Velsignelser ved nadveren

Ældste Don R. Clarke

De Halvfjerds


Vi vil blive velsignet, når vi føler taknemlighed for Jesu Kristi forsoning, fornyr vore dåbspagter, mærker tilgivelse og modtager inspiration fra Helligånden.

Jeg voksede op i Rexburg i Idaho, hvor jeg blev påvirket og undervist af en vidunderlig familie, venner, lærere og ledere. Der er særlige oplevelser i livet for alle, der rører vores sjæl og forandrer alt for evigt. Jeg havde en sådan oplevelse i min ungdom. Denne oplevelse ændrede mit liv.

Jeg har altid været aktiv i Kirken og udviklet mig gennem Det Aronske Præstedømme. Da jeg var teenager, bad bror Jacob, min lærer, mig om at skrive på et kort, hvad jeg havde tænkt på under nadveren. Jeg tog mit kort og begyndte at skrive. Først på listen stod en basketballkamp, som vi havde vundet aftenen før. Dernæst kom en date efter kampen, og sådan fortsatte listen. Langt nede og bestemt ikke med fed skrift stod navnet Jesus Kristus.

Hver søndag blev kortet udfyldt. For en ung bærer af Det Aronske Præstedømme fik nadveren og nadvermødet en ny, større og åndelig betydning. Jeg så ivrigt frem til søndagen og muligheden for at modtage nadveren, efterhånden som forståelsen af Frelserens forsoning ændrede mig. Hver søndag indtil i dag kan jeg, når jeg modtager nadveren, se mit kort og gennemgå min liste. Nu står menneskehedens Frelser altid øverst på listen.

I Det Nye Testamente læser vi om dengang, hvor Frelseren og hans apostle mødtes i et rum ovenpå til påskemåltidet.

»Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: ›Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig.

Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: ›Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.‹«1

Jesus indstiftede også nadverordinancen ved sit besøg hos nefitterne.2 Jeg har lært betydningen af disse to begivenheder at kende.

Præsident David O. McKay har sagt: »Jeg har følt mig tilskyndet til at understrege det, som Herren har kaldt det vigtigste møde i Kirken, og det er nadvermødet.«3 Hvis vi på passende vis forbereder os til nadveren, kan vi forandre vores liv. Jeg vil gerne foreslå fem principper, der kan velsigne os, når vi værdigt modtager nadveren.

I. Hav en taknemlig følelse for Jesu Kristi forsoning

Det første princip er under nadveren at have en taknemlig følelse til vor himmelske Fader for hans Søns forsoning. Følgende beretning er blevet fortalt i forbindelse med at omdele nadveren:

»Nadveren betød aldrig rigtigt noget for mig før den søndag, hvor jeg blev ordineret til diakon. Den eftermiddag omdelte jeg nadveren for første gang. Før mødet advarede en af diakonerne mig: ›Hold øje med bror Schmidt. Du er måske nødt til at vække ham!‹ Endelig kom det øjeblik, hvor jeg fik lov til at omdele nadveren. Jeg klarede de første seks rækker ret godt. Børn og voksne tog brødet uden synlige tanker eller problemer. Så kom jeg til række syv, den række, hvor bror Schmidt altid sad. Men jeg blev overrasket. I stedet for at sove var han lysvågen. I modsætning til de andre, jeg havde betjent, så tog han brødet med noget, der så ud til at være stor omtanke og ærbødighed.

Nogle minutter efter nærmede jeg mig igen række syv med vandet. Denne gang havde min ven ret. Bror Schmidt sad med hovedet bøjet og sine store tyske øjne lukkede. Han sov helt klart dybt. Hvad kunne jeg gøre eller sige? Jeg betragtede et øjeblik hans pande, rynket og slidt efter mange års slid og slæb. Han havde tilsluttet sig Kirken som teenager og havde oplevet megen forfølgelse i sin lille tyske hjemby. Jeg havde hørt historien mange gange til vidnesbyrdmøder. Jeg besluttede til sidst blidt at prikke til hans skulder i håb om at vække ham. Da jeg bøjede mig for at gøre det, løftede han langsomt hovedet. Der var tårer, der løb ned langs hans kinder, og da jeg så ham i øjnene, så jeg kærlighed og glæde. Han løftede stille sin hånd og tog vandet. Selv om jeg kun var tolv år dengang, kan jeg stadig levende huske den følelse, jeg havde, da jeg betragtede denne bryske, gamle mand tage nadveren. Jeg var ikke i tvivl om, at han følte noget ved nadveren, som jeg aldrig havde følt. Jeg besluttede lige på stedet, at jeg ønskede at have de samme følelser.«4

Bror Schmidt havde kommunikeret med himlen, og himlen havde kommunikeret med ham.

II. Husk, at vi fornyr dåbspagter

Det andet princip, vi bør huske, er, at vi fornyr vore dåbspagter, når vi modtager nadveren. Nogle af de løfter, som vi indgår, er nedskrevet i hellig skrift, bl.a.:

»… at komme ind i Guds fold og at blive kaldt hans folk … at bære hinandens byrder … at sørge med dem, der sørger … at stå som Guds vidner«.5

»… [træd] frem med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd … villige til at påtage sig Jesu Kristi navn, idet de er fast besluttede på at tjene ham til enden,«6 og at holde hans befalinger og altid erindre ham.7

Nadverbønnerne minder os om disse pagter. Når vi nyder nadveren, fornyr vi vores forpligtelse til at leve op til disse pagter. Jeg tror, at det er passende at lære nadverbønnerne udenad i vores sind og i vores hjerte. Det vil hjælpe os til at fokusere på at forny vore dåbspagter. Uanset om vi var 8 eller 80 år, da vi blev døbt, så håber jeg, at vi aldrig glemmer den dag og de pagter, vi indgik.

III. Under nadveren kan vi føle tilgivelse for vore synder

Vi kan for det tredje under nadveren føle tilgivelse for vore synder. Hvis vi har tilbragt tid før nadvermødet med at omvende os fra vore synder, kan vi forlade nadvermødet med en følelse af at være ren og uplettet. Præsident Boyd K. Packer har sagt: »Nadveren fornyr tilgivelsesprocessen. Hver søndag, når nadveren bliver omdelt, er en ceremoni til at forny tilgivelsesprocessen … Hver søndag renser vi os selv, således at vores ånd vil være ren, når vi engang skal dø.«8 Værdig modtagelse af nadveren kan få os til at føle som kong Benjamins folk, der »blev fyldt med glæde, idet de fik forladelse for deres synder og fik fred med samvittigheden«.9

IV. Vi kan modtage inspiration til løsning af vore problemer

Det fjerde princip er, at vi kan modtage inspiration til løsning af vore problemer under nadvermødet. Da jeg var missionspræsident i Bolivia, blev min hustru Mary Anne og jeg velsignet med at overvære et seminar for missionspræsidenter sammen med præsident Henry B. Eyring. Ved det møde underviste han i, at der er tre væsentlige måder at forberede sig på for at nyde godt af et møde. Vi bør komme med vore problemer, være ydmyge som børn og lærevillige samt have et ønske om at hjælpe Guds børn.

Når vi ydmygt kommer til nadvermødet, kan vi blive velsignet med at føle indtryk, der kan løse vore daglige problemer. Vi må komme forberedt, være villige til at lytte og ikke blive distraheret. I skriften læser vi: »Men se, jeg siger dig, at du må udtænke det i dit sind; dernæst spørge mig, om det er rigtigt, og hvis det er rigtigt, vil jeg bevirke, at det brænder i brystet på dig, således skal du føle, at det er rigtigt.«10 Vi kan vide, hvad vi skal gøre for at løse vore problemer.

V. Værdig deltagelse i nadveren vil hjælpe os til at blive fyldt med Helligånden

Det femte princip er værdig deltagelse i nadveren. Det vil hjælpe os til at blive fyldt med Helligånden. Jesus udtalte, da han indstiftede nadveren under sit besøg hos nefitterne: »Den, der spiser dette brød, spiser af mit legeme for sin sjæl; og den, der drikker af denne vin, drikker af mit blod for sin sjæl; og hans sjæl skal aldrig hungre eller tørste, men skal være mæt.«11 De var blevet lovet, at hvis de hungrede og tørstede efter retfærdighed, ville de blive fyldt med Helligånden. Nadverbønnerne lover også, at hvis vi lever op til vore pagter, vil vi altid have Helligånden hos os.12

Ældste Melvin J. Ballard har sagt: »Jeg er vidne på, at der er en ånd, som er til stede, når nadveren bliver forrettet, som varmer sjælen fra isse til fod. Man føler sårene i sjælen blive helet, og byrden blive løftet. Den sjæl, som er værdig og oprigtigt ønsker at nyde denne åndelige føde, vil føle trøst og lykke.«13

Vi vil blive velsignet, når vi føler taknemlighed for Jesu Kristi forsoning, fornyr vore dåbspagter, mærker tilgivelse og modtager inspiration fra Helligånden, når vi modtager nadveren hver uge. Det vil altid være et godt nadvermøde, hvis nadveren er det centrale i vores tilbedelse. Jeg udtrykker min taknemlighed for Jesu Kristi forsoning. Jeg ved, at han lever. I Jesu Kristi navn. Amen.

Mostrar referencias

  1.  

    1.  Luk 22:19–20; fremhævelse tilføjet.

  2.  

    2. Se 3 Ne 3:18.

  3.  

    3. David O. McKay, i Conference Report, okt. 1929, s. 11.

  4.  

    4.  Book of Mormon Student Manual, CES-hæfte, 1979, s. 417.

  5.  

    5.  Mosi 18:8–9.

  6.  

    6.  L&P 20:37.

  7.  

    7. Se L&P 20:77.

  8.  

    8. Boyd K. Packer, Mine Errand from the Lord, 2008, s. 196.

  9.  

    9.  Mosi 4:3; fremhævelse tilføjet.

  10.  

    10.  L&P 9:8; fremhævelse tilføjet.

  11.  

    11.  3 Ne 20:8.

  12.  

    12. Se L&P 20:77.

  13.  

    13. Melvin J. Ballard, i Bryant S. Hinckley, Sermons and Missionary Services of Melvin Joseph Ballard, 1949, s. 149.