folk taster Kirkens fulde navn ind, når de leder efter os eller logger sig ind på vores hjemmeside.

Selvom vi fortsat vil vise disse praktiske hensyn, bør det ikke afholde medlemmer fra at bruge Kirkens fulde navn, når det er muligt. Lad os gøre det til en vane i vores familie og i vore kirkeaktiviteter og daglige omgang at gøre det klart, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er det navn, ved hvilket Herren har sagt, at vi skal kendes.

En meningsmåling viste for nylig, at alt for mange mennesker stadig ikke ved, at mormoner refererer til medlemmer af vores kirke. Og størstedelen er stadig ikke sikre på, at mormoner er kristne. Selvom de læser om vores Hjælpende Hænder-projekter rundt om i verden efter orkaner, jordskælv, oversvømmelser og hungersnød, så forbinder de ikke vores nødhjælpsindsats med os som en kristen organisation. Det ville naturligvis være lettere for dem at forstå, at vi tror på og følger Frelseren, hvis vi omtaler os selv som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. På den måde vil de, som hører navnet mormoner forbinde ordet med vores åbenbarede navn og med mennesker, som følger Jesus Kristus.

Som Det Første Præsidentskab bad os om i et brev dateret den 23. februar 2001: »Anvendelsen af det åbenbarede navn, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, er af stadig større betydning i vores ansvar for at forkynde Frelserens navn i hele verden. Vi beder derfor om, at vi, når vi henviser til Kirken, anvender dens fulde navn, hver gang det er muligt.«

Ved generalkonferencen i oktober1948 sagde præsident George Albert Smith: »Brødre og søstre, når I drager af sted herfra, støder I måske på folk overalt i verden af forskellig trosretning, men husk, at der kun er en Kirke i hele verden, som ved guddommelig forordning bærer navnet på Vorherre, Jesus Kristus« (Conference Report, okt. 1948, s. 167).

Brødre og søstre, må vi også huske det, når vi drager af sted fra konferencen i dag. Må vore vidnesbyrd om ham blive hørt og vores kærlighed til ham altid findes i vores hjerte, beder jeg ydmygt om i Jesu Kristi navn. Amen.