Bliv på Herrens territorium!

Præsident Thomas S. Monson har engang sagt: »Lad mig give jer en enkel opskrift, hvormed I kan måle jeres beslutninger. Den er let at huske: ›Man kan ikke handle ret ved at gøre noget forkert. Man kan ikke handle forkert ved at gøre det rette‹« (»Vejen til fuldkommenhed«, Liahona, juli 2002, s. 112). Præsident Monsons opskrift er enkel og ligetil. Den virker på samme måde, som den Liahona gjorde, som Lehi fik. Hvis vi udøver tro og med flid adlyder Herrens befalinger, finder vi let den rette vej at følge, især når vi står over for vore daglige valg.

Apostlen Paulus formaner om betydningen af at så i Ånden og passe på med ikke at så i kødet. Han sagde:

»Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste:

Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.

Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op« (Gal 6:7–9).

At så i Ånden betyder, at alle vore tanker, ord og handlinger må hæve os op til det niveau af guddommelighed, som vi kender fra vore himmelske forældre. Skriften henviser ofte til kødet som det naturlige menneskes fysiske eller kødelige natur, som tillader mennesker at blive påvirket af kødets lidenskaber, ønsker, lyster og drifter i stedet for at søge inspiration fra Helligånden. Hvis vi ikke er forsigtige, kan disse påvirkninger sammen med presset fra det onde i verden få os til at tilegne os en vulgær og dumdristig opførsel, som kan blive en del af vores karakter. For at undgå disse dårlige påvirkninger må vi gøre, som Herren instruerede profeten Joseph Smith om konstant at gøre, nemlig at så i Ånden: »Bliv derfor ikke trætte af at gøre godt, for I lægger grundvolden til et stort værk. Og af det, som er småt, udspringer det, som er stort« (L&P 64:33).

For at opnå dette kræves det, at vi lader »al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot … ligge [os] fjernt, ja, al ondskab« (Ef 4:31) og vær »vise i jeres prøves dage, aflæg al jeres urenhed« (Morm 9:28).

Når vi studerer skrifterne, lærer vi, at Herrens løfter til os er betinget af vores lydighed og opfordrer til retskaffen levevis. Disse løfter må nære vores sjæl, bringe os håb og opmuntre os til ikke at give op, selv midt i vore daglige udfordringer med at leve i en verden, hvis etiske og moralske værdier er ved at blive udryddet, hvorved mennesker i endnu større grad motiveres til at så i kødet. Men hvordan kan vi være sikre på, at vore valg hjælper os til at så i Ånden og ikke i kødet?

Præsident George Albert Smith gentog et råd fra sin bedstefar, da han engang sagde: »Der er en veldefineret grænse mellem Herrens territorium og djævelens territorium. Hvis I vil blive på Herrens side af stregen, er I under hans påvirkning og har ikke noget ønske om at gøre noget forkert, men hvis I krydser stregen og er én centimeter på djævelens side, er I i fristerens magt, og hvis han har heldet med sig, bliver I ikke i stand til at tænke eller endog ræsonnere ordentligt, fordi I har mistet Herrens Ånd« (Kirkens præsidenters lærdomme: George Albert Smith, 2011, s. 181).

Derfor må vores daglige spørgsmål være: »Placerer mine handlinger mig på Herrens eller på djævelens territorium?«

Profeten Mormon gjorde sit folk opmærksom på betydningen af at have evnen til at skelne mellem godt og ondt:

Derfor kommer alt det, som er godt, fra Gud; og det, som er ondt, kommer fra Djævelen; for Djævelen er en fjende af Gud og kæmper bestandig mod ham og opfordrer og tilskynder til synd og til bestandigt at gøre det, som er ondt.

Men se, det, som er af Gud, opfordrer og tilskynder til bestandig at gøre godt« (Moro 7:12–13).

Kristi lys må sammen med Helligåndens ledsagelse hjælpe os til at afgøre, om vores måde at leve på placerer os på Herrens territorium eller ej. Hvis vore holdninger er gode, er de inspireret af Gud, for alt godt kommer fra Gud. Men hvis vore holdninger er dårlige, bliver vi påvirket af modstanderen, fordi han påvirker mennesker til at handle ondt.

Folk i Afrika har rørt mit hjerte på grund af deres beslutsomhed og flid for at forblive på Herrens territorium. Trods modgang i livet bliver de, der modtager invitationen om at komme til Kristus, et lys for verden. Da jeg for nogle uger siden besøgte en menighed i Sydafrika, fik jeg privilegiet af at ledsage to unge præster, deres biskop og stavspræsident på et besøg hos mindre aktive unge mænd i deres kvorum. Jeg blev dybt imponeret af det mod og den ydmyghed, som disse to præster udviste, da de inviterede de mindre aktive unge mænd til at komme i kirke igen. Da de talte med disse mindre aktive unge mænd, bemærkede jeg, at deres ansigter afspejlede Frelserens lys, og at det samtidig fyldte alle omkring dem med lys. De opfyldte deres pligt om at »bistå de svage, opløft[e] de nedhængende hænder, og styrk[e] de matte knæ« (L&P 81:5). Disse to unge præsters indstilling placerede dem på Herrens territorium, og de tjente som redskaber i hans hænder, da de inviterede andre til at gøre det samme.

I Lære og Pagter 20:37 lærer Herren os, hvad det betyder at så i Ånden, og hvad der virkelig placerer os på Herrens territorium, således: Vi skal ydmyge os over for Gud, træde frem med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, vidne for Kirken, at vi oprigtigt har omvendt os fra alle vore synder, påtage os Jesu Kristi navn, være fast besluttede på at tjene ham til enden, vise ved vore gerninger, at vi har modtaget Kristi Ånd og er blevet optaget ved dåb i hans kirke. Vores tilbøjelighed til at opfylde disse pagter forbereder os til at leve i Guds nærhed som ophøjede væsener. Erindringen om disse pagter må vejlede vores adfærd i forhold til vores familie, i andre sociale sammenhænge og især i vores forhold til Frelseren.

Jesus Kristus fastsatte den fuldkomne adfærd, hvorved vi kan bygge videre på vore holdninger og være i stand til at opfylde disse hellige pagter. Frelseren bandlyste enhver påvirkning, der måske kunne fjerne fokus fra hans guddommelige mission fra sit liv, især da han blev fristet af fjenden og hans tilhængere, mens han tjente os her på jorden. Selvom han aldrig syndede, havde han et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, fuld af kærlighed til vor himmelske Fader og til alle mennesker. Han ydmygede sig over for vor Fader i himlen, fornægtede sine egne ønsker for at opfylde det, som Faderen havde bedt ham om i alle ting indtil enden. Selv i det øjeblik, hvor han med ekstrem fysisk og åndelig smerte bar byrden af hele menneskehedens synder på sine skuldre og blødte fra sine porer, sagde han til Faderen: »Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil« (Mark 14:36).

Det er min bøn, brødre og søstre, at vi, når vi tænker på vore pagter, må forblive stærke over for »Modstanderens … brændende pile« (1 Ne 15:24), følge Frelserens eksempel, så vi må så i Ånden og blive på Herrens territorium. Lad os erindre præsident Monsons opskrift: »Man kan ikke handle ret ved at gøre noget forkert. Man kan ikke handle forkert ved at gøre det rette.« Jeg siger dette i Jesu Kristi navn. Amen.