Rejs jer og lad jeres lys skinne

Det er et privilegium for mig at være her denne aften sammen med jer. Hvert år i januar ser jeg spændt frem til bekendtgørelsen af temaet for GUF. Jeg bruger dog altid et øjeblik på at vurdere, om jeg har lært lektien af sidste års tema.

Lad os et kort øjeblik gennemgå de seneste temaer: »Lad dyd uophørligt pryde dine tanker,«¹ »Vær standhaftige og urokkelige, altid rige på gode gerninger,«² »Vær et forbillede for de troende,«³ »Vær modig og stærk«⁴ og den 13. trosartikel: »Vi tror, at vi skal være ærlige, pålidelige, kyske, velgørende, dydige, og at vi skal gøre godt mod alle mennesker.«⁵

At studere og fokusere på disse skriftsteder i et helt år har givet mulighed for, at de er blevet en del af vores hjerte, sjæl og vidnesbyrd. Vi håber, at I fortsat følger vejledningen i dem, når vi nu vender vores fokus mod GUF-temaet for 2012, der står i L&P.

Overskriften for afsnit 115 forklarer, at året var 1838, og det foregik i Far West i Missouri. Joseph Smith havde modtaget »Herrens vilje angående opbygningen af dette sted og af Herrens hus.« Profeten var optimistisk og opmuntret. I vers 5 finder vi dette års tema, da Herren fortæller ham: »Sandelig siger jeg til jer alle: Rejs jer, og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene.«

Hvad tænker I på, når I hører ordene rejs jer? Personligt tænker jeg på jer – Kirkens storslåede unge. Jeg ser for mig, at I rejser jer fra jeres seng hver morgen og ivrigt tager til tidlig-morgen-seminar. Jeg ser jer trofast rejse jer fra jeres knæ efter afslutning på jeres daglige bønner. Jeg tænker på jer, når I modigt rejser jer for at bære jeres vidnesbyrd og forsvare jeres standarder. Jeg bliver inspireret af jeres forpligtelse over for evangeliet og jeres gode eksempel. Mange af jer har allerede accepteret denne invitation om at rejse jer og lade jeres lys skinne, og jeres lys opfordrer andre til at gøre det samme.

En af de bedste måder, vi kan rejse os og lade vores lys skinne på, er ved tillidsfuldt at adlyde Herrens befalinger. Vi kan lære om disse befalinger i skrifterne, fra nutidige profeter og på siderne i hæftet Til styrke for de unge. I bør hver især have jeres eget hæfte. I mit eksemplar har jeg sat cirkel om ordene til og jer, hvilket jeg har lært af en ven, som jeg respekterer. Denne simple handling minder mig om, at disse standarder ikke blot er generelle retningslinjer – de er specifikt til mig. Jeg håber, at I vil bruge tid på at sætte en cirkel rundt om de ord på jeres hæfte, læse hæftet fra første til sidste side og føle Ånden vidne om, at retningslinjerne også er til jer.

Der kan være nogle blandt jer, der er fristet til at ignorere eller afvise standarderne i Til styrke for de unge. De ser måske på hæftet og siger: »Se, mor, der står ikke noget om (indsæt emnet).« Eller måske de retfærdiggør sig selv: »Det, jeg gør, er da ikke så slemt. Jeg er i hvert fald ikke så slem som (indsæt navnet på en ven eller bekendt).«

Præsident Harold B. Lee har sagt: »Det vigtigste af alle Guds bud er det, som I har sværest ved at holde i dag.«⁶ Kong Benjamin forklarede: »Jeg kan ikke fortælle jer alt det, hvori I kan begå synd, for der er forskellige veje og måder, ja, så mange, at jeg ikke kan tælle dem.«⁷ Hvis I kæmper med at holde disse standarder og befalinger, opfordrer jeg jer til at lede efter støtte i evangeliet. Læs i jeres skrifter. Tilbring tid på Kirkens officielle hjemmeside, LDS.org, for at finde svar på jeres spørgsmål. Tal med jeres forældre, kirkeledere og dem, der skinner klart, idet de efterlever evangeliet. Bed. Udøs jeres hjerte til jeres himmelske Fader, der elsker jer. Brug omvendelsens gave dagligt. Tjen andre. Og vigtigst af alt, lyt til og adlyd Helligåndens tilskyndelser.

Præsident Thomas S. Monson opmuntrer os alle med disse ord: »Mine unge venner, vær stærke … I ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og ingen forklædning, uanset hvor tillokkende, kan ændre det … Hvis jeres såkaldte venner opfordrer jer til at gøre noget, som I ved er forkert, lad det så være jer, der forsvarer det rette, selv om I står alene.«⁸

Vor himmelske Fader ønsker ikke, at vi ser hen til verden og følger dens altid skiftende tendenser. Han ønsker, at vi ser hen til ham og følger hans uforanderlige vejledning. Han ønsker, at vi efterlever evangeliet og fører andre til det ved at sætte en høj standard.

Skrifterne tilvejebringer mange store eksempler, der illustrerer denne idé. I Dommerbogen i Det Gamle Testamente lærer vi om Samson. Samson blev født med et stort potentiale. Hans mor fik følgende løfte: »Han skal gøre de første skridt til at frelse Israel fra filistrene.«⁹ Men efterhånden som Samson voksede op, så han mere hen mod verdens fristelser end mod Guds vejledning. Han traf valg, fordi han »syn[t]es om« dem¹⁰ og ikke, fordi de var rigtige. Gentagne gange bruger skriften sætningen »han gik ned,«¹¹ når der fortælles om Samsons rejser, handlinger og valg. I stedet for at rejse sig og lade sit lys skinne for at leve op til sit store potentiale, blev Samson overvældet af verden, mistede sin Gudgivne kraft og led en tragisk og alt for tidlig død.

På den anden side tilvejebringer skrifterne Daniels eksempel. Daniel blev også født med et stort potentiale. I Daniels Bog, kapitel 6 står der: »Daniel udmærkede sig frem for de andre rigsråder og satrapperne, fordi han havde en fremragende ånd.«¹² Da Daniel mødte verdslige udfordringer, så han ikke ned mod verden – han rejste sig og så op mod himlen. I stedet for at følge kongens verdslige dekret om, at ingen måtte bede til andre end kongen i 30 dage, »gik [Daniel] hjem. I tagværelset havde han åbne vinduer, der vendte mod Jerusalem, og tre gange om dagen knælede han og bad til sin Gud og takkede ham; sådan havde han altid gjort.«¹³

Daniel var ikke bange for at rejse sig og lade sit lys skinne ved at følge Guds befalinger. Selvom han tilbragte en ubehagelig aften i løvekulen for at stå op for det, der er ret, blev han beskyttet og velsignet for sin lydighed. Da kong Dareios den næste morgen fjernede Daniel fra løvens kule, udstedte han et dekret om, at alle burde frygte Daniels Gud og følge Daniels eksempel på trofasthed. Daniel viser os virkelig, hvad det vil sige at være et forbillede for alle nationer og aldrig sænke vore standarder, når vi møder verdens fristelser.

Jeg er blevet velsignet med at høre mange nutidige eksempler på unge som jer, der ikke er bange for at rejse sig og lade deres lys skinne og være et forbillede blandt deres jævnaldrende. Joanna var det ene ud af kun tre medlemmer af Kirken på sin high school og den eneste unge pige i sin menighed. Hun forpligtede sig over for sig selv og for Herren til, at hun aldrig ville bruge et grimt sprog. Da hun blev sat sammen med en ung mand til et skoleprojekt, som ikke havde indgået samme forpligtelse, sænkede hun ikke sine standarder. Hun bad ham om at respektere og ære hendes værdier. Med tiden, med mange venlige og ikke så venlige påmindelser fik hendes ven nye vaner og brugte et pænere sprog. Mange mennesker bemærkede forskellen, deriblandt hans far, som takkede Joanna for hendes gode indflydelse i sin søns liv.¹⁴

Jeg mødte for nylig Karen i forbindelse med en opgave på Filippinerne. Hun fortalte mig om en oplevelse, hun havde haft som laurbærpige, da hun studerede for at få en bachelorgrad inden for ledelse i hotel- og restaurationsbranchen. En underviser krævede, at alle studerende lærte at blande og smage på forskellige drink, som skulle serveres i restauranten. Nogle af drinkene indeholdt alkohol, og Karen vidste, at det var imod Herrens befaling, at hun smagte på dem. Selvom Karen stod over for nogle alvorlige konsekvenser, fandt hun modet til at rejse sig og lade sit lys skinne, og hun smagte ikke på drinkene.

Karen forklarede: »Min underviser kom hen til mig og spurgte, hvorfor jeg ikke drak. Han sagde: ›Karen, hvordan vil du kende smagen og bestå dette vigtige fag, hvis du ikke smager på drinkene?‹ Jeg fortalte ham, at jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og som medlemmer indtager vi ikke drikke, der kan skade os. Hvad han end forventede af mig, selv hvis det betød en dumpekarakter, så ville jeg forstå det, men jeg ville ikke svigte mine personlige standarder.«

Ugerne gik, og der blev ikke sagt mere om den sag. Ved semestrets afslutning vidste Karen, at hendes årskarakter ville afspejle hendes afvisning af at smage på drinkene. Hun tøvede med at kigge på sin karakter, men da hun gjorde det, opdagede hun, at hun havde fået den højeste karakter i klassen.

Hun sagde: »Gennem denne oplevelse lærte jeg, at Gud … uden tvivl velsigner os, når vi følger ham. Jeg ved også, at selv om jeg var dumpet, ville jeg ikke fortryde det, jeg havde gjort. Jeg ved, at jeg aldrig vil svigte Herren, når jeg vælger at gøre det, som jeg ved, er rigtigt.«¹⁵

Kære unge piger, I er alle født med et stort potentiale. I er vor himmelske Faders elskede døtre. Han kender jer, og han elsker jer. Han inviterer jer til at »rejs[e] jer og lad[e] jeres lys skinne,« og han lover, at når I gør det, støtter og velsigner han jer. Jeg beder til, at I alle finder modet til at acceptere hans invitation og modtage hans løfter, i Jesu Kristi navn. Amen.