Velkommen til konference

Præsident Thomas S. Monson


Må vi opmærksomt lytte til talerne … så vi kan mærke Herrens Ånd og opnå den kundskab, som han ønsker, vi får.

Så vidt jeg kan se, er hver eneste plads optaget – bortset fra nogle få deroppe bagest. Der er plads til forbedring. Det er af hensyn til dem, der måske er lidt forsinkede på grund af trafikken, så de kan få en plads, når de kommer.

Det er en dejlig dag – konferencedag. Vi har hørt et smukt kor synge storslået musik. Hver gang jeg hører koret eller hører orglet eller hører klaveret, så tænker jeg på min mor, der sagde: »Jeg elsker al den hæder, du har modtaget, alle de eksamener, du har taget, og alt det arbejde, du har udført. Det eneste, jeg er ked af, er, at du ikke blev ved med at spille klaver.« Tak, mor. Jeg ville ønske, at jeg havde.

Mine brødre og søstre, hvor er det godt at byde jer velkommen til oktoberkonferencen 2012 i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Siden vi mødtes for seks måneder siden, er tre nye templer blevet indviet, og et tempel er blevet genindviet. I maj var det mit privilegium at indvie det smukke tempel i Kansas City i Missouri og at overvære kulturfestivalen i samme forbindelse. Jeg vil omtale den festival mere detaljeret i min tale i morgen formiddag.

I juni indviede præsident Dieter F. Uchtdorf det længe ventede tempel i Manaus i Brasilien, og i begyndelsen af september genindviede præsident Henry B. Eyring det nyistandsatte tempel i Buenos Aires i Argentina, som det var mit privilegium at indvie for næsten 27 år siden. For blot to uger siden indviede præsident Boyd K. Packer det smukke tempel i Brigham City i den by, hvor han blev født og voksede op.

Som jeg tidligere har sagt, er ingen bygning opført af Kirken vigtigere end et tempel, og vi glæder os over at have 139 templer i drift over hele verden, og der er yderligere 27 bekendtgjort eller under opførelse. Vi er taknemlige for disse hellige bygninger og de velsignelser, som de bringer os.

Det glæder mig denne formiddag at kunne bekendtgøre to nye templer, der i de kommende måneder og år bliver bygget følgende steder: Tucson i Arizona og Arequipa i Peru. Detaljer om disse templer kommer senere, når de nødvendige tilladelser og godkendelser er blevet bevilget.

Brødre og søstre, nu vil jeg tale om noget andet – nemlig missionering.

I nogen tid har Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum tilladt unge mænd fra visse lande at tjene som 18-årige, når de er værdige, i stand dertil, har færdiggjort et skoleforløb og har givet udtryk for et oprigtigt ønske om at tjene. Dette har været en retningslinje, der gjaldt i specifikke lande og har tilladt tusinder af unge mænd at tjene værdigt på mission samt også opfylde militære forpligtelser og benytte sig af uddannelsesmæssige muligheder.

Vores erfaring med disse 18-årige missionærer har været positive. Deres missionspræsidenter rapporterer, at de er lydige, trofaste, modne og tjener lige så godt som de ældre missionærer, der tjener i samme mission. Deres trofasthed, lydighed og modenhed har fået os til at ønske at give samme mulighed for tidligere missionærtjeneste til alle unge mænd, uanset hvilket land de kommer fra.

Det glæder mig at bekendtgøre, at alle værdige og egnede unge mænd, der har gennemført high school eller tilsvarende, uanset hvor de bor, med omgående virkning får mulighed for at blive anbefalet til missionærtjeneste, fra de fylder 18 år, i stedet for 19 år. Jeg foreslår ikke, at alle unge mænd skal – eller bør – tjene i en tidligere alder. Jeg siger snarere, at denne mulighed nu er åben alt efter individuelle forhold og efter godkendelse af præstedømmeledere.

Da vi i bøn overvejede alderen, hvor unge mænd kan begynde deres missionærtjeneste, har vi også overvejet alderen, hvor unge kvinder kan tjene. Det glæder mig i dag at bekendtgøre, at egnede, værdige unge kvinder, der har et ønske om at tjene, kan blive anbefalet til missionærtjeneste, når de fylder 19 år, i stedet for 21 år.

Vi bekræfter, at missionering er et præstedømmeansvar – og vi opfordrer alle unge mænd, der er værdige, og som er fysisk og mentalt egnede, til at reagere på kaldet om at tjene. Mange unge kvinder tjener også, men de har ikke samme forpligtelse til at tjene som de unge mænd. Vi forsikrer imidlertid Kirkens unge søstre om, at de yder et værdifuldt bidrag som missionærer, og vi byder deres tjeneste velkommen.

Vi har fortsat brug for mange flere ældre ægtepar. Når jeres forhold tillader det, når I når pensionsalderen, og hvis jeres helbred tillader det, så opfordrer jeg jer til at stille jer til rådighed og virke på fuld tid som missionærer. Både mand og hustru vil opleve større glæde, når de sammen tjener vor Faders børn.

Og nu mine brødre og søstre, må vi opmærksomt lytte til de budskaber, der bliver præsenteret de næste to dage, så vi kan mærke Herrens Ånd og opnå den kundskab, som han ønsker, vi får. Må dette være vores oplevelse. Det beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.