Jeres tros prøve

For ti år siden boede min hustru Kathy og jeg i São Paulo i Brasilien, og præsident David Marriott præsiderede over Interlagos-missionen i São Paulo i Brasilien. Han og hans hustru Neill og deres sønner Will, Wesley og Trace boede ikke langt fra os. De var rejst fra deres hjem, deres arbejde og mange i familien for at tage imod et kald fra profeten om at tage på mission.

Præsident Marriott ringede til mig en eftermiddag. Deres 21-årige dyrebare og retskafne datter Georgia, der studerede musik på Indiana University, var blevet ramt af en lastbil, da hun cyklede hjem fra et kirkemøde. Den første rapport lød på, at Georgia klarede sig godt. Få timer senere var hendes tilstand blevet dramatisk forværret.

Familie og venner begyndte at faste og bede om et mirakel for Georgia. Hendes mor fløj natten igennem fra Brasilien. Hun ankom i Indiana næste dag, hvor hun blev mødt af sine ældre børn, som med tårer i øjnene forklarede, at de havde været hos Georgia, da hun gik bort.

Jeg betragtede familien Marriott, mens dette skete, og i månederne og årene, der fulgte. De græd, de bad, de talte om Georgia, de følte en voldsom smerte og sorg, men deres tro vaklede ikke. Til mødet i formiddag hørte vi om tilsvarende tro hos familierne Bowen og Wilberger.¹

Troens gave er en uvurderlig åndelig gave. »Og dette er det evige liv,« bad Jesus, »at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.«²

Vores tro er centreret om Gud, vor Fader, og på hans Søn, Jesus Kristus, vor Frelser og Forløser. Den styrkes af vores kundskab om, at evangeliets fylde er blevet gengivet til jorden, at Mormons Bog er Guds ord, og at profeter og apostle i dag har præstedømmets nøgler. Vi skatter vores tro højt, arbejder på at styrke vores tro, beder om mere tro og gør alt i vores magt for at beskytte og forsvare vores tro.

Apostlen Peter pegede på noget, som han kaldte tro, der kan »stå sin prøve«.³ Han havde oplevet det. Husk Jesu ord:

»Simon … Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede;

men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte.«⁴

Peter opmuntrede senere andre: »I skal ikke undre jer,« sagde han, »over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer«.⁵

Denne ildprøve er beregnet til at gøre jer stærkere, men den har også mulighed for at begrænse eller tilmed ødelægge jeres tillid til Guds Søn og til at svække jeres beslutning om at holde jeres løfter til ham. Disse prøvelser er ofte kamufleret, hvilket gør dem vanskelige at identificere. De tager udgangspunkt i vore svagheder, vore sårbarheder, vore følsomme punkter eller det, der betyder mest for os. En reel, men overkommelig prøve for én, kan være en ildprøve for en anden.

Hvordan forbliver vi »standhaftige og urokkelige«⁶ under en trosprøve? Vi fordyber os i præcis det, der opbyggede vores kerne af tro: Man udøver tro på Kristus, man beder, man grunder over skrifterne, man omvender sig, man holder befalingerne, og man tjener andre.

Når man møder en prøve på sin tro – så forlad aldrig Kirken, uanset hvad I gør! At gå bort fra Guds rige midt i en prøve på vores tro er som at forlade en sikker stormkælder i det øjeblik, hvor tornadoen dukker op.

Apostlen Paulus sagde: »Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand.«⁷ Det er i ly af Kirken, at vi beskytter vores tro. Når vi mødes med andre, der tror, beder vi og finder svar på vore bønner, vi tilbeder gennem musik, bærer vidnesbyrd om Frelseren, tjener hinanden og mærker Herrens Ånd. Vi nyder nadveren, modtager præstedømmets velsignelser og besøger templet. Herren erklærede, at »guddommelighedens kraft [tilkendegives] i dets ordinancer.«⁸ Når I møder en prøve på jeres tro, så forbliv trygt inden for Guds husstands sikre rammer. Der er altid plads til jer her. Ingen prøve er så stor, at vi ikke kan overvinde den sammen.⁹

Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Det moralske kompas i samfundet har udviklet sig med lynets hast. Adfærd, som engang blev anset for upassende og umoralsk, bliver nu … betragtet af de fleste som acceptabel.«¹⁰

Der er mange ugifte voksne i Kirken, der er et godt stykke forbi de første voksenår. Selv om de finder deres nuværende liv lidt anderledes, end de havde forventet, så efterlever de kyskhedsloven.¹¹ Det kan være en prøve på deres tro. Jeg har stor respekt og beundrer disse Kristi disciple.

»Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovligt viet som ægtemand og hustru.«¹² I Det Nye Testamente hævede Frelseren den moralske standard for sine tilhængere, da han erklærede: »Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.«¹³ Han lærte os ikke at fordømme andre, men han var ikke bange for at tale direkte: »Gå,« sagde han, »og synd fra nu af ikke mere.«¹⁴

Vores familie har en ven. I kender sikkert én som hende, eller måske er I selv som hende. Altid trofast, tjener ædelt i Kirken, beundret for sin indsats på arbejdet, forgudet af sin familie, og selvom hun forventede et ægteskab og børn, er hun ugift. »Jeg traf beslutningen,« sagde hun, »at sætte min lid til Jesus Kristus. At besøge templet ofte hjælper mig til at bevare et mere evigt fokus. Det minder mig om, at jeg aldrig er alene. Jeg har tro på … at ingen … velsignelse bliver tilbageholdt … så længe at jeg … forbliver trofast mod mine pagter, herunder kyskhedsloven.«¹⁵

En anden ven tjente forbilledligt på en mission, som han fulgte op med en krævende akademisk uddannelse. Han håbede på at få en familie. Hans trosprøve: Følelser af tiltrækning mod sit eget køn. Han skrev for nylig til mig: »Jeg er i min patriarkalske velsignelse blevet lovet, at jeg en dag får min egen familie. Om det sker i dette liv eller det næste, ved jeg ikke. Men jeg ønsker ikke at gøre noget, der kan bringe de velsignelser, som Gud lovede, i fare … Efterlevelse af kyskhedsloven er en udfordring, men kom vi ikke til jorden for at møde udfordringer og for at vise Gud vores kærlighed og respekt ved at holde hans befalinger? Jeg er velsignet med et godt helbred, evangeliet, en kærlig familie og loyale venner. Jeg er taknemlig for mine mange velsignelser.«¹⁶

Verden protesterer: Hvordan kan I bede om så meget? Herren svarer:

»For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje …

for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.«¹⁷

Disse to af Kristi tilhængere og titusinder som dem har følt Frelserens løfte: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!«¹⁸

Her er en anden prøve. Der har altid været nogle få, som ønsker at bringe Kirken i vanry og at ødelægge tro. I dag bruger de internettet.

Nogle af oplysningerne om Kirken, uanset hvor overbevisende de lyder, er ganske enkelt ikke sande. Jeg mindes, at en kollega i 1985 kom ind på mit kontor i Florida. Han havde en artikel fra tidsskriftet Time med titlen »Challenging Mormonism’s Roots« (Udfordring af mormonismens rødder). Den omtalte et nylig fundet brev, der angiveligt var skrevet af Martin Harris, der var i modstrid med Joseph Smiths beretning om fundet af Mormons Bogs plader.¹⁹

Min kollega spurgte, om denne nye oplysning ville ødelægge Mormonkirken. Artiklen citerede en mand, som sagde, at han nu forlod Kirken på grund af dokumentet. Senere var der angiveligt andre, der forlod Kirken.²⁰ Jeg er sikker på, at det var deres tros prøve.

Nogle måneder senere opdagede eksperter (og forfalskneren tilstod), at brevet var en fuldstændig forfalskning. Jeg mindes, at jeg virkelig håbede, at de, der havde forladt Kirken på grund af dette bedrag, måtte finde tilbage.

Nogle få betvivler deres tro, når de finder en udtalelse fremsat af en kirkeleder for flere årtier siden, som synes uforenelig med vores lære. Der er et væsentligt princip, der fastsætter Kirkens lære. Trossætninger forkyndes af alle 15 medlemmer af Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum. De er ikke skjult i et ubemærket afsnit i en tale. Sande principper bliver forkyndt ofte og af mange. Vores lære er ikke vanskelig at finde.

Kirkens ledere er ærlige, men ufuldkomne mænd. Husk på Moronis ord: »Fordøm mig ikke på grund af min ufuldkommenhed, ej heller min fader … men tak hellere Gud, at han har åbenbaret jer vore ufuldkommenheder, så at I kan lære at være visere, end vi har været.«²¹

Joseph Smith har sagt: »Jeg har aldrig sagt jer, at jeg var fuldkommen, men der findes ingen fejl i åbenbaringerne.«²² Miraklet med Guds hånd i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges historie og fremtid forstås kun, når de ses gennem en åndelig linse. Præsident Ezra Taft Benson har sagt: »Alle mennesker kommer på et eller andet tidspunkt i en situation, hvor de må bestemme sig for, om de vil tro eller ej.«²³ Bliv ikke overrasket, når det sker for jer!

Pr. definition vil prøvelser være en prøvelse. De kan bestå i fortvivlelse, forvirring, søvnløse nætter og tårevåde puder. Men vore prøvelser behøver ikke at være åndeligt dræbende. De behøver ikke føre os bort fra vore pagter eller fra Guds husstand.

»Husk … at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelig jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde.«²⁴

Ligesom den intense ild, der forvandler metal til stål, vil vi, hvis vi forbliver trofaste gennem vores tros ildprøve, opleve åndelig forædling og blive styrket.

Ældste D. Todd Christofferson forklarede det, han lærte af en personlig prøvelse: »Selvom jeg led dengang, er jeg, når jeg ser tilbage nu, taknemlig for, at der ikke var en hurtig løsning på mit problem. Det faktum, at jeg var tvunget til at henvende mig til Gud om hjælp næsten dagligt over en længere periode, lærte mig virkelig at bede og få svar på mine bønner, og lærte mig på en meget praktisk måde at sætte min lid til Gud. Jeg kom til at kende min Frelser og himmelske Fader på en måde og i en grad, som måske ikke var sket ellers, eller som ville have taget mig meget længere tid at opnå … Jeg lærte at stole på Herren af hele mit hjerte. Jeg lærte at vandre med ham dag for dag.«²⁵

Peter beskrev disse oplevelser som »mere værd end … guld«.²⁶ Moroni tilføjede, at et vidnesbyrd først kommer, når »jeres tro er blevet prøvet.«²⁷

Jeg begyndte med beretningen om familien Marriott. I sidste uge var Kathy og jeg sammen med dem ved Georgias grav. Ti år er gået. Familie og venner talte om deres kærlighed til og minderne om Georgia. Der var hvide heliumsballonner for at mindes hendes liv. Gennem tårer talte Georgias mor stille om den større tro og forståelse, som hun havde modtaget, og Georgias far fortalte mig stille om det lovede vidnesbyrd, som han havde fået.

Med tro kommer prøver på troen, som bringer øget tro. Herrens trøstende forsikring til profeten Joseph Smith er det samme løfte, som han tilbyder jer i jeres tros prøve: »Fortsæt … frygt derfor ikke … for Gud vil være med dig for evigt og altid.«²⁸ Om dette bærer jeg mit hellige vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.