Lad jer ikke flytte!

I aften står jeg på et helligt sted på denne talerstol i profeters, seeres og åbenbareres og Guds kongedøtres nærhed. Det er en storslået tid at være på jorden og at være en ung pige. I er vor Fader i himlens udvalgte døtre. Jeg håber, at I kender jeres identitet, og hvor højt jeres himmelske Fader elsker jer. Han elsker jer hver især, og det gør jeg også.

På mit skrivebord på mit kontor har jeg en kopi i bronze af en skulptur af en ung pige, der hedder Kristina. Den originale skulptur af Kristina i fuld størrelse står på havnen i København. Den står, så hun ser ud over havet mod Zion. Hendes beslutning om at tilslutte sig Kirken og forlade sit hjem var ikke nem, og man kan se, at den stærke vind blæser heftigt imod hende. Hun står fast og gør noget, som er meget svært, men som hun ved er rigtigt. Hendes efterkommere anbragte skulpturen der på havnen som en hyldest til Kristina, fordi hendes beslutning den dag havde evig betydning for generationer.

For mig repræsenterer denne skulptur af Kristina hver eneste af jer. Ligesom Kristina står I på randen af mange vigtige beslutninger, og I træffer dagligt valg, nogle af dem svære, som ikke blot vil forme jeres fremtid, men også flere generationers skæbne. I står over for at møde stormstød af modstand, modgang, gruppepres og moralsk forurening. Og alligevel står I urokkelige og efterlever evangeliet, mens I oplever disse voldsomme storme i vores samfund. Ligesom Kristina bliver I ledt af Helligånden. I træffer de rette beslutninger. I er loyale, og I er kongelige.

Jeg kan ikke komme i tanke om et vigtigere råd fra en kærlig himmelsk Fader end hans formaning til jer om at »stå … på hellige steder og lad jer ikke flytte.«¹ Han siger: Stå fast. Vær standhaftig.² »Stå for sandhed og ret.«³ Stå som et vidne.⁴ Vær en standard for verden. Stå på hellige steder. Og derfor er mit budskab til jer enkelt: Lad jer ikke flytte.

Lad jer for det første ikke flytte, når I vælger det rette. I disse sidste dage findes der ingen små beslutninger. De valg, I træffer lige nu, er af afgørende vigtighed. Handlefrihed, eller evnen til at vælge, er en af Guds største gaver til sine børn. Det er den del af planen for lykke, som I og jeg valgte og forsvarede i det førjordiske liv. Lev jeres liv, så I kan lytte til og høre Helligånden, og han vil hjælpe jer til at træffe de rette beslutninger. Faktisk vil han fortælle jer »alt det, som I skal gøre.«⁵

For adskillige uger siden vendte jeg tilbage til min gamle high school for første gang i årevis. Jeg besøgte en stavskonference, der blev afholdt i skolens auditorium. Da jeg gik gennem gangene, begyndte en strøm af minder at vælte ind over mig. Jeg huskede præcis, hvad jeg følte, da jeg som ung pige gik i high school – utryg, usikker på mig selv, genert og så videre, så ivrig efter at passe ind. Jeg gik ind i auditoriet. Igen kom en strøm af minder til mig. Jeg kendte hver eneste detalje i det auditorium. Kun en ting havde ændret sig – mig.

Den dag havde jeg mulighed for at stå på scenen, som jeg havde gjort så mange gange på skolen som elevrepræsentant. Jeg så endda nogle af mine tidligere klassekammerater blandt deltagerne – nogle af dem havde jeg datet! Men i stedet for at stå for ledelsen af et elevråd havde jeg denne gang privilegiet – der i auditoriet på min skole – at »stå som vidne«⁶ og bære mit vidnesbyrd om vor Frelser Jesus Kristus.

Unge piger, vær sikre på, at jeres forhold til andre er af en sådan karakter, at I om 40 år fra nu ikke vil føle jer pinligt berørt. Intet gruppepres, ingen accept, ingen popularitet er et kompromis værd. Jeres indflydelse på unge mænd vil hjælpe dem til at forblive værdige til deres præstedømmekraft, tempelpagter og til at tage på mission. Og hvem ved? Om 40 år fra nu kommer en af dem måske hen til jer der i jeres high school auditorium og takker jer for at have hjulpet ham til at forblive værdig til at udføre sin præstedømmepligt med at tjene en ærefuld mission. Og hvem ved? I modtager måske et brev fra en af disse unge mænds hustruer, der takker jer for den indflydelse, I havde på hendes mand og deres kommende familie helt tilbage i high school-tiden. Jeres valg har betydning. Jeres valg nu påvirker ikke kun jer, men de påvirker også andre. De er af evig betydning. Lad jer ikke flytte!

Lad jer for det andet ikke flytte i jeres ønske om og forpligtelse til at forblive dydige og seksuelt rene. Værdsæt dyd. Jeres personlige renhed er en af jeres største kilder til kraft. Da I kom til jorden, fik I et legeme som en værdifuld gave. Jeres legeme er sindets instrument og en guddommelig gave, hvorigennem I udøver jeres handlefrihed. Satan blev nægtet denne gave, og derfor retter han næsten alle sine angreb på jeres legeme. Han ønsker, at I ringeagter, misbruger og mishandler jeres legeme. Usømmelighed, pornografi, umoral, tatoveringer og piercinger, stofmisbrug og afhængigheder af alle slags er alle forsøg på at tage kontrol over denne dyrebare gave – jeres legeme – og gøre det svært for jer at udøve jeres handlefrihed. »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?«⁷

Jeres legeme er et tempel. Hvorfor? Fordi det har evnen til at huse ikke blot jeres evige sjæl, men også andres evige sjæle, som vil komme til jorden som en del af jeres evige familie. Ældste Dallin H. Oaks har sagt: »Kraften til at skabe liv er [en ophøjet] kraft.«⁸ Jeres rolle er en ophøjet rolle. Gud har givet jer et helligt hverv! I forbereder jer til at blive fremtidige mødre til kommende generationer. Hold jer selv rene og værdige og pas på det, der er »yderst kært og dyrebart, mere end alt andet« – jeres dyd og kyskhed.⁹ Vor himmelske Faders vise, personlige råd til jer, hans udvalgte døtre, er at vandre »på dydens stier.«¹⁰

Dyd er den gyldne nøgle til templet. Så for det tredje lad jer ikke flytte i at være værdige til at indgå og holde hellige pagter. Pagten, I indgår i dåben, vil binde jer til dydens og lykkens sti, når I hver uge fornyer den pagt ved at tage nadveren. Når I holder jeres dåbspagt, vil I se anderledes ud, klæde jer anderledes og handle anderledes end verden. At holde denne pagt vil gøre det muligt for jer at blive vejledt af Helligånden. Stå på hellige steder, og kom slet ikke i nærheden af situationer eller musik, medier eller venskaber, der kan få jer til at miste Helligåndens ledsagelse.¹¹ Og når I holder jeres pagter, vil I være værdige og forberedte til at komme ind i Herrens hellige templer.

Til sidst, lad jer ikke flytte i jeres accept af Frelserens forsoning. Forsoningen er for jer og for mig. Det er en bemyndigende og forløsende kraft. Hvis I ikke føler jer værdige til at stå på hellige steder, så bær ikke den byrde endnu én dag. I livet her på jorden begår vi alle fejl. Vær forvisset om, at Frelseren elsker jer så meget, at han har gjort det muligt for jer at ændre jer og omvende jer, hvis I har begået en fejl. Satan ønsker ikke, at I tror, at I kan ændre jer.¹² Han vil forsøge at overbevise jer om, at alt er tabt. Det er løgn. I kan vende tilbage. I kan omvende jer. I kan være rene og hellige på grund af Frelserens uendelige forsoning.

Lad mig nu afslutte med en af de største kærlighedshistorier, der nogen sinde er blevet fortalt. I spørger måske jer selv: »Hvad har en kærlighedshistorie at gøre med at stå på hellige steder?« Det har alt at gøre med at stå på hellige steder. Dette er historien om en ung kvinde, der hedder Rebekka.¹³

Som denne historie udvikler sig, formaner Abraham sin tjener om at finde en værdig ung kvinde til at blive hustru til sin søn Isak. Hun skal være en, der kvalificerer sig til en ægteskabspagt – dydig og ren og værdig. Og derfor sender han sin tjener på en lang og farlig rejse til stedet Haran. Årsagen til, at han tager derhen, er klar – hellige mænd har brug for hellige kvinder til at stå ved deres side. Da tjeneren nærmede sig byen Nahor, standsede han ved en brønd for at give sine kameler vand, og han bad en bøn om, at han måtte blive ført til den rigtige unge kvinde, og at han ville genkende hende på hendes tilbud om at give ham og hans 10 kameler vand. Se, jeg har redet på en kamel, og så meget ved jeg – kameler drikker masser af vand!

I 1 Mosebog læser vi, at Rebekka ikke blot gik ned til brønden og skaffede vand, men hun »løb«¹⁴ eller skyndte sig at udføre denne opgave. Tjeneren gav så Rebekka armbånd og smykker og spurgte, om der var plads til ham i hendes fars hus. Jeg er sikker på, at smykkerne hjalp! I skriften står der: »Pigen løb hjem og fortalte sin mors familie, hvad der var sket.«¹⁵ Rebekka må have været løber!

Tjeneren fortalte Rebekkas familie om formålet med sin lange rejse, og Rebekka indvilligede i at blive Isaks hustru. Tjeneren ønskede at tage af sted den næste dag sammen med Rebekka, men hendes familie bønfaldt Rebekka om at blive hos dem i mindst 10 dage. Så spurgte de Rebekka, hvad hun ønskede at gøre, og hendes svar var enkelt: »Jeg vil tage af sted.«¹⁶ Lyder det svar bekendt for de tusinder, som resolut svarede: »Jeg vil tage af sted og gøre det,«¹⁷ da vores profet, præsident Thomas S. Monson, bekendtgjorde, at unge mænd og unge kvinder fik mulighed for at tage på mission tidligere?

Nu til pointen og slutningen på denne kærlighedshistorie: Rebekka var forberedt og værdig til at indgå og holde hellige pagter og blive Isaks pagthustru. Hun var ikke nødt til at vente og forberede sig. Før sin afsked med sin familie fik hun en velsignelse, og ordene griber mig, fordi hun blev lovet, at hun ville blive mor »til titusinders titusinder.«¹⁸ Men den bedste del af denne kærlighedshistorie er, da Rebekka så Isak for første gang, og da han først så hende. Det står ikke i Bibelen, men jeg tror, at det var kærlighed ved første blik! For »dyd elsker dyd; [og] lys holder sig til lys.«¹⁹ Da Isak gik ud for at møde karavanen, lod Rebekka sig »glide ned fra kamelen«.²⁰ Og så står der: »Og [han] elskede hende.«²¹ Det er her, jeg sukker!

For både Rebekka og Kristina var det ikke nemt at stå på hellige steder. Det var ikke nemt ikke at lade sig flytte. Vindene blæste voldsomt, vandet fra brønden var tungt og afskeden med deres velkendte hjem og tidligere liv var bestemt ikke let. Men de traf de rette valg. De blev vejledt af Helligånden. De var dydige, og de forberedte sig på at indgå og holde hellige pagter. Frelseren nedstammer fra Rebekkas slægtslinje. Vidste hun dengang, at dette ville ske? Nej! Betyder jeres valg nu noget? Ja!

Unge piger, generationer er afhængige af de valg, I træffer, jeres renhed og jeres værdige liv. Lad jer ikke flytte. I har en storslået skæbne foran jer. Nu er jeres øjeblik! Jeg tror virkelig, at en dydig ung pige, ledt af Ånden, kan ændre verden!

Jeg vidner om, at Frelseren lever! Han vil være med jer. Han vil hjælpe jer. Og i vanskelige øjeblikke vil hans »engle [være] rundt omkring jer til at styrke jer.«²² I Jesu Kristi navn. Amen.