Ægteskab: Se og lær

Ældste L. Whitney Clayton

De Halvfjerds’ Præsidium


Herrens løfter gives til alle dem, der følger det livsmønster, der opbygger et lykkeligt, helligt ægteskab.

En aften for flere år siden var min hustru og jeg inviteret til middag hos en af vore sønner og hans hustru og børn. Det var en typisk begivenhed for en familie med små børn: Der var meget larm og endnu mere sjov. Kort tid efter middagen sad vores 4-årige barnebarn, Anna, og jeg stadig ved bordet. Da det gik op for hende, at hun havde min fulde opmærksomhed, stillede hun sig op på en bænk og så fast på mig. Da hun var sikker på, at jeg så på hende, beordrede hun mig højtideligt: »Se og lær.« Så dansede hun og sang for mig.

Annas besked, »se og lær«, var visdom fra barnets mund. Vi kan lære så meget ved at se og dernæst overveje, hvad vi har set og følt. Lad mig i den ånd fortælle jer nogle enkelte principper, som jeg har bemærket ved at se og lære af vidunderlige, trofaste ægteskaber. Disse principper opbygger et stærkt og godt ægteskab, der er foreneligt med himmelske principper. Jeg opfordrer jer til at se og lære med mig.

For det første har jeg bemærket, at både manden og hustruen i de lykkeligste ægteskaber anser deres forhold for at være en uvurderlig perle, en skat af uendeligt værdi. De forlader begge deres far og mor og begynder sammen at opbygge et ægteskab, der for evigt vil have fremgang. De forstår, at de følger en guddommeligt fastlagt sti. De ved, at intet andet forhold kan bringe så megen glæde, frembringe så meget godt eller tilvejebringe så meget personlig forædling. Se og lær: De bedste ægtefæller betragter deres ægteskab som uvurderligt.

For det andet: Tro. Succesfulde evige ægteskaber bygger på en grundvold af tro på Herren Jesus Kristus og holder sig til hans lærdomme.1 Jeg har bemærket, at par, der har gjort deres ægteskab dyrebart, praktiserer troens mønstre: De deltager i nadvermøder og andre møder i ugens løb, holder familieaften, beder og studerer skrifterne sammen og hver for sig, og betaler en ærlig tiende. Deres gensidige mål er at være lydige og gode. De anser ikke budene for at være en buffet, hvorfra de kan vælge og vrage og nøjes med de mest indbydende tilbud.

Tro er grundvolden for enhver dyd, der styrker ægteskabet. Ved at styrke troen styrkes ægteskabet. Troen vokser, når vi holder befalingerne, og det gør harmonien og glæden i ægteskabet også. For at grundlægge et stærkt evigt ægteskab er det derfor vigtigt at holde befalingerne. Se og lær: Tro på Herren Jesus Kristus er grundvolden til et lykkeligt, evigt ægteskab.

For det tredje: Omvendelse. Jeg har lært, at lykkelige ægteskaber er afhængige af omvendelsens gave. Det er et afgørende element i ethvert godt, ægteskabeligt forhold. Ægtefæller, der regelmæssigt foretager en ærlig selvransagelse og beredvilligt tager de skridt, der er nødvendige for at omvende og forbedre sig, vil føle en helende lindring i deres ægteskab. Omvendelse hjælper til at genoprette og bibeholde harmoni og fred.

Ydmyghed er kernen i omvendelse. Ydmyghed er uselvisk, ikke selvisk. Den kræver ikke sit eget eller taler med moralsk overlegenhed. I stedet svarer ydmyghed mildt2 og lytter venligt efter forståelse, ikke gengældelse. Ydmyghed får en til at erkende, at man ikke kan ændre andre, men at vi med tro, indsats og Guds hjælp selv kan gennemgå en mægtig forandring i hjertet.3 Når vi oplever en mægtig forandring i hjertet, får det os til at behandle andre, specielt vores ægtefælle, med mildhed.4 Ydmyghed betyder, at både mand og hustru søger at velsigne, hjælpe og løfte hinanden, idet de sætter den anden først i alle beslutninger. Se og lær: Lykkelige ægteskaber opbygges af omvendelse og ydmyghed.

For det fjerde: Respekt. Jeg har bemærket, at mænd og hustruer i vidunderlige, lykkelige ægteskaber behandler hinanden som ligeværdige partnere. Traditioner fra ethvert sted eller enhver tid, hvor mænd hersker over deres hustruer eller behandler dem som andenrangspartnere på nogen som helst måde, stemmer ikke overens med guddommelig lov og bør erstattes af korrekte principper og vaner for adfærd.

Mænd og hustruer i gode ægteskaber træffer beslutninger enstemmigt, hvor hver af dem indgår som deltager, fuldt berettiget til at blive hørt og stemme.5 De fokuserer først på hjemmet og på at hjælpe hinanden med deres fælles ansvar.6 Deres ægteskab bygger på samarbejde, ikke forhandling. Den stund med aftensmad og familietid, der følger, bliver midtpunktet for deres dag og genstand for deres ypperste anstrengelser. De slukker for elektronikken og forsager personlig underholdning for at hjælpe til med huslige pligter. Hvor det er muligt, læser de med deres børn hver aften, og begge deltager i at lægge de små i seng. De går sammen til ro. Som deres pligter og omstændigheder tillader det, arbejder mænd og hustruer side om side, når det gælder det vigtigste arbejde, der findes – det arbejde vi udfører i vores eget hjem.

Hvor der er respekt, er der også åbenhed, hvilket er et nøgleelement i lykkelige ægteskaber. Der er ingen hemmeligheder angående relevante sager i ægteskaber baseret på gensidig respekt og åbenhed. Mænd og hustruer træffer alle økonomiske beslutninger sammen, og begge har adgang til al information.

Trofasthed er en form for respekt. Profeterne fortæller os, at succesfulde ægtefæller er »ekstremt trofaste« over for hinanden.7 De gør intet uværdigt, når de bruger sociale medier. De tillader ikke sig selv hemmelige internetoplevelser. De deler frit adgangskoderne til deres sociale netværk med hinanden. De ser ikke på virtuelle profiler af andre på nogen måde, der kunne svigte deres ægtefælles hellige tillid. De gør eller siger aldrig noget, der tilnærmelsesvist kan forekomme usømmeligt, hverken virtuelt eller fysisk. Se og lær: Fantastiske ægteskaber er fuldstændigt respektfulde, åbne og trofaste.

For det femte: Kærlighed. De lykkeligste ægteskaber, jeg har set, udstråler lydighed mod et af de lykkeligste bud – at vi »skal leve sammen … i kærlighed«.8 Idet Herren talte til ægtemænd, befalede han: »Du skal elske din hustru af hele dit hjerte og skal holde dig til hende og ingen anden.«9 I en af Kirkens håndbøger står der: »Ordene holde sig til betyder at være fuldstændig hengiven og trofast mod en anden person. Ægtepar holder sig til Gud og hinanden ved at tjene og elske hinanden samt ved at holde pagterne i fuldstændig troskab mod hinanden og Gud.« Både ægtemænd og hustruer »lægger deres liv som enlige bag sig og gør deres ægteskab til førsteprioritet … De tillader ikke en anden person eller interesse at få større prioritet … end det at holde befalingerne, som de har indgået med Gud og hinanden.«10 Se og lær: Succesfulde ægtepar elsker hinanden i fuldstændig hengivenhed.

Der er dem, hvis ægteskab ikke er så lykkeligt, som de kunne ønske sig, såvel som dem, der aldrig er blevet gift, er skilt, er enlige forældre eller af forskellige andre årsager ikke har mulighed for at gifte sig. Disse forhold kan indeholde mange udfordringer og hjertesorg, men de behøver ikke være evige. Til de af jer i sådanne situationer, som alligevel »med glæde [gør] alt, hvad der står i [jeres] magt«11 for at holde ud: Må himlen velsigne jer rigt. Søg efter idealet med at skabe et evigt ægteskab ved at stræbe efter eller forberede jer på at være en værdig ægtefælle. Hold befalingerne og stol på Herren og hans fuldkomne kærlighed til jer. En dag vil alle lovede velsignelser vedrørende ægteskab være jeres.12

Et af de dejligste vers i Mormons bog lyder helt enkelt: »Og de blev gift og blev bortgiftet og blev velsignet i overensstemmelse med den mængde af løfter, som Herren havde givet dem.«13 Herrens løfter gives til alle dem, der følger det livsmønster, der opbygger et lykkeligt, helligt ægteskab. Sådanne velsignelser kommer som de glædelige, forudsigelige konsekvenser af trofast at efterleve Jesu Kristi evangelium.

Jeg er taknemlig for min vidunderlige hustru, Kathy, som er mit livs kærlighed.

Ægteskab er en gave fra Gud til os, kvaliteten af vores ægteskab er en gave fra os til ham. Jeg bærer vidnesbyrd om vor kærlige, himmelske Faders storslåede plan, der giver mulighed for et evigt, vidunderligt ægteskab. I Jesu Kristi navn. Amen.

Mostrar referencias

  1.  

    1. Se »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129.

  2.  

    2. Se Ordsp 15:1.

  3.  

    3. Se Alma 5:11–12; 26–31.

  4.  

    4. Se Moro 7:43–48;8:25–26.

  5.  

    5. Se L&P 107:27–31.

  6.  

    6. Se »Familien: En proklamation til verden«, s. 129.

  7.  

    7. Se Thomas S. Monson: »Præstedømmets kraft«, Liahona, maj 2011, s. 68; Gordon B. Hinckley, »Livets forpligtelser«, Liahona, maj 1999, s. 4.

  8.  

    8. L&P 42:45.

  9.  

    9. L&P 42:22.

  10.  

    10. Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, 2010, 1.3.1.

  11.  

    11. L&P 123:17.

  12.  

    12. Se Håndbog 2, 1.3.3.

  13.  

    13. 4 Ne 1:11.